Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 142
Anbefalet af 46
Medlem

Ugebrev: Nu begynder Europa-arbejdet på ny

12-06-2009 14:25:11 - 10 kommentarer

Radikale Venstre genvandt desværre ikke mandatet i søndags. Det er brandærgerligt – både for Danmark og for Europa-Parlamentet. Men Radikale Venstre fik i den grad vist EU-fanen:

 

For det første var valgkampen et nationalt gennembrud for vores spidskandidat Sofie Carsten Nielsen. I sidste sekund af stemmeoptællingen hoppede Sofie med 56.104 stemmer op på en ottendeplads på listen over kandidaternes personlige stemmer. Det viser bare, hvor super god en spidskandidat Sofie har været for partiet, og vi sætter nu Sofie til at stå i spidsen for partiets videre arbejde med Europa.

 

For det andet førte vi en klar og velkommunikeret kampagne for et meget lille budget. Vi var oppe mod svære odds, men lykkedes med en valgkamp, der selv fra politiske modstandere og Mr. Europa himself, Uffe Ellemann-Jensen, har fået stor ros for sin europæiske linje. Det kan vi kun være stolte over.

 

For det tredje vil Radikale Venstre jo fortsat føre Europa-politik, fx ved at påvirke den politiske dagsorden i Europa-Parlamentet via det europæiske partinetværk ELDR. Vi vil stadig kæmpe for, at alle forbeholdene bliver afskaffet. Og vi vil have politiske indflydelse på Europa-politikken gennem beslutningsforslag, forespørgsler og debatter i Folketingssalen. Ligesom jeg så sent som her til formiddag i Folketingets Europa-udvalg har været med til at fastholde regeringen på kravene til Israel om at stoppe bosættelserne på Vestbredden, før EU opgraderer samarbejdsrelationerne med Israel.

 

Vi har mærket en gejst blandt radikale og nye medlemmer omkring Europa-valget, den kampagne, vi har ført og hele det europæiske projekt. En gejst, vi tager med os videre i det Europa-arbejde, som er begyndt på ny.

Kommentarer
Boye J. Haure
Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., far, onkel & grandonkel , 12-06-2009 14:36:01

GODT Margrethe. Israel skal stoppes med hensyn til besættelser, som bosættelserne jo reelt er.

 

Sofie har gjort det godt, og at være en del af Top 10 med 56.104 personlige stemmer er flot.

 

ELDR er vigtigt. Vi kan prale af, at vi er liberale via ELDR og sociale via det tekniske samarbejde med SF og S. Jeg har det udmærket med, at vi har været med til at sende Margrethe Auken og Dan Jørgensen afsted.

 

MEN, MEN, vi skal arbejde mere på vores generelle profilering. Den optimale model består i, at vi har ligestilling mht. folketingskandidater og både unge, midaldrende og gamle/ældre. Det giver seks kategorier. Der skal helst være lige mange af hver, hvis vi igen skal drøne frem i meningsmålingerne.


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Esbjerg. , 12-06-2009 17:07:11

@B.J. Haure. - Bosættelser på Vestbredden kan bruges til planteskoler, landbrugsskoler og en landbohøjskole med forskning i en økologisk produktion for landbrugserhverv i Det mellemste Østen, der også har brug for skolehaver og kolonihaver.

 

Den optimale model ved et valg får man, når man lokalt selv kan opstille kandidater til et kommunevalg, ved de regionale valg og ved et folketingsvalg.

 

Der mangler et politisk leksikon på Radikale.Net.dk. Hvad betyder ELDR?


Evan Kallermann
Medlem

Evan Kallermann , Grafiker, Tegnsprog er kultur. , 12-06-2009 23:59:41

Sophie gjorde det meget bedre end de andre!

Valgsystemet er ikke til at finde ud af for os.

Hvorfor kan vi kun læse om EU og om vore repræsentanter dernede, to måneder hvert femte år lige før vi skal vælge?

Hvorfor sættes danske vælgere til at stemme en mand ind til 'midlertidige jagtmarker' evigt forvisset om at hans pension stiger imens? Udbuddet af spidskandidater var for ringe fra de andre partier, ingen tog EU seriøst nok. Jeg håber at når vi ved næste valg får en radikal i EU, så er det sammen med et mere engageret hold.


Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 13-06-2009 10:53:46

Det er immellem 2 valg man skal vinde det næste. Der for mere EU også i hverdagen .


Ole Bengtson
Int.

Ole Bengtson , Radikal vælger , 13-06-2009 16:06:41

@ Margrethe Vestager

 

Nu begynder Europa-arbejdet for jer igen, skriver du. Mit ønske til Det Radikale Venstre er en lidt mere kritisk tilgang til EU, som både indeholder godt og skidt.

 

Tillad mig i den forbindelse at citere fra Sebastians fantastiske sang "Det Nye Europa", inden der går for meget Uffe Ellemann i det hele:

 

"Ja, velkommen til frihed, til den rette Union,

hvor pengene synes at være den eneste vision,

hvor den synlige magt synes så ligeligt fordelt,

at ingen rigtig gider bekymre sig helt."

 

God arbejdslyst. Må der blive tid til refleksion og selvransagelse.

 


henrik brade johansen
Medlem

henrik brade johansen , kommunalbestyrelsesmedlem, Lyngby , 14-06-2009 09:44:01

Sofie gjorde det fremragende som den eneste rent ud positive kandidat (og den eneste der ikke sagde "nede i EU"!). Desværre er alle vores gode, EU-begejstrede stemmer jo altså gået til S og SF, der ikke har lagt samme begejstring for dagen, trods Dan J's forsøg på at virke begejstret.

Jeg mener at det var en fejl at lade samarbejdsmønstret på Borgen bestemme valgforbundet til EP-valget. Dels pga de store EU-politiske forskelle mellem R,S og SF; dels fordi vi derved selv var med til at underordne EP-valget Christiansborg og dermed signalere at det var mindre vigtigt.

Jeg indrømmer at med Jens Rohde og Bent Bentsen i spidsen for de formodede EU-positive partier var alternativet til S og SF heller ikke specielt attraktivt....Men alligevel! 


Lars Kyhnau Hansen
Int.

Lars Kyhnau Hansen , Civilingeniør, ph.d. , 14-06-2009 10:31:09

@Henrik

 

Jeg tror, at man bliver nødt til at erkende, at de ting, der foregår i EU-parlamentet, bliver dækket så lidt af medierne, at langt de fleste uundgåeligt stemmer ud fra landspolitiske overvejelser. Det viser vel også det faktum, at samtlige partiers valgresultat ikke afveg mere end nogle få procent fra resultatet af de seneste landsdækkende meningsmålinger til Folketinget.

 

I princippet har du ret i, at vi til et EU-parlamentsvalg som vælgere burde tage stilling til, hvilken gruppe i parlamentet, vi gerne ville styrke. Men det er bare meget svært, når de færreste af os overhovedet forud for valgkampen var klar over, hvilke grupper der i det hele taget findes i parlamentet, eller hvad de står for.

 

En irsk rigmand opstillede jo det første pan-europæiske parti i et større antal lande, men man må vist erkende, at der er meget lang vej endnu, før det er realistisk at forestille sig europæiske partier, som stiller op i alle 27 medlemslande, og som faktisk får valgt nogle folk ind.

 

Og indtil da vil folk nødvendigvis stemme landspolitisk samt ikke mindst på personer, som vi så det med Poul Nyrup i 2004.

 

I øvrigt forstår jeg ikke helt det synspunkt, at vi til et EU-parlamentsvalg burde alliere os med de mest EU-positive partier. Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti er tilhængere af Danmarks EU-medlemsskab, så et EU-parlamentsvalg må vel mere handle om, hvilken politik der skal føres i EU, end om man er mere eller mindre tilhænger af EU.

 

Og der er også sket en stor udligning mellem højre og venstre side i Folketinget på det punkt over de sidste 10 år, hvor V og K er blevet langt mere EU-spektiske, hvorimod SF er blevet mere EU-positive.

 

F.eks. var det især medlemmer af Venstre, der sidste sommer tordnede mod EF-domstolen og dermed forærede Morten Messerschmidt en stor del af den politiske platform, som han dygtigt og professionelt tog i besiddelse.


henrik brade johansen
Medlem

henrik brade johansen , kommunalbestyrelsesmedlem, Lyngby , 14-06-2009 10:46:46

@lars

 

Jeg giver dig at forskellen på højre og venstre (bortset fra yderfløjene) er blevet mindre i EU-politikken, men så længe RV bekender sig til den liberale blok i parlamentet bør vi vel også gå sammen med liberale partier i valgkampen.

 

Jeg synes ikke det er et godt argument at det kan folk ikke hitte ud af: Så lad det da for pokker være en af vores opgaver at forklare folk forskellen på dansk og europæisk politik!


Lars Kyhnau Hansen
Int.

Lars Kyhnau Hansen , Civilingeniør, ph.d. , 14-06-2009 11:08:10

@Henrik

 

Ja det er et paradoks, at vi sad i samme gruppe i parlamentet som Venstre, men vi var i valgforbund med S og SF, som sidder i nogle helt andre grupper.

 

Men nu kan de grupper jo heller ikke helt sammenlignes med grupperne i f.eks. Folketinget, hvor der er et helt andet niveau af partidisciplin.

 

Og dilammaet ville desuden have været det samme, hvis vi var gået i valgforbund med V og K, for K sidder også i en anden gruppe i parlamentet, end vi gjorde.

 

Så du kan med lige så stor ret sige, at V og K ikke burde have indgået noget valgforbund, eller at S og SF ikke burde have gjort det. For de to partier sidder også i hver sin gruppe, nemlig den socialistiske henholdvis den grønne gruppe.

 

Så der eneste partier, der kunne have indgået valgforbund, hvis disse skulle følge grupperne i parlamentet, det er V og R samt de to modstanderbevægelser.


carsten poulsen
Medlem

carsten poulsen , , 21-06-2009 23:27:56

Sofie Carsten Nielsen førte en modig kampagne ved som den eneste af kandidaterne konsenkvent at insistere på nødvendigheden og nytten af det europæiske samarbejde - og hun fik et flot stemmetal som helt ny kandidat. Men måske havde hun og RV klaret sig endnu bedre, hvis kampagnen havde været lidt mindre insisterende og lidt mere argumenterende. Jeg tror simpelthen, vi skal tage modstandernes argumenter og bekymringer seriøst og forholde os konkret til dem - gerne krydret med gode eksempler på de fremskridt, som er opnået gennem arbejdet i EUP.  Og så skal vi selvfølgelig fastholde vores grønne profil og ikke overlade den del af banen til SF.  Endelig skal vi være i stand til at give en god forklaring på, hvorfor vi er medlem af ELDR -eller melde os ud.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Side 1 af 2
Jørn Iversen
Medlem
Jørn Iversen Der skal være plads til - og brug for alle.
Christian von Bülow
Medlem
Christian von Bülow MBA insead (paris) - projektchef, bred global erfaring.
Zeb Meier Watz
Medlem
Zeb Meier Watz Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset?
Hans Peter Lorenzen
Medlem
Hans Peter Lorenzen biolog