Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Din mening om radikale.net

10-03-2008 17:47:26 - 11 kommentarer

En af de ting, som jeg synes, vi skal gøre, er at fortsætte udviklingen af Radikale Venstre som et parti, hvor vi debatterer, udvikler politik og finder løsninger. En del af den udvikling er radikale.net. Nu har vi haft radikale.net i et stykke tid - og vi skal finde ud af, hvordan vi udvikler det videre.

Hvad synes du som bruger om radikale.net? Det vil vi meget gerne vide, og derfor har vi iværksat en undersøgelse. I løbet af kort tid vil alle brugere af radikale.net modtage en e-mail med et link til undersøgelsen. Jeg håber meget, du har lyst til at deltage, så vi kan gøre radikale.net endnu bedre.

Kommentarer
Tobias  Nielsen
Int.

Tobias Nielsen , -Skoleelev (men vil ikke særbehandles af den grund) , 10-03-2008 17:57:29

Jeg har svaret!

Jeg må indrømme at jeg fik lidt dårlig samvittighed

over både at sige at jeg er politisk aktiv, men sammentidig

hverken at have stemt i 2005 eller 2007...

 

Nogle gange ville jeg ønske at myndigheds-alderen var lidt lavere.

-Tobias


David Aurvig
Medlem

David Aurvig , Radikal webmaster , 10-03-2008 18:16:14

Jeg kan tilføje, at hvis man ikke har modtaget en invitation til undersøgelsen, kan man sende sit navn og e-mailadresse til survey@radikale.dk. Så får man en mail retur med et link til spørgeskemaet.

 

Undersøgelsen gennemføres i øvrigt i samarbejde med statskundskabsstuderende fra Københavns Universitet.


lotte bremer
Int.

lotte bremer , RUC studerende , 10-03-2008 18:20:52

Som studerende på RUC med div. opgaver og eksaminer, som kommer væltende ned over mit hoved, har jeg desværre ikke alt den tid, som jeg kunne ønske til at deltage i politik. Som studerende er det vigtigt at holde sig orienteret i den politiske situation, som jeg oplever hele tiden spænder ben og besværliggører det at være studerende - og alligevel kan jeg blive frustreret over, at jeg ikke kan "nøjes" med at koncentrere mig om at blive færdig på universitetet på normeret tid men er nødt til hele tiden at kæmpe for mine muligheder som universitetsstuderende. Jeg oplever den ene gang efter den anden at forholdene bliver forringet - og nu kan det snart ikke blive værre. Jeg sætter min lid til, at næste folketingsvalg vælter den nuværende regering - og at det bliver Margrethe, der slår Fogh, og at De Radikale vil forbedre vores uddannelsesteder, så der kommer dygtige, visionære  og kompetente mennesker ud på den anden side....


Arne Rohde
Medlem

Arne Rohde , Tidligere by- & amtsrådsmedlem - Radikal med hud og hår , 10-03-2008 19:50:15

Kære Lotte

Ja det er hårdt at studere, og da SU'en ikke er ret stor, skal de fleste arbejde ved siden af. Jeg har en datter der læser statskundskab på universitetet i KBH. så jeg hører det også fra hende. Hun er dog medlem af RU og har været det siden hun var 13 år. Hun får meget ud af sit medlemskab, selvom hun ikke har så meget tid til at være aktiv. Men hun er med og det er godt. Jeg synes også du skulle melde dig ind i RU, det er jeg sikker på du får glæde af. Du får RU's medlemsblad og du får DRV's medlemsblad, det giver mange informationer. Så kan det være du får tid til en enkelt eller to møder om året, og alt i alt er det med til at holde dig "inde" i den politiske cirkel.

 


Arne Rohde
Medlem

Arne Rohde , Tidligere by- & amtsrådsmedlem - Radikal med hud og hår , 10-03-2008 20:03:11

Kære Lotte

 

Nogle gange kan det også gå for stærkt. Efter jeg havde skrevet min anbeling om et medlemskab af RU til dig, kiggede jeg på din profil, UPS.  Ikke alle studerende er omkring de 20 år, nogle unge er dobbelt så gamle. Du skal nok vælge et medlemskab hos os ældre radikale, det er nu heller ikke så ringe, det ved jeg efter 30 år.

Radikærlig hilsen

Arne, 


Nicolas Charbonnier
Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 11-03-2008 02:59:08

Jeg har lige udfyldt den og jeg ser meget frem til de næste skridt i udviklingen af E-demokratiet fra Radikale Venstres side.

 

Jeg har før skrevet lange indlæg og skrevet mails til David og Anna  tilbage inden valget med forslag til hvordan jeg mener man kunne udvikle meget mere E-Demokrati og upgradere Radikale.net med flere forskellige nyskabende moduler for bedre at sortere de sandheder og ideer som brugerne kommer med.

 

Også ser jeg et kæmpe potentiale i bedre at bruge Video på Internettet lidt i den samme retning som da jeg lancerede radikale.tv under valgkampen med de 350 videoer inkl de 100 jeg filmede under valgkampen og postede i HD kvalitet.

 

Jeg ser løsningen som en slags Digg/Wiki/Forum/Chat/Poll/Blog mashup system. Jeg mener at Radikale.net er utroligt godt på vej, hvis man vil have et værktøj for at effektivisere debatten internt for Partiet hovedsagligt med åbenhed så kan man måske ikke komme meget videre, men hvis man forestiller sig at tilbyde hele den danske befolkning et online værktøj til at give folk bedre ytringsfrihed, gennemsigtighed i de politiske beslutninger, og skabe et værktøj som kan tvinge magthaverne i altid at skulle tage de rigtige beslutninger som befolkningens repræsentanter, så tror jeg lige at der er lidt af noget Web 2.0 man burde kunne tilføje oveni Radikale.net systemmet eller eksperimentere med parallelt på E-Demokrati projekt beta sider.


Henrik Sørensen
Medlem

Henrik Sørensen , Udviklingsdirektør, civilingeniør, MBA , 12-03-2008 15:43:18

Fint med brugerundersøgelsen af radikale.net - har svaret efter bedste evne. De sidste spørgsmål i undersøgelsen er dog lidt for unuancerede efter min mening. Det er fint med spørgsmål, hvor man kan vælge i mellem to ting, men så må der ikke være "pakket" for meget ekstra på det ene svar, som ikke står modsat i det andet, se f.eks. spm. 39.

Jeg vil foreslå at man målretter de undersøgelser der laves gennem radikale.net lidt mere, og ikke samler alt for mange og for forskellige spørgsmål i samme undersøgelse og altid slutter af med et kommentarfelt, hvor man kan skrive en kommentar til selve undersøgelsen og evt. vælge om dette svar også må gøres tilgængeligt for de andre brugere af radikale.net fx. i en gruppe for den aktuelle undersøgelse.

Meget enig med Nicolas Charbonnier's indlæg: radikale.net. kan udvikle sig til et fantastisk værktøj!

 


Thomas Elkjær
Medlem

Thomas Elkjær , Bestyrelsesmedlem i Allerød - Rudersdalkredsen , 16-03-2008 19:53:29

Har svaret og tænkt en tanke eller to mere. For det første er jeg meget enig med Nicolas om brugen af video, men jeg efterlyser nok en mere grundlæggende debat om, hvad vi skal bruge nettet til, for jeg oplever som mange andre, at der er ved at opstå en vis uoverskulighed og deraf følgende træthed i brugen af nettet.

 

Jeg har foreslået det før og gør igen... Jeg mener, at vi bør lave en skarpere inddeling på nettet, og kraftigt overveje lukkede rum. Jeg vil i hvert fald meget gerne bruge radikale.net mere i vores lokale arbejde, og det er svært at debattere sager, når alle kan følge vores debat.

 

Derudover savner jeg en sammenhæng til udvalgene på tinge, hvor vores folkevalgte måske kunne få et bredere syn på tingene ved at lægge deres sager på radikale.net. Et eksempel kunne være i det it-politiske arbejde, hvor jeg som tidligere it-ansvarlig i flere kommuner har en klar holdning til mange emner - jeg ved bare ikke lige altid, hvor jeg skal lufte dem.

 

Det kræver selvfølgelig en helt anden tilgang til arbejdet som ansat i sekretariatet og som folkevlagt, men jeg tror, at der er ganske meget at hente.

 

Og for nu at gøre en lang historie kort, så vil jeg endnu en gang foreslå en tredeling af radikale.net:


1. Et niveau, der afspejler lokalforeninger og udvalgsstrukturen på Chr.borg, hvor de folkevalgte har mulighed for at få input til sager fra deres udvalg m.m. Her bliver vi nød til at diskutere betimeligheden i lukkede rum. Jeg ved godt, at åbenhed er af det bedste, men vi lever ikke i den bedste af alle verdener.

 

2. Aktuelle emner, hvor alle kan komme med forslag. Det kunne være kommentarer til kommisionsarbejde eller tværgående politiske spørgsmål. Et åbent rum styret af webmasteren.

 

3. Det store kaos med alt godt fra hovedet i den radikale ordflom.

 

Og buddet er bestemt ikke tænkt færdigt, og åbner for mange spørgsmål, men igen bør vi opstille nogle visioner og mål for, hvad vi vil med Radikale.net, og herunder hvordan vi bedst understøtter partiet elektronisk, før vi begynder at kaste os ud i en omkafatring af nettet.

 

Og det er fint at lave en spørgeundersøgelse, og jeg har svaret, og sagt ja til at stille op til interview. Undersøgelsen var dog efter min mening lidt for bredbladet og standardiseret, men det er en begyndelse, så lad os komme videre, mens vi stadig er på.... :-)


David Aurvig
Medlem

David Aurvig , Radikal webmaster , 17-03-2008 23:07:35

Der er kommet rigtig mange input i form af besvarelser, beskeder, forslag og et enkelt eller to frustrerede støn :) Tak for bidragene. De går videre i anonym form til undersøgelsens bagmænd.

Flere har kommenteret spørgeskemaets omfang. Og ja, der er en hel del spørgsmål. Det skyldes, at undersøgelsen er en del af af et praktikprojekt, der skal honorere forskellige studiemæssige krav. Så længden er lig prisen for det store arbejde, som vi ellers ikke ville have hænder til.


Thomas Elkjær
Medlem

Thomas Elkjær , Bestyrelsesmedlem i Allerød - Rudersdalkredsen , 18-03-2008 10:08:37

Hej David

 

Fint nok, det forklarer en del, og jeg glæder mig til at se resultatet, og overvej så en anden gang, om I ikke skulle forsøge at involvere medlemmerne. Som je læser og har læst mange kommentarer, så er vi en del stykker, som gerne vil hjælpe med at udvikle radikale.net.

 

For vi ved godt, at der ikke er så mange resurser tilbage i sekretariatet... :-)


David Aurvig
Medlem

David Aurvig , Radikal webmaster , 04-04-2008 17:26:30

T.o. er der nu afholdt to fokusgruppeinterviews om radikale.net, som går i dybden, hvor spørgeskemaundersøgelsen dækker bredden. Mange tak til deltagerne, der afsatte tid til at gøre os klogere. Vi ser frem til resultaterne, når de mange data er systematiseret og behandlet.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Søren Ellebæk Laursen
Medlem
Søren Ellebæk Laursen Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?!
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Svend Jensen
Medlem
Svend Jensen Sekretær i Svendborg Radikale
Thomas Elkjær
Medlem
Thomas Elkjær Bestyrelsesmedlem i Allerød - Rudersdalkredsen
Karsten Kristoffersen
Medlem
Karsten Kristoffersen Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg