Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 125
Anbefalet af 44
Medlem

Det er Foghs ansvar

21-11-2008 11:12:23 - 5 kommentarer

Kl. 8.43 kommer der en mail med flere høringssvar. Høringssvar på et forslag, der blev fremsat sidste torsdag og som førstebehandles i dag. Der er ikke noget notat fra ministeriet, hvor ministeren tager stilling til de spørgsmål og kommentarer, som er rejst i høringssvarene.

 

Det er ikke et hvilket som helst forslag:  Det er forslaget, som skærper vilkårene for mennesker på tålt ophold i Danmark. Det forsalg, som fik finnaslovsforhandlingerne til at glide mellem V, K og O.

 

Ministeren tager - ret usædvanligt - ordet, da 1. behandingen begynder i folketingssalen i dag kl. 10. Hun mener, at det påhviler hende at gøre opmærksom på, at højesteret har afsagt dom i onsdags:  Der var ikke grundlag for at varetægtsfængsle den ene af de to tunesere, der er på tålt ophold. Den anden var det efter højesterets vurdeirng ok at varetægtsfængsle - han er nu rejst. Ministeren kan og vil ikke sige noget om konsekvenserne af højesterets dom. Det må komme senere.

 

Samtidig arbejder et udvalg med hele spørgsmålet om administrative udvisninger. De skal være færdige til februar. Altså om godt 2½ måned.

 

Folketinget behandler altså et forslag hvor

- høringssvarene kommer 5 kvarter før 1. behandlingen begynder

- høringsnotatet ikke er til rådighed for ordførerne, ingen ved, hvad ministeren mener om høringssvarene.

- højsteret har afsat dom, der kan have stor betydning for vurderingen af forslaget

- forslaget er udarbejdet i al hast mens et udvalg arbejder med det samlede spørgsmål om administrativ udvisning.

 

Det er sjusk med lovgivning om noget så grundlæggende i vores samfund som retssikkerheden.  Det er ikke alene Integrationsministerens ansvar.  Det er Foghs ansvar. Det er statsministeren, der gør det i orden at lovgive på den måde. Det er statsministeren, der betaler DF's pris. Igen, igen og igen.

Kommentarer
Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 21-11-2008 11:38:08

Det er skændigt, at man må konstatere at Venstre (reserve-DF for folk med større friværdi) endnu engang tilsøler sit tidligere liberale udgangspunkt. Fogh kunne jo bare sige nej til DF. Men han tør ikke - og vigtigere: Han VIL ikke.


Lars Kyhnau Hansen
Int.

Lars Kyhnau Hansen , Civilingeniør, ph.d. , 21-11-2008 12:31:43

Ja Danmark er i sandhed blevet til et værdipolitisk galehus under denne regering, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme af med den.

 

Det eneste positive, man kan sige, er, at netop denne sag er så grotesk, at i hvert fald nogle af Venstres og Konservatives medlemmer og vælgere måske kan se, at deres partier er inde på en fuldstændig gal kurs.

 


Christian von Bülow
Medlem

Christian von Bülow , MBA insead (paris) - projektchef, bred global erfaring. , 21-11-2008 18:10:57

Du har fuldkommen ret det er jo Foghs ansvar, hvor er det dog

skræmmende - jeg føler virkelig at retssikkerheden er truet og som borger er jeg krænket.

 

Den manglene respekt der foregår overfor oppositionens parlamentsmedlemmer er ikke acceptabelt i vores demokrati,

og som borger kan jeg ikke acceptere at et lovgivningsforslag der er så væsentligt bliver behandlet så useriøst i folketinget - nu må det være nok Fogh.

 

Og for det ikke skal være løgn skændes regeringens ministre åbenlyst om emmner der berør lovforslaget eller relaterer til lovforslaget.

 

Jeg tror ikke på venstres vælgere bliver ved med at være overbærende, bare medierne nu holder tungen lige i munden og får eksponeret dette rod ordentligt.


Kirsten Lykke Nielsen
Medlem

Kirsten Lykke Nielsen , formand for Frederikssund/Halsnæs opstillingskreds og bestyrelsesmedlem i Frederikssund , 21-11-2008 18:46:55

Tankevækkende at se på, at regeringen på udebane kæmper for demokrati, menneskerettigheder og ordentlige retstilstand, mens man på hjemmebane sviner i egen rede.

Vælgerflugt? - Ikke nødvendigvis. Indtil videre er de sluppet forholdsvis let om ved mange ting ved nedladenhed og udenomstale.

Rigtig godt at du sætter fokus på den manglende lødighed i behandlingen af lovforslag. Ovenikøbet et så bekymrende og kontroversielt et af slagsen.


Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen, Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn, medlem af HB , 21-11-2008 20:07:51

Det interessante er, hvorfor der stadig er flest der stemmer på dem?

Lukker de øjnene?

Håber de på bedre tider, bliver bedre?

Er de bange for, hvad der ellers kan ske?

Tror de, at Anders Fogh er garanten for velfærdssamfundet?

Et verden vil strømme ind over grænserne? 

Måske skal vi til seriøst at analysere, hvorfor vælgerne stemmer så langt fra de holdninger de har, når man spørger dem direkte...

Der er jo langt flere danskere der er enige med Pia K, end med os på papiret...


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Margrethe har tagget med:

tålt ophold , retssikkerhed

Side 1 af 2
Zeb Meier Watz
Medlem
Zeb Meier Watz Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Ebbe T Hansen
Medlem
Ebbe T Hansen Medlem af Nordfyns Radikale Venstre
Christian von Bülow
Medlem
Christian von Bülow MBA insead (paris) - projektchef, bred global erfaring.
Kirsten Lykke Nielsen
Medlem
Kirsten Lykke Nielsen formand for Frederikssund/Halsnæs opstillingskreds og bestyrelsesmedlem i Frederikssund