Regulering af finanssektoren.
Stik imod den gængse opfattelse, er der sket en ganske markant regulering af den finansielle sektor siden finansmarkederne frøs til i 2008.
Der er indført mange regler, siden finanskrisen begyndte i 2008. Også flere end de fleste umiddelbart tror. For at anskueliggøre den virkelighed bankerne arbejder i til daglig, er herunder en liste over de regler, der allerede er indført, ligesom der er en liste over regler på vej.
Gennemført dansk regulering siden 2008
> Nye principper for måling, klassifikation og værdiansættelse af bankernes aktiver (IAS 39).
> Tilsynsdiamanten – indførelse af en række pejlemærker for forretningsførelsen i en bank.
> Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov.
> Gennemførelse og indberetning af obligatoriske likviditetsstresstest.
> Udvalgte danske banker skal deltage i de fælles europæiske
stresstest.
> Vejledning om søjle II-processen. Medførte en de facto stramning af de stresstest, som bankerne skal kunne klare.
> Bankerne skal offentliggøre påbud, påtaler og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder på hvilke, aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles.
> Adgang for Finanstilsynet til at afsætte direktører og bestyrelsesmedlemmer.
> Skærpelse af kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed.
> Nye regler om ledelse og styring af banker med skærpede krav til bestyrelsens forretningsorden og arbejdsopgaver samt skærpede krav til styringen/driften af instituttet.
> Begrænsninger for variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder.
> Adgang for Finanstilsynet til at gribe ind i driften af en bank og påbyde konkrete foranstaltninger, hvis der er betydelig risiko for, at banken fx ikke længere kan opfylde kapitalkravet.
> Automatisk ophævelse af stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andelskasser, hvis garantkapitalen eller andelskapitalen udgør en vis større procentdel af egenkapitalen.
> Forbud mod at pengeinstitutter yder lånefinansiering, når de sælger egne aktier eller garantbeviser, også selv om tilbuddet om lån ikke kommer fra pengeinstituttet selv.
> Finanstilsynet kan påbyde en bank at iværksætte en uvildig undersøgelse af forhold i banken, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden.
> Skærpede regler om outsourcing, således at Finanstilsynet bedre kan føre tilsyn med bankers outsourcing aktiviteter.
> Bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital (nye krav til egentlig kernekapital og hybrid kernekapital – gennemfører CEBS-standarder).
> Bekendtgørelsen om store engagementer (blandt andet nye regler for forbundne engagementer og indirekte engagementer i kollektive investeringsordninger – gennemfører CRD II og
CEBS-standard).
> Indberetning af kreditbonitet på engagementer (regnskabsbekendgørelsen og vejledning til regnskabsindberetning – kreditregistret).
> Skærpede krav til interne modeller på markedsrisikoområdet (kapitaldækningsbekendtgørelsen – gennemfører CRD II og CRD III).
> Skærpede krav til investorers ‘due diligence’ ved investering i securitiseringer samt skærpede krav til udbydere af securitiseringer (kapitaldækningsbekendtgørelsen – gennemfører CRD II).
> Særlige kapitalkrav til gensecuritiseringer (kapitaldækningsbekendtgørelsen
– gennemfører CRD III).
> Certificering af investeringsrådgivere (certificering og kompetencekrav til investeringsrådgivere).
> Indførelse af et 100.000 kroners loft for fradrag for indbetalinger på ratepensionsordninger mv. I forbindelse med forslag til Finanslov 2012 er loftet foreslået reduceret til
55.000 kr.
> Øget lønsumsafgift fra 9,13 pct. til 10,5 pct.
> Fremrykning af lønsumsafgiftsstigningen med to år – ikrafttræden 1.1.2011 i stedet for 1.1.2013.
> Udligningsskat på store pensionsudbetalinger.
> Lov om investeringsforeninger (styrket risikostyring, introduktion af compliancefunktion mv.).
> Etablering af revisionsudvalg.
Tiltag i forbindelse med afvikling af banker
> Bankpakke III: Formålet med Bankpakke III er at fungere som
en form for exit-ordning for de pengeinstitutter, der måtte
blive nødlidende, og som skal afvikles via Finansiel Stabilitet A/S.
> Medgiftsordningen: Ordningen gør det muligt, at Indskydergarantifonden,
som er betalt af bankerne, får mulighed for at
tilføre midler og stille garantier i forbindelse med, at en nødlidende banks aktiviteter overdrages til et andet pengeinstitut.
> Bankpakke IV/Konsolideringspakken: En udvidet medgiftsordning, hvor det gøres mere attraktivt for sunde banker at overtage nødlidende banker. Bankernes betaling til Indskydergarantifonden skal fremover baseres på en forsikringslignende finansiering med årlige præmier. Et udvalg skal finde frem til et antal systemisk vigtige finansielle institutter. (Alene den udvidede medgiftsordning er trådt i kraft).
Kommende dansk regulering
> Risikomærkning af lån (Trafiklys: Røde, gule og grønne lån).
> Finanstilsynets kreditregister: Registrets formål er at give tidligere advarselstegn om svagheder hos kunder med betydelige låneengagementer i flere forskellige pengeinstitutter. (Registret er endnu ikke sat i kraft, men ventes gennemført pr. 1. 1. 2012).
> Kommende regler om systemisk vigtige, finansielle institutioner.
EU-regulering
> Indførelse af kapitalbuffere ud over 8 pct.-solvenskravet og det eventuelt supplerende søjle II-solvenskrav.
> Skærpede krav til finansielle virksomheders kapitalgrundlag med større vægt på egenkapitalen.
> Væsentligt skærpede krav til kvaliteten af kapitalelementerne, der kan indgå i basiskapitalen samt større krav til den relative kvantitative størrelse af den egentlige kernekapital.
> Store ændringer i nedskrivningsmodellen for bankers udlån.
> Nye regler for netting af aktiver og passiver.
> Nye regler for behandling af finansielle passiver.
> Fuld harmonisering af soliditetsreguleringen i EU (single rule book).
> Indberetninger af ‘gearingsmål’ med henblik på et eventuelt fremtidigt krav om maksimal gearing af kreditinstitutters egenkapital.
> Nyt kapitalkrav til OTC-derivatforretninger.
> Likviditetsindberetninger med henblik på fremtidige kvantitative likviditetskrav som det kortsigtede likviditetskrav (LCR)og kravet om stabil funding (NSFR).
> SIFI-regulering – øgede krav til store systemiske institutter,
herunder øgede krav til kapital, tilsyn mv. (forventes fremsat i 2012).
> Crisis Management – øgede krav til tilsyn, early intervention samt krisehåndtering af banker (forventes fremsat i 2012).
> Ny tilsynsstruktur i EU-regler for øget samarbejde og regeludstedelse i EU (gennemført pr. 1. 1. 2011).
> Skærpede krav til ledelsen i finansielle virksomheder (som er en del af det fremsatte forslag til ændring af CRD IV).
> Indskydergaranti – ændringer af indskydergarantireguleringen vedrørende dækning, øget finansiering mv. (forhandles pt.).
> Investorgaranti – ændringer af investorgarantien vedrørende dækning, dækningsområde, øget finansiering mv. (forhandles pt.).
> Størrelsen af administrative bøder, der kan pålægges institutterne og enkeltpersoner, er betragteligt større end traditionelt dansk bødeniveau.
> ‘Whistleblower’-ordning. Indeholdt i Europa-Kommissionens forslag til direktiv om kreditinstitutvirksomhed (CRD IV).
> Selvregulering på EU-plan: Gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forhold til betalingskonti.
> Boligkreditdirektivet (‘responsible lending’): Regulerer lån med pant i fast ejendom.
> Kommende omfattende udvidede krav til den eksterne revision.
> Europa-Kommissionens grønbog om revisionsforhold.
> Nye leasingregler.
> Konvergens mellem IFRS-reglerne og de amerikanske regnskabsregler (FASB).
> Revision af konglomerat-direktivet.
> Nye krav til rapportering af regnskabs- og solvensoplysninger, herunder nyt format.
> Der afventes udspil fra Europa-Kommissionen vedrørende revision af MiFID-direktivet.
> Der afventes den endelige regulering af short-selling (Europa-Kommissionen offentliggjorde et udkast i september 2010).
> Der afventes endelig regulering af OTC-derivater samt CCP’ere (Europa-Kommissionen offentliggjorde et udspil i september 2010).
> Ændringer i mulighederne for regnskabsmæssig behandling af risikoafdækning (Hedge Accounting).