Niels Andreasen

Niels Andreasen

hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg.

Antal relationer 7
Anbefalet af 0
Medlem

National identitet

08-10-2008 22:38:46 - 9 kommentarer

jeg har i min hf klasse fået til opgave, at skrive en øve sso, (større skriftlig opgave) om indien.  en af de spørgsmål jeg skulle besvare lød sådan; forklar dernæst hvad der har været afgørende for udviklingen af en indisk identitet.

 

jeg har ikke svaret helt efter lærens hensigt. jeg tror gerne hun ville have mig ind på noget med, hvad indiens religion/kultur har af betydning for den enkelte inder. men så kunne hun have spurgt om det. jeg er derimod kommet ind på at der ikke findes en indisk identitet, såvel som der ikke findes en dansk identitet.

 

jeg ligger hermed min besvarelse op, så i kan få lov til at kommentere den, så jeg ved hvad jeg har i vente.

 

Den indiske identitet
Det er umuligt at give et bud på, hvad der er afgørende for udvikling af en indisk identitet. Man kan ikke sige, at der er en indisk identitet - ligesom der ikke er en dansk identitet. Hele det nationale identitetsspørgsmål kommer først, idet man opfinder nationalstaterne i 1800-tallet: Før det var der ingen nationalstat og dermed ingen national identitet. Den nationale identitet er meget ung i forhold til historien, men det er stadig misvisende at sige, at man har en national identitet. Identitet er individuel, og man kan i princippet have mere tilfælles med en tysker eller en inder end en fra sit eget land. Det er i virkeligheden en nationalistisk fejlfortolkning, at der er forskel på mennesker, hvis de kommer fra forskellige lande. Samtidig ville det også betyde, at jeg har fælles identitet med folk fra Dansk Folkeparti - det bryder jeg mig ikke om. Hvordan skulle man i øvrigt også kunne have samme identitet med mennesker, man ikke har mødt og dermed ikke har identificeret sig med? Virkeligheden er, at der er forskel på mennesker, ligegyldigt hvor man kommer fra. Selvfølgelig er der ting, som binder os sammen som nation og dermed skaber en fælles identitet såsom fodboldlandsholdet, kongehuset og sproget. Men bare fordi man sidder to forskellige steder i verdenen og ser den samme fodboldkamp og holder med det samme hold, har man ikke den samme identitet. Hvad med dem, der ikke kan lide fodbold, dem der er imod kongehuset eller analfabeterne og de handikappede?
Bliver national identitet så målt i kultur og normer? Problemet er, at ikke alle følger den samme kultur og norm. Hvis identitet blev målt i kultur og normer, ville en muslimsk familie ikke kunne blive integreret i den danske identitet, før end de spiser flæskesteg og fejre jul. Det vil sige, at når man snakker om en national identitet, generaliserer man, og man udelukker store dele af en nations folk. Så er der ikke længere tale om et folks identitet, men kun en særlig udvalgt skares identitet. Det er på den ene side hyklerisk og på den anden side også en farlig måde at dele mennesker op på. Man kan ikke definere udviklingen af et folks identitet uden at definere det enkelte individs identitet og udvikling. Man kan heller ikke definere et folks identitet ud fra de enkelte individer, fordi det enkelte individs identitet er dets egen og ikke en samlet national identitet.

 

 

håber det giver stof til debat eller bare eftertanke.

 


 

Kommentarer
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 08-10-2008 23:07:36

prøv med Ghandi - Den indiske sjæl.

 


Niels Andreasen
Medlem

Niels Andreasen , hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg. , 09-10-2008 00:11:12

nu har jeg lavet opgaven, det var mere indholdet, min argumentation jeg søgte en kommentar på.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 09-10-2008 00:47:29

@ Niels:

Jeg er bange for, at din lærer vil mene, at du har misforstået opgaven. Hvis meningen er, at man skal finde faktorer, der har haft betydning for den indiske identitet, så eksisterer den altså, identiteten.

 

Så må du først gøre op med dig selv, hvad der kunne tænkes på med "identitet". Hvad med at lave en liste over, hvad vi europæere forbinder med "nationen Indien" og prøve at sætte os i en inders sted og bryde det europæiske billede op i mange dele?

 

Min egen oversigt ville begynde med oldtidens Indien, der var mange selvstændige fyrstedømmer. Så kom englænderne og samlede området som "Juvelen i den Britiske Krone", altså koloniserede området. Efter kolonitidens ophør skulle dette rodsammen af tidligere fyrstedømmer, holdt sammen af britisk bureaukrati, pludselig udvikle et fælles grundlag efter Ghandis inspiration. Der dannedes en demokratisk valgt regering med et flerpartisystem, men landet forblev en del af det britiske forbund af tidligere koloniområder. Selvstændiggørelsen gik ikke lige godt på alle områder, for muslimerne kunne heller ikke dengang forliges med hinduerne, og så udskiltes Pakistan. Siden har der være noget, der ligner "langsom krig" mellem Indien og Pakistan. Endelig kan vi konstatere, at Indien er det land i verden med nestflest indbyggere (efter Kina), og hvor den sociale ulighed er størst.

 

Hvilke faktorer har vi her?

  1. Selvstændige fyrstedømmer
  2. Engelsk kolonistyre
  3. Ghandi
  4. Selvstændighed, men britisk dronning
  5. Demokratisering
  6. Religiøse og etniske spændinger
  7. Udskillelse af en muslimst stat
  8. Grænsestridigheder
  9. Massive indenrigspolitiske problemer

 

Giver det mening?

HP

 

 


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 09-10-2008 11:03:37

Jeg mener du har fat i den lange ende med din beskrivelse af hvad indite er.

Samtidig har HP også et pointe du burde tage med, da det også er en fælleshistorie, der giver os vores indite selvopfattelse. Så lav et historisk tillæg, hvor du skelner mellem de to inditeter. Især for Indien er der mange forskellige historiske udviklinger i de forskellige delstater.


Niels Andreasen
Medlem

Niels Andreasen , hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg. , 09-10-2008 11:32:35

nu skriver i jo udfra at indien har en identitet, det mener jeg ikke de har, ligesom danskere heller ikke. at identitet ikke kan måles udfra et land, men udfra et individ. desuden har jeg afleveret opgaven den skulle afleveres i dag.

 

en af mine pointer er, hvis man skal føre min argumentation lidt videre, hvordan skal vi kunne intigrere andre ind i et samfund, hvis det er dem umuligt at få samme identitet. er national identitet så kun for nogen? i så fald, falder det jo til jorden, fordi alle ikke kan være med og så er der ikke længere tale om hele folkets identitet, "but only the lucky few." dvs. man kan ikke opgøre et folks identitet uden at fravælge store dele af befolkningen, og så ruller tromlen igen.

 

et andet spørgsmål kune være, hvordan skal vi kunne intigrere os i eu, med de andre lande, hvis vi hele tiden tænker i dem og os? (nu er jeg jo føderalist og går ind for eu´s forenede stater, det skulle måske lige med) samme argumentation kunne man også bruge på vores egen integrations scene, hvor vi i den grad gør op i dem og os.

 

eller er jeg bare en ung idialist, som ikke er blevet mærket af livets hårde realiteter? ;-)

 

Imagine there's no countries
It isn't hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion too
Imagine all the people
Living life in peace

 

You may say that I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope someday you'll join us
And the world will be as one :-)


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 09-10-2008 12:00:03

Niels

Uanset hvor mange koldbøtter du slår, er vi præget af vores fælles historie, på forskellig vis da vi har har forskellige ståsteder i historien, bønder adelen håndværkerlav natmænd osv. at være integreret er ikke det samme som, at have samme historiske baggrund, vi stammer ikke alle fra vikingerne, i øvrig var vikingerne kongens mænd ikke tilfældige røvere, flertallet var også den gang alm. bønder arbejder slaver. Gennem 100 til 150 år bliver næsten alle nye borger præget af den historiske baggrund, så de betragter sig selv som en del af den indentitet.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 09-10-2008 12:17:43

@ Niels:

Vi beder dig ikke om at lave dit papir om. Men vi udfordrer din påstand om, at man ikke kan tale om en national identitet. Det er vitterligt forkert, for det gør man faktisk hver eneste dag fx i Danmark. Det vi så må gøre er at prøve at forstå, hvad man så mener med dette udtryk. Så kan man bagefter påpege, at "national identitet" mere er en følelse hos hver enkelt, end en objektiv størrelse, vi kan trække ned over hovedet på hinanden.


Assia I. H. Zouaoui
Medlem

Assia I. H. Zouaoui , Hovedbestyrelsesmedlem, Formand Horsens Kommuneforening, systemudvikler , 09-10-2008 12:49:59

@Niels

 

Må jeg foreslå en skæven til Grundtvig, som i 1848 kom med "Folkeligheden", som han blandt andet definerede således:

 

"Til et folk de hører, som sig regne selv dertil

Har for sproget øre, har for fædrelandet ild."

 

Det kunne føre til følgende spørgsmål i relation til indere:

- Taler alle med indisk pas det samme sprog?

Det kan besvares enkelt: Nej.

 

 

- Har "inderen" ild for fædrelandet?

Formentlig. Måske. Det afhænger nok af, hvem man spørger, og hvor vedkommende befinder sig i det stadigt fremherskende, men nu officielt forbudte kastesystem, som vel er en pendant til det middelalderlige, feudale Europa. Hvis Indien angribes eller er under trussel, er jeg ikke i tvivl om, at den enkelt vil kæmpe tappert - og jeg gætter på, at man vil se ikke så få kæmpe mest for at forsvare netop den lille plet jord, han selv bebor og knap så meget for staten.

 

Jeg synes, du med Grundtvig i baghovedet har en pointe i forhold til det identitetsbegreb, du definerer. Samtidig finder jeg også HP's overvejelser og Flemmings kommentarer ganske relevante, men det ene udelukker jo heller ikke det andet.

 

Grundtvigs "Folkeligheden" i fuld længde:

http://www.nomos-dk.dk/skraep/grundtvig1848-2.htm

 


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 09-10-2008 14:41:00

@ Assia:

Du har fat i nogle vigtige pointer, og din henvisning til Grundtvig sætter Niels' forbehold i relief. Mit billede af den indiske nation er, at den menige inder først og fremmest føler et fællesskab med (har ild for) sine lige, om det så er slægt, landsby, kaste eller religion. En sammenligning mellem Indien og Danmark, der er et gammel, homogent samfund af meget beskeden størrelse, er derfor næppe relevant.

 

En mere oplagt sammenligning ville være mellem Indien og EU, der begge er relativt unge konglomerater med stor intern variation mht. sprog, traditioner, religion og økonomisk formåen. Det kunne virkelig være interessant at føre den sammenligning videre. Korruptionen har stor betydning for det indiske samfunds funktion, og i EU er det en konstant destabiliseringsfaktor.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Niels har tagget med:

frihed , identitet , nationalisme

Der er ingen personer på denne liste endnu.