Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Politisk leder for Radikale Venstre samt økonomi- og indenrigsminister

Antal relationer 137
Anbefalet af 54
Medlem

En stemme for ansvar

14-09-2011 08:45:01 - 5 kommentarer

Torsdag går Danmark til valg.

Et afgørende valg, der ikke bare handler om rød over for blå, men som handler om vores fremtid. Det er tid til det endelige opgør med blokpolitikken. Med smalle forlig uden forankring over midten i dansk politik.

En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti, der samarbejder. Også over midten. Blå blok har ikke løsningen. Det har rød blok heller ikke. Der er brug for fælles løsninger. Vi vil gennemføre en tilbagetrækningsreform, og vi vil have en ny regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen.

 



En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti, der lytter. Også til økonomer. En god økonomi giver frihed. Derfor vil vi lave reformer, lette skatten på arbejde og øge den på forurening. Vi vil afskaffe efterlønnen, fastholde dagpengereformen og sørge for, at skattestoppet bliver skrottet med et varsel på fire år. En stemme på Radikale Venstre er en stemme på en økonomi, der giver frihed, især for vores børn, der ellers skal betale gælden.

En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti, der stoler. Også på udlændinge. Vi skal kunne tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Vi vil kæmpe for danskeres ret til at bo i Danmark, også når de er gift med en udlænding. Vi vil give asylansøgere og deres børn ret til en ordentlig bolig, uddannelse og mulighed for at arbejde. En stemme på Radikale Venstre er en stemme på en værdig og moderne udlændingepolitik.

En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti, der tror. Også på lærerne. Vi vil give lærerne mere tid til undervisning, sikre dem løbende efteruddannelse og give vores skoler moderne rammer. En stemme på Radikale Venstre er en stemme på tillid til de lærere, der underviser vores børn og unge.

Stem på Radikale Venstre fordi der i det Danmark, vi giver videre til vores børn, skal være råd til velfærd. Fordi alle danskere skal kunne bo med den, de elsker, i deres eget land. Fordi vores børn skal være i stand til at begå sig i en moderne verden. Fordi alt dette er vores ansvar.

Tag ansvar. Stem på Radikale Venstre.

 

Kommentarer
Helge Hübschmann
Medlem

Helge Hübschmann , , 14-09-2011 10:52:50

Er det så en sikkerhed for, at DRV vil gå til liberalistisk angreb på kapitalismen og dens egne spilleregler, som ustraffet har fået lov til at ødelægge økonomien?

Jeg har selv siddet for døve øren og talt for det i flere år i sektorudvalget for økonomi og erhverv, men blev vist blot betragtet som "venstreorienteret" og dermed "uansvarlig" (et godt, radikalt udtryk, der kan bruges til at feje andres argumentation af bordet, når man ikke har et reelt modsvar).

 

Men det lysner da med erkendelsen der ude i den store verden - må jeg håbe på, at den breder sig til DRV som det første parti i Danmark?

 

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1391432/havde-venstrefloejen-alligevel-ret/


Hans Hansen
Int.

Hans Hansen , IT-administrator, Systemudvikler, Virksomhedsøkonom , 14-09-2011 17:57:52

 En fornøjelse at opleve dit strategiske talent Margrethte.

 
Der bliver ballede efter valget, hvilket sådan set ikke er noget nyt. Der er flere områder hvor det ser aktuelt ud. Ingen grund til at opremse dem alle, eftersom de er velkendte. Alligevel er der to temaer, hvor de fleste andre udspinger fra, og disse er:
 
- Økonomi og beskæftigelse
- Udlændige politikken
 
Begge temaer er måske de to der optager flest danskere, hvor jeg ikke vil snakke økonomi her, selvom jeg er økonom, men kun udlændigepolitikken, og hvor jeg er modstander af 24 års reglen på grund af virkningen på danske statsborgere.
 
Man taler meget offentligt om hvorfor 24 års reglen blev oprettet, og om konsekvenserne for danske statsborgere, men mindst om indvandring af ideologiske ekstremister.
 
Klart at 24 års reglen skal besværliggøre tvangsægteskaber. Om den virker er diskuteret. 
 
Den virker desværre udmærket for danske statsborgere, og om den så også gør det for dem af disse udlændinge, der stadig benytter sig af disse middelalderlige ægteskabesformer, bliver således diskuteret.
 
Men det er ikke hovedproblemet, bortset fra danske statsborgere, der er berørt, men risiko for indvandring af udlændinge med mangelfulde demokratisk forståelse. Tvangsægteskaber er kun en delmængde af dette emne.
 
Talen om ideologiske ekstremister, som eksempelvis tilhængere af Hamas, Det Muslimske Broderskab, Taleban, Hitz Ut Tahrir med flere, virker generelt afdæmpet vedrørende 24 års reglen, sikkert fordi det ikke er meningen at 24 års reglen skal begrænse dette uvæsen.
 
Men hvad skal så begrænse disse ideologiske uvelkommenes indvandring, for kommer der pludselig flere af dem, så bliver der ballade, og det er ikke svært at forstå, hvem der bliver stillet til regnskab.
 
Vi ved at der ikke er flertal for en grundlovsændring, og også at der er risiko for, såfremt der kom en afstemning, at en del af, måske især den ældre "røde", men også ganske mange af de "blå", ingen forståelse eller fokus har, for muslimsk ideologisk ekstremisme, og derfor kunne tænkes at stemme med hovedet under armen.
 
Jeg er naturligvis godt bekendt med, at det højest handler om ti procent af det samlede antal herboende muslimer (i.fl. Danmarks Statistik), men det er alligevel ti procent for mange.
 
Hvorfor skal folk stemme på DRV, hvis ikke DRV utvetydigt udtaler modstand mod antidemokratisk indvandring?
 
For kommer der sådan indvandring, så bliver der ballade for alvor, og det bliver der iøvrigt også, hvis andre former for ekstremisme vedtages, eksempelvis den feministiske, med sine krav om positiv særbehandling, der både er udemokratisk og fælles med islamistiske tilsvarende krav j.f. Sharia, på trods af at disse grupper er modsatrettede, og generelt strider mod ligestillingslovene.
 
Med venlig hilsen
Hans 

KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 14-09-2011 22:32:04

@Hans Hansen. Det er interesssant, taget ud af en sammenhæng, at du nævner feminismen. Det er jo en hel selvstændig ideologi i USA men endnu ikke i Danmark.....

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme

 

Da jeg kom ind på radikale net for et års tid siden efterlyste jeg flere mænd i partiet. I morgen kommer forandringen. Meningsmålingerne tyder på et sted mellem 15-21 RV mandater. Mon ikke der er stærke mænd iblandt.

Det håber jeg. For ellers ender Folketinget som Folkeskolen :-)


Hans Hansen
Int.

Hans Hansen , IT-administrator, Systemudvikler, Virksomhedsøkonom , 15-09-2011 19:49:57

Hej Kirsten

 

Feminismen er rigtigt nok et sidespring i denne forbindelse, og desværre stadig et kompulsivt indslag i ideologierne, på linje med anden og mere traditionel chauvinisme, men desværre endnu aktuelt.

 

Vi kan kun håbe på, at gode mennesker af begge køn, tilsammen vil bekæmpe disse former for chauvinisme uanset kønnet.

 

USA er jo et andet samfund end det danske, med mere traditionelle kønsrollemønstre, så der er et håb for at danskerne vil forholde sig selektive. Noget tyder på det, for chauvinisme er særdeles upopulært her, på trods af visse gruppers forsøg på propaganda.

 

Jeg er ikke imod særbehandling, af eksempelvis køn mindre repræsenteret i bestemte fag, men bestemt af ensidig kønslig særbehandling, der i sig selv er diskrimenering, og hvor kønnet står over kvalifikationer.

 

Dit eksempel med folkeskolen er godt, hvor der tabes generationer af drenge, både på grund af manglende fysisk udfoldelse, forholdsvis for mange kvindelige lærere, og disses manglende IT kvallifikationer, der nok ser ud til at være lidt mere drenge-orienterede, og med tanke på fremtidens arbejdspladser, så er det helt essentielt at eleverne er gode til IT.

 

Lad os håbe på en fornuftig fordeling af mænd og kvinder i DRV.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 16-09-2011 02:01:15

Lars Løkke samlede i aften nationen om den fremtidige øk.politik i DK.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Margrethe har tagget med:

valg , radikale venstre
Stig Libori
Medlem
Stig Libori civilingeniør, PhD, lidt for erfaren
John Christensen
Medlem
John Christensen Autoritetstro-syntes dog de har svært ved at udtrykke følelser
Hans-Christian Andersen
Medlem
Hans-Christian Andersen Folketingskandidat for Lolland Kreds
Steffen Lauge Sørensen
Medlem
Steffen Lauge Sørensen Radikal for livet
Zeb Meier Watz
Medlem
Zeb Meier Watz Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark