Nikolaj Grøn

Nikolaj Grøn

Premierløjtnant

Antal relationer 2
Anbefalet af 0
Interesseret

Afghanistan Exit Strategi? For Forsvaret eller for Det Radikale Venstre?

16-06-2008 01:50:19 - 9 kommentarer

 

Er medierne løbet med dagsorden og har skabt en 2012-debat? Eller ER strategiforslaget en Afghanistan Exit Strategi for det Radikale Venstre?

 

København 15. juni 2008 - Blogindlæg på kommunikationsforum.dk

Jeg er blevet spurgt hvad min personlige holdning er til ideen fra Det Radikale Venstre, fremført blandt andet af Morten Helveg Petersen, om at fastsætte et konkret tidspunkt for hvornår den sidste danske soldat skal have forladt Afghanistan. Årstallet 2012 har været fremført - men om vi taler nytåret 2012 - eller for den sags skylde året efter, er mindre vigtigt... Hvad er min personlige holdning til konceptet med at offentliggøre hvornår Danmark trækker sin militære støtte til den Afghanske regering ud af landet? Og hvad synes jeg om konceptet om en "Exit-strategi" for Afghanistan?

Lad mig straks slå fast at jeg ikke er ekspert på Afghanistan eller militær-strateg, men blot har været udsendt som soldat til landet tilbage i 2006/2007 - mine holdninger er mine personlige, blot hvis der skulle være tvivl om det.
Læs: Kommunikation i Krig

Exit-strategi? Ja tak! Tidspunkt? hmm!
Enhver god soldat har selvfølgelig en "exit-strategi": En plan for hvordan han kommer ud af den taktiske situation som han befinder sig i. Men den gode soldat vil næppe proklamer højlydt, at på fredag klokken fire vil han rejse sig op i sit skyttehul og vende ryggen til modstanderen og marchere ud af stillingen.

Danmark har på opfordring fra FN besluttet at gå ind i Afghanistan for at hjælpe landets demokratisk valgt regering med at skabe varrig sikkerhed, stabilitet og fremgang for civilbefolkningen. Det har størstedelen af folketinget bakket op om. Vores mål har vel aldrig været at hjælpe det Afghanske samfund i en bestemt årrække, for så på et givet tidspunkt at trække os ud når tiden var brugt op? En slags taxameterordning?"

Målet har og er forhåbentligt at forbedre situationen for afghanerne til et rimeligt og værdigt niveau, og det er ikke seriøst at sige at det vil være tilfældet ved midnat nytåret 2012. At fortælle afghanerne at vi godt vil hjælpe dem, men kun fire år endnu, er ikke i overensstemmelse med vores mål om at hjælpe dem til de har fået et bedre liv.

Målet for Danmarks støtte til genopbygningen af det Afghanske samfund må være kvalitativt. At sætte et kvantiativt mål i tid, kroner eller antal dræbte danske soldater, ser jeg som indenrigspolitik, og jeg håber at vores indsats er mere helhjertet end som så.

Det vil svare til at proklamere at Danmark ville trække sin støtte til det afghanske samfund, hvis det samlede antal dræbte danske soldater i Afghanistan nåede på ti mand - det tror jeg ville have en tilsvarende uheldig effekt.

Hvis man sætter en fast tidsgrænse og proklamerer hvornår vi tager hjem vil en klog modstander lurepasse og spare sine kræfter til vi er rejst, og først da kaste sig over det afghanske samfund for alvor.

Handlingsplan frem for Tidsplan!
Det er min personlig holdning som soldat og som borger i Danmark, der er stolt over at vi faktisk ønsker aktivt at støtte det afghanske samfund med andet end ord. Og her kunne mit indlæg nemt være stoppet - for som man spørger får man svar!

2012-debatten: Selv-spin, Re-framing, fodskud, indenrigspolitik - eller intern partipolitik?

For faktisk har det radikale venstre fremlagt et forslag til en konkret handlingsplan, der så vidt jeg kan se, ikke udsiger den nuværende indsats i Afghanistan, men om ikke andet kommer med en række forslag til et andet fokus, i retning af at støtte opbygningen af de Afghanske sikkerhedsstyrker, så de på et eller andet tidspunkt kan stå på egne ben - og måske helt undvære hjælp fra danske soldater? Et eller andet sted mener jeg at tankegangen er sympatisk, og før eller siden vil det vel være en naturlig konsekvens af en succes i den traditionelle kamp mod Taliban, at man også skal støtte afghanerne i at stå på egne ben mht. sikkerheden. Amerikanerne gør det i Afghanistan. Britterne gør det i Afghanistan. Men hvorfor så tale om en fast bagkant på støtten til Afghanistan?

Af en eller anden årsag, er det lykkedes at få drejet fokus væk fra indholdet af den konkrete handlingsplan og over på det faktum at Det Radikal Venstre HAR talt om en strategi i KORTERE TID - konkret i perioden 2008-2012.

Om ideen om en KORT INTENSIVERET indsats i Afghanistan så er et forsøg på at please begge/flere fløje internt i Det Radikale Venstre, eller om det også er et forsøg på at bedrive indenrigspolitik, er ikke til at gennemskue. Det ligner et fodskud når ingen taler om indhold og alle om "Tidsplan". Men faktum er at fokus ER flyttet over på forslagets svageste og mest kritisable punkt, nemlig ideen om at man med et snuptag kan løse Afghanistans problemer og på bare fire år kan trække sig ud med "æren i behold"... og dermed kommer forslaget til at ligne en Exit-strategi for Det Radikale Venstre i forhold til deres hidtidige opbakning til en aktiv støtte til det afghanske samfund.

Som fremført indledningsvist håber jeg at Danmarks (og Det Radikale Venstres) opbakning til stabilisering og genopbygning af Afghanistan stikker dybere end et "kort engagement" frem til 2012.
Og hvis man ikke havde re-framet sit eget forslag, ville debatten måske have drejet sig om selve forslagets indhold og ikke om hvordan udsagnet om en tidsplan frem til 2012 skulle tolkes?

Hvis nogen skulle have glemt indholdet af forslaget, kan man jo læse om det her, og selv tage stilling:
Det Radikale Venstre - Ny Strategi for Afghanistan

Kommentarer
Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 16-06-2008 10:40:25

Hej Nikolaj,

 

Jeg synes ikke du er helt rimelig over for udspillet. Fokus ER jo netop på hvad der skal opnås - og knapt så meget på hvornår vi skal trække os ud. Med et citat fra strategien (se den i PDF):

 

Danmark vil lave genopbygning i Afghanistan i mange, mange år endnu. Men vi vil ikke have danske soldater i Helmand provinsen til evig tid. Spørgsmålet er ikke om de skal hjem, men hvad de skal opnå inden de tager hjem.

 

For nu at bruge et militært mundheld, så er der ingen strategier som overlever første møde med fjenden, og det gør den radikale strategi måske heller ikke. Måske er det slet ikke muligt at nå målene inden 2012. Men af samme grund står der jo også som afslutning i strategien:

 

Der skal løbende være sammenhæng mellem mål og midler i den danske indsats. Derfor skal der årligt evalueres på strategiens konkrete mål. Evalueringen af både den militære og civile indsats skal danne grundlag for en årlig drøftelse i folketinget.

Du har selvfølgelig ret i at pressens - og debattens - fokus i høj grad er kommet til at ligge på årstallet. Det er nok svært at undgå, for det er naturligvis lettere at formidle på tv end resten. Men det er vel ikke rigtigt rimeligt at kalde det en kortsigtet spin-strategi alene af den grund; jeg tror i hvert fald næppe den radikale gruppe kommer til at stemme for et forslag der ikke indeholder andet end et årstal.


Nikolaj Grøn
Int.

Nikolaj Grøn , Premierløjtnant , 16-06-2008 13:21:22

Hej Bo

 

Jeg tror vi er meget enige - fokus må være på de opnåede resultater og de ønskede kvalitative mål.

 

Jeg mener/tror ikke at der er tale om spin fra DRV side, og jeg mener også at der ER substans i strategiforslaget, en substans som jeg også tror tiltaler andre end den forsvarsvenlige fløj i DRV.

 

Det jeg mener er et fodskud/selv-spin eller intern-partipolitik, er at man i sit strategioplæg har undergravet dets substansielle indhold, ved at komme med en udmelding om en KORTSIGTET indsats.

Dermed har man selv skabt en sårbarhed, og desværre opnået, at det strategiens indhold ikke har fået det fokus som jeg personligt synes det er berettiget til.

 

Det er min påstand at den KORTSIGTEDE vinkel på et ellers interessant forslag, primært skal ses i lyset af interne forhold i DRV og indenrigspolitiske hensyn - nærmere end at det er et udtryk for at man faktisk tror på at en AFGØRENDE indsats, kan begrænses til at være KORTSIGTET.

 

Hvorfor har man ikke sagt 2020? Ville det have været useriøst? Urealistisk? Eller bare uspiseligt, internt i DRV?


Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 16-06-2008 14:26:59

Jeg tror at jeg muligvis først nu har forstået hvad du mener med "kortsigtet" - du mener at det er kortsigtet kun at planlægge militær indsats indtil 2012?

 

Der er vi nok uenige om hvorvidt det er kortsigtet eller ej. Jeg mener egentlig at 10 års militær indsats i et land flere tusinde kilometer væk er ganske lang tid. Specielt fordi en indsats i Afghanistan naturligvis tager ressourcer fra andre opgaver vi gerne skulle have bidraget til at løse (herunder ikke mindst Darfur, Congo m.fl. - men bestemt ikke den katastrofale krig i Irak).

 

Det vil dog være kortsigtet hvis vi regner med at være HELT ude af Afghanistan i 2012, men pointen med oplægget er jo netop også at det kun er den strengt militære operation som vi - forhåbentlig! - kan afslutte i 2012. Den civile genopbygning kommer desværre nok til at tage rigtigt mange år endnu, men den skulle gerne fra 2012 kunne gennemføres under beskyttelse af en afghansk statsmagt snarere end i ly af danske og amerikanske jagerfly.


Nikolaj Grøn
Int.

Nikolaj Grøn , Premierløjtnant , 16-06-2008 14:50:01

En militær indsats for at skabe og stabilisere en sikkerhedssituation i det sydlige Afghanistan - med  eller unden dansk indsats - vil skulle fortsætte mange år ud i fremtiden, også når vi får held med at understøtte etableringen af en troværdig og robust afghansk sikkerhedsstyrke.

 

Man kan selvfølgelig beslutte sig for at Danmark ikke skal yde en indsats med militære operationer, men det vil så bare betyde at en dansk indsats af anden karakter vil skulle beskyttes af andre NATO/ISAF soldater - tror jeg - men er det ikke bare en tilbagevenden til fordums DRV partipolitik om et "defensivt forsvar", fra dengang forsvaret ikke måtte have "offensive våben" som kampvogne jf. DRV?

 

Jeg synes som sagt at de grundlæggende elementer i strategien er meget interessante - men forestillingen om at man kan trække sig militært ud efter få år, eller blot overlade den militære del til andre, finder jeg mindre realistisk. Der er lang vej igen, inden den afghanske statsmagt er et troværdigt alternativ til NATO: Det er en vurdering som ikke behøver stå for min sølle regning - det vil de fleste uafhængige analytikere også sige.

 

 

 


Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 16-06-2008 15:16:51

Hej Nikolaj

 

Som jeg ser strategien er pointen, at vi skal definere klare mål for den danske indsats. I stedet for at have som mål "at gøre nytte" / "a opbygge Afghanistan" eller lignende flotte men flyvske mål, bør vi fastsætte helt konkrete og afmålte målsætninger.

 

Således er det strategien, at Danmark skal uddanne to afghanske bataljoner til operativ brug. Det siger strategien bør kunne ske senest i 2012. Når det mål er opfyldt er den danske militære opgave i Afghanistan tilendebragt. Dernæst følger et langsigtet civilt engagement.

 

Pointen er, at det danske forsvars internationale operationer skal baseres på klare mål og løbende fokus på målopfyldelse. Vi hverken kan eller skal være tilstede i alle konflikter, men der hvor vi er, skal vi benhårdt fokusere indsatsen.

 

Et årstal som 2012 er således en bagkant for det mål vi forventer at nå i Afghanistan. Som med alle andre strategier giver en samlet tidsramme et pres for fremdrift og fokus. For mig at se er det dog målet - dvs konkret de 2 bataljoner, der har forrang, ikke årstallet. Når vi ikke målet i 2012, og er der en god forklaring herpå, så er jeg med på at forlænge deadline.


Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 16-06-2008 16:07:36

Enig med Rune i at det primært drejer sig om at skabe et fokus. Ikke mindst fordi Afghanistan desværre ikke er det eneste sted vores væbnede styrker kan gøre nytte.

 

At der skulle være tale om en tilbagevenden til et "defensivt forsvar", kan jeg ikke helt se.  Men jeg ved heller ikke helt hvad det er for en kampvognshistorie du refererer til - er det den relativt nylige diskussion om kampvogne i Afghanistan, eller er der tale om en historie helt tilbage fra Den Kolde Krig, længe før min tid som aktiv radikal? :-)


Nikolaj Grøn
Int.

Nikolaj Grøn , Premierløjtnant , 16-06-2008 17:00:00

Hej Bo og Rune - mit budskab er fortsat at det er en interessant og også relevant strategisk vinkel på Afghanistan-indsatsen. Personligt mener jeg at det er nogle rigtig gode tanker der ligger bag, og som foreslåes. Jeg er i tvivl om en tidshorisont på fire år for den militære indsats er realistisk, men som jeg indledningsvis også skrev, så må fokus være på de mål som vi ønsker at opnå, og ikke på klokkeslet/årstal. Jeg forstår godt at der kan være andre "projekter" som man på sigt ønsker at afse forsvarets resourcer til, og det er jo netop politikernes opgave at prioritere. Som simpel soldat, vil jeg bare ikke være den der lover at fire år kan gøre det militært. Så kan man redefinere opgaven og dermed melde "mission accomplished" og trække sig ud med "god samvittighed" tidligere hvis det er hvad man beslutter politisk.

 

Min anden pointe er fortsat det gode budskab om et ændret/supplerende fokus, går tabt i 2012-udsagnet, netop fordi andre end jeg også synes at det er lige lovligt optimistisk.

 

Min tredie pointe er at strategiens sympatiske indhold og korte tidsplan, måske skyldes et internt behov for fælles fodslag i DRV? Ren spekulation fra min side, javel, men altså den følelse jeg sidder tilbage med... netop pga. "koldkrigs-historikken" som fortsat har sine disciple her på forumet.

 

Kort sagt - Fokus: Ja Tak! -

Fast bagkant: Nej Tak! - ikke hvis mål/midler ikke er realistiske i forhold til den øvrige udvikling i Afghanistan. Man kan ikke lave en lille dansk oase med fred og fordragelighed - og så forvente at den militære trussel fra de omkringliggende område bare vil holde sig væk.

 

Men igen... et spændende og godt forslag, som jeg mener med fordel vil kunne føres ud i live, med de nødvendige resourcer og den nødvendige tid - og ikke bare fire år frem.


Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 17-06-2008 00:47:19

Jeg synes, at Afghanistan-krigen er en af de mest komplicerede problemstillinger, som jeg kender til og jeg må indrømme, at jeg er skeptisk over for om den kamp nogensinde kan vindes. Sovjetunionen forsøgte med nok verdens største hær at knække nøden og nok fik Taleban støtte fra Vesten under den kolde krig, hvilket jo absolut ikke har gjort tingene nemmere i dag.

Jeg tror ikke, at nogen kan udforme en strategi, der kan løse problemet med, at en befolkningsgruppe, som jeg indtrykket af, har en holdning til at eget liv ikke spiller den store rolle i forhold til kampen imod den vestlige civilisation.

Noget tyder jo på, at Talebankrigernes moral er af en sådan beskaffenhed, at de vil kæmpe uanset om det koster dem alle livet.

Jeg har stor respekt for de soldater, der tager til Afghanistan og forsøger at bekæmpe et afsindigt menneskefjendsk system, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at når det hedengangne Sovjetunionen knækkede ryggen på det, hvordan skal den vestlige verden så kunne, ikke mindst når man tænker på, at det er blevet mere og mere vanskeligt at rekruttere soldater nok.

Afghanistankrigen bliver næsten ikke debatteret i den danske befolkning. Ihvertfald virker det på mig som om, at problemstillingen er så kompliceret, at ingen rigtig tør ytre sig, fordi at mange ikke rigtig tror på projektet, men måske tager jeg fejl, for jeg har ikke været udsendt og helt ærligt, så ville jeg være ked af det, hvis min søn ville vælge at tage derned, når han om nogle år er gammel nok.

Hvordan kan man bekæmpe  en fjende, der tror at han kommer i paradis, når han falder som martyr?


Peter Toft Tengberg
Medlem

Peter Toft Tengberg , Læge, menigt medlem af de Radikale , 17-06-2008 11:05:57

 

Bare for lige at slå et par ting fast:

"Sovjetunionen forsøgte med nok verdens største hær at knække nøden "

Du kan ikke sammenligne det FN sanktionerede angreb på Talebanstyret, med sovjetunionens altødelæggende krig mod hele Afghanistans befolkning.

"Noget tyder jo på, at Talebankrigernes moral er af en sådan beskaffenhed, at de vil kæmpe uanset om det koster dem alle livet. "
Er  ikke tilfældet for ALLE talibanere, mange af dem er såkaldte "ten dollar talibans", altså lejesoldater. En anden del er tvangsindrullerede, under trusler.

 

Strategien er derfor helt anderledes end den sovjetiske (!) da man jo skal vinde lokalbefolkningen og dermed berøve talibanerne deres støtte i områderne.

 

"Afghanistankrigen bliver næsten ikke debatteret i den danske befolkning."

Enig og det er et problem da det giver anledning til mange misforståelser.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Rune Heiberg Hansen
Medlem
Rune Heiberg Hansen Folketingskandidat i Hovedstaden
Bo Nissen Knudsen
Medlem
Bo Nissen Knudsen Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden