Mit politiske engagement blev vakt i 3. klasse, da kommunalbestyrelsen lukkede min folkeskole. Jeg var rasende og nægtede i mange år at spise de Venstre-bolscher, der blev delt ud på gade og stræder i min barndomsby, hvor Venstre vist altid har siddet tungt på magten. Mit statskundskabsstudie lærte mig, at i politik skal man ikke skelne mellem gode og onde mennesker - kun gode og dårlige argumenter. Så i dag spiser jeg både Venstre-bolscher og hilser pænt på DF-medlemmer på gangen på Christiansborg.
På den radikale gang på Christiansborg arbejder jeg med forsvars-, udenrigs- og udviklingspolitik. Gode argumenter og idéer er altid velkomne hos mig.