Det vigtigste spørgsmål?

Int.

Bjørn Pedersen , udmeldt , 10-12-2007 23:45:36

Hvordan vil i bruge de svar og feedback i får når i har fået et godt bud på et megatrend?

Men her er dog hvad *jeg* betragter som det vigtigste politiske spørgsmål:

Hvordan skaber vi en global, økonomisk og økologisk interdependent (og dermed mere fredelig), social-liberal verden hvor tolerance er nøgleordet og fri og fair handel (frihed uden samme forudsætninger er ikke frihed) vil sikre fremvæksten af en fri, sund, velstående og tolerant verden som vores børn og børnebørn kan vokse op i?

(Ja, du sagde jo ikke noget om hvor langt spørgsmålet måtte være :-P )

Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjællands storkreds, Formand for DRV's uddannelsesudvalg , 11-12-2007 00:11:45

Jeg synes at det vigtigste spørgsmål er: Hvordan løser man det politiske problem at få folk overbevist om at vi hurtigt skal få løst Co2 problemet. Det er ikke den tekniske side af sagen, men udelukkende den politiske/økonomiske, der er svær at løse.

Hvis EU, eller endnu bedre verden, satte de nødvendige midler af til et "apolloprogram" for 100% vedvarende energi i løbet af de næste 10 år, så ville det ikke være den tekniske side af sagen der ikke kunne løses.

Det samme spørgsmål kan i øvrigt stilles i forhold til den uretfærdige fordeling af rigdom mellem verdens befolkning.

Medlem

Søren Larsen , , 11-12-2007 03:22:59

Hvilke tiltag skal der til for at sikre de mennesker som vi betragter som subsistensløse, få en bedre tilgang til at blive en aktiv del af samfundet?. Ud fra deres egne behov og normer, samt evner?.

Stik ord:
stofmisbruger/ludomaner/boligløse/dårlig betaler/nedsat arbejdsevne/dårlig psyke/kriminelle

Int.

Jesper Ljungquist , , 11-12-2007 07:25:18

Hvordan får vi samfundssind og sammenhold tilbage i dansk tankegang

Medlem

Poul Erik Christensen , Fhv. MF, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Skive kommune , 11-12-2007 08:15:02

Den store mellemklasse er storforbrugere af offentlige ydelser/penge.

Denne gruppe er samtidig de stærke - også ved stemmeurnerne.

I min omgangskreds, der tilhører mellemklassen, taler vi meget om, at målrette de offentlige ydelser mere, end tilfældet er nu.

Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem , 11-12-2007 08:47:59

Hvis Danmark skulle være med i de "Politiske Olympiske Lege" om fire år - hvilken guldmedalje skulle vi så sætte allerflest kræfter ind på at vinde?

Medlem

Verner Frandsen , Skovlunde , 11-12-2007 16:48:22

Alle partier går ind for god mad til skolebørn men skolerne har ikke egnede kantiner hvordan og hvornår løser vi den opgave.

Medlem

Aksel Appel , Formand Storkreds Sjælland/Region Sjælland , 11-12-2007 19:59:41

Hvordan sikrer vi os det eviggyldige, radikale spørgsmål - uddannelse til alle - bliver en realitet?

Int.

Søren Lyngsgaard , Video Journalist og Klipper , 11-12-2007 20:03:09

I 1960 var forholdet, i følge verdensbanken, mellem de 20% rigeste folk i verden og de 20% fattigste på 30:1. Idag er dette forhold 75:1 og intet tyder på stilstand. Hvordan får vi skabt integrale netværk og internationale institutioner eller en føderal verdensreging, der er istand til at håndtere disse indbyggede kilder til konfikt og terrorisme.

Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 11-12-2007 20:09:00

Hvordan får man middelklassen til at vise samfundssind?

Medlem

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 11-12-2007 21:44:21

Min mand spørger:

1. Hvordan får man de afrikanske landes økonomi til at blomstre?

2. Hvordan får man alle til at acceptere at alle er en del af fællesskabet?

Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 11-12-2007 22:30:38

Hvordan slipper vi af med Anders Fogh Rasmussen og hans minimalitiske ministerhold ?

Medlem

Stefan Seidler , Folketingskandidat i Sydjylland, Europa-Parlamentskandidat , 11-12-2007 22:51:09

Hvordan takler vi megatrends som urbanisering og den demografiske udvikling? For at svare på dette spørgsmål skal vi radikale erkende udfordringer og chancer mhp. følgende: mobilitet, sikkerhed, energi, vand, sundhed og industri. God fornøjelse :-)

Medlem

Morten Blaabjerg , Nu fuldblods gymnasielærer , 12-12-2007 00:35:19

Hvordan kan vi give os bedre tid - dvs. skabe et samfund, der transcenderer vores afhængighed af tiden, ligesom det industrielle samfund transcenderede vores afhængighed af territoriet, jorden og årstiderne?

Det handler for mig at se om at skabe et samfund, der opløser vores afhængighed af, at skulle være et bestemt sted til en bestemt tid - det er det største tyranni af dem alle. For hvad dog? Vi har med vore industrielle, økonomiske og teknologiske kapacitet rigeligt til at brødføde os alle og nøjes med at 2% af befolkningen kunne drive maskinerne, gøre lidt rent og passe dyrene. Resten kunne arbejde, når de havde tid eller lyst.

Medlem

Kaj Andersen , tidl. efterskolelærer, næstformand i Nordfyns kommuneforening og sekretær i Middelfartkredsens bestyrelse. , 12-12-2007 09:02:04

Hvordan udvikler vi folkeoplysningen - både politisk og økonomisk - så det bliver et stærkt redskab til udviklingen af vores folkestyre, der med udgangspunkt i det danske bliver en stærkere medspiller i udviklingen af den øvrige verden, så værdifuldt sammenspil mellem individers forskellighed,, den enkeltes værdighed og selvværd bliver udgangspunkt for en fælles bedre verden lokalt, nationalt og globalt.

Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., far, onkel & grandonkel , 12-12-2007 10:45:03

Det vigtigste spørgsmål for mig er, hvordan får vi overbevist vælgerne om, at Europa og Danmark er to sider af samme sag, og at man ved at vende sig mod Euroland er en slags moderne landsforræder, fordi det er bedre at holde en fast kurs i forhold til Euro(pa), menneskerettigheder, økonomi (samhandel) og det europæiske kulturfællesskab, end det er at føre en Foghsk USA-skødehund-politik, der er problematisk, reaktionær og i virkeligheden slet ikke i Danmarks og den danske befolknings interesse på længere sigt ?

Medlem

Svend Jensen , Sekretær i Svendborg Radikale , 12-12-2007 11:38:03

Med udgangspunkt i den påstand, at al forandring kun sker ved eksemplets magt:
Hvordan drejes den overforbrugs- og vækstfikserede vestlige livsopfattelse, i retning af en bæredygtig og trivselsorienteret, globalt brugbar levevis?
Læs på min side: Overforbruget......hvor længe tør vi blive ved?

Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., far, onkel & grandonkel , 12-12-2007 12:24:26

I al hast: vi tænker os mere om, før vi handler.

Medlem

Ejgil Brun Kristensen , Ingeniør, næstformand i Skivekredsen og medlem af miljøudvalget , 12-12-2007 12:54:01

Hvad kan vi gøre i dag, der sikrer, at børn overalt i verden, der fødes netop nu, får et anstændigt og frit liv? Det er bl.a. vores børnebørn.

Medlem

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 12-12-2007 15:27:18

Kun ét spørgsmål? Det var ikke meget. Hvis vi taler om globale tendenser, kan jeg umiddelbart pege på fem betydelige udfordringer, vi (det Radikale Venstre, de danske regeringer, EU) kommer til at stå over for i dette århundrede:

1) Hvordan håndterer og forebygger vi drivhuseffekten?

Den menneskeskabte del af drivhuseffekten risikerer at få enorme konsekvenser, ikke mindst hvis teorierne om selvforstærkende effekter viser sig at holde stik. Problemet bør især have meget høj prioritet, fordi udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, der finder sted i løbet af det 21. århundrede vil skabe temperaturstigninger, der fortsætter med at eskalere i de følgende århundreder, og uden at vi kan forudse, om det overhovedet bliver muligt at udvikle teknologier, der kan vende denne udvikling, når den først har fundet sted.

2) Hvordan håndterer vi den kommende oliemangel?

Den samme efterspørgsel efter fossile brændstoffer, der skaber CO2-udledningen, gør også, at der med stor sikkerhed vil opstå global oliemangel i løbet af det 21. århundrede. Hvordan skaber vi en glidende overgang til andre ikke-fossile energikilder, hvordan sikrer vi udviklingen af effektive energibærere og et nyt energidistributionssystem, og hvordan sikrer vi, at der i tide udvikles erstatningsstoffer og erstatningsteknologier til de i dag oliebaserede produkter?

3) Hvordan imødegår vi modsætningsforholdet mellem USA/Europa og Kina, i takt med at sidstnævnte udvikler sig til supermagt?

Det handler dels om, hvordan vi kan forebygge en ny kold krig og tilbagevenden til det 20. århundredes atomtrussel, dels om, hvordan vi kan forhindre en kinesisk supermagt i at blokere for spredningen af demokrati og menneskerettigheder i den 3. verden.

4) Hvordan bekæmper vi fattigdom, bortset fra med klimapolitikken

Især Afrika men også andre dele af den 3. verden er plaget af en uheldig økonomisk udvikling/stilstand. Fattigdommen skyldes bl.a. en ond cirkel af svage stater og ditto offentlige sektorer, sygdomsepidemier, borgerkrige, udbredt korruption, manglende mulighed for at konkurrere på i-landenes markeder og meget andet. Hvis vi skal bidrage til at løse disse problemer, bør vi overveje målene for vores udviklingspolitik og især vores økonomiske politik. Bl.a. hvordan WTO skal udvikles i fremtiden, og hvilke handelspolitik vi i EU skal føre udadtil.

5) Hvordan svækker vi de antivestlige og antidemokratiske bevægelser i Mellemøsten?

Mellemøsten har i de sidste årtier været plaget af dels korrupte regimer, dels en række islamistiske bevægelser, der udgør et alternativ til regimerne men også en trussel mod Mellemøsten og dens befolkninger selv – religiøs dogmatisme fører oftest til både undertrykkelse af menneskerettighederne og økonomisk stagnation. I de mellemøstlige stater, hvis økonomi er bygget op på olieeksport, vil disse skadelige tendenser kunne forstærkes af et kommende økonomisk sammenbrud, hvis staterne ikke formår at omstille sig før eller under oliekrisen. Hvordan kan vi bidrage til at udviklingen i Mellemøsten går i en anden og mindre sprængfarlig retning, og hvordan sikrer vi, at menneskerettighederne fremmes, uden at vi kommer til at fremstå som vestlige imperialister, der blot får befolkningerne til at støtte de antivestlige bevægelser, der i sidste ende skader dem selv?

Der er således nok at tage fat på, men skal jeg vælge én udfordring blandt disse fem, må det blive nr. 1) om drivhuseffekten. Dette problem er af en karakter, der griber ind i praktisk taget enhver anden problemstilling kloden rundt og i højere grad end de øvrige forstærker sig selv, jo længere tid der går.

Medlem

Svend Jensen , Sekretær i Svendborg Radikale , 12-12-2007 15:56:46

Hvordan bryder vi det fremskridsblokerende greb multikapitalen holder verden i, mht. udvikling af et rent og bæredygtigt miljø?
Eller hvordan involverer vi multikapitalen i udvikling af et rent og bæredygtigt miljø, generelt?

Int.

Martin Gregersen , , 12-12-2007 18:05:03

Det altoverskyggende tema for det næste årti bliver Globaliseringens 2. (3.?) bølge. Første bølge har vi set med at arbejdskraft er flyttet fra u-lande til i-lande for at arbejde. Den outsourcing vi ser nu er 2. bølge af Globaliseringen. Teknologi gørd et muligt hurtigt at flytte varer og få løst opgaver længere væk uden at skulle importere arbejdskraft. Så spørgsmålet vi skal kunne besvare er: Hvordan udnytter vi de positive ting og afdæmper de negative konsekvense af 2. bølge af globaliseringen?

Og kommer der en 3. bølge hvor folk fra I-lande i større målestok bosætter sig efter, hvor de får de bedste tilbud mht. samfund, skat, bolig, klima etc.?

Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 13-12-2007 00:06:37

Jeg synes, at der så småt begynder at tegne sig et billede: Det er de store spørgsmål, mange om samfundets indretning og vores forhold til hinaden og mange er globale. Spørg gerne i omgangskredsen. Det er stadig en pointe, at det kun er ét spørgsmål pr. person.

Medlem

Jakob Dybdal Christensen , Cand. scient. pol, Konsulent , 13-12-2007 10:57:30

Omgangskredsen siger:

Person 1: "Hvad med velfæren, når der bliver færre og færre til at betale - det problem må vi løse inden det bliver for sent". Altså det gode gamle antrit fra fra Torben M. og hans velfærdskommission.

Person 2: "KLIMA! - der skal handles på den bane nu..."

Persen 3: "Lige muligheder uanset social baggrund"

Person 4: "Klima..."

Medlem

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 13-12-2007 18:11:00

Blandt mine vigtige spørgsmål, er:

Hvordan får vi skabt en mere positiv, befordrende og dynamisk debatkultur i det offentlige Danmark?.
Den nuværende offentlige debat virker begrænsende, konfliktoptrappende og magtbureaukratisk.
Debatten burde i sin natur pege fremad og være et instrument til at skabe en dynamisk udvikling.

Jeg har spurgt i mine omgivelser:
A:
Hvordan medgiver vi nogen værdier til vores børn, der sætter dem i stand til at håndtere med overskud, de udfordringer og krav, der stilles til dem i fremtidens Danmark?.

Der har aldrig været så mange splittede familier som nu – og formentlig aldrig været så meget meningsløs vold som nu.

B:
Hvordan sikrer vi os, at Danmarks befolkning til stadighed har en kompetencepalette, der dels sætter os i stand til at opretholde et velfærdssamfund, dels klarer sig overbevisende i den globale konkurrence.

PS: Jeg mener, at det er en god idé, hvi I formidler til medlemmerne, noget materiale om de Megatrends der kommer i focus i forbindelse med vintermødet.

Medlem

Amalie Sofie Jensen , , 14-12-2007 12:28:44

Hvordan sikrer vi, at jeg kan leve, som jeg vil - udvikle og udfolde mig - samtidig med at ham ved siden af mig, kan leve som han vil?

Medlem

Svend Jensen , Sekretær i Svendborg Radikale , 16-12-2007 11:45:34

Spørgsmål fra bekendt:
Hvordan får vi flyttet større del af fokus til at forebygge at tunge samfundsproblemer opstår, frem for bruge næsten hele opmærksomhen og alle resurserne på at "feje op".

Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 17-12-2007 20:14:20

Min nabo foreslog, at der blev en folkeafstemning om ulandsbistandens størrelse, så den igen kunne komme op på 1%

Int.

Niels Hansen , Energikonsulent , 17-12-2007 20:33:11

Ja og til en folkesag at bestanden bliver brugt ordentlig. Hvor mange af fl smith’s cenment fabrikker som er lavet over de sidste 40 år, mon i dag virker i Afrika?

Int.

Søren Lyngsgaard , Video Journalist og Klipper , 18-12-2007 13:37:28

Hvordan sikrer vi os at der sker en udvikling af det højere VI, der er efterhånden så få steder at praktisere?

Medlem

Søren Harbo , , 18-12-2007 23:06:05

Børns opvækst er forældrenes ansvar.
Men hvordan sikrer vi os at "mislykket" opvækst ikke ender ud i kriminalitet og misbrug, men at vi istedet får samlet disse mennesker op inden skaden er sket?

Int.

Claus Jørgensen , Cand. Scient., Ph.D , 19-12-2007 13:46:05

Det vigtigste spørgsmål er efter min mening hvordan vi forholder os til den åbenlyse konflikt der er mellem vækst og langsigtet stabilitet. Vi lever i et lukket system (jorden) og fortsat eksponentiel vækst, som ofte anses for en nødvendighed, er på lang sigt en absurditet. Vi har brug for at indse dette og fokusere på holdbare løsninger det sigter på stabillitet i ordets egentlige forstand. Det er fint at vi nu fokusere så meget på global opvarmning, men vi bør indse at udledning af drivhusgasser blot et symptom på det mere grundlæggende problem.

Int.

Jane Larsen , Udviklingskonsulent , 19-12-2007 14:12:44

Den danske folkeskole har trange kår. Lærerne har for meget om ørene, der er underbemanding, der skæres hele tiden ned, børnene er under pres (har ikke engang tid til at spise deres frokost), lokaler og faciliteter er (ofte) slidte, opdaterede og kreative lærermidler og -materialer er stærkt nedprioriterede eller der er ikke råd til disse, IT kundskaber introduceres på ad hoc basis med få ildsjæle der orker det, skoleledelserne er under pres som mange andre offentligt ansatte, lærere får en dårlig løn (må bla. flytte fra byerne vis-a-vis boligpriser), osv. osv.

Mit spørgsmål er: Hvordan i alverden vil vi i Danmark sikre vores børns socio-økonomiske fremtid når fundamentet for læring og kompetenceudvikling er så nedprioriteret? Hvor skal der primært investeres nu, hvordan og hvor meget, og hvordan sikrer vi, at der foregår en løbende re-investering i grundskolen, således at vi ikke om 10-20 år falder helt bagud af dansen i den globaliserede verdensøkonomi?

Medlem

Anne Martens , Cand.polit , 19-12-2007 15:05:18

Kanon debat, spændende at høre andres bud på lige netop deres hjertesag.

Det er jo lidt svært... Spørger jeg min kæreste, siger han at det er klimaudfordringerne. Spørger jeg min mor, siger hun at det er integrationsspørgsmålet. Spørger jeg min far, siger han at det er EU-samarbejdet og spørger jeg min nabo, er det skolepolitikken.

Skal man finde frem til, hvad den radikale vælger vil diskutere, eller hvad den potentielle radikale vælger vil diskutere? For jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er det samme.

En survey ville være rigtig nyttig, det kunne være spændende at få forskellige vælgergrupper til at rangere debatemner i prioriteret rækkefølge.

En af mine egne bekymringer for tiden er braindrain/braingain. Jeg er meget nervøs for den tendens der er til at vestlige lande med ugunstige befolkningspyramider lemper deres udlændingepolitik for at kæmpe om de kloge hoveder fra ikke-vestlige lande og øst-europæiske lande. Hvad har det af langsigtede konsekvenser for de svagere lande? Men det spørgsmål er der nok desværre ikke mange vælgere i...

Anne

Medlem

Thomas Meinert Larsen , Forsker (Fødevare/Sundhedsområdet), Københavns Universitet , 19-12-2007 18:28:03

Klima, Klima og Klima.......og derudover desværre en generel overudnyttelse af klodens ressourcer (råstoffer, biologiske systemer). Det er naturligvis et spørgsmål som Danmark i virkeligheden kun (ved vores egen ageren) kan påvirke ganske lidt.....men som vi skal prøve også at påvirke på fælles europæisk og på globalt plan.

Danmark har dog et helt særligt ansvar ved at kunne påvirke klima-debatten ved vores værtskab for klima-topmødet i København i December 2009.

Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem , 19-12-2007 18:40:48

Min mand foreslår:
Middelklassens solidaritet med "de mulighedsløse" er afgørende for vores samfundsudvikling - hvordan sikrer vi denne solidaritet?

Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen, Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn, medlem af HB , 19-12-2007 19:29:34

Hvordan får vi anstændigheden ind i politik?
Anstændighed i forhold til fremtidens beboere på denne klode -
Anstændighed i forholdet til andre mennesker -
Anstændigheden i forhold til videns deling -
Anstændighed i forhold til råstoffer -
bliv selv ved ...

Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 20-12-2007 09:10:07

Mange af de rigtig store og afgørende spørgsmål er blevet stillet tidligere i denne debat, Jeg vil tillade mig at være ret jordnær og parti-orienteret og spørger derfor: Hvordan kommer vi igennem til de offentligt ansatte (og resten af befolkningen) med det budskab, at en grundlæggende og ærligt ment tillidsreform i den offentlige sektor er mere værd og mere langtidsholdbar end tilfældige og ufinansierede lønløfter?

Medlem

Søren Harbo , , 20-12-2007 10:31:18

Fra en af mine gode kollegaer:

Hvad gør vi ved de øgede spændinger, der er mange lande imellem? Det er som om at konflikterne optrappes og flere steder er på bristepunktet.

Medlem

Henrik Lauridsen , , 20-12-2007 11:09:14

Hvordan vi sikrer at vi, på alle samfundsniveauer, udnytter de muligheder der ligger i globaliseringen, i stedet for at se det som en trussel? De højtuddannede er godt med, men hvordan får vi de ufaglærte, og dem med korte uddannelser med på vognen?

Medlem

Verner Frandsen , Skovlunde , 20-12-2007 15:56:14

Gør alt kollektiv trafik gratis det ville gavne miljøet og give mindre biltrafik

Medlem

Søren Klebak , Speciallæge i samfundsmedicin, lægelig konsulent i Sundhedsstyrelsen , 20-12-2007 17:01:26

Til dette 64.000 dollar spørgsmål er vi blevet tilskyndet til at bruge hjælpemidler ved at spørge omgangskredsen. Jeg behøvede ikke at bede om hjælp, jeg fik den helt uopfordret.

Medens jeg gik og grublede kom mit 4 årige barnebarn helt afklaret ind i køkkenet, hvor julebagningen var i gang (og netop afsluttet). Han havde alene set en Robin Hood tegnefilm, havde foretaget en analyse og var nået frem til en klar konklusion: "Nu ved jeg, hvorfor Robin Hood stjæler fra de rige og giver det til de fattige. Det er fordi de rige har stjålet fra de fattige. Og så må han det godt. Robin Hood er god". Basta.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan bliver DRV en ny politisk Robin Hood og derved bruger sine kræfter på at skabe større solidaritet i det danske samfund og den globaliserede verden?

Medlem

Svend Jensen , Sekretær i Svendborg Radikale , 20-12-2007 17:39:03

DRV som dansk politiks Robin Hood - fantastisk ide!

Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 20-12-2007 18:56:08

Robin Hood ideen er fantatisk og velbegrundet.
Hvordan man sikrer at fordelingspolitikken bliver retfærdig og alle sikres del i samfundets goder.
Gogt set af en 4 årige - Så er der håb for den næste generation!

Int.

Kristian Melchior Echwald , filosof , 21-12-2007 11:56:50

Der er mange gode spørgsmål i denne tråd. Det er fint at komme med konkrete forslag til, hvilke problemer, der fortjener opmærksomhed. Men skal problemerne for alvor kunne løses, er det nødvendigt at vide, hvorfor de er der, og hvorfor de ikke allerede er blevet løst.

Derfor er jeg meget ivrig efter at få jer til at overveje dette spørgsmål:

Hvorfor kan partier og lande ikke sætte sig sammen og løse de udfordringer, der er, i fællesskab?

Hvorfor er det nødvendigt i et demokrati at lave afgørelser hvor kun 50% af befolkningen er med, når 100% tilslutning er mulig? Er det særlig demokratisk?

Hvordan skulle vi kunne forvente, at USA, Kina, EU og Iran kan finde fælles løsninger på de verdensomspændende problemer med klima, terror, sult, sygdom og fattigdom, når det ikke engang er muligt for det danske folketing at løse vort eget lands problemer i fællesskab?

Den måde, partier er vant til at tænke på, og den måde, medierne altid vinkler politik, handler om, at der er en gruppe, der har ét bud på en løsning på problemerne, en anden gruppe har en anden løsning, og så handler det om for det enkelte parti at vinde tilslutning til sit eget partis løsninger eller alternativt at undgå, at de løsninger, man er imod, bliver vedtaget.

Findes der ikke en smartere måde at arbejde med problemerne på, hvor partierne samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden?

Det er mit juleønske til jer, at I finder et godt svar på dette spørgsmål.

Int.

Rune Heiberg Hansen , Chefkonsulent i Danske Universiteter , 21-12-2007 11:59:00

Hvordan flytter vi fokus fra velfærd som middelklassens privilegium til et fokus på velfærd efter behov?

Hvordan gør vi op med at alle skal være lige, så vi kan bruge kræfterne der, hvor behovet er størst?

Medlem

Edris Qasimi , , 21-12-2007 15:11:40

jeg synses at det radikale venstre står over for en meget vigtig opgave som er svaret på dette spørgsmål:
hvordan kan vi på den bedst mulige måde, får de radikale budskaber frem til folk? jeg kan med sikkerhed sige, at især bland de unge ikke er en stor forståelse over for de radikales politik. jeg synes også at hvis man bare for en gang har forstået det radikale venstres politik, så stemmer man også på dem, ellers har man altså et problem!!!

Medlem

Gudrun Møller , Publikumschef, cand.jur. , 21-12-2007 16:53:01

Hvordan lærer vi os det rette samfundssind i forhold til de offentlige ydelser, nemlig at modtage, hvad man har brug for og ikke hvad man har ret til?

Medlem

Anne Sophie Callesen , Studerende og Mellemøst-entusiast, København , 21-12-2007 18:27:28

Som radikale har vi det ofte har med at bekræfte hinanden i vigtigheden af et åbent samfund baseret på kosmopolitiske værdier og tolerance m.v., mens denne meget metafysiske og akademiske målsætning støder på virkeligheden, når "almindelige mennesker" anklager os for at være ukonkrete, abstrakte og måske endda urealistiske.
Mit spørgsmål vil derfor være, hvordan vi konkret skaber det åbne samfund, vi ønsker - konkret hvordan vi finder (realpolitiske) løsninger forener problemstillinger som globalisering, international politik, integration og uddannelses- og økonomisk politik.

Medlem

Lars Lund , Medlem af hovedbestyrelsen, friskolestarter , 22-12-2007 11:02:49

Uddannelse, uddannelse, dannelse og mere uddannelse. Dannelse, indsigt og viden er demokratiets bedste ven, og også svaret på de foregående tre indlæg (og sikkert flere). Udfordringen er at gøre det luftige "livslang læring" til hvirkelighed. Der findes mange højtuddannede, som mangler indsigt uden for deres egen snævre ekspertise. Derfor mit fokus på folkeoplysning for det 21. århundrede.

Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem , 22-12-2007 12:25:50

Min søn - en ganske ung mand som ikke er radikal - siger:
"Vi unge er meget optaget af at det skal kunne betale sig at arbejde, og har måske ikke en færdigudviklet samfundssans.
Så hvordan kan man udnytte situationen, hvor et ungt menneske for første gang skal betale skat, til at forklare at skat handler om at hjælpe de svageste og udvikling af samfundet?"

Medlem

Peter Jepsen , Cand. comm. , 22-12-2007 17:16:45

Hvordan skaber vi en offentlig sektor baseret på tillid, ansvar og stolthed?

Int.

Jan Hansen , , 22-12-2007 23:06:13

1 svar på hvad vi savner svar på, den var svær - og så giver du selv et væsentligt svar. Nemlig en mulighed for at få alle de væsentlige svar og ideer frem i politik. Vi har nogle store udfordringer med komplekse problemstillinger, og mange svar på hvordan det skal løses. Vi har politikere der naturligvis ikke kan tænke på alt, og ikke kan få alle de ideer og visioner som en hel befolkning kan. Så vi skal have muligheden for at få ideerne frem. - Det var det korte svar.

Nogle eksempler på hvor jeg syntes der er brug for nye visioner :

- indenfor offentlig transport, det skal gøres komfortabelt at rejse med offentlig transport, og så skal ståpladser ikke være nødvendigt som udgangspunkt. Se blandt andet at få skiftet det hele ud med dobbeltdækkertog .

- udvikling af skinnenettet, så togene i Europa på sigt kan udkonkurrere flyene på korte og mellemlange distancer

- langt større krav til effektiv udnyttelse af brændstof i bilerne, Danmark kunne gå foran ved at beskatte hårdere på forbruget end på det at eje en bil. Se eksempelvis på teknikken man anvender i www.sunfleet.com - som nok kunne anvendes til at beskatte forbruget. Og der er masser af muligheder for at forbedre udnyttelsen af brændstoffet, se bare hvor hurtigt det går fremad for BMW, eksempelvis deres nye teknologi med turbosteamer, og de nye hybrid-biler der kommer med batterikapacitet til at køre daglig kørsel uden at anvende forbrændingsmotoren.

- desuden et helt nyt syn på konceptet delebiler, vi har aaalt for mange biler der bare står, og vi bruger tit den forkerte bil til det behov vi egentlig har. - igen tænk over mulighederne i www.sunfleet.com (altså teknikken)

- nye ideer omkring udviklingen af byerne til cykelbyer. Hvad med at flytte cykelstierne op i luften, væk fra lastbilerne på overdækkede cykelstier - eller er cyklen uddøende ?

- at satse meget mere på uddannelse, og import af arbejdskraft. Tanken om at man skulle betale for sin uddannelse, og så siden kunne trække den fra i skat, kunne måske bruges til at få flere til at læse i Danmark, - og de så bliver her et stykke tid bagefter... ja ved det ikke..

men ja - kort sagt, mulighed for at få ideérne frem, og systemer der kan få showstopperne af vejen. Selvfølgelig skal vi debattere tingene, men konstruktivt og se mulighederne i stedet for forhindringerne.

Medlem

Carsten Ørting Andersen , Folketingskandidat i Fakse kredsen, spidskandidat Sorø kommune , 23-12-2007 10:12:53

Ja, som jeg har spurgt før og som mange strejfer her.
Hvordan kan vi løse co2 problemet reelt og stadig basere samfundets udvikling på økonomisk vækst? eller sagt på en anden måde. Hvad og hvilke værdier skal drive samfundet, hvis økonomisk vækst er årsagen til, at vi ikke magter at kontrollere co2 udledningen, hvilket faktisk er tilfældet nu?

Medlem

Thomas Elkjær , Bestyrelsesmedlem i Allerød - Rudersdalkredsen , 24-12-2007 12:34:24

Tjahh, et spørgsmål er jo ikke meget, men det er jo helt rigtigt, at vi skal lære at fatte os i korthed. Vi Radikale bruger generelt for mange ord... Bare se ovenfor, og så må jeg vel hellere gøre det kort... (-:

Hvordan får vi udviklet et rigt samfund der signalerer bæredygtighed - økonomisk, økologisk, socialt og kulturelt?

God Jul

Medlem

Jørgen Raffnsøe , Ordfører i Radikal EU-kritisk Netværk , 24-12-2007 13:05:37

Det vigtigste spørgsmål. Det er let. Det drejer sig om demokrati, og hvordan vi får udviklet det på alle niveauer, både her i DK og i det europæiske samarbejde. Her kunne partiet jo passende gå i front og virkelig stå fast på demokratiet ved at støtte en folkeafstemning om den nye såkaldte reformtraktat. Det virker fuldkommen ulogisk at vi ikke får den folkeafstemning nu. Vi har jo selveste Giscard d'Estaings ord for at der ikke erændret meget i forhold til forfatningstraktaten. Når en repræsentant for RV som Lone Dybkjær i fuldt alvor kan påstå at RV er det parti der går mest ind for folkeafstemninger, så synes jeg at vi bør lade det komme an på en prøve. Så hermed en opfordring til medlemmerne af folketingsgruppen: Fat mod, stå fast på RVs grundværdier, og kræv at der kommer en folkeafstemning om reformtraktaten. Over halvdelen af de danske vælgere bakker jer op.

Medlem

Tina Seerup , Cand.scient.pol. , 25-12-2007 02:44:00

Julenat og jeg har lige skrevet mit andet indlæg (tror jeg) fordi jeg røg op af stolen, da jeg rendte dagens nyheder igennem, inden jeg skulle sove. Derfor bliver mit spørgsmål selvfølgelig præget af det.

Spørgsmål: Hvordan kan vi sikre lighed i verden og samtidig være klimabevidste?

Svaret indeholder i sig selv tusind spørgsmål, men prøv med dette svar:

Det gør vi ved at udrydde fattigdommen i verden inden 2015 samtidig med, at vi i den vestlige verden laver en signifikant co2-reduktion inden 2015, så der er plads til udvikling for andre end os selv.

Se evt. mit indlæg under udviklingspolitik tagget med 2015 og fattigdom.

Nu jeg er ved det der skulle vel ikke være nogen der er interesseret i at lave en arbejdsgruppe omkring det emne?, så skriv til mig.

Medlem

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 25-12-2007 19:13:46

Direkte fra julemiddagen: Seks familiemedlemmers umiddelbare bud på vores vigtigste udfordring.

1. Klimaet.

2. Muligheden for at blive behandlet på sygehusene i fremtiden, hvor der er mangel på læger og sygeplejesker, hvor de ældre stiller stadig flere krav, og hvor udenlandske læger giver sprogproblemer.

3. En primær og seriøs udfordring: Lønforhandlinger i den offentlige sektor, som har været udsultet i flere årtier.
En sekundær og pjattet udfordring: Udskiftning af regeringen (pjattet, fordi det ikke er realistisk).

4. Os selv.

5. Hvordan får vi de radikale til at blive enige med sig selv?

6. Alt for høje benzinpriser.

Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen, Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn, medlem af HB , 27-12-2007 16:27:15

Tjekkede med familien i julen :
Bud -
Lavere skat på den sidst tjente krone -
Bedre offentlig trafikstruktur omkring København ( hvoraf man kan se jeg ikke holdt jul i Jylland)
Bedre fordeling af statslige arbejdspladser ud over landet.

Int.

Bjørn Pedersen , udmeldt , 30-12-2007 01:06:56

Et spørgsmål citeret fra min mor, som jeg sidder og taler med lige nu:

Hvor blev friheden under ansvar af?

Unge vil have frihed men forstår ikke at de skal tage ansvar for deres egne handlinger. Forældre tør ikke give deres børn ansvar. Ansvaret uddelegeres til det offentlige, som overbebyrdes med et arbejde, der egentlig ikke sorterer under deres opgaver.

Manglende fokus på at ansvar og frihed skal gå hånd og hånd, griber alt for meget ind i alt lige fra uddannelse, kriminalitet, erhverv, børneopdragelse, service og ældreforsog. Hører man en politisk udmeldning, er undertonerne i denne ofte at man ønsker friheden til et eller andet. men ikke ønsker ansvaret.

Medlem

Peter Jepsen , Cand. comm. , 30-12-2007 10:27:37

Bjørn, din mor er en klog dame. Jeg er helt enig.

Det kendetegner dog ikke kun unge, men i lige så høj grad de voksne generationer, som ønsker sig mere frihed uden at tage ansvar.

F.eks. frihed til at leve og forbruge uden at tage ansvar for konsekvenserne for andre mennesker eller det omgivende samfund.

Eller det sørgeligt aktuelle eksempel med en bilist, der kører en 16-årig ihjel og flygter fra gerningsstedet.

Medlem

Karen Lumholt , Folketingskandidat i Hovedstaden (Vesterbro/ Kgs. Enghave) - se www.karenlumholt.dk , 30-12-2007 22:12:42

Det centrale spørgsmål for mig er: Hvad skal der til for at flere mennesker får lyst til at tage mere ansvar - både for deres eget og de andres/fællesskabernes (gode) liv? Det synes jeg er essensen af den radikale og socialliberale værdipolitiske dagsorden. Og det er det, der optager mig både i Valby, hvor jeg arbejder med borgerinddragelse og integration, og også i et større perspektiv. Mennesker har det bedst med at tage et ansvar. Men ikke kun for sig selv.

Det er hardcore viden at mennesket fungerer bedst med at have ansvar. Når velfærdssamfundet ind i mellem har fejlet, har det været fordi man glemte, at mennesket ikke kun vil HAVE det godt, men vil VÆRE godt. Mennesket trives dårligt uden at yde noget for fællesskabet. Derfor føles al vor materielle velstand for mange tom.
Ikke sådan, at det er godt at mangle - jeg tror man er ulykkelig, hvais man mangler mad, tag over hovedet, varme i sit hus, omsorg fra mannesker osv. man bliver ikke lykkelig af at være fattig, tværtimod. men når man har nået et vist mål af rigdom, bliver man ikke lykkeligere af at blive endnu rigere. Så er det vigtigt, at foretage sig noget, der giver mening. Og det er her et stærkt civilsamfund kommer ind i billedet - det både forbedrer velfærden og giver den mening.

Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 01-01-2008 22:52:43

Det vigtigste spørgsmål – midtvejsstatus

Det sidste jeg gjorde inden jeg slukkede lyset på mit kontor den 21. december var at skrive de første 46 kommentarer ud i debatten om ”Det vigtigste spørgsmål”. Ideen er at gøre midtvejsstatus. Jeg var i syv sind over, hvordan det skulle syste-matiseres, men der er jo nogle gamle tricks, der stadig virker: Altså frem med saks, kuglepen og et ryddet bord (billeder følger).

Der viser sig et mønster. Her først de overskrifter jeg umiddelbart gav spørgsmå-lene:

1. Hvordan får vi effektive, demokratiske processer på globalt plan så verden udvikler sig og alle børn få et bedre liv?

2. Hvordan finder vi løsninger på klimaproblemerne og får tilslutning til de løs-ninger?

3.
a. Hvordan får de mest udsatte borgere det bedre og middelklassen mindre kræ-vende?
b. Hvordan bliver vores samfund sådan, at der både er plads til hver enkelt af os som individer og til at vi kan være fælles om samfundet?
c. Hvordan bliver vores samfund et samfund, hvor alle kan finde plads og mulig-heder - i stedet for et samfund, der lukker ude?

4. Hvordan fornyer vi måden det politiske fungerer på?

Når jeg finder ud af om jeg kan, kommer der et billede og notatet med de første mange spørgsmål. Jeg samler også op igen, når vi har nået 100! Godt nytår!

Medlem

Gudrun Møller , Publikumschef, cand.jur. , 01-01-2008 23:33:33

En anstændig og holdbar asylpolitik er vigtig. Flygtningeproblemet forsvinder ikke, blot forbi valget er overstået.

Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 02-01-2008 12:16:06

Billede fra midtvejsstatus kan som lovet ses her: www.flickr.com/photos/deradikale/2158153462. Notatet med opsamling af de første mange spørgsmål kan hentes her: www.radikale.dk/public/upload/filer/Midtvejsstatus26122007.pdf

Medlem

Karen Lumholt , Folketingskandidat i Hovedstaden (Vesterbro/ Kgs. Enghave) - se www.karenlumholt.dk , 02-01-2008 14:44:20

Det vigtigste spørgsmål lige nu må være en vision for velfædssamfundet model 2,0 - i en globaliseret, overinformeret og overforbrugende verden. "Hvad er det radikale bud på et samfund, hvor vi ikke kun er forbrugere, men borgere, der tager ansvar?".
Megatrenden: Moderne menneskers mangel på og længsel efter ro, fokus og meningsfylde.
Lykke (ifølge Tor Nørretranders Glæd dig) opstår især ved at gøre en lille smule for andre mennesker/fællesskabet, hver dag.
Hvorfor går velfærdssamfundet i den gamle version så ud på at flytte ansvaret væk fra den enkelte?

Medlem

Søren Clausen , Direktør for en erhvervsskole, læreruddannet , 02-01-2008 21:57:17

Hvordan kan vi fastholde fokus på tolerance og frisind i et radikalt perspektiv, i en tid som kalder på 'store' løsninger? Jeg er bekymret over, om svaret på internationale udfordringer bliver kollektive løsninger, der ikke levner plads til det levende og kreative menneske - eller med andre ord, at konformiteten og ismerne vinder.
Jeg synes det er vigtigt at holde fast i de frihedsidealer, som partiet blev stiftet på - de er stadig lige akutelle og relevante!

Int.

Lars Qvistgaard , Chefkonsulent , 02-01-2008 22:23:18

Vores samfund er præget af meget stor individualisme. Der er mange eksempler herpå: I skolerne er der mange enere, der har fokus på sig selv og hvad de gider og har lyst til. På vejene kører vi som det passer os. I naturen og byen efterlader vi skrald og affald uden at tage hensyn til konsekvenserne. Det store spørgsmål må være hvordan sikrer vi en fælles ansvarsfølelse for vores samfund til gavn og glæde for alle.

Medlem

Hanne Jakobsen , Cand. scient., fhv. lektor, medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget , 03-01-2008 12:39:59

Det vigtigste: klimaet - men i denne forbindelse også overvejelsen at det kun/bedst lykkes at gennemføre ændringer, hvis befolkningerne er med - så de internationale beslutninger skal give størst muligt råderum nationalt og eventuelt lokalt til at vælge midlerne for at nå de mål, man er enige om.

Medlem

Hanne Hulgaard , civilingeniør - pensionist , 03-01-2008 16:40:35

Se den svenskproducerede TV-dokumentarserie "Planeten" (på dansk: "Planeten Jorden", vist på DR2 sidste sommer) på:
http://svt.se/planeten/

Dokumentarserien giver et skræmmende overblik over menneskehedens miljøpåvirkning af Jorden, og hvor klimaforandringer blot er en del af de mange og store udfordringer, vi står over for. Det er det mest tankevækkende, urovækkende men også det mest facinerende jeg nogensinde har set på TV og som har givet mig utrolig stof til eftertanke.

Ifølge dokumentarserien er det for alvor blevet tid til at handle. Kendsgerningerne ligger på bordet, men tør vi se dem i øjnene? Da jeg nødig vil at mine børnebørn skal sige: "Hvorfor gjorde I ikke noget - I vidste det jo", håber og tror jeg på, at der vil opstå folkebevægelser som kræver at politikerne handler.

Det altdominerende spørgsmål er derfor efter min mening:
"Hvad kan vi gøre - og hvad vil vi gøre - for at undgå konsekvenserne af det stadig stigende ressourceforbrug på Jorden, som skyldes at vi i den vestlige verden ønsker fortsat vækst, og at en langt større del af Jordens befolkning ønsker at leve som vi (Kina og Indien er allerede godt på vej) ?"

Medlem

Hanne Jakobsen , Cand. scient., fhv. lektor, medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget , 03-01-2008 19:04:32

Vi blev også opfordret til at 'spørge omkring os'. Det følgende er godt nok kun svar fra en enkelt, men indeholder gode bud:
I Damark:

1) Hvordan kan der laves en sammenhængede og forsvarlig politik for trafik, byudvikling og bolig som er er bæredygtig både økologisk og socialt?

2) Hvordan kan Danmark både få en styrket forskning og rimelige arbejdsvilkår for forskere, således at forskningsindsatsen forøges samtidig med at forskerne får tid til også at deltage i samfundsdebat og folkelig oplysning (hvad der bliver stadig mere svært pga krav til stadig mere publicerering i forskningselitære sammenhænge)

Mere alment:

3) Hvordan kan overførselsindkomster reduceres til fordel for en opgradering af offentlige fremtidssatsninger og bedre serviceydelser (dette spørgsmål kan også kobles sammen med skatteomlægning)

Og i relation hertil:

4) Lige nu debatteres overophedning og arbejdskraftmangel i dansk økonomi - denne debat er ensidig - hvordan kan der forlods tænkes tildels alternative politikker afhængigt af hvordan konjunturudviklingen bliver? Det er meget muligt at der er en større international opbremsning eller økonomisk nedtur på vej.

Globalt:

5) Hvordan kan Danmark styrke samarbejdet med globale nøglespillerede ved siden af de traditionelle vestlige samarbejdspartnere: Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Japan.....

6) i relation til 1) Hvordan vil Danmark kunne støtte økologisk og socialt bæredygtig politik for trafik, byudvikling og bolig i udviklingslandene?

Medlem

Nina Teilmann Larsen , , 04-01-2008 01:03:55

Hvordan sikrer vi en holdning om at ville hjælpe vores medmennesker - både i - og uden for Danmark? Og gør ord/holdning til handling i denne sammenhæng :)

Jeg har ikke direkte spurgt nogen, det er kommet lidt af sig selv - der er nemlig én ting jeg synes jeg er stødt på utrolig mange gange hen over julen. Til de familie-jule-tamtam-arrangementer jeg har været til i år har jeg oplevet at samtalen flere gange har gået på stress i den offentlige sektor. Folk der enten selv, eller kender nogen, som mistrives og er længerevarende syge pga. stress. Og derved også skaber et øget pres på de som ikke (endnu) er stressede – noget af en ond cirkel. Så et spørgsmål må være: Hvordan kommer vi i gang med en forbedring af offentlige arbejdsmiljøer, så medarbejderne ikke går ned med stress?

Medlem

Felix D , Lærervikar , 04-01-2008 20:06:25

Min mor:
- Hvordan kan vi passe på miljøet, samtidig med at vi arbejder mod en udrydelse af verdens fattigdom?
Mig:
- Hvordan får vi erstattet materialismen som drivkraft for samfundet, så vi undgår at det løber af sporet (f.eks. mht. miljøet) og skabt solidaritet med resten af verden?
Mit snydetillæg:
- Hvordan sørger vi for at det øgede EU-samarbejde (som mange af os ønsker) bliver demokratisk og gennemskueligt, så afgivelsen af suverænitet ikke bliver en afgivelse af den demokratiske ret for det enkelte menneske?

Int.

Mads riisgaard , , 04-01-2008 23:53:29

Jeg ser normalt ganske positivt på vores medlemskab af EU, men hvordan kan vi støtte EU, når vi ved at EU’s landbrugsstøtte er med til at undergrave Ulandenes muligheder for at for at skabe bæredygtige samfund.

Medlem

Jan Agerholm Høybye , Rådgivende ingeniør, ph.d. , 05-01-2008 09:52:29

Politiske partier er ved at forsvinde som interesseorganisationer for medlemmerne - og tilsyneladende ved at transformere sig om til såkaldt professionelle (udemokratiske..?!) virksomheder med en lille aktiv lederkreds og med en lidt større passiv "aktionærkreds". De har gennemgående svært ved at retfærdigegøre deres eksistens som politiske partier - og ser sig selv mere som fabrikanter af enkeltsagsprodukter, der sælges som varer og tjenesteydelser, og som defineres via fokusgrupper og meningsmålinger. Til personlig vinding for de få udvalgte. Partimotoren har så at sige overtaget/overhalet partiidéen/principperne, og den ser det nu som sit primære formål at opretholde sig selv.

Spørgsmålet er derfor:

Hvordan kan DRV sørge for, at DRV til stadighed vil være et medlemsbaseret, levende, frit og amatør-præget politisk parti, der gennem eksemplets magt arbejder for at styrke/øge demokrati, mod, viden, frisind og hæderlighed/anstændighed i alle samfundsforhold - som alternativ, og modsætning, til det at blive en opportunistisk top-styret virksomhed, rådgivet af PR-firmaer og "professionelle" meningsmagere, med det ene formål at sælge flest mulige mere eller mindre relevante, opdigtede og/eller stemningsbestemte enkeltsager til "folket".

Hvis det første opnås og det sidste undgås, så kommer resten af sig selv....

Medlem

Kristoffer Holm Sjølander , , 05-01-2008 10:13:58

1 spørgsmål:

Hvorfor og hvornår er det blevet vigtigere at kunne svare, end at stille de rigtige spørgsmål?

Jeg kender ikke Alan Webber ret godt, men jeg er sikker på at hans pointe ikke var ,at man skulle spørge Danmarks befolkning, hvad vi skal mene? Jeg tror snarere, at Alan agiterede for at man/vi skal lade være med at ville svare - og måske i stedet turde stille nogle spørgsmål, som forklarer, hvorfor vi mener det, vi gør?

Int.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., Grundtvigianer og Borgerlig vælger. , 06-01-2008 13:06:31

Hej Margrethe og resten af Den Radikale Bevægelse!

Du stiller et fantastisk spørgsmål. Og på gode spørgsmål er svarene ofte svære og mange.

Men, her er i hvert fald mit bud:

Jeg synes, at det vigtigste spørgsmål er: hvordan sikrer vi, at civilsamfundet styrkes, og i det mindste ikke svækkes yderligere?

Det er mit indtryk, at f. eks. foreningslivet i disse år er under et kolossalt pres pga. manglende søgning og opbakning. Lysten og tiden til det, der med et lidt klinisk udtryk hedder ”frivilligt arbejde” er stærkt aftagende.
Det kan godt være, at der vil være nogen, der synes, at jeg maler Fanden på væggen, men efter min mening har dette meget alvorlige konsekvenser for vort samfund.
Foreningslivet, NGO’er, interesseorganisationer, etc. har i århundreder varetaget vitale samfundsopgaver. Det har de gjort så effektivt, at vi slet ikke har lagt mærke til det.

Lad mig give et hypotetisk eksempel: hvad nu, hvis antallet af frivillige, der har lyst til at være aktive i idrætsforeninger falder? Jo, så vil antallet af idrætsforeninger falde. Dette vil så betyde, at der vil være nogle mennersker, herunder børn og unge, der vil have sværere ved dyrke idræt. Dette vil vil så igen betyde dels, at der vil være nogle mennesker, der får for lidt motion, men hvad der er endnu værre: den ”socialiserings-opgave” – jeg kan desværre ikke komme på noget bedre ord;o) – som de pågældende foreninger har haft i sit nærområde, vil i fremtiden ikke blive løst.
Hvem vil dette ramme? Jeg mener det rammer hele vort samfund. I første omgang, vil det ramme samfundets mest ressource-svage grupper. Et par eksempler:

Eksempel 1:
Foreninger generelt, herunder idrætsforeninger har en vital rolle at spille mht. integration. Der er desværre nogen, der mener, at integration er et rent arbejdsmarkedsanliggende. Men, i min verden, kan man sagtens være fuldt integreret på arbejdsmarkedet, men derudover fuldstændigt ikke-integreret. Her har foreningslivet en central rolle at spille, ikke mindst mht. integration af børn og unge.
Det er jo netop i et sådant forum, hvor man kommer af frivillig interesse, at de kulturelle, sociologiske og psykologiske barrierer effektivt kan brydes ned. Det er her, at "dem-og-os"-mentaliteten for alvor kan udryddes. Desuden mener jeg ikke, at der er tvivl om, at en idrætsforening udgør et langt bedre alternativ end både bandekriminalitet og fundamentalistiske trossamfund.
Men det er ikke kun, vore medborgere med ikke-dansk baggrund, der man miste noget her. Det kan alle samfundsborgere. Hele samfundet lider under de problemer, der forårsages af dårlig integration.

Eksempel 2:
For 50 år siden stortrivedes de danske landdistrikter. Sådan er det ingenlunde i dag. Der er mange steder, hvor det rent ud sagt går af Pommern til. Og her skal man lige lægge mærke til én ting. Selv i landdistrikter, hvor arbejdsløsheden er ganske lav, er miljøet præget af fysisk forfald, kriminalitet, misbrugsproblemer, etc. Der er mange årsager til denne udvikling. Men der er ét krystalklart tegn, der ikke er til at tage fejl af: det før så blomstrende foreningsliv er nu decideret døende. Civilsamfundet findes kun i begrænset omfang. Til gengæld vokser problemerne med vold og stoffer. Det rammer i første omgang de allersvageste i landdistrikterne, der jo netop havde brug for gennem civilsamfundet at få tilført ressourcer. Men det rammer også de mere ressource-stærke, der i højere og højere grad bliver outsidere i deres eget miljø, og derfor får endnu mere lyst til at forlade deres hjemstavn.

De to ovenfor givne eksempler beskriver en forenings rolle mhp. at tilføre samfundets ressource-svage ressourcer. Men samfundets ressource-stærke medborgere rammes også, hvis civilsamfundet svækkes yderligere. Den ”socialiserings-opgave” som f. eks. foreningerne varetager omfatter jo alle. Derfor vil alle samfundsgrupper blive mindre socialiserede. ”Dem-og-os”-mentaliteten vil dermed ikke kun være noget, der relaterer sig til integrations-problematikken.

Et stærkt civilsamfund er roden til meget godt. Et svagt civilsamfund er roden til meget ondt.

Int.

Simon Krabbe , Stud.med. , 06-01-2008 13:49:50

Vi har gennem de sidste 10.000 år erobret hele kloden og delt den ind i territorier, men hvad er vores plan egentlig? Olien har vi snart brugt op. Alt land, der kan opdyrkes, har vi snart opdyrket, og vi kan vel dårligt hive flere fisk op af havet.

Vi bor allerede klumpet sammen i megabyer: Tokyo-Yokohama: 33 mio., New York: 18 mio., Sao Paolo: 18 mio., Seoul/Incheon: 18 mio., Mexico City: 17 mio., Osaka-Kobe-Kyoto: 16 mio., Manila: 15 mio., Mumbai: 14 mio., Delhi: 14 mio., Jakarta: 14 mio., Lagos: 13 mio., Kolkata: 13 mio., Kairo: 12 mio., Los Angeles: 12 mio., Buenos Aires: 11 mio. osv.

Jeg ved ærligt talt ikke, om vi får en bedre verden i 2050, når verdensbefolkningen er steget fra 6,7 milliarder i 2007 til 9,2 milliarder i 2050.

Afrika: Befolkningen steg fra 224 millioner i 1950 til 965 millioner i 2007. Og stiger til 1.998 millioner i år 2050.

Asien: Befolkningen steg fra 1.411 millioner i 1950 til 4.030 millioner i 2007. Og stiger til 5.266 millioner i år 2050.

Så hvis jeg skal vælge ét eneste spørgsmål, må det blive: "Hvor mange har vi lyst til at være?"

Kilder:

Medlem

Jan Køhler , Forsøger at påvirke sin omverden til et bedre sted at være , 06-01-2008 20:44:47

Samme spørgsmål men på 4 niveauer:

1. Hvordan sikre vi at vi efterlader en god, sund og harmonisk verden til vores børn
2. Hvordan får vi envelfærd der giver overskud til at klare de mange udfordringer vi kæmper med
3. Hvordan får vi skabt 3.000 nye danske virksomheder der kan sikrer vores velfærd og ressourcemæssige overskud når den demografiske udvikling for alvor slår igennem
4. Hvordan skaber vi et uddannelsessystem der uddanner og omskoler vores samfund til "et kreativ videnssamfund" der er istand til at skabe nye virksomheder.

Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 07-01-2008 11:50:14

En gruppe kursister forskellige spørgsmål på det væsentlige spørgsmål:

1: løs Arbejdsløshed

2: Hvorfor er vi her - hvordan opstod jorden?

3: Liv efter døden - Hvor kommer vi fra?

4: Religion/Tro - blandt mennesker

5: Hvorfor er alting ikke gratis - Hvem har opfundet kapitalismen

Medlem

Jeanet Suadicani , Bestyrelsesmedlem, Ringsted , 07-01-2008 12:15:22

Ganske kort til det vigtigste spørgsmål:

Hvordan forhindrer vi incest/ seksuelle overgreb/ voldtægt og andre overgreb på børn/ kvinder? Hvordan forbedrer vi kvinders vilkår i Danmark, og i resten af verden? Hvordan forhindrer vi vold?

Medlem

Annette Rolsting , , 07-01-2008 12:40:57

Personlig frihed og personligt ansvar 1) Hvordan får vi ansvaret tilbage så borgerne ikke omdannes til patienter og forbrugere? 2) Hvordan sikrer vi et behovsbestemt ydelser til borgerne, f.eks. på social- og sundhedsområdet? For hvis alle skal have ret til det hele (millimeterdemokrati/socialdekomkratisk tankegang), er der ikke råd og ressourcer til at tage vare om de vigtigste opgaver/de svageste.

Medlem

Flemming Juelsholt , , 07-01-2008 21:42:43

Kære Margrethe,

Endnu en gang en megaros for et ganske enkelt fremragende oplæg til debatten med Thorning Schmidt og Bent Bendtsen i Nyborg i den forgangne weekend.

Du ligger klasser over dem!!

Når det er sagt, så er mit bud på det vigtigste spørgsmål, Hvordan vi får overbevist alle os i middelklassen om, at vi skal være mindre krævende således, at velfærdssamfundet kan prioritere indsatsen for vores mest udsatte borgere eller som duså glimrende formulerede det "Det Radikale Venstre vil lave en plan, der sætter ambitiøse mål for en social
politik der virker, fordi den prioriterer de svageste før de stærke, de få udsatte før de mange velfungerende. "

Hvis vi ikke når derhen, så risikerer vi jo, at Matthæus' (v. 29)citat om, "... enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." bliver til virkelighed og det ville da mildest talt være sørgeligt, hvis det kom dertil.

Medlem

Erik Stig Andersen , Du skal ikke løfte hver sten på din vej , 08-01-2008 09:29:56

Hvordan udvikler vi den ydmyghed, der skal til for at se verdens virkelige problemer i øjnene?

Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjællands storkreds, Formand for DRV's uddannelsesudvalg , 09-01-2008 11:32:34

Udover miljøet er det som bekymrer mange som jeg har talt med:

1) Den øgede tendens til at markedsgøre alting: uddannelse, forskning, infrastruktur, offentlig service osv.

Et spørgsmål kunne derfor være hvor går grænsen for, hvad man kan overlade til markedsmekanismer og konkurrenceudsættelse.

2) Jeg har efterhånden i flere sammenhænge hørt beklagelse over at forskningpolitikken var fuldstændigt fraværende i valgkampen, på trods af at vi med Helge Sanders egne ord har oplevet den største universitetsreform i 700år.
Nu ser jeg at Ny alliance og Socialdemokraterne får presse på at ville "give universiteterne et frihedsbrev", kan vi i det radikale venstre ikke være lidt mere offensive på dette område??

Spørgsmålet kunne være: Hvordan sikrer vi at forskningen og uddannelsen på universiteterne ikke ødelægges fuldstændigt gennem topstyring og konkurrenceudsættelse, der truer med fuldstændigt at fjerne rekrutteringsgrundlaget og den langsigtede kvalitetsudvikling på dette område??

Medlem

Kenneth Mortensen , Viborg Byråd, landinspektør. , 09-01-2008 16:16:25

Uhyre interessant tråd.
Jeg vælger at tage de hjemlige briller på.
Mit bud er:

Hvordan sikrer vi, at vi får alle med?

Der er stadig for mange som falder igennem systemet.
Det er stadig for svært at få brudt den sociale arv.

Medlem

Niels Peter Baadsgaard , Dyrlæge, Ph.D., projektleder , 11-01-2008 13:13:17

Uden at have læst samtlige bud på det, så er mit forlsag:
Hvorledes kan vi begrænse ressourceforbruget og samtidig forsvare den personlige frihed og demokratiet?

Medlem

Helge Hübschmann , , 15-01-2008 21:18:12

"HØRT" til Bjørn Pedersen - det første spørgsmål i tråden.

Da jeg ikke er i stand til at formulere det bedre selv, vil jeg nøjes med at "stemme" på det....:-)

Medlem

Kirsten Kramer Jakobsen , Radikal , 20-01-2008 00:20:19

For at de store almene bebyggelser kan være socialt bæredygtige kvarterer, hvor det er trygt at bo, er det vigtigt at de unge oplever at de har muligheder i livet. Fritidsjob i det lokale erhversliv, lommepengejobs i fritidsforeningerne (ja LØNNET civilt arbejde - gerne medfinancieret af de kommunale kasser) trækker unge ud af 'bøllespirer-spiralen' og ud af kriminalitet. Det er også - men ikke kun - integration det handler om.

Hvor galt skal det være før vi går i gang med kvarterløft? og tænker vi byen omkring med når vi sikrer attraktive almene bebyggelser? dvs. tænker vi det ind i lokalplanerne, når kommunerne/byerne udvikles. At der sal være andet end omfartsveje omkring områderne...

Til gavn og glæde for belastede boligkvarterer, kommunale kasser, den lavere middelklasse, ja for os allesammen - Hvad vil DRV med de store almene bebyggelser?

Medlem

Poul Fischer , Formand for Allerød Radikale Venstre og Rudersdal opstillingskreds , 20-01-2008 10:02:27

Hvordan sikrer vi at Danmark kan fastholde konkurrenceevnen i en globalkiseret verden, idet det er afgørende for at vi har de økonomiske midler til den fortsatte velfærdsudvikling.

Medlem

Arne Rohde , , 20-01-2008 16:24:43

Desværre har jeg et par gange oplevet, at unge nydanskere er blevet meget aggressive, og truende, uden grund. Især den ene oplevelse gjorde mig bange og efterfølgende vred. Jeg måtte prøve at finde ud af, hvorfor mange unge, med anden etnisk baggrund, er så aggressive. Der er sikkert mange grunde, men det kunne blandt andet skyldes, at mange af disse unge nydanskere har haft mange dårlige oplevelser med etnisk danskere, som har været negative.

Derfor skal mit spørgsmål være:

Hvordan får vi alle danskere til at føle sig hjemme her og en del af det danske samfund ???

Medlem

Holger Ivar Poulsen , Bodilsker, Øst-Bornholm , 21-01-2008 21:15:00

Individualismen breder sig - det er tidens tarv! Fremtidens samfund bæres oppe af hvert enkelte menneskes velvilie - hvordan for vi udbredt forståelsen for dette, og får forvandlet reaktionære og autoritære, bagstræberiske kræfter, til nye kræfter der virker i tidens ånd?

Int.

Vita Gülsen , , 22-01-2008 21:54:19

I en tid med hastigt stigende ensomhed og massive råb om "ulven kommer", afmægtighed ... så tænker jeg i stil m. J.F.K - Don't ask what your country.... o.s.v." - men hvad kan JEG gøre?
Hvor har "samfundet" brug for individet - til andet end "almindeligheder". (eks. arb.giver/tager, betale skat, forbruge og bidrage m. 2,4 afkom) Familien er ikke gældende faktor og alt for mange sidder fast i "ynk" og brok - og hvad kan jeg få af samfundet? Egentlig er behovet for anerkendelse og følelsen af tilhørsforhold så basal men svær at "SE" ude i livet og dermed stiger klage-sangen.

Medlem

Henrik Hjortdal , , 23-01-2008 23:44:40

Hvordan sikrer vi "sammenhængskraften" i Danmark (og andre nationalstater) i en stadig globaliseret, konkurrenceudsat verden og hverdag?

Begrundelse: Det danske samfund er sammenlignet med andre stater præget af relativ lav magtdistance, en høj grad af tillid, lav kriminalitet. Dette er baseret bl.a. på mange mødepladser mellem alle befolkningsgrupper i folkeskole, idræts- og foreningsliv mv.

Den stigende opdeling af befolkningen på tid og sted betyder meget for denne model. Det sker boligmæssigt, så velhavere og mindrebemidlede, danskere og indvandrere osv ikke ser meget hinanden i hverdagen er en trussel mod tilliden, der lå i stammekulturen. Hermed eroderes en række danske styrker, hvis ikke vi gør noget, monokulturen afløses af ligegyldighed overfor et stadig mere uforståeligt multikulturelt ikke-fællesskab (USA som en ikke ønskelig tilstand af segregering).

Det sker tidsmæssigt ved at flere og flere tilbringer kortere og kortere tid sammen med andre mennesker i de forpligtende fællesskaber, hvad enten det er boligskift, jobskift eller mageskift....her ligger kimen til en stigende forbrugerisme og uansvarlighed i ordets gamle tid-og-sted-forstand.
Kan ansvaret for børnebørnenes, for klodens fremtid osv erstatte de gamle forpligtende fællesskaber?

"Bestikkelsen af middelklassen" gør den naturlige solidraitet til et økonomisk anliggende og borgerbegrbet erstattes af et kunde- eller rettighedsbegreb. Det handler om min ret, ikke min pligt. Jeg skal have top-tunet service straks - og hvis ikke det offentlige leverer, så kan de velhavende melde sig ud af fælleskabet - exit er nemmere end voice, når du har mange penge på lommen.
Kan vi lære at lade de svagere få mere end os selv , kan vi gradbøje rettighedebegrebet?

Borgerdyder om ansvar for andre end sig selv - for lokalsamfundet, for samfundet, for de svage. Kan vi undgå at "udviklingen" gør os selvtilstrækkelige og ansvarsfraskrivende - det tager nogle andre eller staten sig nok af-agtig.

Hvad gør vi konkret hvis vi vil handle på disse ting? Hvordan kan vi bibeholde de styrekr vi fik fra stammefællesskabet med de nye styrker vi får fra globaliseringen? Skal vi slå til kamp for de danske værdier - altså ikke DFs- med dem bl.a. Hal Koch stod for i efterkrigstidens demokratidebat? Skal vi være åbent fundamentalistisk ikke-fundamentalistiske? Dem, der læste Lawrence Harrisons kronik i Politiken forleden om fremskridtets sejr i de nordiske lande kan blive besnæret - ligesom jeg - af hans ros til os. Han taler for at vi "går i krig" for vores ligheds- lykke- samarbejdskultur osv - også ved at kræve at de nye, som kommer ind tilkpasser sig. Men hvad med os, der allerede er her? Er vi ikke selv i fuld fart ved at ødelægge stammefællesskabet gennem vores egen økonomisk og socialt betingede "apartheid"? Opdarger vi vore børn godt nok til den fremtid vi/de gerne vil have? Kan vi nå at redde stumperne? Hvilke krav skal vi stille til os selv (uanset om vi er gamle eller nye danskere!) Har vi en social-liberal vision og har vi en strategi, som skal til for at komme fremad?

Jeg ved godt jeg kun har eet spørgsmål. Og det er det allerførste - omk hvordan vi bevarer og udvikler det gode. Resten er blot de tanker, som det medfører hos mig.

Medlem

Kim Elmose , webredaktør og blogger , 26-01-2008 18:22:28

Hvordan indretter vi samfundet på en måde, så vi får alle borgere med i et velfærdsmæssigt opsving - dvs sikrer solidariteten mellem den brede middelklasse og den gruppe af borgere, der er fattige på ressourcer - økonomisk og mht til viden - og som er koblet af de seneste 15 års opsving.

Medlem

Christian Heyn , datamatiker, projektleder, webredaktør, Amagerkreds, EU-borger , 29-01-2008 14:13:07

Jeg mener det er helt afgørende at vi analyserer hvorfor vi gik tilbage ved sidste valg.

Var det fordi vi på forhånd gik på kompromis med nogle af vores ufravigelige kernepunkter fra valget 2005?
De var måske lidt idealistiske, og et kompromis ville være kommet efter valget. Vi havde mange unge vælgere i 2005, og de er ofte mere idealistiske. Gik de til SF, som jo havde stor fremgang? Jeg stemte selv SF da jeg var i 20'erne. Jeg har aldrig været socialdemokrat!!!

Tabte vi alle de mange vælgere til Ny Alliance? Er alle libereale vælgere med social-liberal profil sprunget?

Det er bare 2 tænkelige svar. Hvad er årsagen?

Int.

Esben Jensen , Taber , 01-02-2008 14:26:33

Jeg mener det vigtigste overordnede spørgsmål må være hvordan vi får politikere til at tage ansvar.

Ansvar for deres beslutninger, holdninger og udtalelser.

Medlem

Verner Frandsen , Skovlunde , 06-02-2008 11:23:04

D R 1 har en serie der hedde Guld og grønne skove hvor en families C O 2 forbrug bliver beregnet ( E U har en kvote som bliver brugt )og her kan de så se deres overforbrug og hvor de kan spare .

Det ville være en god ide at indføre en tilsvarende kvote for alle familier i Danmark så alle familier havde et mål at gå efter , og så beskatte C O 2 svineri med en overforbrugsskat , dette kunne gøre at miljøet blev mere synlig og hvor alle kunne se en målbar forskel.

Medlem

per digens , , 11-02-2008 16:09:45

Det, som jeg opfatter som det gode spørgsmål, er:

Hvad skal det nytte?

Jeg ved godt det er hørt før, men det er efter min mening lige så aktuelt nu, som da Viggo Hørup i sin tid stllede spørgsmålet.

Dette spørgsmål bør efterfølge ethvert politisk spørgsmål! Ikke fordi der altid skal være en nytteværdi. Men fordi vi altid skal konkretisere og være tæt på befolkningen! Radikalismen er også folkelig!

Medlem

Gudrun Møller , Publikumschef, cand.jur. , 17-02-2008 19:41:40

Det allervigtigste spørgsmål lige nu er at arbejde for et nationalt, mangfoldigt fællesskab, som vi alle kan være i, uanset om vi har rødder i Jylland, Pakistan, Fyn, Indien, Sjælland, Somalia, Bornholm, Sverige eller hvor vores sammenbragte kulturer nu kommer fra. Hvis vi spiller som et hold, der dyrker mangfoldighed under fælles rammer, kan vi også få overskud til at isolere og løse de samfundsproblemer, der altid opstår, med fokus på emnet og ikke ved at marginalisere nogle grupper i forhold til andre. Vi skal ikke sætte folk af holdet, men arbejde på, at alle er med i respekt for hinanden. Problemer løses, hvor de er, og i forhold til de relevante personer, og ikke ved at udstøde grupper.

Respekt, sammenhold, tolerance og fælles grundlag. Det er det vigtigste spørgsmål for at holde sammen på samfundet.

Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 20-02-2008 17:48:43

100 indlæg. Hermed begynder min opgave med at samle op. Det vil jeg gøre....

Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 29-04-2008 09:27:16

Er nu klar med en første opsamling til videre diskussion i "Det vigtigste spørgsmål 1: Velfærd og middelklassen".

Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., far, onkel & grandonkel , 17-04-2009 14:15:58

Måske vi kan samle dette op igen, således at der kommer en konsekvent kontinuitet i den langtsigtede strategi. Genbrug til nye tider kan være fint nok.

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Det vigtigste spørgsmål?

Margrethe har tagget med:

Vedhæftede filer