04-09-2008 16:00:51 - 14 kommentarer artikle 16, 1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie.(FN´s menneskerettigheder)
artikle 16,
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie.(FN´s menneskerettigheder)
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-09-2008 18:40:25
Det er det man kalder differentieret myndighedsalder VKO har indført af bagdøren.
Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 05-09-2008 09:21:13
Nu er 21-års reglen ret udbredt i EU... hvad med den?
Sebastian Behrle , Ind-og-snart-Ud-igen-vandrer , 10-09-2008 18:35:06
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 10-09-2008 18:59:52
Robin
Banko:-))
Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 10-09-2008 23:27:39
En opmærksom læser spurgte mig om det nu var rigtigt, at 21-års reglen var ret udbredt i EU. Det er faktisk "kun" Holland, Belgien, og Cypern der har den p.t. (og Danmark 24 år), men EU har foreslået den selv, og det var åbenbart det jeg huskede. Min fejl. Alligevel synes EU åbenbart at det er i orden med en 21-års regel:
Family reunification directive
...
(5) Member States should give effect to the provisions of this Directive without discrimination on the basis of sex, race, colour, ethnic or social origin, genetic characteristics, language, religion or beliefs, political or other opinions, membership of a national minority, fortune, birth, disabilities, age or sexual orientation.
Article 4
5. In order to ensure better integration and to prevent forced marriages Member States may require the sponsor and his/her spouse to be of a minimum age, and at maximum 21 years, before the spouse is able to join him/her.
Interessant sammenligning af nederlandsk juridisk fakultet: Comparative study on the implementation of the Family Reunification Directive 2003/86/EC in Member States
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 11-09-2008 00:11:43
Du kan ikke lave differentieret myndighedsalder for hvornår du må gifte dig, det er brud på menneskerettighederne læs Artikel 16 http://menneskeret.dk/Internationalt/FN/FN's+Verdenserkl%c3%a6ring
Myndighedsalderen er i DK 18 år.
Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 11-09-2008 00:24:23
@Flemming, I know, men du skal ikke fortælle det til mig men til EU og VKO.
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 11-09-2008 00:40:09
:-))
De ved det også!
Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 11-09-2008 08:08:59
@Flemming, så må vi sætte myndighedsalderen op til 24 i Danmark.
(Gerne komnineret med en øverste grænse på 72) :)
Anne Martens , Cand.polit , 11-09-2008 10:48:55
Direktiver udstikker minimumsregler på et område. I dette tilfælde siger direktivet, at landene for at undgå tvangsægteskaber, har mulighed for at fastsætte en minimumsalder på 21 år for ægtefællesammenføring. Der er meget få lande der har valgt denne løsning, men det kan ikke afvises, at flere lande følger trop. Jeg er ikke fortaler for en 21-års regel, og jeg mener ikke, at man kan fjerne tvang med tvang. Min påstand er, at denne form for regler rammer skævt, da de familier den egentlig skal ramme, bare vil finde på nye metoder. Ofte ender det i stedet med, at det unge menneske bliver sendt til forældrenes oprindelsesland for at blive gift og bo, til parret er gamle nok til at komme til Danmark. Og denne situation må være den værst tænkelige for den unge, som bliver afskåret fra al mulighed for hjælp. Størstedelen af dem der bliver ramt af reglen, er i stedet dem, som ikke burde blive ramt. Unge mennesker som oprigtigt talt er forelskede eller som af eget valg har besluttet, hvem de vil dele deres liv med. Men i bekæmpelsen af tvangsægteskaber kan jeg alligevel godt finde argumenter for en 21-års regel. For der er også mellemgruppen, som består af unge med forældre, der gerne vil påvirke deres børns valg af ægtefæller lidt for meget, men for hvem det ikke er en mission i sig selv. Ofte hører man de unge udtale, at de har været glade for 24-års reglen og at det har været en lettelse, at de har haft et par ekstra år at tænke sig om i, før de skulle tage kampen op med deres forældre. Samtidig viser flere undersøgelser, at når unge mennesker bliver tvangsgift, er det ofte i en meget ung alder, ofte omkring de 18-20 år. Argumentet for indførelsen af en 21-års regel skulle derfor være, at de der er i overhængende fare for at blive tvangsgift, har en mulighed for at blive lidt mere modne og evt. danne sig et netværk udenfor familien, der kan hjælpe dem. Så jeg mener at denne debat har flere nuancer og at man skal tænke sig godt om, før man beslutter det ene eller det andet. Og så synes jeg helt generelt at det er dødirriterende, at tilknytningskravet ikke har fået større opmærksomhed, da jeg mener, at vi her har den helt store synder.
Mvh Anne
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 11-09-2008 12:38:09
Anne
Bekæmpelse af kriminalitet er en politiopgave, hvorunder tvangs og proforma ægteskaber høre.
Vist myndighedsalderen skal hæves, er det som en general foranstaltning såfrem det skal være lovlig, ikke kun når det gælder ægteskab.
Svindel og bedrageri løses ikke ved at hæve myndighedsalderen.
Niels Andreasen , hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg. , 12-09-2008 08:21:51
det var der rart at der kom lidt mere gang i den, på mit indlæg. jeg takker.
anne jeg bliver nød til at bede dig om at uddybe den helt store synder; tilknytningskravet?
Anne Martens , Cand.polit , 12-09-2008 10:42:37
Det er ikke helt nemt kort at redegøre for tilknytningskravet, da det er ret komplekst og beror på en individuel vurdering. Jeg vil alligevel gøre et forsøg.
Tilknytningskravet stilles til par, hvor borgeren i Danmark ikke har boet lovligt i Danmark i 28 år. Det vil sige, at det som oftest er personer under 28 år, der bliver ramt af reglen, men det kan også være ældre indvandrere, der er kommet til Danmark i løbet af deres liv og endnu ikke har boet her længe nok til at slippe for kravet.
Tilknytningskravet består af en række krav som skal være opfyldt for at man kan få familiesammenføring. Det er både en vurdering af den herboende samt den sammenførtes situation. Der bliver blandt andet lagt vægt på, hvor lang tid begge dele af parret har opholdt sig i Danmark, deres familiemæssige relationer til Danmark, uddannelsesforløb og beskæftigelsessituation, sprogfærdigheder samt tilknytningen til Danmark vs. ansøgers hjemland land.
Herunder vil jeg give nogle eksempler på krav, der især kan være svære at opfylde for indvandrere (og efterkommere) i Danmark.
Samlede tilknytning/ familiære forhold:
Når man vurderer parrets samlede tilknytning til Danmark, vægter hver part i forholdet 50 pct. Så selv om den herboende er pæredansk, kan denne danskhed kun vægte for halvdelen, resten hviler på den sammenførte. Der er altså ikke nok at den herboende del af parret er opvokset og har familie i Danmark. Den sammenførte skal også have tilknytning til Danmark. Omvendt tæller den herboendes tilknytning til den sammenførtes hjemland negativt i regnskabet ligesom langvarige eller hyppige ferieophold i udlandet også tæller negativt.
Hvis en af eller begge den herboendes forældre er kommet hertil fra det samme land som den sammenførte, vil det også tælle negativt ligesom det tæller negativt, hvis den herboende har familie i sammenførtes hjemland.
Danskkundskaber:
Særlig gode danskkundskaber vil som udgangspunkt være positivt for vurderingen. Kan den herboende ikke tale dansk og stammer den herboende fra samme hjemland som sammenførte, vil den samlede tilknytning til hjemlandet som udgangspunkt anses for større end parrets samlede tilknytning til Danmark.
Beskæftigelse:
Det er et krav, at den herboende part skal være i beskæftigelse eller under uddannelse på familiesammenføringstidspunktet. Har den herboende gennem mindst ca. 7-8 år haft et fast arbejde vil det tælle positivt. Men jobbet skal indebærer nævneværdig kontakt til dansktalende personer for at tælle positivt.
Det er klart, at det kan være svært for især indvandrere og efterkommere at opfylde alle kravene, især hvis de finder en kæreste fra forældrenes hjemland. Derfor er mange af dem, der er bosiddende i Sverige og lignende steder, der ikke har kunnet opfylde tilknytningskravet. Men det kan f.eks. også være en dansk 26-årig pige som vælger at tage i Kibbutz og bor et år i Israel, hvor hun forelsker sig i en Israeler, som hun gerne vil have med hjem til Danmark. Her tæller hendes ophold i Israel negativt og deres samlede tilknytning kan derfor ende med at være større dertil end til Danmark, hvorfor de kan afvises.
Niels Andreasen , hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg. , 14-09-2008 17:30:45
jeg har nu opgivet at gifte mig med en, som ikke kommer fra Danmark! hvordan skal man som almen borger kunne gennemskue om man nu er god nok til at gifte sig men den man elsker!?
men tak for uddybningen.