Fredag ved middagstid landede jeg i Serbiens hovedstad Beograd for at observere deres parlamentsvalg søndag.
Rent valgteknisk bliver valget formentlig acceptabelt. Det var det sidste gang for et år siden – og selvom der er forskellige problemer blandt andet med valglisten, som indeholder op imod en 1 mio. vælgere, som ikke kan stemme fordi de er døde eller permanent udrejst, så sikrer afstemningsreglerne, hvor alle vælgere markeres med blæk når de har stemt, at ingen stemmer flere gange, og derfor betyder listens fejl mindre.
Det er det politiske spil, der for alvor er spændende. De har haft en meget ophedet valgkamp, hvor beskyldninger og besværgelser er fløjet gennem luften, og skabt et meget anstrengt politisk klima. Og da vælgerne ifølge målinger spreder sig bredt mellem partierne er eksperter og politiske ledere er enig om, at det er et helt åbent valg.
Valget blev udløst fordi den regerende pro-EU koalition blev sprængt. Det skete efter Kosovos uafhængighed, som næsten alle partier er fundamentalt imod. Det er nærmest politisk selvmord at være andet. Det der sprængte koalitionen var altså ikke uenighed om Kosovo, men derimod om hvad der i kølvandet på uafhængighedserklæringen er Serbiens interesse.
Den i februar genvalgte Præsident Tadic Demokratiske Parti ønsker at fortsætte tilnærmelserne til EU og støttes af nogle mindre partier.
Premierminister Kostunicas parti, som indtil valget var i Regering med præsidentens parti, ønsker at trodse vesten pga. deres imødekommenhed overfor Kosovos uafhængighed. De argumenterer med, at hvis ikke der vises hård modstand, så vil det give de serbiske nationalister alt for stort spillerum. Derfor har de lagt en linje med meget stærke nationalistiske undertoner og overtoner – og i dag er præsident og premierminister slet ikke på talefod.
De serbiske nationalister i Serbiens Radikale Parti (SRS) ledes fra en celle i Haag, hvor formand Seselj sidder tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Hans næstformand kører kampagnen i Serbien og er enormt populær. Han har lovet at stoppe samarbejdet med Krigsforbrydertribunalet i Haag.
Meningsmålinger har Serbiens Radikale Parti som det største, men præsidentens demokratiske parti haler ind. Ikke mindst fordi en samarbejdsaftale med EU førte til en konkret kontrakt med FIAT om en fabrik i Serbien med 10.000 arbejdspladser til følge. Serberne er glade for EU, og mindst 6 ud af 10 støtter øget integration. De er bare meget stålsatte på deres tilhørsforhold til Kosovo, og vil ikke acceptere at miste den del af deres land. Heller ikke for at tækkes EU. Det er sagen alt for følelsesladet til.
Ifølge meningsmålinger vil ingen kombinationer af 2 partier give flertal i det 250 mandater store parlament.
Der er derfor tre principielle muligheder for valgresultatet.
1. Det Demokratiske parti skaber en koalition bag sig med en række mindre partier og minoritetspartier som støtte
2. Det Serbiske Radikale Parti og Premierminister Kostunicas parti får skabt en koalition, som når over den magiske grænse på 125 mandater
3. Deadlock. Ingen kan skabe flertalskoalition og der må efter nogle måneder udskrives ny valg. Formentlig i september
Det transformerede kommunistparti, som er kommet langt siden Milosovics æra, er derfor blevet meget interessant. De kan måske levere de afgørende stemmer for enten Præsidenten er Premierministerens drømme om at fortsætte i Regering.
Fredag eftermiddagen gik med møder med de politiske partier. Og man må sige at situationen var meget anspændt og ingen turde gætte på resultatet.
Set fra EU er det klart, at Regeringerne i Vesteuropa håber på at Det Demokratiske Parti holder fast i magten med det yderste af neglene, som det skete ved Præsidentvalget i februar. Uanset om Premierminister Kostunica kan delvis tæmme nationalisterne, vil en sådan Regering vende sig mod Rusland i stedet og formentlig optrappe retorik i forhold til Kosovo og Tribunalet i Haag.
Serbiens valg er altså på mange måder helt afgørende, men risikoen er, at når støvet lægger sig på mandag, så vil landet stå i en politisk mudderpøl, der stiller flere spørgsmål end det giver svar – og en retorisk beskidt valgkamp vil fortsætte indtil et ny valg kan afvikles om 3-5 måneder.