Martin Bork

Martin Bork

Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds.

Antal relationer 26
Anbefalet af 3
Medlem

Elbil: Genial eller uambitiøs?

28-03-2008 08:49:42 - 13 kommentarer

Så kom løsningen på alle vores miljøproblemer. Eller hvad? Energiselskabet DONG har indgået aftale med det amerikanske selskab Project Better Place om elbiler og opladningsstationer til Danmark. Umiddelbart en genial aftale. Ellen kommer fortrinsvis fra vindmøllernes produktion af el om natten, som på nuværende tidspunkt ikke bliver udnyttet. Bilerne kommer til at koste under 100.000 kr. og kan køre omkring 150 km. på en opladning. Kører du længere kan du få skiftet batterierne på en tankstation på under 3 min. Aftalen vil få Danmark på verdenskortet over miljørigtige lande. Og det har vi vel brug for op mod 2009...

 

Men er elbilen den rigtige løsning? Der forskes meget i forskellige former for energi til miljørigtige biler. Brintbilen er langt fremme, grøn benzin er et andet bud. El er vel i den sammenhæng en gammeldags teknologi, som hurtig bliver udkonkurreret af bedre energiformer? Vil danskerne tage elbilen til sig eller vente på, at andre selskaber udbyder miljørigtige biler med nyere teknologier, som er uafhængige af opladning og begrænsede kilometer?

 

Hvad siger miljøfolkene herinde?

 

Kommentarer
Jeppe Trolle
Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 28-03-2008 11:46:33

El har ligesom brint det problem, at miljøvenligheden afhænger af, hvordan strømmen/brinten produceres, da der er tale om en opbevaringsmulighed - Ikke en energikilde.

 

Den nye elbil har derfor det potentiale, at en omstilling af den danske energiproduktion kan smitte af på transportsektoren, der lige nu er det største problembarn i forhold til CO2-udledningen.

 

Dertil kommer at elbilen (som den er blevet præsenteret i medierne) kan leveres til konkurrencedygtige priser. Den er afhængig af, at den rigtige infrastruktur (påfyldningssteder) er til stede, men i modsætning til hvad der er sket på brintområdet indtil nu, mener DONG jo at de har løst dette problem. Desuden kan  bilerne i modsætning til brintbiler  bruge almindelig strøm.

 

Til gengæld ved jeg ikke hvad du mener med "grøn benzin". Som bekendt er EU under ledelse af UK i hastig flugt fra ideen om biobrændsel som løsning på vores problemer på grund af de problemer de har for fødevarerforsyningen og derved også inddirekte på klimaproblemerne. Også de såkaldte 2.generations biobrændsler er forbundet med visse problemer (Herhjemme b.la. at det bedre kan betale sig at bruge affaldet i lokale kraftvarmeværker).

 

Selvom biobrændsler indtil nu er blevet præsenteret som et midlertidigt bud på hvordan CO2-udledningen fra transporten  kan reduceres, indtil der findes en bedre løsning, så er der ingen grund til at satse på denne teknologi, hvis man via elbiler kan fremskynde en mere varig løsning.

 

Det kræver dog 1) En afgiftspolitik der understøtter elbiler via afgiftsfritagelse (evt. under forudsætning af  at elleverandøren/kunden investerer i at den strøm der bruges produceres CO2 frit) Det er heller intet problem at lave samme regler for alle biler, og derefter brandbeskatte benzin/indføre roadpricing med kæmpe rabat til elbiler (Her kommer dog et dilemma mellem trængsels- og miljøhensyn), eller  blot afgiftsfritage elbiler og brintbiler (dog er det jo væsentlæigt hvordan strømmen produceres). Man kunne også skattefritage firmabiler der kører på el eller  brint.

 

2) At Danmark kommer i gang med at omstille sin elproduktion til vedvarende energi. Selvom Anders Eldrup (DONG) fremstiller det som om den strøm der bruges ellers nærmest var blevet "smidt væk" på grund af natlig overproduktion fra vindmøllerne, så kunne den lagrede strøm jo altid være brugt til andre formål.

 

Men med et perspektiv der hedder at Danmarks elproduktion hurtigst muligt skal omstilles til 100% vedvarende energi, så er elbilerne klart den rigtige vej frem, fordi de i modsætning til biobrændsel har potentialet til at  få transportsektoren med.

 

Jeg tror man roligt ka glæde sig over hvis det lykkes for DONG at få introduceret et konkurrencedygtigt marked for elbiler, og hvis det lykkes understøtte denne udvikling så meget som muligt af lovgivningsmæssig vej. Det må også være oplagt for de danske kommuner og statsinstitutioner at udskifte alle benzinbiler med elbiler hurtigst muligt.

 

At vente på at brintbilerne (der jo ikke er hverken mere eller mindre miljøvenlige) bliver konkurrencedygtige, eller at tro at vi kan nå lige så langt med biobrændsel, giver efter min mening ingen mening.

 

Der er dog stadig ingen vej udenom, at vi i højere grad skal satse på offentlig transport -  om ikke andet på grund af de trængselsproblemer og trafikdrab privatbilismen medfører (foruden den støj- og miljøforurening den omfattende vejudbygning under alle omstændigheder fører med sig) - Men kan de to udviklinger supplere hinanden er det jo kun godt. Også toge og busser skal dog hurtigst muligt elektrificeres.

 


Jeppe Trolle
Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 28-03-2008 11:51:41

Jeg vil i øvrigt foreslå at du næste gang publicerer dit indlæg i miljøudvalgets "gruppe" på radikale.net, hvis du vil i dialog med "miljøfolket". Ellers ender vi med en masse parallelle dialoger.

 

Desværre kan man ikke samtidig publicere både i en gruppe og under et emne, hvilket er lidt frustrerende. Jeg lægger et link til denne  tråd i miljøudvalgets gruppe.

 

Vh.

 

Jeppe


Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 28-03-2008 13:04:17

(beklager dette handler ikke om tråden)

Når man opretter gruppen, skal man vælge emner der knytter sig til - på den måde er der på forhånd valgt emne(r). Om det i praksis også gør at de emner man tager op bliver vist under emnet - kan jeg ikke garantere, men det burde vel være idéen!


Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 28-03-2008 14:06:27

El-biler har den potentielle fordel at de kan virke som et kæmpe stort distribueret batteri. Det foregår på denne måde: Vindmøllerne laver strøm om natten som ingen umiddelbart bruger.

El-bilerne holder i garage om natten mens de lades op.

Bilejeren kan så vælge fx at leje noget af sin batteri-kapacitet til forsyningnettet som derfor kan trække strøm fra bilerne når der er allermest brug for det (i dagtimerne og om aftenen).

De fleste biler vil holde i garage mere end 95% procent af deres levetid, med en god pris tror jeg de fleste ville vælge at bruge den uudnyttede kapacitet.  Det kunne evt. kombineres  med en en nat- og dagtakst på strøm.

Lige nu er forskere fra Risø DTU ved at se på hvordan infrastrukturen kunne fungere - men det kræver selvfølgelig at bilerne er der og er til at købe for menneskepenge.

 

 


Søren Kjær Vestergaard
Int.

Søren Kjær Vestergaard , , 28-03-2008 15:06:30

 

 

Al ære og respekt til Project Better Place som muligvis har fået en ny storkunde. Det må virkelig være et unik produkt de har skabt set i lyset af, at selskabet er forholdvis nyt, og derfor må formodes at have oparbejdet en begrænset erfaring på området.

 

Jeg håber for DONG at samarbejdet er rigtigt.


Per Jensen
Medlem

Per Jensen , Kvalitetschef, Formand kommuneforeningen og byrådsmedlem Halsnæs kommune , 28-03-2008 17:03:11

Tja, så længe vindmøllerne skal ligge alle andre steder end lige der hvor vi bor, så kan der jo være et problem med at få el nok fra vindmøllerne….

Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 28-03-2008 18:12:43

@Per

Lige nu er problemet med vindmøller at de nogle gange laver for lidt strøm og nogen gange for meget.

 

Et lille eksempel under "den store storm" i dec 1999 dækkede vindmøller over 100% af danmarks energiforbrug. Men pludselig bliv vinden så kraftig at alle møllerne stoppede næsten samtidigt og dermed fald bidraget til 0%. Sådanne udsving er vores energisystem slet ikke gearet til at klare.

 

Jeg tror det vi som radikale skal kæmpe for er afgifter på forurening, teknikken kommer først når det kan betale sig. Måske kan vi i Danmark nå at blive pionerer endnu - men regeringen har desværre haft travlt med andre ting de sidste 7-8 år, men man har da lov at håbe.


Per Jensen
Medlem

Per Jensen , Kvalitetschef, Formand kommuneforeningen og byrådsmedlem Halsnæs kommune , 28-03-2008 18:34:50

Det er rigtigt Anders og er det billigt gør det mindre vindmøllen står i nærheden af baghaven.

Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 28-03-2008 19:46:38

Så vidt jeg husker har man haft gode erfaringer med nabo-medejerskab. På den måde bliver hver vingeslag til penge i lommen på dem ellers ville være blevet generet.  Men det er  altsammen teoretisk  for tiden, da regeringen i sit korstog mod miljøet har stoppet alle møller på land.


verner frandsen
Medlem

verner frandsen , Fotograf , 29-03-2008 14:03:50

Jeg er enig med Anders EL bilen er ok men det der tæller er hvis der kom høje afgifter på  overforbrug af energi men kun  på overforbruget  så det  koster kassen at svine med energien  så det ramte  energisvinene med de store  uisolerede huse store biler lystbåde og flere boliger så kunne det være der var flere der satte solfangere på deres sommerhuse .


Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 30-03-2008 13:07:38

Det er helt fint med el-biler . men det kræver at der er påfyldningssteder nok. Men også at prisen på el-bilen er rigtig dvs. under 100 000 kr. Når vores folkevalgte finder ud af at her er et område hvor man kan pålægge skat/afgift så går det galt.

Men i princippet er ideen god til gavn for miljøet, samt en anden energikilde for transport.


Lars Vestergaard
Medlem

Lars Vestergaard , , 22-05-2008 20:38:27

Der er store principielle fordele ved el-biler, hvis man skal have individuel transport ud over cykler.
Benzin-motorer har jfr. trafikministeriet og energistyrelsen en virkningsgrad på 0,16
Diesel-motorer en virkningsgrad på 0,21
El-motorer en virkningsgrad på 0,79

Det kan formuleres således at el-motoren er ca. 4 gange mere effektiv end diesel og ca. 5 gange mere effektiv end benzinmotoren.

Når og hvis en el-bil, forsynes med 4 individuelle motorer, en i hvert hjul, som det kendes i hydrauliske entreprenørmaskiner og som Volvo også arbejder med i deres el-bil, sparer man gearkasse, differentiale og kardanaksel. = sparet transmissionstab og sparet vægt.

En ren el-bil kan altså drives med et energiforbrug, der er mindre end 25 % af dieselbilerne og mindre end 20 % af benzinbilerne.

Den elektriske energi blev tidligere lagret i bly-akkumulatorer med syre, hvilket var håbløst tungt og ineffektivt, nu arbejdes der med Litium Ion batterier svarende til knapceller, mobiltelefonbatterier og batterier til laptop.
Om udviklingen stopper der, eller der kommer polymer-batterier med nano-optimering, eller man finder en fornuftig måde at danne og lagre brint på må tiden vise.

Uanset lagermediet er el-motoren forbrændingsmotoren overlegen.

En af de store fordele ved el-tog er at de er lettere end diesel-tog netop fordi de ikke skal have ”madpakken” – olietanken eller batteriet med.
Ved at trække elektriciteten ned fra luften får elektriske tog mulighed for at accelerere langt hurtigere for fuld kraft, og med lavere vægt.

El-tog forudsætter dog at der samtidig med kørslen er en generator et sted som producere el-energi, ud fra vind eller kraftvarme.
El-bilen er noget smartere netop fordi bilerne sædvanligvis holder stille i garagen om natten hvor der er overskud af vindkraft.
El-bilerne er en ret genial løsning på vindkraftens lagerproblem.

Dansk Energi har i en analyse kaldet EnergiAgenda 6 af 31. august 2007 offentliggjort en beregning som angiver at:
500 vindmøller på 2 MW, der kører i 3.800 timer årligt producerer 3.800.000 MWh.
Under forudsætning af at en bilpark på 1.900.000 biler bruger 2 MWh pr bil årligt kan de 500 vindmøller drive hele bilparken.


Jens Peter Nielsen
Medlem

Jens Peter Nielsen , styrmand , 19-06-2008 09:19:26

Man behøver vist ikke længere at have nogle tekniske forbehold omkring el-biler. Teknikken virker bare og bliver stadig bedre og bedre.  Lars skrev at el-motoren har en effektivitet på 0,79. Jeg har netop købt en ny tysk model med en effektivtet på 0,94.  Udviklingen går meget hurtig lige nu.

Jeg er ikke i tvivl om at den bliver hurtigt endnu bedre og billigere, når masseproduktionen starter for alvor i løbet af de næste få år.
De store bilfabrikker er alle ved at gøre klar til at kunne seriefremstille elbiler. Senest har Mitisubishi og PSA Peugeot/Citroen indgået en aftale om fælles el-bil platform. Mitisubishi starter allerede i England og Japan til  næste år med salg af MiEV.

Dansk Standard er netop gået i gang med at se på en standardisering af el-bil området, så der kommer standard ladestik o.s.v.  Mon ikke den danske standard kommer til at stemme overens med en EU-standard, så man kan lade i hele Europa.

Moderne LiFePO4 batterier kan tåle en voldsom ladestrøm og med de rette ladere på f.eks. tankstationer, kan en bil lades op på under 10 min. Og man behøver ikke at lade helt op hver gang.

En lader er ikke nogen særlig stor investering, så de vil blive monteret , så snart der er kunder til dem.

Mon ikke el-biler stille og roligt bliver en naturlig del af gadebilledet.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Martin har tagget med:

elbil , miljø , dong
Jeppe Trolle
Medlem
Jeppe Trolle Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen
Jan  Brøns
Medlem
Jan Brøns Formand i Ballerup DRV