Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Hvad Politiken valgte ikke at bringe....

04-02-2008 23:48:02 - 2 kommentarer

Midten?
Torben Jacobsen skriver i Politiken torsdag den 31. januar, at ”ideologisk set er de radikales gamle socialliberale position ledig”. Det er ikke rigtigt. Den position er lige præcist optaget af Radikale Venstre – Danmarks social-liberale parti. Det er netop balancen mellem frihed og fællesskab, tillid og ansvar, respekt og anstæn-dighed, der er værdigrundlaget for vores konkrete politiske løsninger.

Lad mig give nogle eksempler:

1. Vi foreslår, at den offentlige sektor moderniseres ved en tillidsreform. At vi grundlæggende viser tillid til fagligt veluddannede, professionelle og menneske-ligt engagerede medarbejdere og gode ledere – og gennemfører en massiv sane-ring i kontrol, overflødig dokumentation og andet tidsrøvende og nedslående papirarbejde.

2. Regeringens 1 måneds ventetidsgaranti for alle sygdomme skal afskaffes – der skal i stedet prioriteres, så de livstruende sygdomme behandles først, uanset om det handler om kirurgiske eller medicinske patienter.

3. Der skal bedre normeringer og bedre kvalitet til - frem for lavere priser i dag-pasningen. Radikale Venstre er det eneste parti, der stemte i mod at sætte prisen ned med samlet set 1 mia – vi synes, at pengene skal bruges på kvalitet i dagpas-ningen, f.eks. mere tid. De fattigste har heldigvis friplads, så prisnedsættelsen er en gave til middelklassen - men alle børn skal bære, at kvaliteten ikke bliver bedre.


4. Vores grønne skattereform er et forslag om en markant og grundlæggende æn-dring af skattesystemet, hvor skatten på forbrug af energi og ressourcer øges og skatten på arbejde sættes ned – også top- og mellemskat.

5. Opgør med aldersbetingede ydelser, f.eks. for ældre. Velhavende pensionister kan betale selv og pensionister, der kun har folkepension, kan så til gengæld få et markant større pensionstillæg – som de så selv kan disponere over.

Vores mål er ikke at fremme en bestemt ”klasses” interesser. Vores mål er det kreative Danmark. At bygge videre og hele tiden genfortolke det vilde, fantasti-ske, vedholdende, dygtige, engagerede, åbne Danmark.

Det er Radikale Venstres social-liberale position. Midten? Det handler om at kun-ne samarbejde til alle sider og på kryds og tværs, så der kan findes gode, fælles løsninger. Det er som altid Radikale Venstres metode.

Og der er rigtig meget plads til Radikale Venstre efter Ny Alliances indtog i Foghs blok. At være i opposition til Fogh og arbejde for bedre løsninger gør os nemlig hverken røde eller fastlåste i en anden blok. Tvært imod. Det giver plads til Radikale Venstre med klare værdier, stærke løsninger og evne og vilje til sam-arbejde.

Kommentarer
Mai Christiansen
Medlem

Mai Christiansen , DRV - fordi der er masser at komme efter! , 05-02-2008 00:02:02

Jeg er meget enig Margrethe.

Det er for nemt at sige, at man er "et midterparti", selvom det selvfølgelig er meget moderne.

Som jeg ser det, er det netop værdiperspektivet i at være social-liberale, der er det centrale for os radikale. Og ja, det er vigtigt for os, at vi netop kan samrbejde med alle, der vil være med til at føre vores politik. Men, den politik vi foreslår, er ikke bragt til virkelighed ud fra et ønske om at kunne netop arbejde sammen med alle - men ud fra ganske klare værdier, som du så fint beskriver.

Som jeg ser det, så har det værdi, at synliggøre netop de værdier, vi udarbejder vores politik ud fra. Mindre værdi har det i sig selv at være et "midterparti". I disse tider, hvor den traditionelle politiske skala er i opløsning, og har været det en rum tid, så klinger "midterparti" noget hult. Det lyder måske meget godt, men betyder bare ikke så meget. Det gør "social-liberal" til gengæld.


Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 12-02-2008 08:29:08

Jeg tror midten er meget flydende. Ja, faktisk er betegnelsen "klinger hult" nok meget god. Men hvordan med at være borgerlig?

http://politiken.dk/politik/article470335.ece

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Margrethe har tagget med:

fogh , blokpolitik , social-liberal

Side 1 af 2
Jan  Tækkemand
Medlem
Jan Tækkemand Fmd. Radikale Venstre i Vejle
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem
Carsten Hallqvist Jensen Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem.
Peter Gløde
Medlem
Peter Gløde Medlem i Næstvedkredsen
Jeppe Trolle
Medlem
Jeppe Trolle Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster