Ugebrev: Han har jo ikke noget tøj på
12-09-2008 10:52:50
-
11 kommentarer
Med sin seneste udmelding har EU-Kommissionen reelt klædt Anders Fogh Rasmussen af. Tilbage står billedet af en hulemand, der forsøger at dække over sin "faste og fair" udlændingepolitik med et figenblad.
EU-Kommissionens hjælp til Danmarks statsminister er ikke en pænt indpakket gave, men en kold afvaskning kombineret med en offentlig udstilling af, at regeringens udlændingepolitik ikke blot kolliderer med EU's fælles principper om fri bevægelighed, men at regeringens udlændingepolitik også skal efterleve dem.
"Hvis der ikke er noget svindel, intet misbrug, og hvis ægteskabet er et helt almindeligt og reelt ægteskab mellem to mennesker, der elsker hinanden og vil leve sammen, så er det en grundlæggende ret i EU, at vi kan flytte omkring – og det er en grundlæggende ret, at vi kan komme tilbage til vores land med en ægtefælle eller partner, vi har mødt et andet sted," siger Jonathan Faull til Politiken. Jonathan Faull er EU-Kommissionens generaldirektør på justitsområdet. Han er med andre ord en mand, der ved, hvad han taler om.
I Radikale Venstre er vi imod svindel og misbrug. Og så vidt vi ved, har ingen har modsat sig, at Danmark bekæmper, og fortsat skal bekæmpe, svindel og misbrug. Hverken i Danmark eller EU. Grunden til, at vi er imod 24-års-reglen, tilknytningskrav og regeringens udlændingepolitik er såre simpel: Når vi nu lever i et land, hvor Mia kan forelske sig i Pia, gifte sig og leve lykkeligt til deres dages ende, må det naturligvis også gælde, hvis Michael fra Haderslev forelsker sig i Wilma fra New York, eller hvis Viola fra Store Kongensgade forelsker sig i Leon fra Jerusalem.
Hvorfor skal danskere stilles ringere i Danmark end i andre EU-lande? Hvorfor skal danskere tvinges på juridisk power-shopping i Sverige, Tyskland og Holland og sendes på forhindringsløb i centraladministrationen, når de blot ønsker at gifte sig, bo, arbejde og have et liv sammen med en, der ikke er født på en dansk matrikel? Fordi vi ikke ønsker, at danskere gifter sig med udlændinge? Fordi vi ikke er interesseret i deres arbejdskraft og skatteindbetalinger? Fordi … fordi hvad?
Dette har Anders Fogh aldrig svaret på. Og hans integrationsminister er svær at blive klog på, hun minder mere om en, der – præcis som hendes to forgængere – er ved blive slidt op i sit forsøg på at fastholde illusionen om regeringens udlændingepolitik. Den ene dag mener hun, at Udlændingeservice skal vejlede danskere om deres rettigheder som EU-borgere, den næste dag det modsatte. Den ene dag spørger hun sine embedsmænd til råds for at kunne svare på spørgsmål i Folketinget, den næste dag undlader hun at videregive svaret til de politikere, der spørger hende. Den ene dag er hun enig med Udlændingeservice, den næste dag skal de rette ind.
Statsministerens reaktion: Birthe Rønn gør et godt stykker arbejde, der er intet at komme efter. Selv et internt regeringsnotat, der påpeger, at dansk udlændingelov ligger i ruiner, får ikke statsministeren til at helme: Der er intet nyt i denne sag, der er intet at komme efter.
At 7 års udlændingepolitik er et gigantisk illusionsnummer, må under ingen omstændigheder komme frem. Illusionen skal opretholdes. For enhver pris.
Og hvis det ikke var så tragisk for de mennesker, der gennem syv år har været fanget i regeringens spind af et illusionsnummer, ville det være komisk. Men det er det overhovedet ikke. Det er dyb alvor for de mennesker, der ikke kan bo i deres fædreland og for alle os, der tror, at vi kan stole på de svar og den information, vi får hos danske myndigheder. Og det er stadig og vil altid være kernen i sagen om Anders Foghs udlændingepolitik: Danskere kan ikke bo i Danmark, og myndighederne snyder os.
Løsningen er heldigvis både enkel og lige til.
Danmark skal have en ny udlændingepolitik. En udlændingepolitik, der er på linje med vores 26 partnere i EU. En udlændingepolitik, der sikrer alle danskere deres helt elementære rettigheder. En udlændingepolitik, der igen gør danske virksomheder i stand til at tiltrække og fastholde udenlandske medarbejdere. Og sidst men ikke mindst: En udlændingepolitik, der reelt både forbedrer integrationen og bekæmper tvang, fup og misbrug.
Derfor fremlægger vi senere på måneden vores bud på en effektiv udlændingepolitik.