Morten Østergaard , NÆSTFORMAND I FOLKETINGSGRUPPEN , 04-04-2008 00:21:04

OM MIDLERTIDIG FØRTIDSPENSION

Berlingske Tidende omtaler i dag vores nye debatoplæg. Det er vigtig for mig at understrege, at det vi lægger op til under overskriften midlertidig førtidspension er to ting:

• Førtidspensionisten får ret til arbejdsmarkedsrettede tilbud fra kommunen
• Kommunen forpligtes til, før førtidspensioner tilkendt til folk under 35 år,  minimum hvert femte år, at vurdere om, der kan gøres noget for at hjælpe førtidspensionisten tilbage på arbejdsmarkedet

Vi vil ikke opgive unge, som får førtidspension i en tidlig alder, men derimod forpligte "systemet" til fortsat at interessere sig for, at hjælpe førtidspensionisten tilbage til aktiv forsørgelse, der hvor det er relevant.

80 pct. af unge som får førtidspension, får det pga. psykiske lidelser. Forhåbentlig kan disse lidelser behandles. Og så skal kommunen stå tilrådighed for en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

verner frandsen , Fotograf , 04-04-2008 00:39:03

Jeg er helt enig tidsbegrænset førtidspension må være sagen, fordi de  menneske måske fik det bedre eller lægerne blev dygtigere eller der kom ny medicin på markedet (se nu hvad der skete da lykkepillen kom)så vi må ikke opgive eller kaserer mennesker de skal hele tiden have håbet for at komme til at fungerer normalt igen så  svigt dem ikke.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-04-2008 10:52:07

Kommunerne skal i samarbejde med fagforeningerne, have mulighed for, at dele parker og veje grøfter osv. i små delområder efter evner hos klienten, klienten har så ansvaret for renholdelse, vedligeholdelse af området, således at forstå at klienten selv tilrettelægger sit arbejde , start tid om morgenen, om de vil gøre det om natten søn eller helligdage, Kontrollen skal udelukkende bestå i om det bliver gjort. Der skal være varmestuer, hvor disse selvstændige kan mødes, spise osv. Der kan der så være faste åbningstider, fra 7 til 19 eks. der er mange blandt klienterne der har sociale problemer, i deres omgang med andre mennesker, de kunne på den vis få selvtillid, og være til samfundsnytte. 

Trine Petersen , Medlem af Regionsrådet for Region Hovedstaden , 04-04-2008 15:41:15

Et godt oplæg. Mht. forslag 17 og 18 (og måske også 19), ser jeg ingen grund til, at disse forslag ikke også kunne gøre sig gældende i den offentlige sektor. Det kan man måske hævde er indeholdt i forslaget om mangfoldighedsledelse i det offentlige, men stadig kan social-ansvarligheds-tiltag mhp. vidensdeling etc. vel sagtens være tilbud, der gælder både i  den private og offentlige sektor.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 04-04-2008 17:08:30

Super dejlig læsning :-)

Læsevejledning: Jeg har klippet de forslag jeg lige umiddelbart havde kommentarer til ud – og sat mine lynkommentarer under i fed :-)

Forslag 4:
Tillidsreformen møder jobcentrene
Dårlige arbejdsforhold giver stress og virker demotiverende, og
resultatet er en ringere beskæftigelsesindsats. En af forklaringerne er dårlig ledelse. Når der er dårlig ledelse i jobcentrene hænger det bl.a. sammen med, at den stærke statslige regulering af
beskæftigelsesindsatsen. Men hvis vidensniveauet hæves, bliver det muligt at overlade et større ansvar til medarbejderne. Vi foreslår
derfor:
??En grundlæggende afbureaukratisering af jobcentrene, hvor
stramme regler erstattes af tillid til at sagsbehandlerne selv kan
vurdere hvem, der har behov for hvilken indsats. Således skal
medarbejdernes primære aktivitet være aktiv formidling, frem
for i dag, hvor ¾ af arbejdstiden bruges på registrering og
dokumentation.

I Odense laves der forsøg med hvad det optimale antal klienter er – de har tre grupper – og effektiviteten bliver målt på hvor mange der kommer i beskæftigelse fra hver gruppe. Måske værd at undersøge resultaterne.


Forslag 6: Ret til en fast kontaktperson
Udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet har ofte komplekse
problemer. Derfor sendes de rundt mellem mange forskellige
afdelinger og sagsbehandlere, med det resultat at indsatsen bliver
tilfældig og usammenhængende. Der er gode grunde til at samme
sagsbehandler ikke kan klare alle problemer, men for borgeren er det vigtigt, at der er en fast kontaktperson – en lods i det kommunale system - som han kan opbygge et tillidsforhold til. Erfaringer viser, at netop mødet med en person, som sætter mennesket før systemet og tror på fremgang, er udslagsgivende for den marginaliserede. For at sikre en sammenhængende indsats foreslår vi derfor at:
??alle der modtager sygedagpenge, kontanthjælp i match 4 og 5
og førtidspensionister får ret til en fast kontaktperson i
kommunen. Denne kontaktperson skal sikre at der er
sammenhæng i indsatsen.

Er det korrekt forstået når jeg læser det som en helt ny jobfunktion – eller er det meningen at en af jobkonsulenterne/sagsbehandlerne skal varetage denne opgave? Jeg synes idéen om lodser er god. Men det er vigtigt at holde sig for øje at personens opgave alene er at sikre sammenhæng i indsatsen – for problemstillingerne hos den enkelte klient er ofte for mange og for komplekse til at en sagsbehandler kan varetage den, specielt hos handicappede. Men jeg er sikker på at mange handicappede, der ofte oplever at føle sig som kastebold, vil synes det er en god idé.

Forslag 7:Ret til tilbud efter LAB-loven for selvforsørgende
Borgere, der bliver forsørget af en ægtefælle eller er ramt af 300-
timers reglen har ikke ret til tilbud fra jobcentrene.
Velfærdsforhandlingerne åbnede mulighed for at kommunerne kan give tilbud til de selvforsørgende. Men selvom de selvforsørgende ofte er dem, der er allerlængst fra arbejdsmarkedet har de ikke ret til tilbud. Derfor foreslår vi at:
??de selvforsørgende får ret, men ikke pligt, til at modtage tilbud
fra jobcentrene.

Det burde jo give sig selv – men godt at I tager det op, når nu Claaus Hjort ikke selv kan se det absurde i den manglende ret til at modtage tilbud ;-)

Forslag 9: Afskaf den permanente førtidspension
Der hersker ikke nogen tvivl om at de, der får tilkendt førtidspension ikke kan bidrage på arbejdsmarkedet på det tidspunkt hvor de får tilkendt pensionen. Men spørgsmålet er om samfundet kan eller skal fælde den dom på livstid. Mange får tilkendt førtidspension i en ung alder. 25 pct. af de der får tilkendt en førtidspension under 40, og særligt de helt unge får ofte tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, således sker næsten 80 pct. af nytilkendelser til 20-29 årige med baggrund i en psykisk lidelse. Mange af dem vil efter nogle år genvinde lidt af arbejdsevnen og andre kan vha. nye teknologier blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi:
??At den permanente førtidspension afskaffes for personer under
35 år, og erstattes med en midlertidig ydelse af f.eks. 5 års
varighed. Herefter skal sagen tages op igen.
Forslaget er ikke et forsøg på at skabe usikkerhed for
førtidspensionisten, men derimod et ønske at forpligte det offentlige
på en fortsat indsats for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet – også efter tildeling af førtidspension.

I skriver godt nok at forslaget ikke skal skabe usikkerhed, men vi er nødt til at tænke hvordan vi kan undgå dette – for det vil for nogen have en ekstrem negativ psykisk påvirkning. Og det mener jeg ikke vi kan tillade – det handler om balance, men vigtigt, at vi har en forslag til hvordan vi skaber denne balance.

Jeg ville gerne at det blev et frivilligt tilbud. Mange ønsker en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men er også bange for at hvis de ikke kan klare det, så har de afskåret dem selv muligheden for deres førtidspension. Det er særdeles psykisk hårdt at skulle gennem arbejdsprøvning igen og igen – og hvis man engang er nået så langt som at få godkendt førtidspension, så kan det virke helt uoverskueligt at risikere at udsætte sig selv for dette igen. Så jeg vil i stedet anbefale at ordningen bliver frivillig i stedet for at alle skal have vurderet sagen på ny efter 5 år. Det er helt korrekt at mange muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet – men det er også særdeles vigtigt at dem der IKKE kan ikke skal udsættes igen og igen for den usikkerhed der er forbundet med ikke at vide hvad der sker i morgen.


Forslag 12: mangfoldighedsledelse
Flere grupper af mennesker, herunder handicappede og personer med anden etnisk oprindelse end dansk, har en betydeligt ringere
tilknytning til det danske arbejdsmarked end gennemsnitsdanskeren.
Det offentlige skal gå forrest i kampen for et mere rummeligt
arbejdsmarked og derfor foreslår vi:
??at alle offentlige arbejdspladser forpligtes til at indføre en
handlingsplan for mangfoldighedsledelse, f.eks. med konkrete
målsætninger for udviklingen i andelen af medarbejdere med
anden etnisk baggrund end dansk.

Godt at handicappede er tænkt med i starten, men husk dem også i de konkrete målsætninger


Forslag 19: Anerkend virksomhedernes indsats
Nogle private virksomheder gør en stor indsats for at integrere dem på kanten af arbejdsmarkedet, men der er behov for mange flere, der gør en indsats. Derfor foreslår vi at:
??kommunerne anerkender og reklamerer for de lokale
virksomheder, der styrker det rummelige arbejdsmarked og, at
virksomheder, som efter nogle nærmere fastsatte vilkår, tager
et væsentligt social ansvar får adgang til at anvende dette i
deres markedsføring gennem et CSR-mærke: "Leverandør til
det rummelige arbejdsmarked"

Lyder fornuftigt – Mærket støtter jeg helt – er lidt mere betænkelig ved at kommunerne skal reklamere for enkelte virksomheder. Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for at være rummelige – f.eks. enkeltmandsvirksomheder. Derfor mener jeg det er konkurrenceforvridende, hvis kommuner reklamere for udvalgte virksomheder. De må gerne selv reklamere med deres rummelighed.

Forslag 20: Et alternativt arbejdsmarked
Førtidspensionister med lille arbejdsevne kan ikke finde plads på det normale arbejdsmarked. De socialøkonomiske non-profit
virksomheder kan udgøre et alternativt arbejdsmarked for dem. Derfor foreslår vi at:
??Kommunerne understøtter de socialøkonomiske virksomheder.
Det kan f.eks. ske ved at kommunerne aftager serviceydelser
fra virksomhederne, eller ved at kommunerne støtter oprettelsen af sådanne projekter som et led i den almindelige
beskæftigelsesindsats.

Giv også gerne støtte til private initiativer i denne retning.

Ellers super super godt - og glad for at det foreslås at der kommer en særlig uddannelse.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 04-04-2008 17:09:14

Og vil gerne erklære mig enig med Trine.

Morten Østergaard , NÆSTFORMAND I FOLKETINGSGRUPPEN , 04-04-2008 17:43:46

Kære alle

Dejligt med de pæne ord og gode tanker, som vi tager med.

jeg vil ikke undlade at nævne et besøg, som Marianne og jeg idag havde på "Netværket Hotellet" på vesterbro i København.

En socialøkonomisk virksomhed (jf. pkt. 20), med egen jobkonsulent (pkt. 16), hvor en socialrådgiver de facto var brugernes koordinerede sagsbehandler eller faste kontaktperson (pkt. 6).

Det var virkelig et livsbekræftende besøg.  jeg talte med en tidl. narkoprostitueret, som nu - på sin nødvendige Metadon - hver morgen møder ind på Hotellet kl. 7, for at gå igang i køkkenet, så gæster kan få morgenmad. Hun var SÅ glad, for at have fået nået at stå op til. Hvis hun fik sin førtidspension(hun var helt afhængig af psykologbehandling mv.) ville hun enormt gerne fortsætte med de tilbud hun fik, som aktiveret på Hotellet (pkt 7-8).

Socialrådgiveren bekræftede også vores opfattelse af manglende sammenhæng i tilbuddenen og manglende ro om de udsatte, som i stedet for et langt sejt træk - konstant blev stresset af nye fire-ugers forløb. Når en tidl. narkoprostitueret skal tilbage til bare en rimelig tilværelse uden stoffer og prostitution tager det år - ikke uger. Men selvom alle kan både se det og forstå det - er der ikke plads til den indsats idag. Får hun førtidspension har hun ikke ret til nogen form for tilbud.

Stedet leder jannie er selv tidl. narkoman. Hun er et livsstykke. Med liv og sjæl beretter hun om dagligdagen på hotellet og man mærker den tro på, at selv de ressourcer som de mest marginaliserede har kan bruges fornuftigt. Som hun siger lakonisk - tidl. prostituerede er servicemindede som få og narkomaner der plejede at lave indbrud for at få råd til et fix er som regel ferme med kojern og skruetrækker. Så Hotellet er i fin stand og har høj service.

Et af hverdagens mirakler - og heldigvis en bekræftelse af en række af de ideer vi har lagt frem i vores oplæg. 

Anne Marie Geisler Andersen , Folketingskandidat og næstformand i social- og sundhedsudvalget , 07-04-2008 16:33:33

Hvor er det dejligt, at der er kommet gang i debatten om vores nye socialpolitiske projekt.

Jeg har to kommentarer til Lindas indlæg.

6) Linda skriver i sin kommentar til forslaget om en koordinerende sagsbehandler:

Er det korrekt forstået når jeg læser det som en helt ny jobfunktion – eller er det meningen at en af jobkonsulenterne/sagsbehandlerne skal varetage denne opgave?

Min kommentar:
Man har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan forslaget skal udmøntes i praksis. Dansk Socialrådgiverforening barsler med et forslag om, at den koordinerende sagsbehandler skal være den, der sidder med ’hovedproblemer’. Fordelen herved er, at der ikke kommer endnu et lag på bureaukratiet. En ulempe kunne være, at de øvrige indsatsområder bliver nedprioriteret til fordel for hovedproblemet.
Således kunne det muligvis være en fordel ved at indføre en helt ny jobfunktion, at der ikke er nogle indsatsområder, der bliver forfordelt.

9) Mht. forslaget om at afskaffe den permanente førtidspension skriver Linda:

I skriver godt nok at forslaget ikke skal skabe usikkerhed, men vi er nødt til at tænke hvordan vi kan undgå dette – for det vil for nogen have en ekstrem negativ psykisk påvirkning. Og det mener jeg ikke vi kan tillade – det handler om balance, men vigtigt, at vi har en forslag til hvordan vi skaber denne balance. Jeg ville gerne at det blev et frivilligt tilbud. Mange ønsker en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men er også bange for at hvis de ikke kan klare det, så har de afskåret dem selv muligheden for deres førtidspension. Det er særdeles psykisk hårdt at skulle gennem arbejdsprøvning igen og igen – og hvis man engang er nået så langt som at få godkendt førtidspension, så kan det virke helt uoverskueligt at risikere at udsætte sig selv for dette igen. Så jeg vil i stedet anbefale at ordningen bliver frivillig i stedet for at alle skal have vurderet sagen på ny efter 5 år. Det er helt korrekt at mange muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet – men det er også særdeles vigtigt at dem der IKKE kan ikke skal udsættes igen og igen for den usikkerhed der er forbundet med ikke at vide hvad der sker i morgen.

Min kommentar:
Hvis man valgte at gøre ordningen frivillig, kunne man så forestille sig at indføre en form for prøveperiode? Med det mener jeg, at hvis det inden for en given periode (eksempelvis et halvt år) viser sig, at man alligevel ikke kan holde til at arbejde, så risikerer man ikke at miste sin førtidspension.

Ser frem til at høre jeres kommetarer.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 07-04-2008 17:14:40

Jeg har tidligere været inde med et forslag som åbenbart ikke findes værd at kommentere so jeg vil lige påpege at jeg har været på pension siden 83. så det forslag jeg kom med er ikke teorier, men en ordning der mangler, det er de færreste der trives på en førtidspension uden noget, at lave bliver vi mennesker til ingenting, vores identitet står og falder med, at vi føler vi udretter noget, vedligeholdelse er en slags visevært job, der kan i en park eks. være det at plante nyt holde området rent og ukrudt fri, langs vejene vaske skilte, renholde grøfter, beskære, gøre opmærksom over for kommunen fejl og mangler. Der er mange at den slags job der ikke bliver gjort eller gøres af private anlægs eller gartner firmaer, et sådan selvstændigt område ville for mange være et nyt liv. tidligere i 50 erne blev de personer der ikke kunne administrere et normalt arbejde ansat ved det dengang statsejet DSB, eller de blev parkbetjente. en sådan funktion mangler i dag, og det må være muligt at få fagforeningerne med på ideen.

Det er uendelig svært at holde sig selv igang som førtidspensionist,

Man bliver på en eller anden måde ufrivillig selvstændig, der er bare ikke nogen der ringer, du må holde dig selv igang. Jeg blev Skærsliber i hestevogn har jeg som danmarks eneste Ædruelig skærsliber kørt danmark tyndt i 12 år, i dag passer jeg min hest og have. Alternativet var en bænk eller varmestuen. nå ja tv

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 00:07:35

@Anne Marie

Vedr. 6) Glæder mig til det udspil fra sagsbehandlerne - jeg var til møde med en jobkonsulent fra Odense, som bestemt ikke mente det ville kunne lade sig gøre uden at vi mistede for meget, men jeg synes heller ikke det nuværende fungerer. Jeg er dog lidt beymret for hvordan man vurderer hvad der er "hovedproblemet". Vil det f.eks. være handicappet eller arbejdsløsheden?

Vedr. 9) Synes det lyder rigtig fornuftigt med ½ års prøvetid :-)

Selve ordningen vedr. sagsgenoptagelse efter 5 år, mener jeg dog stadig bør være frivillig, da vi elelrs risikere at stresse mange unødigt. Men hvis man på en eller anden smart måde kan gøre det attraktivt at overveje at komme på arbejdsmarkedet igen (gerne en gulerodsmetode, frem for en pisk) tror jeg det vil være en god idé - lige nu er jeg dog blank - men vil tænnke over det).

Anne Marie Geisler Andersen , Folketingskandidat og næstformand i social- og sundhedsudvalget , 08-04-2008 00:38:14

@ Linda

Jeg ved heller ikke, hvordan man i så fald vil vurdere, hvad der er hovedproblemet - men det er vel en faglig vurdering.

Hvad er det konkret, vi mister? Det giver sig selv, at en sagsbehandler, der skal fungerer som koordinator ikke vil kunne have lige så mange sager, som vedkommende normalt har - men hvis vi lægger 'et ekstra lag' af sagsbehandlere ind, vil det jo også kræve flere ressourcer - det kan vi næppe komme udenom. 

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 07:39:57

@Anne Marie

Det er viden og specialisering vi mister.

Jeg sidder med i DH's Vidensnetværk, der har med handicappede og arbejdsmarkedet at gøre. Det kræver ganske meget specialisering at være en god sagsbehandler for en handicappet og det kræver også ganske meget at være en god jobkonsulent. Hvis en af disse funktioner bliver degraderet vil det betyde et tab for den person, der har brug for kvalificeret hjælp på begge områder. Det er sagsbehandlere selv, der har fortalt mig at de ikke kan dække begge områder ordentligt, da det er store områder.

Vi lægger desuden op til at vi skal have en særlig jobkonsulentuddannelse. At dem der så tager denne, skal dække en masse andre områder også, vil udhule denne uddannelsesværdi.

Min opfattelse er, at den restgruppe vi har retur, som ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet ikke "bare" mangler at komme i beskæftigelse. Der er behov for yderligere tiltag - og derfor er det vigtigt at de har sagsbehandlere, der er specialiserede og ikke all-roundere.

Jeg synes det vil være en rigtig god idé med en tovholder, men ikke en person, der skal være ansvarlig for det hele.

Forresten ved jeg at der i Odense er gang i et forsøg, hvor det undersøges hvad det optimale antal sager er. Jeg mener de tre grupper de arbejder ud fra er 110, 90 og 70 sager pr. sagsbehandler. Det kunne være spændende hvilke parametre der bliver lagt vægt på når det mest optimale antal sager bliver opgjort - man kan frygte at det kun er antal der er kommet i beskæftigelse, og ikke ordentlig sagsbehandling, der bliver lagt til grund for valget. Men jeg forstod dog også at de lige nu (snart en måned siden jeg hørte om det) hældede til at anbefale 70 (heldigvis, tænker jeg), men jeg mener altså at kriteriet alene var antal personer i beskæftigelse. Og hvis sådanne afgørelser gøres op i antal personer i beskæftigelse og ikke ordentlig behandlede sager kan man godt frygte at der vil ske fejl og nogle personer bliver kastet ud på et arbejdsmarked, de ikke nødvendigvis kan klare - og derfor måske bukker under efter ½-1 år. Hvordan afgør man hvad der er bedst? Nå, det var lige en rodet morgentanke...

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 07:53:04

Jeg har lige læst på Altinget, at indvandrere mister jobbet når konturerne vender. Det tror jeg der er en del sandt i. Og jeg tror det samme mønster gør sig gældende for handicappede. Gid jeg havde løsningen til hvordan man kunne modgå dette. Jeg er seriøst bange for at kampagner ikke er nok (og det på trods af at jeg jo selv laver sådanne!). Jeg tror det er vigtigt, at vi begynder ikke kun at kigge på jobkonsulenter og arbejdsgivere, men også gør en indsats direkte målrettet "hovedpersonen". Og hvordan så - ja det er jo oplagt at gøre sammen med jobkonsulenterne - men vi ved jo at de ikke har så meget tid. Så jeg kan kun opfordre til, at vi fortsat støtter organisationers arbejde i forbindelse med at målrette viden og information til deres medlemmer. Der er forskel på døve og blinde og dermed også på hvad de har behov for for at komme succesfuldt ud på arbejdsmarkedet. Jeg ved at det f.eks. er svært at få piskesmældsofre og personer med psykisk diagnoser på arbejdsmarkedet - der er behov for konkret viden om præcis deres vanskeligheder og derfor synes jeg det er rigtig godt, der sættes specifikt ind - også overfor de personer der e rramt og ikke kun overfor jobkonsulenterne og arbejdsgiverne. Altså at man ikke bare kassetænker. Og indrager organisationer. Kan dette overføres til indvandrer-området? Eller mangler der simpelthen organisationer/netværk der kan bruges på denne måde?

Anne Marie Geisler Andersen , Folketingskandidat og næstformand i social- og sundhedsudvalget , 08-04-2008 10:38:15

Kære Linda

Det er et interessant forsøg, man har gang i i Odense. Har hørt lidt om det.

Mht. den koordinerende sagsbehandler, så behøver det vel ikke nødvendigvis at betyde, at man degraderer nogle funktioner, eller et den koordinerende sagsbehandler skal være generalist og ikke specialist. Den koordinerende sagsbehandler skal jo ikke dække alle de øvrige områder, men netop koordinere mellem disse. En koordinering, der kan være utrolig svær for en udsat borger selv at varetage.

Go' dag!

Anne Marie

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-04-2008 11:10:08

Linda

Det største problem er den mistede sociale kontakt og en selvværds. som social betinget pensionist, hvor det er kontakten med autoriteter det er det største problem, det bliver det hvis du (som mange oplever i dag) du bliver svigtet som barn af dine forældre, og bliver fejlanbragt i systemet fordi systemet vælger den billigste løsning, det er problemet for mange fysisk normaltfungerende, der så ender som alkoholikere og narkomaner. De kan ikke indrettesig med en der skal fortælle dem hvad de skal gøre. dem hjælper du ikke ved at skaffe et job, det holder lige som at tisse i bukserne det giver varmen men kun hos sagsbehandlerens statistik, og det bliver koldere bag efter.

Dermed nægter jeg ikke de andre tiltag og ting du på peger på, men jeg taler ikke om handikappede men om, der lider af et system påført trauma, de fleste der går på landevejen sidder på bænkene er stærke mennesker, der bare stejler når de ikke selv bliver taget med på råd, og man ikke respektere deres selvstændighed, de lider af en autoritetsforskrækkelse der ikke bare kan ignoreres som mine indlæg.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 17:15:26

@Anne Marie
Jeg synes tovholder/koordinator/guide-idéen er perfekt og vil meget gerne støtte op om den :-) Jeg forstod bare ikke om det så også var den person, der havde ansvaret for alle områderne. Der er forskel på at være ”guide” gennem et forløb og så ansvarshavende på alle områder. Marianne Jelved udsendte for kort tid siden en pressemeddelelse om, at man kun skulle have én sagsbehandler. Det mener jeg er uansvarligt i og med at vi så ville skulle have all-round-sagsbehandlere (jeg tror dog heller ikke hun mente det således, jeg tror hun mente en tovholder, men kan ikke lige huske ordlyden nu, kan bare huske jeg studsede over titlen). Men en tovholder, der kan fungere som ”fast kontaktperson”, der så ”følger med rundt i systemet” synes jeg bestemt er noget, der vil have enorm gavnlig og tryghedsskabende effekt. Jo før, jo bedre :-) Og personen må gerne selv være ”alm. sags-sagsbehandler” for personen, f.eks. på handicap-området, hvis han/hun er specialiseret der. Jeg frygtede bare, at en arbejdsløs handicappet pludselig kun ville stå med en jobkonsulent eller en sagsbehandler på handicap-området - og begge dele er altså vigtige. Og skal udføres af forskellige personer, hvis kvaliteten skal bevares. Men den ene må meget gerne være tovholder/koordinator/guide samtidig.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 17:42:38

@Flemming
Jeg er ikke sikker på jeg synes vi sådan skal ”ekspropriere” vores veje og parker. Hvad med dem der arbejder, der i dag – skal de så miste deres job? Og det er jo ikke sikkert at alle kan varetage et sådan job, nogle er måske mere egnede til kontorarbejde o.lign. Det bør vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Og jeg er derudover fuldstændig enig i at der bør være noget for førtidspensionister at tage sig til. Men det er der også – man kan være besøgsven, gå aktivt ind i foreningsarbejde o.lign. Er det ikke sådan, at de nu kan arbejde 200 timer uden at blive trukket? Men det du mener, er det at der skal gøres en mere aktiv indsats for at hjælpe dem i gang på arbejdsmarkedet? Hvis man er god nok til at varetage mere end 200 timer, bør man så ikke overveje om førtidspension er forkert og man i stedet skulle have et skånejob, flexjob eller tilsvarende? Der findes forskellige alternativer, men det kræver nok at man genovervejer sin pension – og er man villigt til det?
Og vedr. dit sidste indlæg om at man ikke hjælper alle ved at skaffe dem et job – jamen vi er jo fuldstændig enige. Jeg mener ikke at job altid er løsningen - faktisk tror jeg vi skader rigtig mange yderligere ved at foreslå at sagerne skal genvurderes efter 5 år. De har brug for andre ting end et job. Ting som der desværre alt for sjældent i dag er tid til at få fundet ordentligt ud af, hvad kan være for den enkelte.
Og tro mig – handicappede stejler også når de ikke bliver taget med på råd – de er bare ofte så trætte at de opgiver kampen på forhånd og lader sig trække rundt og blive slidt endnu mere og endnu mere. Vi skal have meget mere fokus på det enkelte individ og lytte til folk, tro på at de faktisk har en idé om, hvad der kan være godt for dem selv. At de godt kender dem selv!

Tillidsreform – helt ud til borgeren!

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-04-2008 18:16:29

Naturligvis skal hver enkelt vurderes efter evner.  Eksprovikasion er et stærkt ord. derfor efter aftale med fagforeninger.

Du ser meget firkantet på problemstillingen, de fleste af den gruppe af førtidspensionister er dårlig uddannet, den med IQ På et styk over 100, deres problem er ikke at de ikke selv ved hvor arbejdsformidlingen er, Men at de fra starten er blevet andbragt i den forkerte kasse, og har brugt de første 25 - 30 år af deres liv som vrede unge M/K mange af de mennesker der går på landevejen er serdeles intelligente. tænk lige over at det er mennesker der formåer at skaffe flere penge til daglig brød og øl, end vi andre tjener, det uden at være kriminelle. De mangler selvtillid og troen på andre mennesker, der hjælper det ikke at skaffe dem et job, det kan de som før nævnt selv, problemet er at de ikke kan klare, at have en der Bestemmer over sig.  Find sådanne nitser hvor de kan have ansvar, uden at andre kommer og bestemmer over dem.

Det er ikke alle mennesker der passer ind i en af de kasser der er organiseret i vores samfund. Drop det med besøgsven, det er ikke giver ikke hår på brystet på en mand på eks 35.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 19:38:22

@Flemming
Hvor er det vi er uenige?
Vi er enige om, at vi ikke skal kassetænke mennesker – derfor mener jeg ikke at vi skal inddrage alle parker og veje – for nogle er det det rigtige, andre vil måske hellere køre med truck, nogle være vicevært, andre igen lægge mursten osv. Det skal ske i samarbejde med virksomhederne/boligforeninger/fagforeninger/frivillige/socialrådgivere og jobkonsulenter, at der bliver åbnet op for flere muligheder – også muligheder hvor man måske arbejder med noget uden at blive kigget efter i sømmene hele tiden. Og gerne noget der ikke er 8-16-jobagtigt. MEN det er vigtigt at vi ikke skærer alle over en kam og bliver et hjælpesamfund for alle. Vi skal stadig have et samfund, hvor dem der KAN tage ansvar, SKAL tage ansvar – og dem der IKKE KAN tage ansvar FÅR hjælp. Det er faktisk den grundlæggende idé bag at jeg blev radikal. At DRV går ind for, at vi har muligheder og ansvar selv, men at der er et sikkerhedsnet til dem, der ikke magter det alene. OG at vi IKKE kassetænker personer. Jeg er vild med vores tillidsreform, fordi for mig indebærer den også tillid til, at det er ok at være forskellige og at det er ok at gøre tingene forskelligt – vi skal ikke have standard-løsninger på alt, slet ikke områder som ikke kan standardiseres – og det kan mennesker altså bare ikke.
Og så vil jeg bare sige, at det sker faktisk allerede i dag at der bliver fundet ”skæve job”. Mange sagsbehandlere, misbrugsbehandlere o.a. gør faktisk meget for at hjælpe på forskellige måder med at kontakte nogen (ofte i eget netværk, hvis der er behov for noget mere utraditionelt), der måske vil være med til at oprette en eller anden form for stilling, der kunne passe til vedkommende. Men det kræver altså først at man når dertil at finde ud af at det er det der er behov for. Det største problem mener jeg er at de sagsbehandlere, jobkonsulenter, gademedarbejdere, behandlere mm. der møder disse personer i dag er presset af et alt for kassetænkende system. Jeg mener Claus Hjort Frederiksen har meget lidt forståelse for at vi er forskellige og har forskellige ressourcer. Han vil med vold og magt og pisk tvinge folk ind i kasser! Jeg mener at vi skal finde balancen mellem at stille krav, give ansvar og hjælpe.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-04-2008 19:51:37

Linda

OK nogle gange skal jeg altså have specialundervisning. Mange tak :o)

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 08-04-2008 19:56:56

Det skal jeg også *SS*

Carsten Ørting Andersen , Medlem af bestyrelsen i Sorø, Leder af uddannelses og opholdssted, Pionergruppen på Kragebjerg , 11-04-2008 10:24:37

Jeg er lidt usikker på, om vi kommer til at hoppe på det forkerte tog ved at afskaffe den permanente førtidspension.

Mine konkrete erfaringer fra helt unge med psykiske handicaps er, at de i dag, hvor de som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspensionm, men skal igennem udredning/uddannelse, hvilket er rigtigt godt, alligevel bliver mødt helt skævt og ude af trit med deres virkelighed, når de skal igennem "møllen" i jobcenteret.

På den anden side kan det være meget vanskeligt og kræve stor styrke at bryde ud af pensionistrollen, hvis man ønsker og får mod på det.

Måske ligger løsningerne snarere i tillidreformens muligheder for at give den enkelte sagbehandler større kompetence og i et opgør med den store opsplitning, der idag er kommet på sagsbehandlingsområdet, hvor man i flere kommuner endog ikke er istand til at have en ordentlig dialog imellem social, handicap og arbejdsmarkedsafdelinger.

Nina Henriksen , Venstreorienteret og humanist. , 19-04-2008 02:13:22

Der er mange, som er parkeret på førtidspension pga. psykiske problemer, og jeg har nogle forslag til hvordan man kan gøre bedst brug af deres evner:

Giv alle førtidspensionister mulighed for at komme i fleksjob.

Gør et almindeligt deltidsjob attraktivt for pensionisten, i stedet for som nu, hvor pensionisten hele tiden er bange for at miste sin pension, hvis han/hun arbejder for meget.

Lad være med hele tiden at spekulere i at tage pensionen fra pensionisten. Det handlingslammer pensionisten, så han/hun ikke tør være for erhvervsaktiv. Lav i stedet mere fleksible regler for hvor meget pensionisten må tjene og arbejde, så angsten for at pensionen bliver taget op til kontrol ikke forhindrer pensionisten i at yde sit bedste.

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 20-04-2008 17:53:40

Jeg har et par konkrete forslag -
1. At man som førtidspensionist, skal have RET til at få hjælp til et job, enten et flex eller skånejob eller efteruddannelse.
Mange ønsker at vende tilbage til en hverdag, der mindede om den, de havde før de kom til skade, eller blev syge.
Frivilligt arbejde er godt, men der er for en stor gruppe mennesker ikke den samme værdi/ status i frivilligt arbejde som med lønnet arbejde. Jeg tror, som Flemming, at en stor gruppe nu marginaliserede mennesker, sagtens kunne sluses ind på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke så, så rigidt på deres evner eller alder. Vi har brug for et arbejdsmarkeds, som tør bruge de kompetencer det enkelte menneske kommer med.
2. Fleksibelt arbejdsmarked i det offentlige
Vi har en god protestantisk moral, der siger, at passer du ikke dit arbejde hver dag fra 8 - 16, dur du ikke på arbejdsmarkedet. Hvis man ikke tror nok på sine egne evner til at starte som selvstændig, er det svært at finde jobs, hvor man yder efter evne og henter hyre for de dage, man er på arbejde. ( Sådan som jeg f.eks. gør i min hverdag) det burde vi prioritere i offentlige arbejdspladser.
3. Daglejer jobcentraler flere steder i landet, hvor man kunne henvende sig for at få arbejde, eller hyre folk på dagsbasis.
På den måde vil virksomheder og ukurante arbejdstagere også lærer hinanden at kende, hvilket måske igen kunne føre til mere varig beskæftigelse.
4. Selvforvaltende jobs Jeg tror ikke på ideen med at dele parker op, men man kunne forestille sig at et job som gadefejer, måske slet ikke var så idiotisk som det lyder. Vi opnåede flere ting, et ansvarsområde, der kunne være selvforvaltende mht. arbejdstid. en renholdelse af vore byer, og et værdigt liv med selvforsørgelse, hvor man ikke behøver møde op ædru hver morgen. Der må kunne skabes flere af den slags jobfunktioner, som ikke kræver konformitet, for som Flemming siger, er det vigtigt at jobbet også er værdigt.
Mange af vore marginaliserede medborgere er det jo ikke, fordi de er dummere end gennemsnittet, eller fordi de er dovne. Men er man først faldet ud af arbejdsmarkedet af den ene eller anden grund, møder man igen og igen sagsbehandlere, der tilhører en totalt anden race. Det er, som om når man bliver arbejdsløs, er det fordi man er notorisk doven og ukompetent. Det er IKKE tilfældet, mange har eksempler på 100 afslag, pga. alder, overkvalifikation, ikke passende i firmaprofil, etc. Jeg tror, vi kom langt i vores bestræbelse på at få de marginaliserede i arbejde, hvis vi i det offentlige system begyndte at fokusere på værdighed, og anstændighed i behandlingen, og så mere individuelt på mennesker på overførselsindkomster. 

Hvad ang. tidsbestemt pension, går jeg ikke ind for det, men jeg går ind for at man som førtidspensionist skal tilbydes samtaler, med en jobkonsulent med jævne mellemrum, evt. en gang årligt, for at følge op på sygdomsforløb og tilbyde tilbageslusning på arbejdsmarkedet.

Steffen Lyckegaard , Tømrer , 25-04-2008 01:01:23

Allerførst: Rent taktisk virker det som en god idé at profilere sig lidt på det her område i folks bevidsthed, og efter at have skimmet det vedhæftede oplæg synes jeg der er en god grundtone af medmenneskelighed i det, istedet for den stadige remse om at vi alle skal spændes for vognen hvis ikke Danmark skal sakke bagud i det globale kapløb.

Det skal vi ganske vist, men det bliver ikke bumserne nede på bænken der vinder det race for os; dém skal vi hjælpe fordi det er den anstændige ting at gøre ;-)

Dernæst min konstruktive kritik:

• i forslag 2 studser jeg lidt over idéen om at oprette en ny instans (Beskæftigelsesrådet), som skal stå for erfaringsopsamling i forb. m. beskæftigelsestiltag af forskellig art. Er det ikke en ting man med fordel kan købe sig til i det private, mener da der er masser af konsulentvirksomheder der specialiserer sig i at udføre den type opgave for erhvervslivet.
• forslag 3: enig, men med samme bemærkning som forslag 2, køb det dog privat. Det vil desuden også have en positiv signalværdi overfor den siddende regering, ikke at forglemme..
• forslag 7: nøgleorden hér må være " ret, men ikke pligt"
• forslag 8: at jobcentrene skal administrere uddeling af psykologhjælp til førtidspensionister virker ikke indlysende fornuftigt, det må da være psykiatriens opgave, i samråd med kontaktpersonen fra forslag 6. Det andet er da lidt dobbeltkonfekt, hvis ellers jeg har forstået det rigtigt.
• forslag 9: at evaluere førtidspension hvert 5. år lyder som en rigtig god idé, men som andre også har været inde på må hensynet til ikke at stresse folk unødigt veje tungt, når først de på et tidspunkt har været "egnede" til førtidspension - det er lige før jeg vil påstå, de skal have mulighed for at " falde tilbage på" deres pension, selv om de i et stykke tid igen har været ude på arbejdsmarkedet.
• forslag 12: ordet "mangfoldighedsledelse" er jeg ikke stødt på før, men der må klart være tale om en sproglig forbrydelse af en slags .... ;-)  Forslaget som sådan kan jeg ikke være uenig i
• forslag 15: Det virker på mig vildt optimistisk og næsten lidt virkelighedsfjernt at lægge op til at løse vores ghettoproblemer på 8 år, jeg tror ikke dén udmelding vil gøre noget godt for partiets troværdighed, hverken ude i befolkningen eller ind epå de bonede gulve. Så hellere en tidfrist med delmål, det virker mere sobert og ikke så kampagne-agtigt.
• forslag 16: intentionerne er gode, men jeg har svært ved at forestille mig Ibrahim/ Brian på 19 år trisse ind på Jobcentret mens vennerne står og kigger på henne fra pizzeriaet. Ligeledes har jeg svært ved forestille mig Birthe på 53, socialrådgiver iført læsebriller og storskjorte, hænge ud med knejterne på gadehjørnet med en stak jobannoncer i hånden. Vil oprettelsen af lokalfilialer iøvrigt ikke også bare blive et ekstra lag onkostninger/kompleksitet i Jobcentrenes organisation ?
• forslag 18 & 19 vil jeg til gengæld gerne fremhæve som rigtigt gode & praksisorienterede

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 25-04-2008 07:47:59

@Steffen

Meget enig - specielt i kommentar til forslag 9.

Vedr. forslag 7, så er situationen, hvis jeg ellers har forstået det korrekt, at selvforsørgene i dag, hverken har ret eller pligt til tilbud fra jobcentrene! Virkelig meget besynderligt, da selvforsørgene jo kan have lige så meget behov for at besøge et jobcenter, hvis de gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Derfor er den særdeles vigtig.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 25-04-2008 10:01:54

Enhver arbejdsgiver har prøvet, at ansætte en person der viser sig som en fantastisk dygtig medarbejder, der går så en til  2 - 4 uger så begynder personen at blive ustabil osv.  det ender med en fyring, som ærgrer arbejdsgiveren, da det var en dygtig medarbejder.

Altså sociale problemer, stoffer druk, der er symptomer på manglende tilpasnings evne, eller en flugt fra virkligheden. De mennesker kunne hjælpes ved at give dem ansvar (Tillid) over tid vil de vokse med opgaven.

Ang. pension når man en gang er tilkendt pension, så er det for livet!  Den kan stilles i bero, men aldrig fratages en person.

Ikke for at give nogen skylden, men havde samfundet grebet ind i tide, og ikke kikket så meget på økonomien, lavet så mange fejlanbringelser. Mange anbragte børn får den fornemmelse, at det er dem der er noget galt med.

Jeg selv blev andbragt 1 - 2 år så kom jeg hjem, (da det gik fint jeg trives), hjemmet havde ikke forandret sig, så problemerne startede forfra igen, ny anbringelse, jeg skulle lære at opføre mig ordentligt. Alle disse fejlanbringelser, under forkerte forudsætninger gjorde, at jeg

1 Først skulle til at lære at begå mig som 18 årige,

Det tog så 15 år, det tager lang tid at blive voksen, når man har en dårlig barndom.

Alt tillid til kommunen andre voksne,( lige børn leger bedst). var totalt undermineret, ingen tillid, sådan skabes et social tilfælde. Spørg dem der sidder på bænkene og narkomanerne. Der er naturligvis varianter over det tema, - men  det er sådan.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 29-04-2008 11:22:04

Ville bare lige dele dette projekt med jer - det lyder til spændende  og som taget ud fra denne debat (om koordinerende sagsbehandler):

http://www.servicestyrelsen.dk/wm141219,146049

Anne Marie Geisler Andersen , Folketingskandidat og næstformand i social- og sundhedsudvalget , 02-05-2008 16:31:24

@ Steffen - du skriver:

forslag 8: at jobcentrene skal administrere uddeling af psykologhjælp til førtidspensionister virker ikke indlysende fornuftigt, det må da være psykiatriens opgave, i samråd med kontaktpersonen fra forslag 6. Det andet er da lidt dobbeltkonfekt, hvis ellers jeg har forstået det rigtigt.

Jeg tror næppe, det er jobcentrene, der skal tildele psykologhjælpen; der står, at man som førtidspensionist skal have tilbud fra jobcentret samt tilbud om psykologhjælp mm.

Mht. forslag 9; skrev jeg tidligere følgende:

Hvis man valgte at gøre ordningen frivillig, kunne man så forestille sig at indføre en form for prøveperiode? Med det mener jeg, at hvis det inden for en given periode (eksempelvis et halvt år) viser sig, at man alligevel ikke kan holde til at arbejde, så risikerer man ikke at miste sin førtidspension.
-> Jeg er altså enig med dig på dette punkt.

@ Flemming – du skriver:

Ang. Pension når man en gang er tilkendt pension, så er det for livet! Den kan stilles i bero, men aldrig fratages en person.

Er pensionen, som du beskriver den, ikke et udtryk for, at samfundet har givet op over for vedkommende?; at der ikke er en tro på, at man kan komme ovenpå eller måske blive helt rask igen? Jeg har været på besøg på et bosted for sindslidende, hvor man mente, at netop holdningen til de syge har utrolig stor betydning for deres mulighed for at komme sig. Selvfølgelig skal man ikke tage pensionen fra et menneske, som ikke kan klare sig uden, men en revurdering er bestemt heller ikke det samme som at tage pensionen fra folk; til gengæld kan det måske være med til at få flere i beskæftigelse igen – om det så er på det ’almindelige’ arbejdsmarked eller i en socioøkonomisk virksomhed.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 02-05-2008 16:56:44

Anne Marie Geisler Andersen

Når jeg taler om at pensionen skal stilles i bero, hindre det jo ikke andre tiltag arbejde osv.

Jeg taler udelukkende om socialbetinget pensioner. Her taler vi om mennesker der med den rette arbejdsgiver, eller selvstændig arbejdsområde kan fungere, da mennesker der er hårdt ramt af svigt i opvæksten, aldrig kommer helt oven på, sådan at forstå at der skal meget "lidt"  til skilsmisse dødsfald hos de nærmeste, ballade i hjemmet eller et udslag af mindreværdsfølelse, kan få en sådan person på druk, i stof misbrug, eller på landevejen, det at gå fra det hele, der skal pensionen være der, ikke en start forfra igen.

med sagsbehandler pres og så videre.

Det vil aldrig bringe noget andet, end den vrede unge mand op i en sådan person, uanset alder og køn. Det kan i sidste ende sende M/K helt der ud hvor alt er ligegyldig.

Heidi Cruse , Cand.mag , 02-05-2008 21:24:33

Jeg har læst jeres forslag og kan kun medgive at der mangler viden og aktørerme er meget tvivlsomme.

Personlig deltager jeg for tiden i et kursus for arbejdsløse akademikere, som er udliciteret til anden aktør, et privat firma.

Mit indtryk er at jobkonsulenten ikke er udddannet til at varetage den opgave.

Det første jeg fik at vide var, at det hedder ikke arbejdsløs.

Det andet var at jeg blev sendt til samtale på et Turistkontor i Aalborg, jeg kunne ikke få nogle oplysninger vedr. jobbet. Jeg tog til samtalen, og spurgte om de havde en jobbeskrivelse, det havde de ikke. Løntilskudsjobbet jeg skulle have varetaget, gik ud på at stå i en skranke og informere turister. Da jeg gjorde jobkonsulenten opmærksom på, at netop denne erfaring ikke vil bringe mig videre i min karriere, fik jeg at vide at jeg ikke tager ansvar for mit liv. Jeg har erfaring fra turistbranchen, de skulle bare have noget billig arbejdskraft. Iøvrigt var stillingen heller ikke opslået. Herefter blev en medkursist henvist til at tage til samtale Turiskontoret, hun fik heller ikke nogen jobbeskrivelse, spurgte on hun måtte kontake mig for at få nogle informationer, men konsulenten sagde klart NEJ. Min medkursist er gymnasielærer og takkede ja til jobbet, da hun om tre måneder går på efterløn.

Min sidste oplevelse var, at en medkursist blev spurgt om han helst vil arbejde i "team" eller alene, hvortil han svarede alene. Hvortil jobkonsulenten svarede: " Det signal du sender til mig er, du kan ikke samarbjede, du er ikke interesseret i dine kollegaer". I en hel time måtte denne ingeniør forsvare sig: " Jeg går efter bolden og ikke personen". Det var ikke godt nok. Konklusionen var, at sådan som han er, er ikke godt nok.  Som de fleste nok kan se, er dette en sort hvid tankegang der ingen steder hører hjemme. Jeg undrer mig meget over, hvordan det kan lade sig gøre, at jobkonsulenter der baserer deres opfattelse af andre mennesker på fordomme, deterministiske antagelser og en paternalistisk attitude overhovedet kan være ansat til at vejlede arbejdsløse. Jeg undrer mig over som borger i dette land, at skulle finde mig i så respektløs og nedværdigende behandling.  

Men jeg kan have mine tvivl om kvaliteten i beskæftigelses indsatsen kan løftes markant under nuværende vilkår, gennem et beskæftigelsesråd. Da det på papiret ser fornemt ud, der står i jobplanen om ovennævnte kursus: "ny vinkel til ansøgning, cv'er og jobmuligheder". Det vil aldrig komme rådet for øre at kursusholderne er grænseoverskridende og respektløse.

Jeg forstår slet ikke hvordan en offentlig virksomhed/ Jobcentret kan godkende en sådan virksomhed.

Hvis det her er noget, der kan gøres noget ved, er der mange arbejdeløse/ deltidsansatte, der vil være meget glade!

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 03-05-2008 10:00:43

@ Heidi

Historier fra virkeligheden har en utrolig effekt til at sætte fokus på de relle problemer.

At jobcenteret overlader jobformidlingen/"hjælpen til at komme i arbejde" til anden aktører , som ikke har forudsætninger til at vejlede arbejdssøgende, vidner om jobcentre i frustation og som magteløse i de evige krav om kontrol og statistik-måltal, som jobcentrene, bureukratisk er sat til at forfølge, fra beskæftigelsesministeret.

Det medfører godt nok at en statistik for ledige viser et fald, men mennesker i ligegyldige aktivering stiger.

Det var bedre at man tog udgangspunkt i det enkelte menneskes uddannelsesmæssige baggrund, beskæftigelssesmålet samt virksomhedernes store mangel på menneskelig arbejdskraft.

Når der er så stor efterspørgsel efter arbejdskraft, som DA og DI skriger højt om, så må det være en smal sag for jobcentrene at finde virksomheder , der vil tilbyde ordinære stillinger med en indbygget prøvetid for begge partnere.

Det ville være bedre end bruge en masse offentlige midler til private aktører, som kun har fokus på at tjene penge på mennesker , der er bragt i en økonomisk og social situation, som ledighed medfører. 

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 06-05-2008 07:46:26

Vedr. unge under 30 på førtidspension:

http://politiken.dk/indland/article504279.ece

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 01-07-2008 15:09:09

Regeringen taler nu om at pensionerne skal tages op til fornyet overvejelse efter 4 til 5 år. 

Begrundelsen skulle være, at der er for mange unge der får pension.

Det kan regeringen kun takke sig selv for, da de med deres besparelser over for kommunerne og kontroltid spilden, har overbebyrdet socialrådgiverne og sagsbehandlerne i kommunerne.

De helt unge ja op til 30 - 35 år burde slet ikke kunne få socialtbetinget pension. Hos den aldersgruppe er det socialrådgivernes arbejde at få dem ledt på rette vej, det kræver tid som medarbejderne ikke har, det frister til at springe over hvor gærdet er lavest.

Skal en sådan ordning etableres bør der være et alderskriterier på eks. 40 år, hvorefter at usikkerheden med genoptagelses af arbejdsprøvning ikke kan ske.