Nicolaj Holm

Nicolaj Holm

medlem af Hovedbestyrelsen / Folketingskandidat

Antal relationer 58
Anbefalet af 1
Medlem

Mediernes dagsorden…

10-10-2007 15:52:19

(uddrag fra Radikale Venstre i Region Nordjyllands medlemsblad)


Ras’ kortspil og Daniels finurlige historier er med til at gøre at togturen fra Nyborg og hjem - hvad enten endestationen er Hobro, Aalborg eller Frederikshavn – altid er en udsøgt fornøjelse.
Udover kortspil og politiske diskussioner fordrives tiden på den lange køretur fra det østfynske til det nordjyske også med den obligatoriske avislæsning – og endnu i år synes mediernes beskrivelse af det radikale landsmøde at være en anden end det landsmøde, som jeg netop havde deltaget i…
Vi holder alle af – ja, nærmest elsker – de sjove og finurlige debatoplæg og resolutionsforslag, der altid finder vej til vores landsmøde. Det er dem der skaber smilerynker og godt humør hos de mange radikale medlemmer.
Omvendt holder vi ikke altid af, at det også ofte overvejende er disse sjove og finurlige debatoplæg og resolutionsforslag, der fanger mediernes interesse – og dermed præger avisernes overskrifter. Det er ønskværdigt, at substantielle og seriøse politiske overvejelser fx omkring sundhedsvæsenet, uddannelsespolitik eller miljøpolitik får stor mediemæssige opmærksomhed efter et landsmøde, men dette synes ikke altid at være tilfældet. Den humoristiske og/eller lidt provokerende præsentation af et givent emne synes ofte at være en forudsætning for at fange mediernes interesse.
Under den obligatoriske avislæsning – i toget – hvor jeg igen i år fornemmede uoverensstemmelsen mellem mediernes fokus og min oplevelse af landsmødets virkelige fokus, fik jeg følelsen af, at medierne er min modstander/modspiller. En modspiller, som havde taget bolden ud af vores hænder, og sendt den videre i en anden retning end den oprindelige retning, som var skabt på landsmødet. Jeg følte således ikke, at mediernes fremstilling af radikal politik afspejlede den virkelige radikale politik. Men måske er det muligt med lidt list at vinde modspilleren over på vores side? Måske kan vi netop udnytte de muligheder, som medierne giver for at kommunikere radikal politik ud til vælgerne? Således bør vi måske til enhver tid nøje overveje om de emner, som vi præsenterer på meget humoristisk og/eller provokerende vis, reelt er de emner, som vi ønsker at medierne på vores vegne skal videregive til hele den danske befolkning….?

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.