Skriv med på min grundlovstale
08-05-2008 17:04:10
-
33 kommentarer
Der er sket meget i dansk politik, siden vi sidst fejrede grundlovsdag. Vi har haft et Folketingsvalg, hvor danskerne blev lovet bredt samarbejde og asylansøgerne bedre forhold. Lissabontraktaten er godkendt af folketinget, Fogh viser magtens arrogange med den ene hånd på kufferten. Så meget for det.
Hvad synes du, at jeg skal fokusere på i min grundlovstale? Med den regering, vi har, er der nok at tage fat på! Giv dit bud her i tråden. Jeg lover ikke, at jeg får alle input med, men jeg er spændt på, hvad du har på hjerte - og glæder mig til at blive inspireret.
Deadline for dine input er den 20. maj. Den endelig version af talen lægger jeg selvfølgelig også her.