Nils  Sjøberg

Nils Sjøberg

Folketingskandidat

Antal relationer 58
Anbefalet af 3
Medlem

Fortsæt den positive udvikling. Der er brug for yderligere energitiltag

02-04-2008 15:35:53 - 8 kommentarer

Vi kan lære af Tyskland og England 


Heldigvis har Det radikale Venstre sat sit præg på energiforliget. Det skal de radikale forhandlere have en stor kado for, men Danmark halter stadig et stykke efter vores nabolande. Selv England og Tyskland yder langt større energitilskud, end vi gør i Danmark. Her har regeringerne strammet kravene ganske betydeligt i forbindelse med CO2-udledningen. Det kan vi også gøre i Danmark.

I England har det samlede Parlament forpligtet sig til at begrænse CO2-udledningen med 25 procent allerede i 2010 og med 60 procent i 2050. Således skal nybyggeri fra 2013 have reduceret CO2-udslippet med 44 procent i forhold til årsskiftet 2008, ligesom nybyggede huse fra 2016 skal være nul CO2-huse. Det lægger blandt andet op til energiopbevaring, bæredygtig byggeteknik og nye isoleringsmaterialer.

I Tyskland gør man brug af den økonomiske gulerod. Via love, bekendtgørelser og tilskudsregler prøver regeringen på at fremme energieffektivt byggeri og udvikling af løsninger baseret på vedvarende energi. To love benyttes målrettet. Den ene er energieeinspeisegesetz. Den tager sigte på at få sat solfangere op til el-produktion gennem en garanteret afregningspris på 0,49 euro pr. kwh. Afregningsprisen er garanteret i en 20-årig periode. Tilskudsordningen er lavet for at få virksomheder til at etablere solpaneler til el-produktion på tagkonstruktioner. Den anden lov er energieeinspeiseverordnung. Den giver tilskud til billige lån til energibesparelser.

Der er altså masser af muligheder for at spare på energien bare ved at følge de tiltag, som vores nabolande har sat i værk. Det radikale Venstre har vist vejen med de klare fingeraftryk, som partiet allerede har sat i energiforliget. Nu må vi håbe, at folketingets øvrige partier vil fortsætte den positive udvikling, som energiforliget er et udtryk for.

Kommentarer
Assia I. H. Zouaoui
Medlem

Assia I. H. Zouaoui , Hovedbestyrelsesmedlem, Formand Horsens Kommuneforening, systemudvikler , 02-04-2008 16:24:39

Godt oplæg- og man kunne tilføje, at der i EU bør være langt mere fokus på det problematiske i, at Danmark på nogle områder går så meget foran øvrige EU-lande, f.eks. ifm. nedbringning af udledning af drivhusgasser. Det skaber et problem for danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til f.eks. tyske konkurrenter.

 

Vi skal derfor ikke ligge på maven for de øvrige, for det er problematisk, at der ude omkring os stadig satses på kul i stor stil. EU-landene er derfor nødt til at være mere i synch, hvis øvelsen skal lykkes; ellers ender Danmark med at tabe på progressivitet.

 

Noget andet er tilskudsordningerne, hvor jeg vil give dig fuldstændig ret i, at det er os, der halter bagud. Af samme årsag har DONG f.eks. valgt at satse på store havvindmølleanlæg i UK. Det er - som jeg har forstået på DONGS adm. direktør - et spørgsmål om kroner/øre (eller £).

 


Nils  Sjøberg
Medlem

Nils Sjøberg , Folketingskandidat , 02-04-2008 17:03:48

Kære Assia.

Du har fuldstændig ret i dine betragtninger. Kul er et stort problem. Derfor er det vigtigt at vi får reduceret forbruget af energi samtidig med at de energikilder, som vi nødvendigvis må anvende, foruener så lidt som muligt.

 


Anders L. Rasmussen
Medlem

Anders L. Rasmussen , Studerer biblioteks og informationsvidenskab. Sygeplejer 1992-2008. , 02-04-2008 18:31:28

Energi er ikke kun strøm og varme, transport er også en vigtig faktor hvor jeg vurderer vi også kan gøre meget meget mere end vi gør også selvom vi gerne vil bevæge os, rejse og opleve.

Jeg ville undersøge prisen på en rejse til Berlin, med tog koster rejsen 700kr T/R. Samme rejse med fly T/R samt en Hotel overnatning 795kr.
Det er da helt vildt! Er der ingen overensstemmelse mellem C02 udslip og rejsens pris?

Jeg er noget bekymret for at jeg ikke vil være stærk nok til at foretage det korekte valg helt alene. 

Ville det ikke være en god ide at politiken (nationalt/internationalt) hjælper os via skatter og afgifter til at vælge de miljørigtige alternativer, via f.eks. CO2 afgifter?

Det er jo klart nok hvad det er det rigtige at vælge af hensyn til klimaet.

Jeg synes det er et valg der er meget vanskeligt selv, at træffe for den enkelte, især når det klimarigtige alternativ faktisk er dyrere end det klimafjendtlige. 


John Arnshof
Medlem

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 02-04-2008 21:40:51

God aften.

For mig er det interessant at få skabt nogle håndterbare, relevante og konkrete modeller  for hvordan f.eks. transportsektoren kan blive mere co2-og miljøtilpasset. Den overordnede målsætning er kendt. Men vi skal trække  forbindelsen mellem de realiserbare modeller (gerne med demoer/forsøgsordninger ).

Måske findes disse modeller allerede i RV systemet ?. Hvis ikke, er det så en

god idé at udvikle disse  ?

      


Nils  Sjøberg
Medlem

Nils Sjøberg , Folketingskandidat , 03-04-2008 06:25:16

Jeg er helt enig med jer. Transport og infrastruktur bør indgå meget mere i en samlet energipolitik.

Det er uhørt, at det i flere tilfælde er billigere at køre i bil og at flyve end at bruge offentligtransport, hvor det faktisk ville være muligt at køre i for eksempel tog. 

Samtidig bør den offentligetransport udbygges de steder, hvor det er muligt.

Det koster mange penge at satse på tog,  men er afgørende i en samlet miljø- og energiplanlægning. Derfor skal transport og infrastruktur ind i en samlet miljø- og energiplan.

Det radikale Venstre har en rigtig god poltik på dette område.


Niels  Hansen
Int.

Niels Hansen , Energikonsulent , 04-04-2008 20:12:32

Jo! meget kan selvfølgelig styres med afgifter og tilskud. Men hvorfor  skal man nu egentlig det. I 2007 forekom der 5 Twh som var ubrugelig i el-nettet fra møllerne. Hertil har møllekapacitet for hele 400.000 Kw (effekt) været udkoblet, simpelhed fordi vore nabolande ikke kunne aftage denne strøm. Om de så fik strømmen foræret kunne de ikke forbruge denne.


Energien i 5 Twh = 625.000.000 Kg fyringsolie eller ca. 25 % af den Dieselolie som bruges i Danmark.


Dam for varmeproduktion ved 100 % overskudsstrøm og solfanger som ”damlåg” se. www.2waz.com/fg51/klima/Apl/ddd/image003.png

Etableringspriser: 10 – 20.000.-kr.


Det forekommer lidt mærkeligt at huse skal efterisoleres nybebyggelser skal isoleres, med isoleringsmaterialer som ved produktion er meget co2 belastende osv. når solfangerdamme med el-patroner kan levere 100 % Co2 fri varmeproduktion, betydeligt billigere end olie/gas, og etablering  langt under olie og Gasfyr. Isolering og efterisolering kan reducer CO2 belastning med 10 – 30 % hvorfor vil man dog ikke 100 % når nu vindmøllestrøm forekommer til overflod, og det påviseligt er betydeligt billigere.
At forbruge denne møllestrøm og erstatte fyringsolie giver en langt større Co2 reducerende effekt end nok så megen vindmølle udbygning.


Nils  Sjøberg
Medlem

Nils Sjøberg , Folketingskandidat , 06-04-2008 17:28:04

Det er en god idé, at begrænse CO2 udslippet ved hjælp af mølleenergi, som Niels Hansen foreslår. Forslaget om mølleenergi falder fint i tråd med de radikale mål for en velfungerende energi- og miljøpolitik, som satser stærkt på vedvarendeenergi.


Niels  Hansen
Int.

Niels Hansen , Energikonsulent , 06-04-2008 22:58:28

 Ja nu er det jo vigtigt at man ikke udtænker store forkromede løsninger til milliarder, når simple og i mange tilfælde meget billigere løsninger ligger lige for.
Da overskudsstrømmen (ca. 5 Twh) overvejende forekommer i vinterperioden fordi vindmølleproduktionen er meget betydelig i den periode, men vigtigst fordi kraftvarmeværkerne netop i denne periode skal producere strøm sammen med fjernvarme. Netop derfor er opstillinger ved boligen som akkumulere varemenergien, så overskudsstrøm kun anvendes oplagt.  
En naturgasinstallation koster i dag let 100.000.- kr. med fyr osv.
En sol/varmepumpeopstilling som denne hvor måske 50 % af energien kommer fra solen. Kostpris: 50.000.-kr. Hvis opstillingen antages at kunne samlet levere energi med en effektforøgelse omkring den modtagende strøm på 4. Da kan opstillingen erstatte den samme energimængde som forbruges omkring Dieselolie i Danmark, ved altså at erstatte naturgas og olie.
Opstillingen vil kunne gøre det betydeligt billigere end varme fra Olie/gas selv når strømmen skal afgiftsbelægges.
Varmepumpeopstilling se. www.2waz.com/fg51/klima/d3.png


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.