Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 20-08-2008 12:13:25

Hej Martin! Det er ikke privatiserigen som sådan, der er problemet. Problemet er den ulige konkurrence og det faktum, at reglen om udbud og efterspørgsel ikke eksisterer i den offentlige sektor. Samtidig er der stadig alt for mange patienter, der "belaster" sygehusene i stedet for at bruge egene læge, et sundhedscenter eller lægevagten. Samtdiig har vi sat alt for sent ind med forebyggende sundhedsinitiativer. Det ser vi konsekvensen af nu.  

Søren Rasmussen , Cand. Scient. Rad. , 20-08-2008 15:49:21

Hej Martin,

 

services der tilbyder borgere i et samfund helbredelse/afhjælpning af sundhedsrelaterede skader er ikke afgørende forskellige fra andre services - f.eks. autoservice.

 

I hvert ikke i en økonomisk kontekst.

 

Det er som om at selv de Radigale er blevet stukket med en socialistisk nål - hvorfor er det så vigtigt at udbydere af sunhedsrelaterede ydelser skal kontrolleres i detaljer af et politisk regime?

 

Første trin i en ny forståelse af hvordan det Danske samfund kan indrette et omkostningseffektivt sundhedssystem - der tilbyder ALLE BORGERE - UANSET BAGGRUND - en effektiv behandling - er en forståelse for separationen af et kollektivt og socialt afbalanceret financieringsprincip (en skattefinancieret forsikringsordning) fra driften af sundhedsvæsenet.

 

Det er åbenbart - og jeg kender årsagen hertil - tabu i vide kredse i Danmark blot at overveje privat drift af sundhedsvæsenet...selvom dette tabu hindrer en egentlig tiltrængt reform af samme.

 

Vi må ikke blande lige adgang til sundhedsrelaterede services sammen med driften af vores sunhedsvæsen.

 

Det blokerer for fornuftige løsninger - og tjener ingen parter.

 

Til sidst:

 

Som det Danske sundhedsvæsen er indrettet lige nu er det 100% sikkert at borgere der via egen lomme/med en forsikringsordning financierer deres sunhedsservices, altid vil komme først i køen - dette blot som en hjælp til dig når du argumenterer med dine socialdemokratiske venner.

 

M.v.h.

Søren

 

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 20-08-2008 16:11:50

@Søren

Jeg har som nævnt ikke noget imod private ordninger. Problemet er, at regeringen på efterhånden mange områder - herunder sundhedsområdet - har skabt pseudo konkurrence, som stiller de offentlige udbud langt dårligere end de private. Der er således ikke tale om lige vilkår, men en formentlig bevidst flytning af ressourcer fra det offentlige til det private.

 

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 20-08-2008 17:48:19

Det er ikke et emne jeg har den store viden om. 

Den konkrete forskel er, at de får samme betaling pr patient fra det offentlige,  men de skal ikke yde det samme for prisen.

Et privathospital har ansvaret for patienten fra m/k kommer ind af døren ved indlæggelsen og til patienten forlader sygehuset.

De offentlige sygehus har også forundersøgelserne efterbehandling forskning uddannelse af sygeplejersker og læger, det hele skal dækkes af den samme betaling pr hoved. Det er konkurrenceforvridende, de private sygehuse er for mig ok, bare det foregår på ens vilkår

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 20-08-2008 18:05:11

Fuldstændig enig, Martin - og det ligner mistænkeligt en bevidst politik fra regeringens side. Hvis man laver et sundhedsvæsen hvor bevillingerne er baseret på opfyldelse af aftaler - og manglende opfyldelse heraf, UANSET om det skyldes sygehusvæsenets egen forsømmelighed, politiske dispositioner eller en uventet udvikling i sygdomsstatistikken eller prisen på behandlingen af denne, så ved man hvad man gør, når man lader det samme system betale andre for at rette op på dette, det kan kun blive værre på den måde. Ideen om at folk kan få behandling andre steder ved ventetider er for så vidt god nok. Hvis udbuddet af læger kunne varieres i passende grad, altså at der fandtes ekstra læger. Men det gør der ikke (ikke danske i hvert fald), og det tager 6 år (studietiden på medicin) før en effekt slår igennem hvis man endelig besluttede at gøre noget ved det. Og det har man tydeligvis ikke tænkt sig. Det er en mekanisme der er designet med det eneste formål at få privatiseringen ind ad bagdøren - og samtidig skyde det politiske ansvar fra sig med henvisning til tågede ideologiske argumenter. Og kunne dette gøres på samme vilkår som i det offentlige, så fred være med det - men det forekommer mig at de private sygehuse er dyrere og at lægerne får højere lønninger der...hvis nogen har tal der modbeviser dette, ser jeg frem til dem. Mit løsningsforslag: der skal stadig være mulighed for at lade det private løse kapacitetsproblemer i det offentlige - men det skal adskilles så folk på den ene side har en ret til behandling, og på den anden side skal en løsning på det problem så besluttes konkret for en gruppe patienter når ventetiderne når et uacceptabelt niveau, der skal altså IKKE være automatik i det, politikerne må selv frem på banen når problemet opstår. Mennesker for sig og penge for sig. Betalingen burde udløses via en forlods afsat ekstrapulje på en procentandel af sygehusbudgettet som IKKE er en del af deres almindelige driftsmidler, men en art hensættelse, der så blot overføres til næste år hvis den ikke bruges. Så kan sygehusene i fred og ro budgettere over kendte tal og søge at skaffe den relevante ekspertise til at løse problemerne uden at regionernes sygehusbudgetter udsultes - og kan det ikke lade sig gøre pga fx lægemangel, så er det ikke et problem sygehusene har skabt - og derfor heller ikke et de skal løse, men derimod politikerne, som har det overordnede ansvar. Uanset parti. Hvad den nuværende ordning angår har det INTET med konkurrence at gøre, da det som det også påpeges af Anette vil medføre at ydelserne tilbydes til markedspriser (læs: vi skal betale for at være syge) og at udbyderne frit kan fastsætte udbuddet (læs: nægte behandling hvis de fattes penge). Hvilket ikke er og ikke skal være tilfældet. Det eneste sted i dette system udbud og efterspørgsel virker, er ved fastsættelsen af lægelønninger i det private sygehussystem. Og bemærk: det ville også kræve at det offentlige og det private var underlagt samme regler, men det offentlige skal se til at folk bliver behandlet, af dem selv eller andre. De private sygehuse kan gøre hvad der passer dem - inklusive sætte højere priser, da der ikke er et alternativ. (var der det ville lægelønningerne nok være lavere i det private og incitamentet til at søge derover lavere). Til gengæld - det er et problem at vi bliver bedre til at behandle. Det betyder vi kan helbrede flere - men også at udgifterne øges markant. Så vi må tage kritisk stilling til dette, skal vi prioritere i forhold til behandlingernes pengemæssige værdi kontra den menneskelige værdi - eller skal vi æde kamelen og acceptere at det udgør en stigende andel af BNP? Findes der andre løsninger?

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 21-08-2008 13:11:04

OPFORDRING.

 

Var det ikke en ide om Radikale, udarbejdede en plan for det samlede hospitalvæsen i DK. der klargjorde problemerne og fremkom med løsninger?

Laura Mosut Nyegaard , psykolog , 21-08-2008 18:27:28

Jeg er enig med dig Martin. Grundlæggende mener jeg, det er helt afgørende, at det er gratis at blive behandlet for sygdom. Ellers bliver det altid sådan at de hårdest ramte rammes endnu hårdere. Det er fint med fri konkurrence, men ikke hvis systemet langsomt udhules, således at man tilsidst har valget mellem gratis - og ringe,  og dyr - og god. Det er et pseudovalg.