Ugebrev: Her er vores Social 2015-Plan

20-08-2008 09:28:08 - 4 kommentarer

Radikale Venstre har udarbejdet et forslag til en Social 2015-plan for Danmark, som vi præsenterer på vores sommergruppemøde i disse dage. Den Sociale 2015-plan er et udtryk for, at Radikale Venstre ønsker mere perspektiv i socialpolitikken. Planen består af en række meget ambitiøse, men realistiske mål med tilhørende indsatsplaner.

Tilsammen tegner de et billede af et mere rummeligt Danmark. Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn, unge og voksne – velvidende, at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer. Et Danmark, som har et mere fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge. Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker, men i stedet ser alle medborgere som ligeværdige.

Hvis det lykkes at nå målene, er der mange positive effekter for hele samfundet. Alle børn vil gøre deres folkeskole færdig. Flere unge vil få en ungdomsuddannelse. Flere af de, som i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil give en hånd med, og færre vil ende på livsvarig passiv forsørgelse. Der vil også være mindre tilbagefald blandt kriminelle, og vi vil have taget livtag med den negative sociale arv. Og vores udviklingshæmmede medborgere vil have styrket deres muligheder for at deltage i samfundslivet.

Men den Sociale 2015-plan er ikke bare et langsigtet, sammenhængende socialpolitisk udspil. Det er en tilgang til arbejdet med samfundets sårbare og udsatte grupper. Og det er en prioritering, der viser, hvilket samfund vi er.

Du kan læse meget mere om Social 2015-Planen på radikale.dk.

Kommentarer

Int.

Hanne Christensen , , 20-08-2008 19:47:25

Hvis De Radikales reelle ønske er mere rummelig for voksne syge, foreslår man revidere forslaget.

Det reelle forslag indebærer jo alene, at man vil reducere den varige førtidspension til en begrænset 3-årig ydelse til psykisk syge. Er det udtryk for rummelighed?

Konsekvensen heraf vil for øvrigt for mange betyde, at de ikke kan modtage invalidepension fra deres forsikringsdækning. De fleste pensionsselskaber baserer nemlig dækningen på tilkendelse af varig førtidspension, et mindretal på pensionsselskabets egen lægelig vurdering. Under alle omstændigheder kræves oftest varig invaliditet for at blive tilkendt dækningen. Det svækker derfor den psykisk syge sag for at opnå arbejdsmarkedsrelaterede eller privat tegnede invalidepensioner betragteligt, når psykisk syge af kommunen kun vurderes midlertidigt invalide. Det kan betyde økonomisk ruin for endnu flere psykisk syge.

De Radikales forslag må også derfor betragtes som en skærpelse af forholdene for de psykisk syge. Altså lige på nær den lyksaelige situation, at jeg skulle have misforstået De Radikale, at partiet rent faktisk forventer det samme antal tilkendte varige førtidspensioner, men i tillæg hertil også vil tilbyde midlertidige førtidspensioner til psykisk syge, som i dag ikke kan opnå varig. I såfald kan det give et pusterum for al det aktiveringscirkus som kan være gevaldigt belastende for fx depressionsramte. Og i så fald kan jeg hilse forslaget velkomment.

Problemet for mig er, at De Radikale ikke har villet afkræfte, at der ikke skulle være tale om en skærpelse af ovennævnte art.

Medlem

Henrik Hjortdal , Aktiv Radikal , 21-08-2008 13:56:03

Kære Hanne

Umiddelbart synes jeg godt om forslaget om en tre-årig ydelse. På den måde kan mennesker få en chance for at komme tilbage - uden den reduktion af deres rettigheder (og pligter) som en permanenet førtidspension indebærer.

Det er en langt større gevinst end risikoen for blot at ville spare pengene ved denne ændring. Det kan man vel følge - og man kan vel lave en lovgivning, som evalueres og kan laves om en fx. 5 års prøvetid.

Medlem

Anders L. Rasmussen , Studerer biblioteks og informationsvidenskab. Sygeplejer 1992-2008. , 21-08-2008 16:54:53

Jeg synes det er trist når vi så at sige opgiver unge og ikke giver dem perspektiv for en fremtid ved at sætte dem på førtidspension.

Jeg kan dog være bekymret for om 3 år er for kort. På den anden side kan man jo også sige at 5 år kan være for lang tid for nogen.

Det bedste er jo en individuel plan for den enkelte, men det er jo så vanskeligt at arbejde med hvis der ikke er nogle ovenordnede retningslinier. Der har jo tidligere været individuelle bedømmelser der måske lidt for meget afhang af den enkelte sagsbehandlers personlige synspunkter.

Hele socialrådgiver uddannelse skal også have focus på hjælp til selvhjælp, som ikke skal betyde pas dig selv. Men at der tages udgangspunkt i den enkelte og dennes realistiske mål.

Ideen med at gøre førtidspension, især for unge må dog som sådan være en positiv tilgang fremfor en pension der eksluderer personer fra samfundet for altid.

Medlem

Anna Allerslev , Kandidat til BR i København og EP i Nordsjælland, tidligere næstformand i RU, studerer jura og arbejder i KL , 28-08-2008 20:58:16

@ Hanne

Målet er, at der er 1.500 færre mennesker, der har behov for at få tilkendt en førtidspension.

I stedet for unødig førtidspensionering indfører vi en ny rehabiliteringsydelse. Vi tager højde for, at de borgere, der kæmper
med en psykisk lidelse får ro til at komme sig. Der er ingen, der bliver presset.

Forskellen er, at ydelsen er tidsbegrænset, og at borgeren skal modtage behandling. Jeg er rigtig glad for, at borgeren skal modtage hjælp. Pårørende til psykisk syge unge over 18 år er magtesløse, hvis den unge ikke vil modtage hjælp selv. Det er ødelæggende for den unge, der ikke kan indse, at hun/han har brug for hjælp, og det er nedbrydende for familien.

Når der er gået 3 år, skal kommunen vurdere, om der er behov for et nyt behandlingsforløb. Hvis der ikke er tvivl, om at borgeren
aldrig kommer sig, kan han/hun selvfølgelig få tilkendt en permanent førtidspension.

Jeg synes det er meget sympatisk og vigtigt, at vi ikke giver folk op. Det er et signal til borgeren om, at der er håb, og det er et klart signal til rådgiverne om, at vi og de arbejder for, at borgeren bliver rask. I mange tilfælde er en permanent førtidspension en bjørnetjeneste. Alle mennesker har det bedst, hvis de kan forsørge sig selv og komme ud blandt kollegaer.

Forslaget handler derfor ikke om besparelser, men om at hjælpe den psykisk syge bedst muligt.