Så har man prøvet det. Integrationsministeren synes at oppositionen er "klam", fordi vi havde kaldt hende i samråd om hjemsendelsesaftalen, der for nylig blev indgået med Irak.
Af aftalens formålsparagraf fremgår, at hjemsendelse primært skal være frivillig og skal ske sikkert, værdigt og bæredygtigt. Det jeg havde bedt ministeren om at svare på var, hvordan hun ville sikre at hjemsendelse var sikker og bæredygtig, når nu halvdelen af irakerne kommer fra områder som FN betragter som farlige. Og når nu så mange afviste asylansøgere er blevet psykisk syge af deres lejrophold i Danmark.
Svaret fik vi ikke. Ministeren havde for travlt med at afvise det forslag ingen havde stillet om en særlov.
Ministeren ville heller ikke svare på, hvordan man vil leve op til aftalen med irakerne om, at sikre at hjemsendelse bliver frivillig og kun som sidste udvej med tvang. Danmark har som eneste land i norden ikke et tilbud om økonomisk støtte til irakere, der vil vende frivilligt hjem. Svaret kan man lede efter i vejviseren.
Endelig skulle Birthe Rønn også svare på om der er lagt økonomisk pres på Irak, for at få aftalen. Det svarede hun skriftligt inden mødet, at det var der. Men på mødet afviste hun det nærmest igen. Men tilbage står - sort på hvidt - at regeringen havde forklaret irakerne, at en udvidelse af genopbygningsstøtten til Irak på 100 mio. kr. måtte ses i sammenhæng med ønkset om en hjemsendelsesaftale. Usmageligt.
Den radikale linje er klar: regeringen har lavet en udemærket aftale med Irak, men den betyder på ingen måde at 282 irakere nu kan tvangshjemsendes. Det billede er simpelthen forkert. Det er ikke sikkert, værdigt og bæredygtigt for psykisk syge og børnefamilier at vende hjem til Irak endnu. Det siger også FN, der er tilstede. Sagen er bestemt ikke slut endnu, og jeg tror når det første spin har lagt sig, vil man se, at aftalen slet ikke lever op til de forventninger regeringen har skabt til den - heldigvis!