Jeg vedhæfter min tale til den politiske debat på årets radikale nytårsstævne. Talen er ret langt, men du finder den også her nedenfor:
Det Danmark jeg drømmer om II
– Nyborg Strand Stævne 2010
Margrethe Vestager, gruppeformand RV ♣ Det talte ord gælder
”Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi er modige nok til at give håb til andre end os selv.” Sådan sluttede jeg mit indlæg ved Stævnet her sidste år. Den drøm har jeg endnu. Tillad mig at begynde der.
Håb næres af tillid, åbenhed og fællesskab. Håb giver handle-kraft. Kræfterne til at handle for at forandre ens eget liv og vores samfund.
Jeg talte for nylig med en socialarbejder. Hun har arbejdet i en kommune, men er holdt op med det. Som så mange andre. For hun ville ikke stå model til en social model, der ikke har over-skud til at række ud til de mennesker, der rækker ud efter os. Hun fortæller en historie om en kvinde. Lad mig kalde hende In-ger. Inger kom til kommunen og bad om hjælp. Hun var blevet arbejdsløs, oplevede social nedtur, begyndende problemer med børnene – hendes overskud var snart væk. Men hun havde over-skud nok til at bede om hjælp. Til hende var svaret: Så længe du har kræfter til at bede om hjælp, har du også kræfter til at hjæl-pe dig selv. Hun kom nederst i bunken. Øverst lå alle de akutte sager: De mennesker, der ikke længe bad om hjælp, men som bare akut måtte hjælpes – f.eks. ved at få deres børn fjernet….
Det er ingens ”skyld”. Men det er ikke godt nok. Vi skal have en social balance, der gør, at mennesker, der rækker ud efter hjælp får den – og at mennesker, der ikke engang har dét overskud, er vores hjertesag. Det gælder mennesker, der er sårbare og ud-satte, mennesker som mister deres arbejde, mennesker, der har svært ved at finde en plads i vores samfund. Social balance be-tyder et samfund med muligheder for alle og frihed til at gribe dem.
Jeg drømmer ikke bare om at være borger i verdens økonomisk rigeste samfund. Jeg drømmer om at være borger i verdens mest menneskelige og ordentlige samfund. Det kræver også en god økonomi. Det kræver en tryg økonomi. Det er en ansvarlig økonomi.
-
Da jeg var barn var Hans V. Bischoff på TV-A hver aften med budskabet om at betalingsbalancen var totalt i ubalance og gæl-den steg og steg. Sådan husker jeg det. Hver aften. Jeg forstod helt oplagt ikke noget af det – han kom på skærmen første gang, da jeg var omkring 7 år… Men jeg husker oplevelsen af, at der ikke var styr på det – der var ikke styr på økonomien. Det var utrygt.
-
Det er også utrygt nu. Vi er i en dyb økonomisk krise. Krisen rul-lede for alvor, da den internationale finanskrise truede vores banksystem. Nu truer krisen mange, mange menneskers jobs. Virksomheder kan stadig ikke få tilstrækkelig likviditet. Og det værste er, at den nuværende økonomiske krise gør risikoen for en brutal velfærdskrise endnu mere overhængende.
Det er ikke en gang 1 år siden, at Venstre, konservative og Dansk Folkeparti med selvtilfredshed vedtog i Folketingssalen, at dansk økonomi var sund.
Det er desværre kendetegnende for VKO. Krisen erkendtes ikke og håndteringen af krisen har gennem hele forløbet været for svag. Samtidig har skattestoppet bidraget til en farlig boligboble. Alt det giver svage statsfinanser. OG en svag dansk økonomi.
Og så lige nu, hvor vi står over for det faktum, at de store gene-rationer begynder at gå på en velfortjent pension! Altså flere, der skal forsørges, og færre til at gøre det.
Det er utrygt.
Derfor skal dansk økonomi genopbygges.
-
Hvis vi ikke vil handle, kommer vi til at afvikle. Afvikle den vel-færd, som er opbygget gennem årtier. Velfærd, som alle danske-re med rette har høje forventninger til, når deres børn skal i in-stitution eller skole, når de tager deres uddannelse, når de eller deres pårørende bliver syge og kræver behandling, når deres forældre kræver pleje. Eller når de som Inger rækker hånden ud efter hjælp fordi overskuddet er lige ved at være helt væk.
-
Men Radikale Venstres ambitioner er ikke bare, at undgå afvik-ling – vi ønsker udvikling. Vi ønsker at skabe et samfund med muligheder for alle og frihed til at gribe dem. Det kræver priori-tering.
Det er ikke nok at forhindre nedskæringer. Jeg ønsker, at vi kan blive ved med at udvikle vores velfærdssamfund – for vi vil mere og vi kan mere, både i skolen, på sygehuset og for de ældre, som har behov for pleje og omsorg.
Derfor har vores plan for genopbygning af dansk økonomi tre mål:
1. velfærd
2. vækst
3. social balance
Det holder ikke at betale regningen i Netto eller Brugsen med lånte penge. Ikke i det lange løb. Det ved enhver. Det vil svare til, at jeg så på Ella, min yngste datter på 6 år, og sagde: Reg-ningen betaler du – med renter og rentes regning – når du bliver stor. Det holder ikke.
Nutidens velfærd skal ikke finansieres af penge lånt af fremti-dens generationer. Derfor indeholder vores plan et loft over den offentlige gæld. En ansvarlig økonomisk politik indebærer, at hver generation betaler sin egne regninger. Vi har brug for en konkret forpligtende målsætning: Gælden skal halveres.
Samtidig har vi ambitionen om, at den offentlige sektor kan følge med – gode, moderne sygehuse med veluddannede og engage-rede medarbejdere, skoler med gode faciliteter, nye bøger, lære-re med gode grunduddannelser og relevant videre uddannelse o.s.v. Derfor skal den offentlige sektor kunne følge med. Og ikke bare stå stille. Venstre og konservative synes åbenbart, at stil-stand er et ideal. Det synes jeg ikke. En ansvarlig økonomisk po-litik må skal rum for en realistisk vækst i de offentlige udgifter.
Men hvis regningen ikke bare skal sendes videre til Ella og hen-des klassekammerater i 1. klasse OG velfærden skal kunne følge bare nogenlunde med, så er kravet VÆKST.
Vi foreslår en moderne vækstpolitik. Målet er at få skabt gode vilkår for at virksomheder kan vokse og at flere nye virksomhe-der kan skabes – tænk bare på, hvad der skal til for at erstattes de mange tusinde jobs, der flytter ud af landet hvert år.
Hvad er moderne vækstpolitik? Det handler især om arbejds-kraft. Men ikke bare om afskaffelse af efterlønnen og arbejds-markedsreformer. Vi skal satse på uddannelse. Vi skal satse på forskning og teknologi. Og vi skal gøre begge dele i et internati-onalt lys. For væksten skal være bæredygtig og moderne. Vi vil have et grønt videnssamfund. Og med en ansvarlig økonomisk politik, har vi råd til at investere i det.
Investeringen i at bruge de grønne muligheder på et globalt marked ligger lige for. Investering gennem et effektivt samspil mellem virksomheder og offentlige parter støtter vores mulighe-der for det bæredygtige, moderne vækst samfund.
-
Når et samfund skal vokse – menneskeligt, demokratisk og øko-nomisk – så er skolen børnenes fundament.
Skolen er fundamentet for mere uddannelse – uanset om det er studenterhue, grønt bevis eller frisørsaks du drømmer om.
Skolen skal både lære børnene at læse, skrive og regne - give konkret faglig viden. OG analytisk sans, kreativitet, evne og vilje til at samarbejde, selvstændighed, initiativ og kritisk stillingta-gen. Det giver kloge mennesker – ikke bare dygtige.
Skolen har brug for faglighed, tillid og frihed – og et forpligtende fællesskab om opgaven. Lærernes kompetencer er afgørende for udbyttet af undervisningen.
Radikale Venstres forslag hedder ”vores skole”. Vi har forslag om gode fysiske rammer, bedre redskaber til undervisning – lige fra smarte tavler til nye bøger, forslag om bedre uddannelse til læ-rere og tillid til lærernes faglige skøn – også over, hvornår der er behov for en test af elevernes kundskaber og indsigt. Kernen er, at skolen skal tilgodese elevernes forskellige behov i et forplig-tende fællesskab. Uanset om de læser atomfysik i stedet for An-ders And, har flere sprog med i skoletasken eller har åbenlyst svært ved at tage fra fordi de ikke kan sidde stille.
-
Vækst og velfærd. Det tredje element er den sociale prioritering.
Vi er som altid optaget af at prioritere de sårbare og mest udsat-te mennesker først. Og det er en politiske opgave. Det sker ikke af sig selv. Tværtimod. Når økonomien bliver klemt er det altid de mest udsatte og sårbare mennesker, der rammes først. Det er mennesker, som ikke har lobbyistorganisationer med store hovedsæder på centrale adresser. Det er mennesker, som ikke har de samme muligheder, som de fleste danskere. Det er men-nesker, som kan blive glemt. Det vil vi gøre op med.
Derfor er vores genopbygningsplan også en social plan. Med kon-krete sociale mål.
Vi er klar til at prioritere i velfærden, så vi ikke bare sprøjter go-de gaver til højre og venstre, men målrettet går efter at hjælpe dem, som har mest brug for det. Så må velhavende pensionister selv betale deres rengøring, buskort og den fulde licens. – for at nævne tre eksempler.
-
Jeg ved godt, at der er nogen der synes, at vi er svære at danse med i Radikale Venstre. At vi ikke forstår ”moderne politik”, hvor man ikke bare kan sige, hvad man mener, og mene hvad man siger. At vi er bedrevidende og arrogante, fordi vi ikke under folk tilskud til at trække sig tilbage fra arbejdslivet, når de er 60 år.
Men misforstå mig ikke. Det giver ikke mig nogen særskilt glæ-de, at skulle se danskerne i øjnene og sige, at alt ikke kan blive som det var og være som det er. Men hverken borger eller poli-tiker kan løbe fra at vores samfund ændrer sig af sig selv. Dan-skerne bliver ældre, går på pension, har brug for omsorg og ple-je. Sådan er det.
Men jeg vil ikke ha’, at regningen efterlades til børnene. Vores børn, der allerede nu klemmes sammen i klasselokalerne. Heller ikke de syge, som allerede i dag fragtes rundt, fordi der ikke er sygeplejersker nok på de medicinske afdelinger. Hos de pleje-krævende ældre, fordi der ikke er hjælpere nok, til at tage sig af dem.
Det spørgsmål som alle må stille sig selv er: skal de syge, bør-nene og de plejekrævende ældre holde for, så vi andre kan ride videre på bølgen fra de gode tider? Skal de raskes ret til efterløn finansieres af de syge, børnene og de plejekrævende ældre? El-ler skal regningen betales af fremtidige generationer?
For Radikale Venstre er svaret klart nej.
Jeg har givet mit bud på hvad en økonomisk ansvarlig politik er. Målene er: Vækst, velfærd og social balance. Med konkrete tal på. Når vi både vil håndtere holdbarhed og sikre rimelige vilkår for velfærd er det i omegnen af 30 mia. Midlerne er reformer – afskaffelse af efterløn, modernisering af dagpenge, mere interna-tionalt udsyn o.s.v. Andre kan have andre bud – og løsningerne må naturligvis findes i bredt samarbejde. Men for Radikale Ven-stre er og vil det vedblive at være første prioritet i en politik, som vi skal tage ansvar for, at der er orden i økonomien. Uden styr på økonomien, kan vi ikke skabe muligheder for alle.
-
Det kræver mod at give håb – for det forudsætter, at du tør vise tillid. Tillid til at hver enkelt af os kan – og kan række ud efter hjælp og få den, hvis det går galt. Det er ikke bare et rigt sam-fund. Det er et menneskeligt og ordentligt samfund. Sådan et Danmark drømmer jeg om.
Tak for ordet.