Statsministeren er sprunget ud som værdipolitiker. Og i afsættet har han efterladt det liberale grundsyn. ”En i burka er en for meget”, siger statsministeren og overvejer nu et forbud mod burkaer i skolerne. Burkaforbud er symbolpolitik, så det forslår. De Konservative har efter sigende sågar overvejet at forbyde burkaen hjemme i privaten. Så kan de lære det, kan de!
Vi må som lovgivere altid overveje, om vi bruger energien rigtigt: Nytter det?
Griber vi løsningen af et problem rigtig an? Der er måske 50-100 burkaklædte kvinder i Danmark, som går rundt og stikker ud i gadebilledet. Men ud over den pinagtige cirkusforestilling regeringen har givet om burka, nu i tredje akt ved
statsministeren, rummer debatten alligevel en principiel dimension: Hvad er de
danske værdier?
Her deler vandene sig. De Konservative mener, at statsmagten og Folketinget skal gribe ind og bestemme over folks påklædning - vist egentlig også i deres hjem. Fordi det er kvindeundertrykkende, og fordi det ikke hører hjemme i Danmark. De mener, det er udansk, og at det strider mod de danske værdier. Statsministeren er imod burkaen og uanset om den findes i skolen eller ej, skal den forbydes. Måske.
Radikale Venstre har et andet syn på de danske værdier. Vi mener ikke, at
Folketinget skal diktere folks påklædning og gribe ind i folks privatsfære. Også
selvom den er besynderlig og mærkværdig – ja, ligefrem afskyelig. Uden nogen
sammenligning i øvrigt, forbydes hverken hagekors eller nazi-ytringer, når
ytringsfriheden bliver brugt til at udtrykke nazi-synspunkter, fx at fornægte
Holocaust. Selv i de tilfælde, hvor vi fra radikal side afskyr et synspunkt, kæmper vi for retten til at ytre dette afskyelige synspunkt. Ikke dermed sagt, at vi respekterer det afskyelige synspunkt. Men vi respekterer, at man har retten til at ytre afskyelige synspunkter. Kan burkaen forstås i denne ramme? Jeg forstår ikke, at nogen går i burka. Og jeg finder det helt uacceptabelt, hvis nogen tvinger andre til at gå i burka. Det er min holdning. Men det er ikke alt, jeg ikke kan lide, der skal forbydes. Der kan være mange grunde til, at kvinder bærer burka. Nogle grunde kan være afskyelige og kvindeundertrykkende. Men i Radikale Venstre tolker vi den danske frihedstradition sådan, at der ikke på det grundlag skal gribes ind i den personlige frihed. Der er solide historiske grunde til at beskytte den personlige frihed – trods eventuelle usympatiske bevæggrunde for ytringer, påklædning og religiøsitet.
Danmark bør i stedet vise, at vores samfund er så stærkt, har så mange fremragende kvinder og giver så mange muligheder for at bedre liv, at den ekstreme islamismes blindgyde bliver åbenbar for alle. Det skal vi kæmpe indædt for. Men vi kan som lovgivere ikke vide, hvorvidt de danske kvinder, der onverterer til islam, faktisk selv har valgt burkaen – eller om det sker med kvindernes fulde integritet i behold.
Og Radikale Venstre er ikke villige til at sælge det frihedssyn for at aflive manges
afsky ved andres beklædning. Det er vores danske værdier.
Lad mig slå en ting fast: Vi står urokkeligt fast på adskillelsen af politik og
religion. Her er ingen ”værdirelativisme”. Ingen vaklen over for ekstrem islam eller andre religiøse argumenter. Det er ikke tilladt at gå i burka, fordi det står i
koranen. Men det er netop heller ikke forbudt – fordi det er en politisk frihed at
ytre sig og klæde sig som man vil. Det vil Radikale Venstre ikke ændre på. Vi står
fast på de værdier. De værdier, der har kilder og næring i den blodige europæiske
historie, og som går i retning af at beskytte den personlige frihed og folks eventuelle mærkelige holdninger og livssyn.
Sagen er, at truslen fra ekstremistisk islam og skrækken for den ekstreme og
voldelige islamisme har forvandlet sig til en almen islamforskrækkelse.
Det principielle kompas er løbet løbsk i debatten. Lad os håndtere det mere jordnært – det er jo i vejr og hverdag tøjet står sin prøve: Hvis arbejdsgiveren forlanger en særlig uniformering/beklædning, må folk indstille sig på det, hvis de vil have det job. Men Radikale Venstre vil ikke blande sig i burkaer på gaden, tatoveringer, hængerøvsbukser, piercinger, glatragninger, turbaner og snabelsko.
Vi er ikke naive over for islamismen og dens voldelige grene. Derfor har vi PET og terrorlove. Men skal vi sælge den danske arv og de grundlæggende værdier om den personlige frihed i kampen om symbolpolitikken? Nej, siger vi højt og klart i
Radikale Venstre.
Nytter det? Griber vi løsningen af et problem rigtig an? Hvad er problemet!
Problemet er, at regeringen gerne vil aflede opmærksomheden fra Danmarks dårlige økonomi, unge der ikke få en uddannelse og et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne bliver fyret, mens patienterne står i kø. De problemer kan løses, men ikke ved at kaste sig over kvinder i burka. Det kræver en radikal genopbygningsplan.