Nina Henriksen

Nina Henriksen

Specialeskrivende

Antal relationer 3
Anbefalet af 1
Interesseret

Argumenter for mere EU?

10-12-2008 13:15:52 - 14 kommentarer

Men al risiko for at blive kaldt kommunist eller racist eller bege dele, hvilket man jo normalt bliver, når man forholder sig skeptisk til DRV's EU-begejstring, så vil jeg spørge Sofie Carstensen om ikke hun kan finde på nogle bedre argumenter for at afskaffe EU-forbeholdene? Et polsk-tysk ægtepar kan godt bosætte sig i Danmark, som det er nu,  vi kan godt bekæmpe finankrisen sammen med de forbehold vi har nu, osv. De fordele ved EU, som bliver nævnt i den noget populistiske valgvideo, har vi allerede. Det er ikke nødvendigt at afskaffe forbeholdene pga. det.  Hvorfor vil du have afskaffet rets- og forsvarsforbeholdene? Hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor skal vi ikke længere kunne bestemme vores egen rets- og forsvarspolitik i Danmark?

Kommentarer
Martin Gregersen
Int.

Martin Gregersen , , 10-12-2008 13:20:51

Så er tonen da lagt fast for en god dialog..."hvilket man jo normalt bliver". Tænk det lyder præcis som når man diskuterer med en fra DF - de indtager også straks offerrollen. Der har været at hav af indlæg om EU de seneste uger og INGEN af skeptikerne er blevet kaldt kommunister (er det et skældsord?) eller racist...

 

Anyway, jeg glæder mig til Sofie give dig svar på dine ellers meget rimelige spørgsmål.


Nina Henriksen
Int.

Nina Henriksen , Specialeskrivende , 10-12-2008 13:40:31

 Så er jeg foreløbig blevet sammenlignet med DF. Det vidste jeg godt, at jeg ville blive, for jeg har efterlyst gode argumener for at afskaffe forbeholdene før, og jeg har aldrig fået nogen, jeg er altid bare blevet beskyldt for af været DF'er eller stalinist, hvilket jo virker som en meget agressiv reaktion, som skal dække over at I ikke har nogen argumenter for a afskaffe forbeholdene, som vælgerne må høre. Så nu prøver i med en populistisk video, som ikke lader DF noget tilbage, når det gælder oppustet danskhedsfølelse. Men den indeholder ingen argumenter for at afskaffe rets- og forsvarsforbehodene. Hvorfor synes I ikke at vi skal kunne beslute vores rets- og forsvarspolitik i den folkevalgte forsamling her i DK? Kom så med det....


Martin Gregersen
Int.

Martin Gregersen , , 10-12-2008 13:51:44

@Nina, jeg gider ikke ende i endnu en omgang mudderkastning med dig og fordrejning af ord.. så springer direkte til mine argumenter:

 

Jeg synes det er katastrofalt at vi i de seneste år er gået enegang uden om EU ift. f.eks. Irak-krigen, behandlingen af udlandske statsborgere, 24-års regelen, ignorering af Metock-dom etc. Jeg mener vores rets- og forsvarspolitik i store træk forvaltes langt bedre på europæisk plan, da begge områder ikke længere blot er et nationalt anliggende. Når en kvinde tvinges til prostitution er det ikke kun et lokalt dansk problem, når en narkokurer rejser ind i Danmark med 5 kilo heroin er det ikke et lokalt dansk problem, når en diktator i Zimbabwe er i færd med at nedbryde sit folk er det ikkee noget Danmark skal løse alene.

 

Nu er jeg kommet med mine argumenter. Hvad er dine for IKKE at afskaffe rets- og forsvarsforbeholdene?


Nina Henriksen
Int.

Nina Henriksen , Specialeskrivende , 10-12-2008 14:07:48

 Hvis bare man bliver grov nok, så kommer argumenterne åbenbart. 

 

Mit argument er, at den danske regering er en folkevalgt forsamling, og jeg mener derfor a de er bedst, hvis den bestemmer hvilke forsvarsalliancer DK skal indgå i. De problemer, du nævner, kan godt løses i fællesskab i EU uden at afgive suverænitet på rets- og forsvarspolitikken. Jeg bryder mig heller ikke om reglerne for familiesammenføring, tuneserloven osv., men jeg tror at det er risikabelt at gå udenom et flertal i den danske befolkning. Selvom vi synes at vi har retten på vores side, må vi acceptere demokratiet. Jeg mener ikke at det er demokratisk af afskaffe 24-års reglen ved et EU-direktiv. 


Nina Henriksen
Int.

Nina Henriksen , Specialeskrivende , 10-12-2008 14:11:25

 Jeg synes, at det virker lidt somom nogen mener, at vi skal overlade tøjlerne til andre, fordi vi ikke selv kan. Vi kan åbenbart ikke lave udlændingepolitik, der er i overensstemmelse med hverken grundloven eller menneskerettighederne, og vi kan ikke lave forsvarspolitik, som er i overebsstemmelse med FN's konventioner, derfor er det bedre at give beslutningskompetencen til nogle andre. Det er derfor, ikke?


Martin Gregersen
Int.

Martin Gregersen , , 10-12-2008 14:18:33

Nina, man kunne jo også prøve at spørge pænt... Du spurgte direkte Sofie, så derfor fik du ikke svar fra mig til at starte med...

 

Nej det drejer sig ikke om at overgive beslutningskompetencen TIL andre men at tag den SAMMEN med andre. Nogle opgaver er så store at de bedst løftes i flok. Og netop fordi rets- og forsvarspolitik kan rende ind i problemer vi ikke kan løfte alene i Danmark vil jeg gerne have løftet det op på EU-plan. Hvis f.eks. EU beslutter at de vil sende militære observanter afsted til israel/palæstina må vi stå udenfor. Ligeledes vil jeg også meget gerne have at vi SAMMEN med resten af europa får gjort noget ved human trafficking.

 

 


Nina Henriksen
Int.

Nina Henriksen , Specialeskrivende , 10-12-2008 14:22:13

 Jamen kan man ikke det uden af afgive suverænitet? Kan det ikke lade sig gøre at samarbejde uden at opgive sin suverænitet når det gælder beslutninger om ens eget land? Jeg er jo ikke imod samarbejde, men imod udemokratiske direktiver.


Martin Gregersen
Int.

Martin Gregersen , , 10-12-2008 14:29:38

Jeg er ret overbevist om, at vi rent faktisk er forhindret i en række ting som følge af vores forbehold - f.eks. militær støtte sammen med resten af EU. Jeg synes nu ikke direktiver fra EU er udemokratiske. Den må du lige uddybe. Alle regeringerne i landene bag EU er da demokratisk valgte. Ja der foretages beslutninger som et flertal i DK ikke er glade for - f.eks. beslutningen bag Metock-dommen. Men der foretages jo også beslutninger på folketingsniveau i Danmark som vi Københavnere er utilfredse med - og nogle som jyder er utilfredse med. Men det gør da ikke de beslutninger udemokratiske? 


Anne Martens
Medlem

Anne Martens , Cand.polit , 10-12-2008 17:04:17

Hej Nina

 

Da forbeholdene i 1992 blev indført, var der ikke rigtigt snak om, at asyl- og integrationspolitikken ville være en del af det danske retsforbehold. Dengang var vi måske endnu ikke blevet så bange for de fremmede. Men i dag er det for mig et godt argument for at afskaffe forbeholdene. Mens de andre EU-lande sammen laver fælles immigrationspolitik, sidder vi i Fort Danmark og laver regler kun på vegne af os selv. Det er simpelthen ikke holdbart at gøre på områder, der i så høj grad påvirker vores naboer- og hvor vi i så høj grad bliver påvirket af deres beslutninger.

 

Nina, når alle de andre lande mødes for at diskutere retspolitik, og Danmark sidder uden for døren, så tror jeg altså det er ret svært at opnå maksimal indflydelse og få et fuldbyrdet samarbejde. Der er for mig at se ikke mange gode argumenter for ikke at åbne døren og være med ved forhandlingsbordet.  

 

Suverænitet er ikke argumentet for at stå udenfor. I en globaliseret verden er suverænitet noget, man vinder i samarbejde med andre. Der er så mange politikområder, hvor samarbejde er vigtigere end suverænitet. Prøv at tænke på miljø- og klimapolitikken - det er tvivngende nødvendigt, at den udarbejdes i samarbejde med vores omverden. Faktisk er der ikke særligt mange områder i Danmark hvor national suverænitet gælder i verden idag.

 

Mvh Anne


Per T. Mouritsen
Medlem

Per T. Mouritsen , , 10-12-2008 18:36:54

Nu er det ikke mig til at svare på Sofies vegne, men det er et noget retorisk spørgsmål, du stiller, Nina.

Jeg vil tillade mig at minde om, at grunden til overhovedet at gå ind i EF (nu EU) var fra DRV iflg. tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard af politiske årsager, og på grund af, at samarbejdet i EF/EU vil forhindre at de europæiske stater, som havde bekriget hinanden millitært gennem flere århundreder - og senest 2 gange i krige, der havde spredt sig til hele Verden, igen 'kom i totterne' på hinanden.

Historien har vist sig, at det var lige præcis omkring dette faktum, at EF/EU har haft sin styrke. Lad så være, at nogle ting kunne være bedre - Gud bedre det - men det fjerner ikke det førnævnte faktum.

Når vi nu engang ER med, så er det vel bedst at være med på hele paletten, men ikke være så fodslæbende, at vi vil have forbehold om dette og hint. Tænk hvis all2 25 lande havde hver deres forbehold på linie med Danmark?

Jeg mener stadig at grunden til at vi skaælvære med 100% er på grund af samarbejdet - ingen ønsker vel potektionisme og isolation tilbage?

Så¨jeg mener, at enten er vi med - eller også er vi ikke med!

Men det er måske her 'hunden ligger begravet' at nogle hellere ser os ud af samarbejdet? Så sig det dog!

Mvh

Per T. Mouritsen


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof og hovedbestyrelsesmedlem , 10-12-2008 18:46:43

Et emne som klima/miljø er et emne der ikke stopper ved landegrænser. Derfor giver det mening at løse denne opgave sammen med andre lande.

Men det er blot ét eksempel på hvor det kan betale sig at arbejde sammen. Rettigheder er også et godt emne i dag, men der er også handel, politi og mange mange emner man kunne liste op hvor det giver mening at arbejde sammen.

Men hvad hjælper det at arbejde sammen hvis vi ikke har samme regler og retningslinier for det vi arbejder sammen om? for mig at se bliver man nødt til at have fælles regler og retningslinier på plads hvis samarbejdet skal bære frugt.

 

At direktiverne skulle være udemokratiske har jeg svært ved at se

 


Holger Ivar Poulsen
Int.

Holger Ivar Poulsen , Bodilsker, Øst-Bornholm , 10-12-2008 20:47:35

 Jeg synes ærligt talt at debatten for eller imod forbeholdene, på rationalistisk identitet, for en stor del, er som at fægte i luften - og grunden til det er, at det for en stor del ikke er rationalistisk motivation der ligger til grund for det mennesker mener om den sag. Der er simptelt hen, fra begge sider, i høj grad tale om smag og behag, om hvad man er begejstret for, hvilke idee man brænder for. Dette skal man ikke skamme sig over - snarere tvært om - men man skal sælge den rigtige vare i sin rigtige indpakning!

 

Når jeg ønsker forbeholdene, er det ikke et spørgsmål om hvad der bedst kan betale sig, men om hvilket land, med hvilke fællesskab med omverdenen, ønsker jeg at leve i.

 

Og så synes jeg det er rigtigt, at sige, at EU, stærkt, går hen imod at være en enhed til fordel for et fællesskab - jeg synes dermed, at den megen snak om fællesskab i forbindelse med at fjerne forbeholdene er fordrejende.

 

Dette med at give EF/EU æren for at der ikke er krige, mener jeg er forkert, men jeg tror at marchallhjælpen til vesteuropa efter verdenskrigene har haft meget at sige, og en ny begejstring derefter. Denne begejstring har måske været med til at sætte liv i EF, men det mener jeg bestemt ikke, betyder at EF/EU skal have æren for at der er fred i vesteuropa.

 


Sofie Carsten Nielsen
Medlem

Sofie Carsten Nielsen , MF, formand for folketingsgruppen, finansordfører. , 10-12-2008 22:52:10

Kære Nina Henriksen,
 

Tak for spørgsmålet! Jeg vil hverken kalde dig kommunist eller racist – det er helt okay, at du forholder dig skeptisk til Radikale Venstres EU-begejstring. Men du får os til at lyde som  blinde jubel-europæere. Det er vi bestemt ikke. Vi er glade og stolte over det europæiske samarbejde, men vi ser masser af områder, hvor der kan rettes op, eller hvor vi - hvis vi kunne samle flertal til det-  ønsker at lave nogle ting om. EU er et politisk samarbejde, tingene går ikke altid som vi vil have det - det må vi kæmpe for politisk, præcis som herhjemme.


Som du ganske rigtig har forstået, så ønsker Radikale Venstre at afskaffe alle forbeholdene. Det gør vi af enkelte og specifikke årsager ved hvert forbehold – blandt andet fordi vi ikke høster fordelene af den politik, der bliver ført.
Jeg ved ikke, om du har fulgt min Euro-kampagne, som har løbet over de sidste par uger - udover filmen, som du så ikke bryder dig om. Fair nok - det er jo smag og behag og meningen var, at kampagnen skulle skabe debat. Det har den gjort! Der står nogle fakta og argumenter på www.radikale.dk/euro. Jeg har også under debatten her på radikale.net redegjort for mine argumenter om hvorfor det er så vigtigt, at vi afskaffer bl.a. euroforbeholdet. Nogle af dem kan ses på dette link: http://www.radikale.net/sofie-carsten-nielsen/indlaeg/2008/12/01/hvad-goer-dig-dansk-100-kr/ men der er flere.
I dette indlæg vil jeg i stedet koncentrere mig om de andre forbehold.

 

Forsvarsforbeholdet:
Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark at deltage i fredsbevarende, fredsskabende og humanitære indsatser, som der er brug for og som de øvrige europæiske lande gennemfører i fællesskab.
I Radikale Venstre har vi altid støttet en aktiv fredsbevarende udenrigspolitik, og vi har gennem forsvarsaftalerne været med til at sikre det danske forsvars modernisering og øgede fokus på internationale opgaver. Jeg kan ikke se hvordan den strategi hænger sammen med, at vi har et forbehold i EU? Det betyder i praksis, at når soldaterne skifter fra at være under Nato-kommando til under EU-kommando bliver danskerne nødt til at tage hjem. Det bliver vi nødt til, selv om vi har et forsvar (faktisk et af de bedste i Europa) hvad angår opbygning af de civilsamfund, der er blevet ødelagte under krigene.
De andre europæiske lande har for længst indset, at kræfterne skal forenes for at skabe et forsvar, der kan gøre en forskel i verden. Selv Norge (som ikke er medlem af EU) deltager i EU’s fredsstyrke.
De EU-operationer der har været hidtil har været en stor succes. De har afværget folkemord i områder som eks-Jugoslavien, Tchad og Congo.

 

Rets-forbeholdet
På retsområdet har EU en række regler, som beskytter alle borgere i EU bedre end de danske regler. Radikale Venstre har siden regeringen kom til i 2001, været klare i udmeldingerne om udlændingepolitikken. Vi synes, at den har været for lukket. Jeg synes personligt, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis vi ser det i et større perspektiv og koordinerer og bliver enige om retningslinjerne på europæisk plan. En lukket national udlændingelovgivning, der er hullet som en si pga. EU eller for den sags skyld en åben national udlændingelovgivning, som risikerer at fungere som en magnet på alle europæiske borgere, som er kommet i klemme i deres nationale regler. Det er bestemt ikke vejen frem – derfor vil jeg gerne med ved bordet og lave fælles regler, så vi ikke ender i disse problemer.
Det er ikke kun på familiesammenføringsområdet, at det er et problem, at vi ikke har fælles europæiske regler, det gælder også asylområdet og f.eks. i forhold til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft - EU har lige lavet en "blue card" aftale, som Danmark ikke kan være med i. Hvis vi ønsker en retfærdig og effektiv udlændingepolitik i Europa, kræver det, at alle landene samarbejder.

 

Jeg håber, at dette var svar på dine spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive til mig igen.

 

VH
Sofie
 


Lars Kyhnau Hansen
Medlem

Lars Kyhnau Hansen , Civilingeniør, ph.d. , 11-12-2008 00:04:19

Kære Nina

 

Der er ingen, der argumenterer for "mere EU". Hvad RV ønsker er alene, at Danmark deltager helhjertet i det EU, som allerede eksisterer.

 

Hvad angår de danske forbehold er man nødt til at se dem i en historisk sammenhæng. Da vi stemte om Mastrichttraktaten i 1992, var der stærke kræfter i EU, som arbejdede i retning af "integration i dybden" med en europæiske forbundsstat som det klare mål. Altså en slags europæisk USA.

 

Det var et flertal af danskerne slet ikke klar til, bl.a. fordi EU-tilhængerne lige frem til debatten om Mastricttraktaten altid havde sagt, at EU var et rent økonomisk samarbejde. Da vi stemte om det indre marked i 1986, sagde Schlüter f.eks. de berømte ord "Unionen er Stendød". Men mere død var den jo altså ikke, end at navnet Europæisk Fællesmarked i 1992 også på dansk blev skiftet ud med Europæisk Union.

 

De 4 forbehold var grundlæggende SF´s ide. De skulle således sikre, at Danmark kunne blive ved med at være med i EU, men at vi ikke røg ind på en glidebane, som førte frem imod en forbundsstat. Et europæisk USA. Derfor sagde Danmark fra overfor 4 markante symboler på en nationalstat, nemlig fælles forsvar, fælles mønt, fælles statsborgerskab og fælles retspolitik.

 

Relativt kort tid efter, at vi i 1993 havde godkendt Mastrichttraktaten med de 4 forbehold, skete der imidlertid det, at EU blev udvidet med en lang række af østeuropæiske lande. Og dermed tog udviklingen i EU en helt anden retning, end det så ud til i 1992. Det blev integration i bredden snarere end integration i dybden.

 

Den udvikling, som forbeholdene skulle "beskytte" Danmark imod, indtræf derfor aldrig. Og som følge heraf mener selv det parti, som i sin tid stod "fadder" til dem, nemlig SF, at tiden i dag er løbet fra dem. Dog er SF stadig skeptisk over euroen.

 

Omvendt er der så sket det, at Venstre og Konservative, som i sin tid var varme tilhængere af Mastricttraktaten uden forbehold, har allieret sig med Dansk Folkeparti, og bruger danskernes angst for muslimer som det vigtigste middel til at holde sig selv ved magten.

 

Og derfor mener Venstre og Konservative så nu i dag - modsat 1992 - at Danmark skal bevare en del af sit forbehold på det retslige område.

 

Før Irland sagde nej til Nice-traktaten var det således Foghs plan at sætte de danske forbehold til folkeafstemning, og i den forbindelse var det så meningen, at det retslige forbehold skulle erstattes af et nyt "udlændingeforbehold". Ikke fordi der er nogen som helst saglig grund til dette, men alene af hensyn til det indenrigspolitiske spil.

 

Radikale Venstre finder du så der, hvor alle partier fra Socialdemokratiet til Venstre - og nu også SF - grundlæggende har ligget hele tiden. Nemlig som tilhængere af, at Danmark skal være med i EU. Hvilket bl.a. skyldes, at det er mere end almindeligt svært at se, hvad det attraktive alternativ skulle være.

 

Selv et land som Norge, der ikke formelt er med i EU, er således nødt til at overholde de fleste af de regler, som vedtages i EU, da de norske virksomheder ellers ikke ville kunne sælge deres varer toldfrit til de 27 EU-lande. Det eneste reelle forskel mellem Danmark og Norge er derfor, at de norske politikere ikke sidder med ved bordet, når reglerne vedtages.

 

Skal man være blot en smule ærlig har Danmark derfor ikke reelt noget valg. Vi er i praksis nødt til at være med i EU, ligesom vi er nødt til at være med i WTO (den globale frihandelsaftale). At stå uden for nogle af disse to vil simpelthen betyde, at alle de større virksomheder vil flytte deres produktion ud af Danmark. For hvorfor skulle de dog have produktion i et lillebitte land, hvor deres varer bliver pålagt told, hvis de skal sælges nogen som helst andre steder? Det er der jo ingen grund til.

 

Basalt set handler det derfor ikke OM vi skal være i EU. Men alene HVORDAN vi skal være i EU. Og her mener et flertal i Radikale Venstre såvel som SF, S, V og K altså, at man får mest indflydelse ved at være helt og fuldt med, og ikke kun halvhjertet.

 

At R i dag fremstår som det mest EU-begejstrede parti af alle, det skyldes nok mest af alt, at vi i modsætning til de andre 4 EU-tilhænger partier ikke forsøger at appelere til muslimforskrækkede vælgere.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.