Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 125
Anbefalet af 44
Medlem

Nu er det Løkke selv, der har ansvaret: Hvor er reformerne?

24-02-2010 15:36:36 - 5 kommentarer

På to dage har vi fået en stor regeringsrokade og et ”arbejdsgrundlag”. Først og fremmest til lykke til de nye ministre og til de ministre, der har fået nye opgaver. Med så mange nye ministre har Løkken en lejlighed til at sætte ”plejer” på porten og få friske øjne på de seneste års regeringspolitik.

 

Og det er friske øjne, der har set på dansk økonomi. Endelig har regeringen en nøgtern vurdering af dansk økonomi. Den er dårlig. Der er brug for reformer og der er brug for stor ansvarlighed i den økonomiske politik.

 

Mens jeg skriver dette fremlægger finansministeren regeringens økonomiske politik (men nu er han kommet til punktet, hvor han skælder ud på S*SF….).

Regeringens økonomiske politik ligger i det, som de kalder ”konvergensprogrammet”. Det har karakter af tilståelse. En tilståelse af regeringens manglende rettidige omhu. Finansministeren konstaterer selv, at der før krisen var godt udgangspunkt for at løse udfordringen - regeringen gjorde det bare ikke. Det er med andre ord sværere nu, end det kunne have været.

Statsministeren gør det også sværere for sig selv, end klogt er. I 2015 mangler 31 milliarder. Efterlønnen koster ca. 18 milliarder. Alligevel freder statsministeren efterlønnen i 30 år. Hvordan skal problemerne så løses?

Regeringen har skabt et nøgternt billede af de økonomiske problemer. Men de er ikke i nærheden af at have et billede af løsningerne. Og det på trods af, at statsministeren uden tøven slår fast, at en god økonomi er fundamentet for alt det gode alle vil – hvis pengene er der.

 

Radikale Venstre er i arbejdstøjet og klar til at tage fat. Uanset hvor svært det er. Vi har fremlagt en genopbygningsplan. Vi har konkrete reformforslag og forslag til hvordan vi skaber vækst. Målet er sund økonomi – fordi det ellers går ud over de mest sårbare og udsatte mennesker i vores samfund.

 

Vi håber ikke regeringen planlægger at spare sig ud af problemerne, for så betyder det massive forringelser af velfærden. Så bliver det afvikling frem for udvikling.


Vi står klar ved reformvejen. Vi håber regeringen lægger vejen forbi. Alt andet vil være både økonomisk og socialt uansvarligt.

 

Billedligt talt vil statsministeren og finansministeren gerne til Rom – men desværre kan han ikke sige, om han vil køre over Storebælt eller tage færgen Rødby-Puttgarten. Men de når aldrig frem, hvis de ikke vælger klart og konkret – og siger det åbent til vælgerne.

 

Radikale Venstre har lagt en rute: Vejen til sund økonomi går over reformer – og der skal holdes en god hastighed.

Kommentarer
Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , AC'er på Bispebjerg Hospital - med sundhed, psykiatri og arbejdsmarked som kæpheste , 24-02-2010 18:00:57

Helt enig. Men pas på, at vi ikke kun bliver betragtet som "dem med reformerne". Vi skal være "dem der vil prioritere de svageste, de mest syge og de mest plejekrævende"


Jette Fischer
Medlem

Jette Fischer , Uddannelsesvejleder , 24-02-2010 18:30:01

Konvergens betyder ifølge Gyldendals Fremmedordbog ”To liniers retning mod det samme punkt”. At konvergere betyder ”at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt".

Skal vi så forstå, at der tidligere ikke var konvergens? Skal vi tolke 'at være rettet mod det samme punkt (nu)' som, at der tidligere ikke var konsensus i ministrenes/regeringens indsats og politik? Og hvem løber sammen med hvem mod hvad?

 


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Esbjerg. , 24-02-2010 19:41:28

@J. Fischer. - Der er ingen pædagogiske problemer i en spejderlejr.


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Esbjerg. , 24-02-2010 20:49:44

@M. Vestager. - Der er brug for opsøgende kurser i folkeskolen, hvor fagudvalg fra naboskoler underviser hinanden i studiekredse; i de angelsaksiske lande bruger man et multiple choice-opgavesæt som test til vurdering af det faglige niveau hos den enkelte elev, så alle elever i en klasse får samme faglige niveau; det sparer et censorkorps i en kontrol af fagets lærere.

 

Et velfungerende fagudvalg har en velfungerende fagfordeling mellem faget lærere, så de erfarne underviser i de vanskelige timer. Velfungerende fagudvalg vælger en skolebibliotekar som faglig viceskoleleder og forældre vælger skolens pædagogiske leder. Pedellen bor ved skolens indgang, så værksteder, boldbaner og gymnastiksale er åbne uden for den almindelige skoletid; en skole ligger i en skolebotanisk have og en skolegård har en træningsbane for cykler og en byggelegeplads; gårdvagter er håndværkere og gartnere, der uddannet som værkstedslærere.


Stine Mariendal
Medlem

Stine Mariendal , Hver dag er en fest - hvorfor er alle ikke inviteret? , 25-02-2010 06:50:37

Som medlem af EU er DK forpligtet til at aflevere et konvergensprogram årligt - det er ikke noget nyt. Og når arbejdet alligevel er gjort, så er det jo smart nok at benytte den til at male fanden på væggen og fortælle, hvordan de økonomiske vilkår nu engang er. Men nogen undskyldning for den nuværende økonomiske situation får vi nok ikke!

 

Udfordringen for os som opposition er - efter min mening - at blive ved at skubbe regeringen i den rigtige retning. Og holde øje med om der sker så store forringelser i velfærd og service, at vi må råbe vagt i gevær. Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal overbevise regeringen om at gøre noget ved efterlønnen, så også her må vi blive ved at presse på.

 

Jeg har ikke noget imod at Radikale Venstre får et image som en økonomisk vagthund - someone's gotta do the dirty work!

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Side 1 af 2
Aksel Appel
Medlem
Aksel Appel Formand Storkreds Sjælland/Region Sjælland
Hans Peter Lorenzen
Medlem
Hans Peter Lorenzen biolog
Charlotte Jennifer Amdi Burgess
Medlem
Charlotte Jennifer Amdi Burgess Formand for Radikale Venstre på Østerbro
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset?
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting AC'er på Bispebjerg Hospital - med sundhed, psykiatri og arbejdsmarked som kæpheste