Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Politisk leder for Radikale Venstre samt økonomi- og indenrigsminister

Antal relationer 137
Anbefalet af 54
Medlem

Tak for valget. Klar til arbejdet!

18-09-2011 14:45:04 - 6 kommentarer

Folketingsvalget var det endelige opgør med blokpolitikken. Isen i dansk politik er brudt. Alle har meldt sig klar til samarbejde. Det er klar til fremtiden.

 

Radikale Venstre har fået det bedste valg i mere end 38 år og til det, er kun at sige: Tak for jeres tillid! Med 17 radikale medlemmer af Folketinget er vi klar til at tage fat. Til at tage ansvar.

 

Da Morten Østergaard og jeg var hos Dronningen i fredags, sagde vi, at vi ønsker en koalitionsregering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen, der vil samarbejde bredt i Folketinget og føre en ansvarlig økonomisk politik. Og som samtidig giver mulighed for investering i uddannelse. Vi ønsker en koalitionsregering, der vil føre en moderne udlændingepolitik, og som værner om borgernes rettigheder. Uden at bygge høje mure i grænselandet.

 

Udgangspunktet for forhandlingerne er ikke nemt. Danmark står i en svær situation, hvor det ikke kun er spørgsmål om en rød plan eller blå plan kan redde en flosset økonomi. Vi skal tænke større og tage ansvar.

 

Radikale Venstre står fast på, at tilbagetrækningsreformen skal gennemføres. Og vi ønsker fortsat, at arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og finder løsninger, der rækker langt ud i fremtiden.

 

Vores ideer og holdninger lagde vi frem i valgkampen. Det er vores politik og det vi kæmper for - som andre kæmper for deres. Det foregår nu ret civiliseret som diskussioner med S-SF om hvordan et regeringsgrundlag skal se ud.

 

Der er med andre ord nok at tage fat på. Og det gør vi. De kommende forhandlinger om det parlamentariske grundlag bliver ikke overstået på et par dage. Vi skal hele vejen rundt med grundighed og omhu.

 

Danmark har valgt en ny politisk virkelighed. Tak for din stemme. Tak for din tillid.

 

Radikale Venstre er klar til at tage ansvar.

Kommentarer
Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 18-09-2011 15:32:26

Det bliver da klart svært. Men jeg håber I kan forhandle jer frem til et regeringsgrundlag som gør det oplagt at være i regering. Fordi det gælder om at undgå for stort pres fra Enhedslisten - de er allerede begyndt at presse på for at udnytte ABOØ-flertallet til at ødelægge tilbagetrækningsreformen. Den slags undgås bedst, hvis RV er i regering.

 

Jeg har stor tiltro til jeres forhandlingsevne og stoler på et resultat der ser godt ud med radikale øjne:)


Ali Turkmen
Medlem

Ali Turkmen , har uddannet gymnasium i Irak pga. Irakisk recist politik mod Turkmener jeg kunne ikke få høj uddannelse. , 18-09-2011 22:06:37

Danmark har valgt en ny politisk virkelighed. Tak for din stemme. Tak for din tillid.

 

 

Kære parti lede

Vi takker til jer for det bedste valgresultater, sikkret vi har stor tiltro og tillid til jer, så jeg håber meget at i kan fastholde i jers forhandlingerne om flygtningen indvandrere og asylansøgere politik, som afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravet, ændring reglen for ret til dobbelt statsborgerskab, afskaffe kravet om selvforsørgelse og indfødsretsprøven og prøven i Dansk 3, og afskaffe pointsystemer reglen.

 

 

Mvh

Medlem af DRV

Ali Turkmen
 


Preben Kjærulff
Medlem

Preben Kjærulff , Skivekredsen, tidl. lokalfmd. i Skive , 18-09-2011 23:20:20

Tillykke Margrethe, med det flotte valgresultat. Der er ingen tvivl om, at du selv har en stor del af skylden for dette. Den over-tv-eksponerede valgkamp klarede du ganske flot - du og Johanne løb med det meste af opmærksomheden. 

Og hvem kan andet være enig i en politik, der handler om økonomisk ansvarlighed, samarbejde, positiv progressiv fokus på de såkaldt værdipolitiske området og fremfor alt TILLID til andre mennesker - lad os håbe at endnu flere danske vælgere til næste gang får øjenene op for disse mærkesager. Endnu engang tillykke!  

Regeringsdeltagelse er ikke en absolut nødvendighed - fornuftsægteskaber ender sjældent godt...


Boye J. Haure
Medlem

Boye J. Haure , Makroøkonomisk Rådgiver , 19-09-2011 16:26:25

Hold nu fast. Bliv enige med A og F og dan en ABF-regering. Ø kan kun pege på Helle som Statsminister, og tilbagetrækningsreformforliget må de andre acceptere. Giv os 10 år med en ny politik.


Rasmus Lund-Sørensen
Medlem

Rasmus Lund-Sørensen , Aktiv spastiker og et menneske med handicap , 19-09-2011 18:51:26

Stort tillykke med det gode valg. jeg har altid haft troen på at DRV kunne komme tilbage i dansk politik og dermed væk fra den lugtene spærregrænse,

 

Jeg er ung med handicap og gæder mig til en fair social og velærdspolitik.


Karsten Bille
Medlem

Karsten Bille , Uddannelsekonsulent (Kriminalforsorgen) , 20-09-2011 19:10:09

Kære Margrethe.

Tillykke til dig, alle radikale og resten af Danmark.

Et HELT fantastisk valg for os radikale - men et tæt på umuligt valg af folketing.

Vi skal HELT klart holde fast i at stoppe blokpolitikken, men hvordan?

Johanne er helt menneskelig - og sikkert til at forhandle realistisk med - men hendes bagland?

Konservative....Hvem?

Venstre vil SÅ gerne samarbejde hen over midten - det er bare os og Marianne J der ikke vil, når vi ikke accepterer Kristian Jensens helt utroligt perfide angreb på Lykketoft.

NÅR det lykkes at få et regeringsgrundlag - gerne uden radikal deltagelse - går der knap et år - så bliver vi NØDT til at forhandle Margrethe ind i statsministeriet. Og SÅ knækker vi blokkene, men desværre nok ikke før.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Side 1 af 2
Steffen Lauge Sørensen
Medlem
Steffen Lauge Sørensen Radikal for livet
Karsten Bille
Medlem
Karsten Bille Uddannelsekonsulent (Kriminalforsorgen)
Michael Werchmeister
Medlem
Michael Werchmeister Cand. polit.
Tommy Frederiksen
Medlem
Tommy Frederiksen Radikale i Tårnby-Dragør , IT-leder
Stig Libori
Medlem
Stig Libori civilingeniør, PhD, lidt for erfaren