Ophavsrettens indtog i valgkampen

08-11-2007 02:18:44 - 53 kommentarer

Det er meget pudsigt hvordan ophavsrets-spørgsmålet har sneget sig ind i valgkampen. Det er et spørgsmål der af mange gode grunde ligger mit hjerte nær. Af sociale, demokratiske og ikke mindst økonomiske årsager. Det kommer formodentlig desværre ikke til at spille den store rolle i denne valgkamp, men jeg håber det vil spille en langt større rolle i det næste. Derfor håber jeg flere radikale politikere vil begynde at sætte sig dybere ind i problemstillingerne, end den refleksbetonede afvisning af enhver form for liberalisering af området.

Først var der den frafaldne radikale Morten Bay, opstillet for Ny Alliance, der foreslog fri download af musik til en fast månedlig takst. Denne idé kaldes også for en såkaldt 'flat rate', dvs. en abonnementsordning til fast pris, hvor internetbrugere med teleselskaberne og internetudbydernes hjælp som mellemled (dvs. til opkrævning af de månedlige takster) kan sende midler videre til de 'trængte kunstnere' og deres repræsentanter i form af diverse forvaltende rettighedsorganisationer.

Med mit kendskab til Morten Bays synspunkter tror jeg vi er bedre tjent med lovgivningen som den er nu, suppleret med hvad Creative Commons og andre private aktører har at tilbyde. Bay hoppede af fra Radikale Venstre til Ny Alliance da han så sit snit til at få en bedre chance for at komme i folketinget. Hans forslag virker mest af alt som et opportunistisk valgstunt der skal give ham opmærksomhed, så han ikke bliver overset i kändis-alliancen.

Jeg førte en længere og (viste det sig) uhyre frugtesløs emaildiskussion med Morten Bay, da han var tovholder på et radikalt udvalg, der skulle udarbejde et ophavsretsudspil. Der er mange og delte meninger i DRV om ophavsretslovgivningens meritter, men Morten Bay var da een af de mest fundamentalistiske tilhængere af begrebet "intellektuel ejendom", og søgte at ligestille denne med fysisk ejendom i enhver henseende. Dette ræsonnement fører til de rene absurditeter, jvnfr. diskussion, f.eks. det standpunkt som Bay fremførte, at den George Michael-melodi jeg nynner i mit bad tilhører George Michael, og at jeg derfor principielt skal have lov af George Michael til at nynne "hans" sang. Dette opfattede (og opfatter) jeg som en indgriben i min ytringsfrihed, boligens ukrænkelighed og talrige andre hårdt erhvervede friheder, som er komplet uacceptabel. Og ophavsret har aldrig nogensinde i nogen form været tænkt som andet end et utilstrækkeligt plaster på nogle uheldige følgevirkninger af en industriel kulturel industri. Det giver problemer, når man søger at idealisere den som en universalitet.

Dernæst var der den søde pige Johanne fra Enhedslisten, der i MetroXPress sprang ud som den slemmeste "pirat", da hun havde downloadet noget musik til en fest fra et fildelingsnetværk, og vistnok også tidligere remixet nogle Kim Larsen-bånd. Uha da da. Og journalisten oprettede da straks en fakta boks for at gøre det klart "hvad man måtte, og hvad man ikke måtte". Vi skulle da ikke nyde noget af at åbenbare hvilke gråzoner og faldgruber det her åbner op for. Effekten af Johannes mediestunt dampede af, og fik den forudsigelige borgerlige forargelse med på vejen fra Venstres Ellen Trane Nørby. Enhedslisten går vistnok ind for "fri fildeling", og vil altså det samme som Morten Bay, blot betalt via skatten. I realiteten er der ingen forskel på de to idéer, hvor Bay vil finansiere flat rate-konceptet med en mere eller mindre frivillig ekstraskat, vil Johanne Schmidt-Nielsen og co. finansiere gildet over den almindelige skat.

En flatrate er uhyre problematisk, da man forudsætter at alle bruger musik udgivet af pladeselskaberne. Det er TV- og medielicensen om igen, dvs. en arbitrær ekstraskat for alle internet- og p2p-relaterede industrier, og indtægter lige ned i lommen på en døende industri (pladeindustrien forstås, musikbranchen som helhed klarer sig glimrende). Ikke noget der er i det danske samfunds interesse. Der er for det første naturligvis nogen der skal administrere sådanne indtægter og bestemme, hvem som skal have del i dem. Og det er naturligvis rettigheds- og interesseorganisationer som KODA, forestiller Bay & co. sig, og staten, forestiller Johanne & co. sig. Hvad med alle de andre, som ikke udgiver musik vha. IFPI's medlemsvirksomheder, men alligevel anvender nettet og p2p til distribution af musik. Hvad med alle de, der ikke anerkendes af de statslige fordelings-institutioner som kunstnerisk og økonomisk støtteværdige?

Hvad der dog er mere problematisk, er at forslaget om "flatrate" fastlåser og forsimpler musikudvikling, tekniske formater og forretningsmodeller i et industrielt mønster, på et tidspunkt hvor vi har behov for størst mulig nytænkning, originalitet og nye distributions- og remixmuligheder i det videst mulige omfang, fra den fløjtespillende amatør til den mest kommercielle heavy metal musiker. Fra Itunes og AllofMP3 over The Pirate Bay til Mixster og LastFM.

Internettet er imidlertid langt mere og andet end musik. Det er et kommunikationsmedie, som udfordrer en lang række tidligere absolutte kulturelle, sproglige, sociale og økonomiske kategorier og skaber nye gråzoner for menneskelig interaktion på tværs af geografiske og nationale grænser. Vi kan rent faktisk, med eet klik på en mus og et link på en skærm, kommunikere med mennesker på den anden side af kloden. Det revolutionerende i en sådan teknologi, og de økonomiske muligheder der er i at udnytte globale markeder i sine forretningsmodeller, er langtfra erkendt ind i konservative kulturelle brancher og diverse produktions- og uddannelsesmiljøer, som er baseret på traditionel territorialitet og tidsforbundethed.

Dertil kommer de demokratiske muligheder for at komme til orde - og for ikke blot at komme til orde i tekst, men også i billeder, lyd og video, som der f.eks. er eksperimenteret meget med i denne her valgkamp. Senest blev Radikal Ungdoms webkampagne http://fortrydelsen.dk truet med et fogedforbud af Danmarks Radio, der følte sig trådt for nær af parodien på dramaserien Forbrydelsen, som kampagnen var en satire på, med Fogh og Vestager i hovedrollerne.

Truslen om fogedforbud var åbenbart nok til at få de ellers ranke RU'ere til at lægge sig ned og lukke kampagnesitet, trods en meget stor indsats for at skabe et letforståeligt, grafisk lækkert og indbydende website med medfølgende plakater og trykt materiale.

Det er for det første uforståeligt at DR ikke kan tolerere og respektere noget så vigtigt og fundamentalt i vores frie samfund som politisk ytringsfrihed. For det andet illustrerer truslen om fogedforbud hvordan der gælder andre spilleregler for billedcitater, videoklip, musik og andre audio-visuelle medier i nettets demokratiske udvekslinger, end der gør for tekst. Uden problemer ville jeg kunne citere tekster (ihvertfald indtil videre) som led i en politisk kommunikation på nettet. Men ønsker jeg at udtrykke mig med audiovisuelle midler, kan "kilder" og kulturelle referencer åbenbart ikke citeres uden at nogen står parat et eller andet sted med et fogedforbud. Dette mener jeg naturligvis er dybt bekymrende og problematisk for at vi kan udvikle en demokratisk kultur på vores internet, som løfter sig over tekst som medium.

Selvfølgelig gøres det alligevel, og det skal gøres, fordi det er nødvendigt for at udvikle vores politiske kultur på nettet. Een af YouTubes store meritter har været at gøre de gråzoner, der tidligere var forbeholdt lyssky hackere og "pirater" til allemandseje. Vi overvejer ikke længere nærmest panisk for og imod ophavsretlige forhold, hver gang vi benytter YouTube og linker til en video der, selvom vi strengt taget skulle. Og DR gør det også selv, når tv-stationen går på strandhugst efter "seje" videoer på nettet eller laver satire over amerikansk populærkultur. Og stort set samtlige politiske partier udøver en sådan villig selvtægt i deres video-kampagner, når der rask væk klippes ting sammen fra andre sammenhænge (tænk Enhedslistens Zlatan-video, som er linket herover), som strengt taget ikke er muligt uden at gå på kompromis med den nuværende ophavsretslovgivning. Som Henrik Moltke har gjort opmærksom på, anvender Radikale Venstre da også raskt væk Bing Crosby i kampagnen for "Snemanden"s overlevelse. Gad vide om der er betalt nogen licenspenge for at køre den YouTube-video der? Formodentlig ikke.

Mai-Britt Schultz skrev flg. andetsteds her på Radikale.net :
"Hvis vi ikke have copyright og penge til dem der laver film, kunst eller musik, hvordan skal os der lever af det vi er bedst til så overleve ?"

Jeg savner dokumentation fra Mai-Britt og andre fortalere for ophavsrets-lovgivningens meritter, for at det rent faktisk er ophavsret eller beslægtet lovgivning der opretholder Mai-Britts eller andre kunstneres indtægtsgrundlag. Det sættes som oftest som en naturlov, hvad det bestemt ikke er.

Og dernæst argumentation for, at det 1) er en god idé og 2) en offentlig opgave 1) at sikre den ene specifikke forretningsmodel fremfor den anden, og 2) gøre det med et lovværktøj som ophavsret og lignende er.

Personligt mener jeg, at de demokratiske og økonomiske skadevirkninger af ophavsret og lignende inddæmning af det kulturelle landskab er langt langt større end de gavnlige virkninger. Men i virkeligheden er diskussionen forældet, allerede før den er startet, da forretningsmodeller som YouTube m.fl. "der giver deres arbejde gratis væk" vil udkonkurrere de der tager en højere pris. Det eneste svar der er for de berørte brancher, er at udtænke smartere forretningsmodeller. Og det hindrer vi desværre, ved at opretholde så stærkt et fokus på ophavsretlige forhold (og iøvrigt gøre vores kulturliv stærkt afhængigt af statslig økonomisk støtte).

Der er ikke behov for statslige abonnemenstordninger eller ekstraskatter, for at redde "trængte brancher". Tværtimod står de fleste kulturelle brancher overfor hidtil vanskeligt tilgængelige, men nu åbne, globale markeder, som gør at der kommer helt ny og forbedret økonomi i hidtil så "trængte" nationale kulturelle brancher. Hvis de vel at mærke forstår at spille på de nye klaverer.

Der er ikke behov for at gøre musik, film, kunst m.v. gratis på internettet. De brancher der kan udnytte internettet i deres forretningsmodeller gør det allerede, og vil gøre det i endnu højere grad under et liberaliseret ophavsrets-regime. Om prisen er 0 kr eller mere afhænger af hvad de pågældende branchers kunder er villige til at betale - ikke af abonnementsordninger eller ekstraskatter, hverken administreret af staten, IFPI eller KODA. Visse kulturelle brancher ville imidlertid kunne få endnu større effekt med et righoldigt Public Domain, herunder tilgang til at anvende det rige og for en meget stor dels vedkommende offentligt finansierede materiale, som er produceret igennem årene indenfor dansk radio, tv og film.

Vi finansierer som danske borgere en dansk spillefilm hele tre gange. Første gang via skatten og den statslige støtte til filmproduktion via filminstituttet. Anden gang når vi betaler for biografbilletten. Tredie gang, når filmen kommer på DVD, TV, eller på andre senere platforme. Så er det vel kun rimeligt, at vi som investorer får materialet givet tilbage, til anvendelse på vore biblioteker, i vore filmværksteder og på internettet, hvor det kan indgå i en fri kulturel udveksling - på lige fod med andet materiale. Det forekommer besynderligt, at DR, der som bekendt skal opfylde en public service forpligtelse, anvender store ressourcer på at inddæmme dette materiale, således at det "streames" og ikke umiddelbart kan hverken gemmes, kopieres, videredistribueres, remixes - og vigtigst af alt, citeres, i den demokratiske debat som f.eks. finder sted i denne her valgkamp. Det er vores allesammens fjernsyn. Men ligenu er det YouTube, et amerikansk ejet selskab som leverer public service i en dansk valgkamp. Det synes jeg vækker til eftertanke.

Læs mere

Folketingskandidat vil tillade musikkopiering
http://comon.dk/index.php/news/show/id=33350

Toppolitiker henter piratkopier
http://politiken.dk/politik/article418317.ece

DR nedlægger fogedforbud overfor Radikal Ungdom
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15659

Nedlagt RU-kampagnesite
http://www.fortrydelsen.dk

Snemanden smelter
http://www.myspace.com/snemandensmelter

Creative Commons
http://creativecommons.org

Yochai Benkler : The Wealth of Networks

http://crewscut.com/index.php?title=The_Wealth_of_Networks

På http://crewscut.com arbejder vi bl.a. med at indsamle data, links og analyser af hele dette problemfelt. Jeg vil gerne invitere alle der har interesse for emnet til at deltage, f.eks. ved at bidrage til vores wiki.

Læs også kommentarer i wikien til denne debat :

http://www.crewscut.com/index.php?title=Notat:Ophavsrettens_indtog_i_valgkampen_2007

Kommentarer

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 09-11-2007 20:33:16

For Det Radikale Venstre er der flere problemstillinger, som synes at tegne sig :

1) En kvalificeret og nuanceret stillingtagen til ophavsret/intellektuel ejendomsret og disse lovværktøjers anvendelse som regulering af det kulturelle område, internettet og netværksteknologier, mediebranchen som helhed, forskning- og uddannelse, og andre berørte brancher/områder.

Det er for tidligt med absolutte for/imod positioner - vi har brug for en bred debat, hvor så mange som muligt har mulighed for at deltage og kvalificere debatten - ikke for at lukke debatten ned, før den er begyndt. Da jeg kom i kontakt med det udvalg, som i DRV skulle udarbejde et ophavsretsudspil, var udvalget allerede "færdige" eftersom at "man havde diskuteret emnet i to år" i flg. Morten Bay. Men de problemstillinger som nettet medfører for vore kulturelle distributionskanaler afklares næppe i et udvalg på to år - hvis forandringer indenfor dette område skal have en ordentlig forankring, kræver det en langt større og meget mere principiel diskussion af hvad viden og kulturelle udtryk egentlig er for noget, og hvilken form for statslig regulering vi ønsker indenfor området (hvis nogen).

2) I fht. egen tilstedeværelse på nettet og spredning af radikale budskaber via netværksmedier med virale effekter osv.

Radikale.net er f.eks. licenseret under en Creative Commons licens for at gøre det ukompliceret at kopiere og sprede indholdet uden at skulle spørge hver ophavsmand først. Men - med al respekt for Lawrence Lessig - er det virkelig ønskeligt at lade partiets tilstedeværelse og udbredelse på f.eks. nettet være baseret på en privat organisations juridiske licenser? De er muligvis en praktisk lappeløsning på kort sigt - men på lang sigt er det ikke holdbart med "privat lovgivning" som udfolder sig på nettet, som supplement til de nationale lovgivninger.

Denne her valgkamp viser allerede eksempler som anført på, at de virale effekter og vigtigst, demokratiske diskussion på andet end tekstens præmisser, ikke kan finde sted indenfor de nuværende rammer. Skal den politiske debat og udveksling kunne udfolde sig på nettet, også i billeder, lyd og video, er der behov for enten :

A) udbredt civil ulydighed (vil man f.eks. citere fra DR's udsendelser, som ikke er licenseret under Creative Commons) skal der først hackes og kopieres, og reelt begås lovbrud, selvom det er i den tålelige ende -DR er jo ikke sat i verden for at tjene penge, men for at tjene Public Service-formål)

eller

B) lovændringer, der forstår netkulturen på dens egne præmisser, og ikke mindst, de implikationer den har for, hvordan vi udfolder os udenfor nettet. En lovgivning som gør forskel på medier risikerer at underminere de gunstige effekter og muligheder nye teknologier giver mulighed for, både på internet, i tilknyttede brancher og i alle de brancher, der perifert og eventuelt berøres.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 09-11-2007 20:58:16

Super indlæg. I frankrig, hvis Ségolène Royal havde vundet præsident valgkampen, havde de sat igang en legalisering af peer-to-peer downloading. Der var tale om "Licence Globale", som faktisk blev vedtaget af en snævert flertal i den franske parlament i December 2005, men som derefter blev afvist af Chiraq regeringen.

Jeg tror kun at det er en spørgsmål om tid til at en eller andet stat i EU lovligør pirat-kopiering, og finder på måder at betale kunstnerne og producerne igennem en Globale Licens eller igennem en Digitalt Kultur Skat. Og derefter tror jeg alle de andre lande vil følge den forgangsland.

For det kan simpelthen ikke lade sig gøre at forhindre folk i at pirat-kopiere. Og det kan ikke værre en go ide at prøve at forhindre befolkningen i at ville have ubegrænset adgang til alt kultur på Internettet. Og jeg tror ihvertfald ikke at det er en go ide at terrorisere en lille udpluk af unge og straffe dem som eksempler.

Medlem

Mia Nyegaard , Folketingskandidat i København - Og vild med at være radikal , 09-11-2007 21:17:50

Kære Morten,
Jeg er glad for at du rejser debatten, for nye medier kræver nye regler.

Men det er godt nok noget af en debat her sidst i valgkampen især hvis vi både skal nå at kigge på det tekniske, det pricipielle og lovgivningen.

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad du forestiller dig i stedet flaterate og det som er nu - det må du gerne uddybe.

I princippet er jeg enig med dig i, at vi skal kigge på, hvad der skal være tilgængeligt for borgerne i forhold til, hvad vores skat er gået til.

Og så foreslår jeg, at alle os der har interesse for disse nye medier deres muligheder og begrænsninger nedsætter et udvalg - gerne på nettet.

Hvor vi har tid til at gå i dybden med de forskellige problemstillinger, og så komme med nogle ordentlige og gennemtænkte udspil.

Jeg vil være ked af, hvis vi her i slutningen af valgkampen bare melder et eller andet ud - som ikke er gennemtænkt.

Men lad os forsætte dialogen - og jeg er ked af, at jeg ikke går mere i dybden lige nu, men jeg er simpelthen begravet i så meget andet med valg, at jeg lige skal have tid til at læse det hele ordentlig igennem og så tænke mig om uden at jeg er så træt som jeg er lige nu - det har været endnu en lang men sjov valgdag

Int.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 09-11-2007 22:59:09

til morten:

jeg har ikke kommenteret endnu men jeg har læst igennem det du skrev flere gange, og det er i allerhøjeste grad aktuelt for mit vedkommende.

til mia: morten skrev dette i "sociale medier" gruppen, og i en ideel verden ville den slet ikke komme op på forsiden af radikale.net - selvfølgelig medmindre Morten Ville have den op på forsiden.

jeg tror næppe morten vil have at vi skal melde noget u-gennemtænkt ud, men morten vil gerne have et større fokus på disse spørgsmål i partiet, hvilket jeg støtter ham i.

men ligesom debatten om Lomborg i en anden tråd fornylig bliver jeg nok også nødt til at sige: jeg tager den lige lidt med ro på dette område til efter valget. :)

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 09-11-2007 23:16:51

Tænkte også over om det var en god idé at bringe emnet på dagsordenen, men jeg syntes valgkampen gav en anledning. Allerede nu er der mange vælgere, der hvor jeg kommer fra, der ikke finder et parti som repræsenterer synspunkter om en "friere" kulturel udveksling på nettet. Og det er dem Bay og Johanne gerne vil appellere til, når de melder ud som de gør. Så jeg synes vi skal have radikale synspunkter på banen både på det korte sigte (men ikke uigennemtænkt) - men selvfølgelig og i særdeleshed i et længere perspektiv. Der er intet i der "ordnes" idag, eller på et par år. På den anden side er det jo f.eks. YouTube der sætter de teknologiske spilleregler for en dansk demokratisk debat. Derfor er det i høj grad aktuelt at diskutere og tage stilling til også nu, lige nu og her, midt i netop den her valgkamp.

Int.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 09-11-2007 23:18:35

er der en mediepolitisk ordfører i Det Radikale Venstre? i så fald kunne jeg godt være interesseret i at høre noget fra vedkommende hvis man har tid :) :)

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 09-11-2007 23:23:55

Ja, det er Simon Emil Ammitzbøl, og jeg vil også meget gerne høre de overvejelser han har gjort sig. Jeg har sendt ham et lille tip om mit indlæg, men tvivler på at han finder tid til at kommentere på denne side af valget - men jeg venter gerne :-)

Medlem

Mia Nyegaard , Folketingskandidat i København - Og vild med at være radikal , 09-11-2007 23:31:11

Morten du har ret, det kunne være godt at bringe op i valget, men desværre har mange af os ikke tænkt nok på lige netop det, og jeg synes jo, at Johannes udmelding er for unuanceret i forhold til, hvor meget der skal overvejes. Det var bare derfor jeg skrev, at vi må undersøge det nærmere. Og hvis jeg har travlt og Simon Emil nok endnu mere travlt, så har han måske og så svært ved at nå at svare fyldtsgørende, men lad os tage det så snart valget er over.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 01:57:24

De problemstillinger, der rejses, er jo indiskutabelt relevante og højaktuelle. Som ikke sjældent før i den historiske udvikling er den teknologiske udvikling løbet så stærkt, at den relevante lovgivning på området halter håbløst bagefter.

Jeg kan ikke støtte en egentlig afskaffelse af ophavsretten for "ikke-fysiske" produkter. Vi har - med rette - en patentlovgivning, der beskytter årelang og svinedyr forskning mod at blive udnyttet til kopiprodukter fra day-one, og havde vi det ikke, ville denne forskning selvsagt blive droppet aldeles omgående. Jeg tror også, at de fleste kan se rimeligheden i, at har en skulptør lavet en smuk skulptur, som mange måske finder attraktiv, så skal det ikke være muligt for enhver at lave kopier og sælge dem frit på markedet uden tilladelse fra og betaling af royalty til skulptøren.
Det bliver også svært for forfattere at leve af og dermed skrive flere bøger, hvis de kun kan sælge et eksemplar, hvorefter dette eksemplar blot frit kopieres og sælges eller foræres væk, hvadenten det er på fysisk papir eller i digital form.
Der er vel heller ingen, der forestiller sig, at film, der måske har kostet 100 millioner kr. at producere, skal kunne kopieres frit, når de er publiceret. Hvem skal så betale for produktionen?
Eller at software, der har kostet tusindevis af programmørtimer, skal kunne kopieres frit. Programmører, kunstnere o.s.v. skal naturligvis betales for deres arbejde på samme vis som landmanden for en liter mælk (som jo desværre for piratkopisterne ikke KAN kopieres....:-)
Jeg er heller ikke tilhænger af en generel global fordeling (som jo blot er en "global KODA", hvor den enkelte kunstners produkt forsvinder i en anonym mængde (økonomisk set). Dertil er jeg trods alt stadig for meget liberalist, uagtet det er på den "liberalistiske venstrefløj".

Jeg har ikke en færdigsyet mening om eller løsning på problemerne, men vil til enhver tid støtte et nyt og ordentligt udvalgsarbejde, der tør bryde med traditionel tankegang og "tænke radikalt" (vi glemmer ind imellem, at "radikal" faktisk betyder "til roden"). - Desværre er mit indtryk, at Simon i dette spørgsmål tænker ret så traditionelt. Måske fordi han ikke er så hard-core inde i tingene, som mange i hans politiske bagland, herunder ikke mindst Morten. Derfor en direkte opfordring fra mig til Simon om aktivt og interesseret at bruge den faktiske ekspertice, der findes i baglandet og lade sig "belære" i stedet for at lade baglandet fungere som et "eksotisk, politisk kuriosum" og alibi for et skindemokrati i partiet. Hårde ord i november - ja. Men som "bagland" i et andet udvalg og på et andet område kan man nemt komme til at sidde tilbage med den fornemmelse og oplevelse.

Jeg finder det selv skandaløst, at nogle af DR's fineste og meget værdifulde TV-produktioner - og som faktisk findes i arkiverne - som f.eks. TV-teatret ikke publiceres, fordi der er ophavsretlige problemer i forhold til de medvirkende skuespillere, forfattere og instruktører. Det er ikke som sådan DR's skyld - men det er altså DR's ansvar, at man ikke har fået løst problemet og ikke har knoklet på for at få det løst. DR har på dette område ganske enkelt ikke løftet sin public-service forpligtelse. BASTA!

Jeg er ikke sikker på, at ophavsretten skal "blødes op" eller omdefineres, for der ligger nogle meget principielle og grundlæggende problemstillinger indbygget, som efter min opfattelse næppe kan ændres ret meget, uden at man bevæger sig ud i et morads af selvmodsigelser og inkonsistens, eller på dansk: det rene, skinbarlige vrøvl!
Derimod kunne der sagtens ligge mange muligheder i de måder og spilleregler, der sættes op for administrationen af ophavsretten, således at de retmæssige indehavere af en ophavsret betales i overensstemmelse med deres egne ønsker (sætter de prisen for højt, får de ikke solgt noget, og det er de næppe interesseret i), og at offentligheden samtidig sikres rimelig adgang til produkterne. Der skal sandsynligvis også være om ikke en forældelse af ophavsretten, så i hvert fald en tidsgrænse for, hvor længe man som kunstner kan forhindre offentlig adgang til et produkt, i.e. efter x-tid skal lovgivning måske sikre, at en kunstner tvinges til at sælge sit produkt til et bredere marked (offentlighed), hvis produktet iøvrigt har været bragt på markedet.

At Morten Bay er gået til Ny Alliance har jeg personligt for længe siden fejret med en god flaske rødvin sammen med husets frue med det fromme håb, at han farer så meget vild, at han aldrig finder tilbage. Da jeg næppe har ophavsretten til glæden over denne begivenhed, gætter jeg på må, at den hos Michael Loft udløste ikke blot rødvin, men antageligt også champagne til desserten....:-)

Og lad os så få de specialister, vi har, på banen i udvalget og lavet et helt nyt og kvalificeret udvalgsarbejde med udgangspunkt i radikal nytænkning og ikke husmands-vanetænkning baseret i Grundtvigs højskole anno 1880.

Med valg på tirsdag kan temaet ikke bringes ind i valgkampen på en relevant og ordentlig måde - dertil er tiden alt for kort. Så meget vigtigere er det måske så, at vi får lavet det arbejde, der gør, at vi står med en gennemtænkt og ny, radikal politik inden næste valg. Det er lige på kanten af det pinlige, at Danmarks førende "kulturbærende" parti ikke har kunnet præstere mere og andet end de gennemtærskede "kulturpolitiske salmevers", vi stillede med ved det eksisterende medieforlig.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 02:13:59

Kopiering er gratis, øjeblikkeligt uden tid og steds begrænsninger, dermed fungere Copyright ikke længere. Det er helt umuligt at forhindre at digitale filer bliver delt over Internettet uden at simpelthend slukke for Internettet.

Dermed kan Copyright ikke opretholdes, og det nytter ikke at kæmpe for at opbevare den på de værker som kan distribueres digitals såsom musik, film, billeder, tekst osv.

Man kan lave rimelige nøjagtige målinger på popularitet og kvalitet af alle værkerne, ved at bruge Internet teknologier. De målinger bliver meget mere repræsentative for kunst forbruget, kunst bedømmelserne og kunst tilfredsheden i samfundet i forhold til f.eks. den måde man måler Seertal til TV programmer, laver meningsmålinger til valg eller laver nogen andre former for statistik som vi basere rimeligt meget af vores samfund på idag. Disse statistikker kan laves meget bedre for digitaliseret kunst selvom distributionnen foregår på en helt decentraliseret og ukontrolabelt facon.

Der kan ikke gå 4 år, Internet kultur revolutionnen skal ske meget snarere. Hvis ikke Danmark går frem som en forgangsland, så går der ikke mange måneder tror jeg inden et andet land i EU eller i verden går til først med legalisering af pirat kopieringen og redistribution af penge centralt til kunstnerne.

Der er ingen grund til at pengene skal gå igennem nogle mellemled. Brugerne kan betale en centralt pulje som så omfordeler pengene retfærdigt, neutralt til kunstnerne. Spørsmålet er om vi vil lade Google værre den centrale retfærdige, neutrale omfordeler af penge eller om staten skulle bedre tage sig af det. Og lade Google og danske IT selskaber tage sig af infrastrukturen, hardware, at forbedre oplevelsen osv.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 02:21:34

Skal vi også afskaffe Nationalbankens ophavsret på trykning af pengesedler og støbning af mønter....? :-)

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 02:28:28

Alt hvad der kan kopieres digitalt kan ikke beskyttes på andet vis end at lade vær med at udgive det.

Man kan vel ikke kopiere pengesedler, alle printere har nano koder som gør man kan sporre den præcise printer som er brugt. Ellers syntes jeg at alt penge burde værre digitalt og folk kunne have en specielt slags regnemaskine/kredit kort til at overføre penge, betale trådløst osv.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 03:05:52

Hvis du med "ikke kan beskyttes" mener, at man ikke totalt kan forhindre overtrædelser af en eventuel lovgivning (teknisk), så har du jo givetvis ret. Men det gælder jo mange andre forhold, hvor lovgivningen ikke "forhindrer" overtrædelser af den, men kriminaliserer dem.
Man kan heller ikke forhindre, at folk overtræder færdselsloven - men man kan kriminalisere, at de gør det. Jeg kan ikke rigtigt se, hvad forskellen er til en lovgivning vedr. ophavsret.

Hvis jeg forstår din argumentation rigtigt, går den på, at hvis man alligevel ikke kan forhindre folk i at overtræde loven, så kan man lige så godt afkriminalisere overtrædelserne ved at fjerne loven. Kan det argument ikke anvendes på stort set al anden lovgivning også?

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:12:19

Jeg mener der burde værre noget særligt i forhold til det som man kan kopiere i ubegrænset antal gratis, digitalt, uden forhindringer af tid og sted.

Dengang man oprettede de der copyright love var inden man overhovedet havde en ide om at man nogensinde kunne kopiere værkerne uden pris/tid/sted forhindringer.

Ligesom man betaler printer afgift, bånd afgift, CD afgift, hard disk, mp3 afspiller afgifter, så kunne man betale en bredbånds afgift som giver mulighed for at bruge bredbånds forbindelsen for at kopiere uden begrænsning til privat brug.

DVS. unge skal kunne suge ligeså meget kultur til sig som de har lyst fra Internettet, det er jo til privat brug, de unge laver jo ikke profit på at downloade over p2p. Det er udelukkende for hvert persons personlig brug.

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 10-11-2007 03:18:51

@Helge, du er inde på klassiske argumenter for ophavsret som et instrument til at skabe incitament til kulturel udøvelse/forretning. Det er sådan nogen af den slags jeg er opdraget med - men som jeg også på førstehånd har oplevet som i bedste fald virkningsløse - i værste fald som uhyre skadelige for det vi kan med f.eks. netværksteknologier.

Jeg tror ikke på at nogen tjener penge fordi de "beskyttes" af loven - jeg tror til gengæld man kan opretholde indtægter hvis man er dygtig og derfor efterspurgt på sine unikke kompetencer! Der er meget meget mindre "produkt" i kulturel udfoldelse end der har været, fordi udfoldelsen efterhånden mister megen af sin fysiske bundethed - og det skaber problemer for en lovgivning som er så "værks"-baseret som ophavsretten. Til gengæld stortrives "oplevelsesindustrien", teatre, biografer, museer osv. som baserer sig på en territorial, lokal, eksotisk osv. oplevelse. De baserer sig ikke på intellektuel ejendomsret i deres forretningsmodel.

Vi taler som du siger om meget fundamentale ting - f.eks. potentielt noget så historisk som et langt mere præcist "match" af udbud og efterspørgsel, som kan gøre op med industrisamfundets enorme ressource-spild. Eller distributionen af viden fra alle vore universiteter til en global verden, uden at det behøver koste os alverden. Det er sådan nogen perspektiver vi skal have fat i for at det bliver interessant og perspektivrigt at diskutere.

Jeg tror jeg personligt vil være tilhænger af et "opt-in" system dvs. en frivillig tilmelding/anmodning om ophavsretlig beskyttelse i f.eks. max 20 år, og så lade alt andet være frit, dvs. på markedets vilkår. Jeg tror det vil kunne give en fantastisk økonomisk, social og kulturel dynamik i vores samfund, som rigeligt vil kunne finansiere eventuelle omkostninger. Men jeg mener at det er for tidligt at pille ved noget, før der er en langt bredere stillingtagen og bevidsthed om nødvendigheden end er tilfældet idag.

@Nicolas, du rør ved nogle af internettets grundkategorier, og jeg er principielt enig med dig i din konklusion på lang sigt (og din utålmodighed på kort sigt ;-) - men politisk forandring er noget langsomt noget).

Hvad angår "betaling" ser jeg ingen som helst grund til at der er nogen som skal "betale". For hvad dog? Det må bero på private forretningsmodeller, præcis som idag. Om de er mere eller mindre kollektivistiske eller produkt-markeds-orienterede må være de enkelte private aktørers sag.

Hvad angår den sidste krølle, tja, så handler det strengt taget ikke om ophavsret. Trykning af penge er et statsligt monopol af helt andre årsager. Men når det er sagt, så er det helt sikkert, at nogle af de ting der finder sted på nettet allerede nu, nærmer sig en form for valutaudvikling. Valutaen kan dybest set oversættes til trafik eller "synlighed", målt i antal klik, antal views, antal links osv., antal MB upload/download, seed ratios osv. osv. Der er endnu langt til en universalistisk netvaluta og det er ikke sikkert det lader sig gøre pga. anden lovgivning, men det er en udfordring, som er langt større end den ophavsretlige diskussion, som trods alt er et mindre hjørne.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 03:23:55

Hvordan vil du så prisdifferentiere på de enkelte produkter? - Skal Star Wars afregnes med samme takst som en elendig, amerikansk B-film? Skal Beatles' "Yesterday" afregnes til samme takst som "Boom Boom" og "Dupidupiduu"? - Og hvis ikke, hvem skal så sætte taksterne? - Ergo: Efter hvilke retningslinier vil du afregne de kollektivt opkrævede afgifter?

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:24:46

Det ville værre lidt som at lade private bog forretninger om at udleje bøger og lade private firmaer opkræve KODA penge til at redistribuere til kunstnerne. Jeg tror at det fungere bedst når det er staten som vedligholder bibliothekerne, som står for opbevaring og display af kunstværkerne i museer samt opkrævning af pengene og distribution af de penge på en retfærdig måde ved brug af retfærdige målings metoder, syntes jeg kun man kan stole på at staten skal tage sig af det.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 03:30:07

Men derved fratager du den enkelte retten til at prissætte sit eget produkt og sætter dermed enhver markedsmekanisme ud af kraft. Det minder ret så meget om marxistisk planøkonomi....
Og det andet problem er, at du reelt ekspropierer kollektivt på den privare ejendomsret, hvilket efter min vurdering vil være lodret i strid med grundloven.
Den nuværende biblioteksordning er frivillig for kunstnerne, som kan opsige den, hvis de ønsker det. De kan altså ikke tvinges til at udleje deres bøger via bibliotekerne, hvis de ikke ønsker det.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:32:14

Man kan identificere værkerne som digitale filer repræsentere ved at bruge digitale og analoge finger aftryks database som jeg også mener bedst kan værre vedligeholdt og under kontrol af staten.

Værdi af en kunstværk kan defineres ved kvalitet og popularitet. Selvfølgelig er det afgørende hvordan man måler den kvalitet og popularitet. Men jeg mener det kan gøres ved at bruge simpelt feedback og playback-counts software som brugere kan installere frivilligt på deres computer, mp3 afspiller osv. Man identificere folk igennem sikret forbindelse. Og den feedback og de statistikker man modtager fra en stor del af brugerne kan man så bruge for at analysere hvordan folk bedømmer de forskellige kunstværker, hvor tidt de bliver afspillet, osv. Dermed kan man lave en meget fair omfordeling af de penge til kunstnerne og producerne som mest fortjener det.

Jeg tror stadig det vil kunne lade sig gøre at producere 100 million dollar film, og store musik produktionner osv. Det som jeg tror kommer til at ske, er at dygtigere kunstnere vil blive opdaget, kunstnerne vil få mere kontrol over deres arbejde, og dermed vil den kunstneriske frihed blive forstærket. Det kan kun gøres med denne Internet kultur revolution.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:36:33

Det giver jo ikke mening at lade kunstnere bestemme en pris per kopi siden det er gratis at lave ubegrænset antal kopier og umueligt at forhindre eller overvåge og straffe den kopiering (somom kunstnerne har nogensinde noget at skulle have sagt omkring prisen på hvert kopi under den nuværende model).

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 10-11-2007 03:36:37

For at forslaget om en "flatrate" og nogen til at administrere indtægterne fra en sådan ordning overhovedet skal give mening forudsætter det dokumentation for nogle "skadevirkninger" som skal "kompenseres", ved en liberalisering af ophavsretlig beskyttelse (f.eks. nedsættelse af beskyttelsesperioden).

Sådan dokumentation kender jeg ikke til og har aldrig set. Så før der fortsættes ud af det spor - så dokumentér gerne at dette rent faktisk er tilfældet. Det andet er ren spekulation.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:42:14

50kr per dansker i gennemsnit per månede = 3.6 milliarder kr om året som kan fordeles til kunstnerne i Danmark og derfra kan staten opbygge den digitale bibliothek, digitalisere og tilgængeliggøre alle kunstværkerne, tilbyde kunstnerne en platform at udgive deres nye værker på, udvikle software til at måle kvalitet og popularitet, analysere den statistik for at opnå den mest effektive form for måling af værkernes kvalitet og popularitet samt udvikle services udfra de statistik som Last.fm gør, det at give hver bruger personaliseret anbefalinger.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 03:51:15

Den indre logik i argumentet er ok - men den ydre holder ikke.

Scenarie:
Jeg har skrevet en bog, som jeg ikke ønsker at udgive via et forlag, hvorfor jeg lægger den ud på nettet, hvor den kan downloades for kr. 100,00.
Og da det er mit produkt, vil jeg ikke acceptere, at nogle målinger og andet "popularitetshalløj" skal afgøre, hvorvidt jeg skal 100 kr. , 50 kr, 400 kr. eller 50 øre fra en eller anden flat-rate pulje. - Jeg kan heller ikke rigtigt se, hvorfor jeg skal "dokumentere en skadevirkning" som berettigelse for mit krav.

Skal jeg så kunne komme hjem til dig og låne din cykel - uden at spørge dig, hvorefter du kun kan anmelde det som tyveri, hvis du kan "dokumentere en skadevirkning"? - Og det får du svært ved i mit scenarie, for jeg har nemlig opdaget, at du rent faktisk har to identiske cykler, så du kan bare tage den anden. Hvad er så skadevirkningen?

Betaling for anvendelse af et produkt har intet med "kompensation" at gøre, men alene med retten til at afgøre om og i givet fald til hvilken pris, man vil sælge eller udleje en lovsikret ejendomsret. Hvilket argument vil du anvende for, at ejendomsretten skal afskaffes for digitale/ikke-materielle produkter, men stadig gælde for din cykel?

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 03:59:23

Jeg tror ikke man kan definere markedet på samme måde som man plejer. Det må jo vel værre enhver kunster's mål at have så mange folk til at lytte, se eller læse en kunst værk, og helst at den publikum syntes at det er en go oplevelse.

Det forhindrer ikke at man fortsætter med at sælge analoge kopier i forretningerne som man plejer, og man kan også sælge kopier fra ens hjemmeside.

Men man kan ikke forhindre at folk kopiere udenom. Men kopiere folk udenom så vil kunstneren jo også få betaling igennem den måling man gør i brug og kvalitet af enhver multimedie fil på enhver hardware hvor brugeren har den målings software installeret frivilligt.

Ophavsret fortsætter, det er bare kopi retten som bliver meningsløst når selve kopieringen er ubegrænset og aldrig vil kunne kontrolleres eller stoppes. Så hellere støtte og legalisere den kopiering og gøre hvad man kan for at måle brugernes oplevelse af kunstværkerne istedet.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 04:12:07

Hvad er så begrundelsen for, at alle internetbrugere skal deltage i betalingen for, at NOGLE downloader? - Det svarer til den nuværende medielicens til DR, som opkræves hos alle, uanset om de har TV, og uanset om de ser DR på internettet. - Det er sådan set samme logik, som hvis man ville straffe alle mænd for voldtægt, simpelthen fordi de render rundt med værktøjet til det og dermed har den potentielle mulighed for at gøre det.

Jeg downloader aldrig materiale fra nettet, undtaget nogle ganske få gange, hvor jeg betaler konkret for et konkret stykke musik. Hvorfor skal jeg via en flat-rate betaling deltage i betalingen af din og andres downloads - uanset om det sker via skatten eller en afgift på bredbåndsforbindelse.
Flat-rate afregning er efter min opfattelse et håbløst skråplan og som sagt ikke et hår bedre end den nuværende medielicens. - Ud over alle de opretshavsretlige og ejendomsretlige problemer, jeg tidligere har anført.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 04:36:39

Vi betaler flat-rate for bibliothekerne, muserne, public service osv.

På Internettet giver det ikke mening med forskellige platforme til at digitalisere og stå for distribution af alle værkerne. Hellere have en standard platform som er garanteret af staten.

Hvoffor skal f.eks. Google stå for indscanningen af hele verdens bøger. Er det så meningen at Microsoft også laver deres egne digitaliseringer for sig? Hvoffor skal Google's dokument platform ikke ses på en Microsoft reader osv.

Jeg mener det at alt kultur kan værre tilgængeligt for alle, alle vegne, uden nogen som helst hindring i vejen, såsom pris. Det burde værre public service.

Der vil i starten værre en musik sites af TDC, den anden af Fona og den tredje af Apple. Men ingen af dem bliver brugt, ingen bringer flere penge eller mere kontrol til kunstnerne. Det giver simpelthen ingen mening at have sådanne store distributører som mellemled i distributionnen af kunst værkerne når Internettet kan bruges til at kunstnerne kan tilbyde deres værker direkte til et dedikeret publikum. Og det fungere ikke at kræve fra hver kunstner at oprette deres egnet musik shops, derfor burde staten tilbyde den uafhængige non-profit platform som er mellemledet mellem kunstneren og publikum.

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 10-11-2007 09:02:44

Jeg vil godt melde mig ud af hele det her med "fri kultur for alle" vs. ophavsret. En liberalisering af ophavsretten er ikke lig med gratis kultur. Den vil selvfølgelig koste penge, som nu - men prissættelsen vil i mindre grad pr automatik kunne sættes per eksemplar - ihvertfald kun så længe, at der er knaphed på produktet. Er der ikke knaphed (f.eks. fordi produktet har fået meget stor spredning i kopier) må pengene jo tjenes på noget andet, som der knaphed på; kompetencer, service, oplevelser, tillægsprodukter, hvad ved jeg.

Det var i den sammenhæng at jeg skrev dette, som du greb ud af en sammenhæng og brugte til noget andet :

Helge skrev "Jeg kan heller ikke rigtigt se, hvorfor jeg skal "dokumentere en skadevirkning" som berettigelse for mit krav."

De fleste modstandere af en liberalisering/lempelse af ophavsret mener, at det vil "skade kunstnerne" som det hedder. Til gengæld for denne "skade" ønsker de at indføre diverse ekstraskatter og abonnementsordninger, som de Nicolas argumenterer for. Skal man tage den diskussion i to har gang i, så er det på sin plads med noget dokumentation for den "skade", før man diskuterer hvordan man kompenserer, og dernæst hvem der skal administrere penge. Jeg tror det blir noget centralistisk, bureaukratisk bøvl - og jeg er imod den slags ekstraskatter. Det forudsætter nogle kategorier, grundantagelser og problemer, som er komplet udokumenterede.

Min pointe med indlægget var i høj grad, at hele "flatrate" tankegangen er kortsluttet og dødfødt, af de grunde jeg anfører i indlægget. Hvorefter jeg ser hele tråden komme til at blive en diskussion om "for" og "imod" en sådan !

Det er ikke en statslig opgave at "sørge for kultur til alle"! Men vha.nogle teknologier som vi kan udnytte langt bedre, kan vi medvirke til at gøre distribution af digitale produkter og informationer lettere. Og ved at undgå så stærkt et fokus på ophavsret (dvs. lempe den) kan vi opmuntre til udvikling af bedre og mere innovative forretningsmodeller.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 11:07:16

Så vidt så godt. Omkring flat-rate tankegangen er vi altså enige. Til Nicolas: Jeg er heller ikke begejstret for den i forbindelse med biblioteksordningen, men der er den i mindste frivillig.

Men heldigvis handler tråden jo da trods alt om mere end flat-rate pro et contra. Og ikke mindst om netop det kildne og centrale spørgsmål om "opblødning" af ophavsretten.
Jeg er meget uenig i den problemstilling, du opstiller omkring "dokumentation af skadevirkning", uanset hvem der oprindeligt har opfundet argumentet. Jeg argumenterer ikke selv for ophavsretten med, at en ophævelse vil "skade" kunstnerne, for det er i den store sammenhæng ret ligegyldigt. Derimod vil jeg i et liberalistisk parti naturligvis forsvare den private ejendomsret generelt - ellers kunne jeg jo lige så godt melde mig under de røde faner (som jeg flagede med, da jeg var ung...:-).
Derimod vil jeg egentlig vende den problemstilling på hovedet og argumentere for, at den private ejendomsret i form af ophavsretten i nogle bestemte sammenhænge har en voldsom skadevirkning på kulturens udbredelse og dermed på hele det sociale liv og den socio-kulturelle sammenhængskraft.
Derrfor: Ligesom f.eks. adgangen til vand betragtes som en menneskeret og dermed - i hvert fald i Danmark - ikke kan gøres til objekt for privat ejendomsret og dermed spekulation, er der dele af den samlede "kulturelle produktion", der indgår i et nærmest symbiotisk forhold til hele samfundets generelle funktion, således at der med rette kan argumenteres med "hensynet til almenvellet", som er det "magiske mantra", grundloven anvender, når der blæses til angreb på den ellers sikrede ejendomsret. Det er ikke uden grund en hjørnesten i ekspropriationslovgivningen.

Staten skal, som du skriver, netop ikke sørge for kultur til alle, men jeg kan sagtens købe en lovgivning, der forhindrer det modsatte: at den private ejendomsret (i form af ophavsret) sikrer, at kulturen reserveres de få privilligerede.
Jeg er også med på, at den lovgivning, der skal gennemføres, på bundlinien vil have udseende af en lempelse af ophavsretten. Men lovgivningen skal sige meget specifikt, hvorfor den gør det: altså, hvad er hensigten. Med henblik på, at den ikke bliver en glidebane, hvor den private ejendomsret udvandes totalt. Man skal altå sige: Det, vi gør nu, er på kanten af de principper, vi ellers holder for hellige, men vi gør det af de og de nødvendige grunde og med de og de begrænsninger. Ellers ender vi efter min opfattelse, som jeg tidligere skrev, nemt med at gennemføre en "kollektiv ekspropriation", som dels er ulovlig i forhold til grundloven, dels står for alt det, vi som liberale bekæmper i alle andre sammenhænge. Og dermed bliver vi nogle politiske vrøvlehoveder...:-)

Summa summarum: Vi kan ikke fortsætte med den rigoristiske fortolkning og administration af ophavsretten, vi har i dag, men vi må ikke vælte i den anden grøft og smide barnet ud med badevandet.
Og det er der "kulturspecialisterne" som du selv, kan komme ind med en nytænkning, der kan bevæge sig ind i minefeltet mellem den private ejendomsret og hensynet til almenvellets kulturelle rettigheder uden at få sprængt lemmerne af.
Den private ejendomsret står på det principielle plan ikke til diskussion i et liberalistisk parti (og med modsat fortegn heller ikke i et marxistisk...), men det betyder i et social-liberalistisk parti ikke, at den private ejendomsret så skal have frit spil og bruges til at gennemføre den økoniske junglelov. Heller ikke - og måske endda slet ikke - på kulturområdet.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 10-11-2007 12:17:50

Klargøring, som jeg glemte at slutte med:

Der er for mig 3 centrale punkter at forholde sig til i hele diskussionen:

1) Ejendomsretten er ukrænkelig og kan kun tilsidesættes gennem ekspropriation, når der foreligger hensyn til almenvellet. Ekspropriationen kan aldrig være kollektiv, men kun individuel.

2) Markedsmekanismerne og den frie prisdannelse skal respekteres . I det mindste principielt, hvilket vil sige, at eventuelle indgreb skal nøje begrundes (som det f.eks. sker i monopollovgivningen).

3) Hensynet til almenvellet (i form af den socio-kulturelle sammenhængskraft) skal prioriteres.

I praksis betyder det, at f.eks. kunstværker, der er blevet en del af en kulturs fælles referenceramme, skal kunne "tvangspubliceres", således at alle får adgang til det. Som eksempler kunne i flæng nævnes Mozarts "Eine Kleine Nachtmusik", Beatles' "Yesterday", Olsen Banden og Star Wars (nu er jeg lige ved at komme i familie med Brians kanon...:-) )

Kunstnerne skal fortsat frit kunne publicere deres værker på den måde, de selv vælger og til den pris, de selv sætter. Normalt ønsker en kunstner den størst mulige udbredelse for sit værk og sætter derfor også en pris, der så vidt muligt sikrer det. "Fri kopiering" har jeg derfor meget svært ved at se kan gennemføres fornuftigt, medmindre kunstneren selv stiller sit værk til rådighed for det. Man kommer ellers i en frontal kollission med den grundlovssikrede ejendomsret.

Tvangsbetaling for produkter, man hverken har bestilt eller ønsker, skal afskaffes hurtigst muligt - enhver ufrivillig licensbetaling bortfalder dermed. Hvis DR eller andre vil sælge deres produkter i abonnement står det dem frit for på de markedsvilkår, alle andre opererer på.
Hvis staten politisk ønsker at støtte bestemte aktiviteter over finansloven kan den naturligvis gøre det, hvad enten det drejer sig om teatre, forfattervirksomhed, filmproduktion eller TV-kanalers nyhedstjenester eller kulturproduktion. Det har intet med flat-rate betaling at gøre - det er et direkte og synligt politisk besluttet tilskud til en bestemt aktivitet/produktion. Dybest set på linie med ældrechecken og børnetilskuddet. Aktiviteter, der understøttes af sådanne statstilskud, er fortsat underlagt de regnskabs- og rapporteringsregler, der gælder for virksomheder og foreninger, der modtager offentlig støtte.

Tvangspublicering af konkrete kunstværker kan gennemføres med henvisning til almenvellet og under de allerede gældende principper, således at afgørelsen kan indbringes for domstolene.

Overtrædelser af opretshavernes rettigheder skal håndteres af politiet og ikke af "selvtægtsenheder" som Antipiratgruppen støttet af et teknisk inkompetent retssystem.

At "alle gør det" i forbindelse med en ulovlig aktivitet er ikke et validt argument for at lovliggøre det.
At "vi kan alligevel ikke fange lovovertræderne" er ikke validt argument for at afkriminalisere aktiviteten. Så kan vi lige så godt begynde at stjæle alle sammen, så det bliver uoverkommeligt at fange os. Som konsekvens skal vi så legalisere tyveri.

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 10-11-2007 13:35:22

Meningen med flat-rate løsningen er at kunstnere kan værre uafhængige af store pladeselskaber, kan få mere i betaling end de gør idag. Idag er det nærmest umueligt at få betaling når man sætter sine værker til "Fri kopiering" på Internettet, hverklen kan open-source programmører få betaling for deres arbejde.

Det kan rimeligt nemt laves om, og flat-rate kan kun fungere hvis der er en centraliseret standard for det. Det fungere ikke hvis Google, Microsoft og TDC kommer hver især og opkræver forskellige flat-rates aftaler for forskellig adgang til forskellig kataloger af DRM krypteret filer.

DRM skal væk, pirat kopiering skal legaliseres og støttes så der kan komme mange lovlige allofmp3 i Danmark, simpelthen firmaer kan konkurrere for at tilbyde så meget indhold i så højt kvalitet som muligt gratis til forbrugerne. Disse IT firmaer tjener ikke på indholdet, men de kan tjene på den service det er at hoste, streame, levere indhold så nemt og så højt kvalitet som muligt. Mens man udbygger p2p cache systemmer så p2p downloading bliver hurtigere, man opretholder centrale bibliothek/museum for digitalt indhold, hvor staten sætter kæmpe mængder hosting og båndbredde tilgængeligt og garantere alle værkerne bliver opbevaret og tilgængelig for alle i digital form.

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 10-11-2007 16:19:53

Helge, der er mange gode takter i dine indlæg, som jeg udmærket kan følge. Der hvor jeg primært ikke kan følge med er når du ligestiller begrebet "intellektuel ejendomsret" (dvs. ophavsret, patenter osv.) med "privat ejendomsret".

Det kan jeg ikke være med til. Det er den slags der fører os ud i absurditeter som at skulle spørge en popstjerne om "lov" til at nynne "hans" sang under bruseren. Det fører til et en glidebane hvor alt jeg tænker, siger og udtrykker skal "beskyttes" af staten, og dermed et tilladelsessamfund, hvor alle skal spørge alle om lov, før de rør en finger, og det er lige præcis dette, som Creative Commons f.eks. er et oprør imod.

Det fører til tale om "ekspropriation" og "kommunisme" og al den slags fis, som flytter fokus og ikke har en dyt med sagen at gøre. Jeg er selv blevet kaldt kommunist masser af gange, og det bliver lidt trættende, at skulle dyppes ned i sådanne kategorier, grundløst - og jeg skal anskueliggøre hvorfor.

Lessig har et interessant billede på det i sin bog "Free Culture". Da luftselskaberne i sin tid skulle til at oprette flyveruter, var der grundejere og advokater der mente, at deres private ejendomsret strakte sig vertikalt fra deres grund og hele vejen op til himlen. Luftselskaberne skulle dermed forhandle med hver enkelt grundejer om betingelser for overflyvning. Heldigvis for luftfarten var der en højesteretsdommer der besindede sig og lod fornuften sejre, til et fælles bedste; afvikling af luftfarten.

Eksemplet illustrerer meget godt forskellen på privat ejendomsret og det langt mere abstrakte "intellektuel ejendomsret". Der er næppe nogen der vil kalde dommerens beslutning for "ekspropriation", da det i første omgang er et fuldstændig urimeligt krav.

Ophavsretlig beskyttelse er og har altid været en _tidsbegrænset_ ret som staten giver kreativt udøvende. Ikke en naturret. Når beskyttelsesperioden udløber, overgår det pågældende "værk" til public domain. Public Domain er ikke statsligt gods (eksproprieret ejendom) men derimod noget der skaber grundlag for at flere kan udnytte det pågældende, kommercielt såvel som ikke-kommercielt. Tænk f.eks. Grundtvig, Kierkegaard eller H. C. Andersen. Alle deres værker er idag public domain, dvs. enhver kan udgive og sælge deres bøger. Ingen vil vel betvivle at der stadig sælges bøger af disse tre forfattere. Forskellen er blot, at hver udgiver typisk må bidrage med lidt "ekstra" værdi, som f.eks. illustrationer, indbinding, forord, noter eller hvad ved jeg, for at kunne sælge bøgerne konkurrencedygtigt. Selvom du kan finde mange af antikkens klassikere online, sælges der stadig mange bogudgivelser af disse klassikere.

Ophavsret og intellektuel ejendomsret er dermed en statslig magtudøvelse og beskyttelse af nogle bestemte markedsaktører. Det er meget forskelligt fra privat ejendomsret, som handler om fysisk ejendom, f.eks. sikring mod at naboen kan tage dit hus uden at betale dig penge for det. Fløjter du derimod en melodi, og naboen fløjter med, tager naboen intet af dit, selvom han fløjter samme melodi. I samfundsmæssig henseende vil vi enddog som regel opfatte det som gavnligt, at vi deler sprog og kultur - det er bl.a. det hele vores uddannelsesvæsen er baseret på.

Det er derfor væsensforskellige ting vi taler om. Og det er pkt. 1 at acceptere i en diskussion som denne.

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 10-11-2007 16:46:11

Nicolas, jeg er generelt skeptisk overfor at det er muligt og ønskeligt at lovgive sig ud af f.eks. DRM ved forbud og den slags. Jeg bryder mig ikke om en centralistisk planstyring af konkrete forretningsmodeller - tværtimod mener jeg den nuværende kulturpolitik og ophavsretslovgivning forfordeler nogle industrielle markedsaktører på bekostning af nye, andre og kommende markedsaktører, til skade for vores fælles bedste. Og det skal vi væk fra! Løsningen er ikke at give staten endnu mere magt og endnu mere at administrere, men mindre, at beskære magtudøvelsen, dvs. lempe f.eks. ophavsret o.lign. i dette tilfælde, og lade markedsaktørerne om at formulere og udvikle grundkategorierne (priser, produkter, brancher, distributionsmetoder osv.).

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 11-11-2007 01:56:55

Nej, Morten - i din parallel til med nynneriet mener jeg, at kæden hopper af. Selv om jeg ejer mit hus, må du skam gerne gå forbi og kigge på det og helt gratis nyde arkitekturen m.v. Du må også gerne se på og bruge en arkitekttegnet stol, men du må ikke igangsætte en produktion af den og dermed kopiere designet. Og det er i dette tilfælde ikke stolen i sig selv, der er omfattet af ophavsretten (ejendomsretten), men derimod med dit udtryk/begreb den "intellektuelle ejendomsret" til designet/formgivningen af stolen.

Min argumentation medfører ikke, at du ikke må nynne en melodi, kun at du ikke må indspille din nynnen på et medie og mangfoldiggøre den.
Jeg har også netop argumenteret for, at ejendomsretten skal begrænses inden for eks.vis en tidsgrænse, ligesom jeg sågår argumenterer for, at den kan indskrænkes på den korte bane, når der foreligger helt særlige forhold, hvor almenvellet måtte tilsige det.
Søren Kierkegaard skal jo ikke længere leve af sine bøger (hvad han så heller ikke gjorde, da han levede, men det er en anden historie), og en manglende indtægt fra bogsalget grundet piratkopiering vil derfor ikke fratage ham hans levebrød og dermed forhindre ham i at bruge sin tid på at skrive flere bøger.

Jeg mener ikke, at du kan gennemføre din skelnen mellem en materiel ejendomsret og en intellektuel. Der er masser af materielle produkter, hvis beskyttelse reelt går på den intellektuelle ejendomsret og ikke det materielle. Legos beskyttelse af klodserne går på deres design og låsesystem - ikke på plasticklodsen i sig selv. Medinpatenterne går på den kemiske sammensætning af det enkelte produkt - ikke på kemikalierne, der indgår i medicinen.

Iøvrigt kan en ophavsret i dag være gældende langt ud over den skabende kunstners levetid, da den overgår til arvingerne i boet - den bortfalder ikke automatisk med kunstnerens død. Jeg ved faktisk ikke, om der er en egentlig tidsgrænse, eller om den først bortfalder, når/hvis der evt. ikke er arvinger til den.

Du vil næppe påstå, at hvis en virksomhed kopierer Legos klodser, så tager den ikke noget af Legos (de køber deres egne maskiner, egen plastic o.s.v.)? - Det vil i hvert fald Lego næppe være enig med dig i....:-)

Og hvis jeg skriver en "ørehænger" med tekst og melodi, som jeg kunne tjene til pensionen på og så ender med at tjene otte en halv krone på den ene CD, der bliver solgt, mens resten pirakopieres, så vil jeg nu nok mene, at der bliver taget noget af mit. Det kunne jeg så forsvare mig imod ved simpelthen ikke at indspille det og insistere på, at det kun må spilles live, hvor folk så kan betale en entré for at komme ind og høre det. Men det vil jo medføre det stik modsatte af, hvad vi ønsker: at adgangen til kunst gøres nem og økonomisk overkommelig for de mange.

Hvad er i kernen dit argument for, at det er naturligt at have en ejendomsret til en materiel ting, men ikke til en immateriel? Og mener du så som konsekvens, at patentrettigheder på design, ideer o.l. også skal afskaffes/indskrænkes?
Skal tegningerne og konstruktionsbeskrivelser til den seneste Airbus lægges ud til fri kopiering og produktion til alle andre flyfabrikker? - For hele udformningen og konstruktionen af flyet er jo også et resultat af et immaterielt, intellektuelt arbejde, som dermed må være omfattet af din argumentation, eller...?

Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 11-11-2007 02:19:33

Den dag man kan kopiere en hus på et sekund ved at trykke på en knap, og at det er totalt umueligt at forhindre folk i at gøre det. Ja men så skal det også blive lovligt at kopiere hindandens huse, og så indfører man en Licens KODA agtigt organ som alle betaler en lille sum penge til som sørger for at bruge de teknlologier der er til at håndtere en database over de oprindelige arkitekter og deres oprindelige designs, samt bruge de teknologier der er til at tælle hvor mange gange det hus er blevet kopieret og hvor tilfreds brugerne af den design er.

Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 11-11-2007 08:21:25

Helge, når du blander en "privat ejendomsret" ind i den her diskussion så er du med til at forplumre den, ikke afklare den. Der er mennesker der mener at du kan have ejendomsret til tanker, luft, vand, melodier, politiske idéer, osv. Jeg er ikke een af dem. Hvis det er det, der skal være diskussionens emne og fokus, så er jeg stået af allerede, for så er vi for langt ude til at mødes. Det er i så fald en yderligere polarisering af feltet, og det er jeg stærkt modstander af. Prøv engang at tænk overhvad det du skriver fører til af tanketyranni. Hvis du eengang har tænkt en tanke, så kan jeg ikke tænke den, fordi så er det jo din - du har jo "_"intellektuel ejendomsret"_" til den pr. automatik. Så opløser vi det hele vores samfund, kultur og historie er bygget på, generationernes fælles opbygning af en kultur. Vi kan jo ikke tænke eller kreere noget uden at stå på vore forfædres skuldre.

Patenter er ligesom ophavsret en del af det juridiske korpus der kaldes "intellektuel ejendomsret", og ja, jeg mener at nytteværdien af patenter er stærkt begrænset, men det er da i det mindste en frivillig ordning, som en virksomhed kan vælge at forfølge som en forretningsstrategi. Ikke noget der pr automatik "beskytter".

Ophavsret til et "værk" udløber i dag i DK 70 år efter ophavsmandens død. Herefter overgår værket til PD.

Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 11-11-2007 10:55:50

Beklager, Morten - jeg kan altså ikke se forplumringen. At have "ejendomsret" til en idé betyder jo ikke, at andre ikke også må få idéen - det er fuldt tilladeligt at opfinde den dybe tallerken mere end en een gang. Ophavsretten/ejendomsretten til idéen handler jo udelukkende om retten til at udnytte den kommercielt. Du må, så vidt jeg er orienteret, faktisk også gerne eftergøre/kopiere et materielt produkt, hvis det udelukkende er til eget brug i dit eget hjem - f.eks. en stol. Og dermed altså gå rundt og synge en andens sang uden at betale afgift.

Af samme grund har jeg det personligt heller ikke godt med, at det ikke er lovligt at lave en enkelt kopi af et ikke-materielt produkt til eget brug, men jeg kan på den anden side godt forstå, hvorfor. Det er så vanskeligt og kræver i praksis en så stor personlig indsats at kopiere f.eks. en Wegner-stol, at det ikke udgør et kommercielt problem, hvorimod kopiering af et musikprodukt er så nemt, at det vil indvirke betydeligt på markedet, hvis det tillades.

Hvis vi forestiller os, at patentsystemet afskaffes og dermed eneretten til i en lang periode at udnytte en idé eller opfindelse kommercielt, hvor megen forskning i nye produkter vil dermed så blive umuliggjort, fordi omkostningerne ikke vil kunne finansieres? - Jeg kan ikke forstå, at et patent ikke automatisk skulle beskytte, for det er jo hele formålet med patentet: At idéen er offentlig tilgængelig, men den kommercielle udnyttelse af den begrænset til patentindehaveren. Det er frivilligt, om man vil patentbeskytte en idé, men det er jo da bestemt ikke frivilligt for andre virksomheder, om de vil overtræde et patent, der allerede er registreret. - Det er jo bl.a. det, vi slås med USA om, fordi de vil tillade og registrere patenter, der begrænser retten til "vand" (i.e. menneskelige gener), mens vi i Europa vil fastholde begrænsningen af patenter til alene at omfatte egentlige, selvstændige menneskelige opfindelser. Og dermed naturligvis også tillade, at patentbeskyttede idéer kan fungere som inspiration til andre, nye idéer, sålænge det konkret beskyttede patent ikke krænkes.

Du har tidligere skrevet, at du er indstillet på, at der skal ske een eller anden form for betaling til ophavsmanden, men hvad er så begrundelsen for det, hvis ophavsmanden efter din opfattelse ikke har nogen ejendomsret/ophavsret?

Tak for oplysningen om de 70 år. Den periode vil jeg gerne forkorte til f.e