Danmark har brug for en ny udlændingepolitik.
Fordi vi ikke kan tiltrække nok dygtige udenlandske talenter til danske virksomheder. Fordi vi i stedet for at behandle asylansøgere værdigt, bidrager til den internationale asyldumpning, hvor man konkurrerer om at få det dårligste ry, så flygtningene vælger et andet land.
Fordi danskere i stort tal tvinges i kærligheds-eksil i udlandet, da de ikke må bo i Danmark med deres udenlandske ægtefæller.
Fordi regeringens fattigdomsstrategi med starthjælp, 450-timers regel osv. har skabt en ny underklasse i Danmark.
Fordi den danske turistbranche hvert år mister hundreder af millioner kroner som følge af en dansk visumpolitik, der har som udgangspunkt, at den voksende middelklasse i Kina, Indien og Rusland aldrig vil forlade Danmark igen, hvis de først har set Den Lille Havfrue på en regnvåd sommerdag i København. Der er så mange grunde til at kæmpe for en ny udlændingepolitik.
For væksten, for værdigheden, for retfærdigheden. Så det har vi tænkt os at blive ved med.
Og heldigvis er vi jo enige om mange ting i oppositionen. Nemlig en asylpolitik hvor vi ikke efterlader børn og voksne i årevis i asylcentre.
En integrationspolitik uden starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel, som skaber fattigdom frem for integration.
Men også på andre områder har vi fremsat fælles forslag. Vi er enige om en forstærket indsats mod tvangsægteskaber, fordi vi ved, at de ikke bekæmpes ved grænsen gennem udlændingeloven, men gennem målrettet indsats i de miljøer i Danmark, hvor problemerne, trods næsten 10 år med 24-års reglen, stadig består.
Vi har også tidligere været enige om at styrke retssikkerheden på familiesammenføringsområdet ved at lade en uafhængig instans håndtere klagesager, frem for det Integrationsministerium, som jo blev sat i verden med det mål at mindske antallet af familiesammenføringer.
Og så har vi jo også i fællesskab lavet et forslag til nye regler for voldsramte udenlandske kvinder, så de ikke fastholdes i ægteskaber med undertrykkende mænd, fordi alternativet er en enkeltbillet til deres oprindelsesland langt fra deres børn og det liv, de har opbygget i Danmark.
Så selvfølgelig får vi en ny udlændingepolitik.
Derfor forstår vi ikke overfølsomheden over for at være i opposition til regeringens udlændingepolitik. Vi forstår igen og igen, senest (4.8.) i et indlæg fra Ole Sohn her i avisen, at vi faktisk er enige i SF og Radikale Venstre.
Også om det urimelige i 24-års regel og tilknytningskrav, som tilsammen giver Danmark europarekord i dårlig behandling af egne borgere med udenlandske ægtefæller.
Forskellen er bare, at SF har besluttet sig for ikke at kæmpe for alle deres synspunkter på udlændingepolitikken. Ifølge Ole Sohn, fordi der er for mange, der mener noget andet. Og fordi oppositionspartierne ikke skal hævde synspunkter, der ikke på forhånd er enighed om. Sådan er vi ikke i Radikale Venstre. Vi siger, hvad vi mener, og kæmper videre. Meter for meter. Men i det mindste er vi da tilsyneladende enige med SF om substansen.
Derfor var vi også ved at få morgen-latten galt i halsen, da Villy Søvndal i Politiken (10.8.) mener, at det er Radikale Venstre, der har indført den nedsatte starthjælp til udlændinge, og at SF nu føler sig nødsaget til at rydde op efter os på udlændingeområdet ved at afskaffe den og kontanthjælpsloftet.
Villy Søvndal taler direkte mod bedre vidende, for vi stemte imod starthjælpen, da den blev indført i 2002, og har siden da benyttet enhver lejlighed til at foreslå den afskaffet, i øvrigt sammen med SF.
Kontanthjælpsloftet blev indført i et stort, bredt arbejdsmarkedsforlig, som S og R indgik med regeringen. Det er senere opsagt, for så vidt angår kontanthjælpsloftet, og også det har oppositionen samlet foreslået afskaffet ved flere lejligheder.
Så bedømt ud fra Sohn og Søvndals seneste meldinger vil de rydde op efter en radikal udlændingepolitik, som de øvrigt er enige i. De synes ikke, oppositionen skal fokusere på uenighed på udlændingeområdet, men vælger i stedet at opfinde en uenighed, som ikke er der. Alt sammen fordi det angiveligt gavner målet om at få en ny regering.
I Radikale Venstre siger vi bare, hvad vi mener. Også fordi det er nemmere at huske.
Vi stiller ikke ultimative krav, men kæmper for alle vores synspunkter. Selv om vi ikke får gennemført alle vores krav til ændringer af udlændingepolitikken i en ny S-ledet regering, skal vælgerne vide, hvilken retning Radikale Venstre vil trække en ny regering i, også på udlændingepolitikken.
Indlægget er skrevet sammen med Margrethe Vestager og bragt i Politiken den 18. august 2010.