SKOLEN FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID
RADIKALE VENSTRE
Jeg vil gerne invitere til debat dels om de opgaver, skolen skal løse i fremtiden, og dels om klar fordeling af ansvar mellem de mange forskellige parter omkring skole. Hvad er Folketingets ansvar? Hvad er kommunenes ansvar. Hvad er henholdsvis skoleledelsens, lærernes og forældrenes ansvar?
Jeg har givet et bud her. Både på skolens opgave og på ansvars- og dermed opgavefordelingen. Det er ikke et færdigt forslag. Jeg håber, mange vil tage handsken op og komme med deres overvejdelser. Jeg tror selv, det er vigtigt, at vi gør os ovevejdelser om arbejdsdelingen vedrørende vores fælles kulturinstitution, folkeskolen.
Folkeskolens opgaver
Folkeskolen er den vigtigste fælles kulturinstitution, vi har. Lærerne har et af de vigtigste job. De har ansvar for den undervisning, der skal give hver eneste elev den faglige, sociale og personlige udvikling, som gør eleverne i stand til at være aktive deltagere i samfundet, begå sig i mange forskellige sammenhænge og samarbejde med andre, tage ansvar og være gode kammerater. Skolen skal sagt kort ruste eleverne som verdensborgere.
Fremtiden vil være præget af stadig udvikling af ny teknologi, ny viden og globale relationer, og skolens undervisning skal rette sig mod de fremtidige muligheder.
Det kræver, at alle elever får de basale kundskaber og færdigheder, som skolens fag rummer. De skal ligeledes have de nødvendige kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at mestre deres forhold til hinanden og til alle de ukendte muligheder, fremtiden vil bringe. Eleverne skal kort sagt have mod på at forme deres eget liv i fællesskaber, tage vare på hinanden og have udsyn til verden.
Viden, udsyn, udtryksevne, lydhørhed, indlevelsesevne, selvværd, kreativitet, fysisk styrke og kropsbevidsthed, evne til at skabe netværk, social ansvarlighed, natur- og kulturbevidsthed er afgørende kompetencer, som eleverne skal tilegne sig. Det skal ske inden for rammer, som dels sikrer, at den enkelte elev kan lide at gå i skole og bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære livet igennem, dels sikrer, at elevens forældre inddrages i uddannelsen og har tillid til skolen.
Det forudsætter faglighed hos lærerne. Lærerne skal være uddannet på linjefagsniveau i de fag, som de ansættes til at undervise i. Det er kommunens ansvar sammen med skolens ledelse at sikre det. Og læreren må være forpligtet på det i sin ansættelse.
Kravet om faglighed hos lærerne må gå forud for ønsket om få lærere om eleverne.
Skolens hele hverdag og undervisning skabes hver dag i samspillet mellem lærere og elever, ledelse, andre medarbejdere og forældre. Kvaliteten skabes i det afgørende forhold mellem lærere og elever.
Hvem har hvilket ansvar?
Det er lærere og elever, ledelse og forældre, der er de vigtigste aktører til at udvikle skolen og til at bedømme skolens kvalitet. Dermed er undervisningens konkrete tilrettelæggelse, den konkrete evaluering, virkeliggørelse af værdigrundlag m.v. et anliggende for skolen.
Skolens organisering og samspil med lokalsamfundet er et lokalt anliggende i kommunalbestyrelsens regi. Derfor skal der være en udstrakt frihed for kommunernes skolepolitik inden for rammerne af folkeskoleloven, og der skal være brede muligheder for forsøgs- og udviklingsarbejde i skolen.
Kommunerne skal hver især udarbejde en plan for efter- og videreuddannelse af medarbejderne og afsætte de nødvendige midler til at gennemføre planen.
En moderne skole forudsætter en synlig, skolefaglig og superviserende ledelse på den enkelte skole. De administrative byrder skal minimeres og evt. uddelegeres til andre.
Kommunen har ansvaret for,
- at der er tidssvarende rammer for undervisningen og tidssvarende materialer,
- at lærerne har relevante kompetencer for deres arbejde. Der kan afsættes en procentdel af lønsummen til efter- og videreuddannelse.
- at der er relevante fagpersoner til rådighed for skolen, så de udfordringer, mangfoldigheden af elever bringer med sig, kan løftes, fx socialrådgiver, etniske konsulenter, PPR, fagkonsulenter, specialskoleerfaringer og skolelæger og –sundhedsplejersker,
- at der leveres et måltid sund mad for eleverne hver dag for en rimelig pris,
- at der er det nødvendige økonomiske råderum, så skolerne har de muligheder for specialundervisning, der skal til for at tilgodese de løbende behov. Der kan fx være specialundervisningsmuligheder svarende til 25 procent af lønudgifterne,
- at der er udviklingsmuligheder på den enkelte skole, der så kan sætte fokus på særlige målsætninger, der giver skolen sin egen identitet, fx sprogkompetencer, naturvidenskab, bevægelse og kreativitet,
- at der udvikles et evalueringsgrundlag, der kan bruges til dialog mellem lokale politikere og skolerne om resultaterne og arbejdet i kommunens skolevæsen, og som involverer elever, forældre og lokalsamfundet.
Ledelsen har ansvar for,
- at skolen har en plan for sit arbejde med at opfylde kravene i folkeskoleloven,
- at der er et grundlag, der kan bruges i det konkrete samarbejde om og med den enkelte elev på skolen og med hjemmet,
- at skolen kan gøre rede for sine resultater og for de nødvendige initiativer, der skal til for at få alle elver med,
- at der er en fælles kultur på skolen, der gør det klart, at skolen har en særlig opgave og ikke er en forlængelse af børneværelset,
- at hjemmene har muligheder for at medvirke til at skolens opgaver løses,
- at alle interessenter på og om skolen ved, hvad skolens opgaver er, og hvordan de er prioriteret.
Lærerne har ansvaret for,
- at undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs udgangspunkt,
- at hver elev udfordres maksimalt gennem undervisningsdifferentiering,
- at der sker en løbende evaluering af undervisningen og elevernes udbytte af den sammen med eleven, og at hjemmet inddrages i relevant omfang, så der er et fælles grundlag for at arbejde mod de mål, som skolen skal opfylde,
- at der er et læringsmiljø, der tilgodeser den mangfoldighed, som undervisning er i grundskolen,
- at eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdet i klassen.
Forældrene og elverne har ansvar for,
- at der normalt kan foregå undervisning, da det er skolens kerneopgave,
- at skolens opgaver generelt respekteres,
- at der med skolens opgaver følger en forpligtelse til at tage ansvar for det fællesskab, skolen er, fordi den enkelte elev altid må ses i sammenhæng med fællesskabet på skolen,
- at der tages et medansvar for trivslen i skolen, da det er afgørende for udbyttet af undervisningen.
Folketinget har ansvar for,
- at give klare giver mål og rammer for skolens arbejde i loven om folkeskolen,
- at afholde de afsluttende prøver, der viser skolens resultater,
- at indgå aftaler med kommunerne om økonomisk råderum til diverse opgaver vedr. skolen,
- at undgå bureaukratiske og centrale bestemmelser, som belaster skolernes tid,
- at respektere skolernes og lærernes professionelle ansvar,
- at respektere ansvarsfordelingen mellem Folketing, minister og kommunerne,
- at afsætte ressourcer til udviklingsarbejde og til at overvåge udvikling og forskning nationalt og internationalt og sikre formidling af forskning mm gennem faglige medarbejdere i ministeriet.
- at levere en faglig-pædagogisk livline til skolerne og lærerne i form af en faglig-pædagogisk infrastruktur, der sikrer god grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i alle regioner samt mulighed for faglig-pædagogisk back-up fra undervisningsministeriet i form af konsulenter med relevante faglige kompetencer.