Vil vi en anden regering?
03-06-2008 18:38:20
-
8 kommentarer
Vil vi have en anden regering?
Radikale er nødt til at samarbejde tættere med både SF og Socialdemokraterne, hvis det skal lykkes oppositionen at skabe et reelt alternativ til den nuværende regering. Muligheden for en fremtidig regering bestående af de ovennævnte tre partier, skal derfor ikke afvises. Jeg vil gerne her redegøre for, hvorfor jeg mener, at oppositionen bør samarbejde mere indbyrdes.
Analysen er enkel – det er efter to forsøg ikke lykkedes oppositionen at ændre den politiske situation. En primær årsag hertil er, at oppositionen ved ingen af de to seneste valg har formået at skabe et reelt alternativ til den siddende Regering. Både da Radikale blev fordoblet i 2005, og da SF fik en enorm tilgang i 2007, var det på bekostning af den samlede opposition. I 2005 var der tvivl om, hvorvidt Radikale ønskede et samarbejde med VK eller S – og i 2007 afviste Radikale muligheden for et regeringssamarbejde med SF.
En af de største fejl fra Radikal side har været, at vi ikke ville afvise at støtte VK-Regeringen, hvis det kunne ’sætte Dansk Folkeparti udenfor indflydelse’ (og hvis vi fik de 25 mandater, der var nødvendig for denne konstellation!). I øvrigt har både Venstre og Konservative gentagne gange afvist, at de vil støttes af Radikale. Det er altså en ’død sild’.
Nogle vil mene, at målsætningen om at få et regeringsskifte er umulig. Jeg er af en anden overbevisning. Norge var indtil 2004 i en lignende situation (med borgerligt flertal uden en stærk opposition). I 2004 studerede jeg den norske valgkamp på tæt hold – det var en interessant valgkamp, fordi oppositionen stod samlet om ét mål – at få et regeringsskifte. Når det lykkedes den norske socialdemokrat Stoltenberg at blive statsminister ved valget i 2004, var det primært fordi, at oppositionen havde forstået at ’stå sammen’ og dermed skabe et reelt regeringsalternativ.
Konklusionen er enkel og baseret på erfaringer fra såvel de seneste to folketingsvalg i Danmark, som situationen i Norge. Eneste reelle mulighed for at ’få en anden politik’ går gennem et regeringsskifte. Og muligheden for et regeringsskifte opstår kun, hvis Radikale, Socialdemokraterne og SF sammen kan skabe et reelt alternativ til VKO.
Vejen er imidlertid ikke brolagt med rosenblade – der er også torne imellem. Der er tale om tre forskellige partier, som ikke deler anskuelser indenfor bl.a. finanspolitik, men til gengæld er der enighed på flere værdipolitiske felter – og bred enighed indenfor social- og miljøpolitik.
Der skal politisk mod til at sluge de nødvendige kameler (SF må acceptere en bæredygtig finanspolitik, Socialdemokraterne må acceptere en afskaffelse af 24års-reglen og Radikale må acceptere en fredning af boligskatterne!). Til gengæld kan samarbejdet føre til en anden regering – og en mere helhedsorienteret politik, hvilket skal være det endelige mål for Radikale.