Peter Jepsen

Peter Jepsen

Cand. comm.

Antal relationer 4
Anbefalet af 0
Medlem

En trist dag for kampen mod blokpolitikken - men også nye muligheder

05-02-2008 21:34:24 - 6 kommentarer

Dagens, danske politiske historie er uden tvivl Malou Aamunds exit fra Ny Alliance. Med hendes skift til Venstre genvinder regeringen og Dansk Folkeparti flertallet, og dermed synes der at være sat et foreløbigt punktum for Ny Alliances rejse mod at blive tungen på vægtskålen.

 

Og selvom man - især efter de seneste, turbolente måneder - slal være meget forsigtig med at drage håndfaste konklusioner om dansk politik, så ligner det desværre også et foreløbigt punktum for opgøret med blokpolitikken - og det er trist. Det er ikke underligt, at smilene i dag er breddest hos Dansk Folkeparti.

 

Men enhver ny situation er også en ny mulighed. Derfor bør det give anledning til fornyet diskussion af, hvordan der kan skabes radikale resultater. I en tid med partiskift, kursskift og skiftende flertal kunne et svar være at markere klassiske, radikale synspunkter - især på det værdipolitiske område. Måske endda inspireret af et gammelt Venstre-slogan - du ved, hvor du har De Radikale... 

Kommentarer
Tina Fischer
Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen , 06-02-2008 10:19:33

Jeg er helt enig, Peter. Når jeg taler med borgerlige midtervælgere , så er det tydeligt at de - når vi når lidt længere ind i diskussionen - finder det meste af vores politik attraktiv. Men de står af på vores kommunikationsform. 


Kristian Melchior Echwald
Int.

Kristian Melchior Echwald , filosof , 06-02-2008 12:21:31

Hvis jeg skal sige, hvad jeg ser som ikke-radikal, så er det, at jeres idéer appelerer til mange menneskers intellekt, men knap så meget til deres følelser. Begge dele er vigtigt, og det er appellen til følelserne, der flytter stemmer.

 

Læg f.eks. mærke til, hvordan statsministeren de seneste to valgkampe med succes har appeleret til vælgernes følelse af tryghed: Ved bl.a. at skabe usikkerhed om de politiske modstandere (senest navnlig ny alliance), er det lykkedes ham at bevare et flertal for sin regering og sit parlamentariske grundlag.

 

I skal mobilisere en begejstring for jeres projekt, og fokusere på jeres eget, frem for på de andres, og I skal leve det ud i praksis. F.eks. duer det ikke, hvis man på den ene side taler for en tillidsreform, og på den anden side, hver anden gang, man er i fjernsynet, udtrykker mistillid til regeringen. Det er at udsende modstridende signaler.

 

Hvis budskabet om tillid skal være troværdigt, skal det gennemsyre hele kommunikationen såvel som de praktiske handlinger, herunder lovforslagene og stemmeafgivningen. Ellers er det bare endnu et ligegyldigt udsagn.

 

Læg også mærke til følgende: Ofte generer det politikere at medierne ikke dækker dem nok. Men det eneste, I kan gøre ved det, er at ændre jeres handlinger i forhold til det. F.eks. ved at gøre det, jeg foreslår.

 

 

 


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 06-02-2008 13:53:59

Ja, dette fra 180grader er positiv læsning. 


Tina Fischer
Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen , 06-02-2008 18:11:32

Kære Kristian

Mange tak for dine input, særligt din pointe om at appelere til følelserne maner til eftertanke. Jeg samler i øjeblikket på kommentarer fra folk, der "står lige udenfor RV og kigger ind". Er der flere bud?

 


Peter Jepsen
Medlem

Peter Jepsen , Cand. comm. , 06-02-2008 19:42:07

Tak for kommentarerne.

 

Kristian, du har en helt rigtig pointe i, at kommunikationen skal appellere både til fornuft og følelser - og at radikale godt kan skrue op for følelserne og skabe mere begejstring.

 

Du peger faktisk også på netop et af de rigtigt gode radikale forslag - nemlig en tillidsreform. Det er et projekt, der både er til at kommunikere og forstå. Og som taler til både hjerne og hjerte - for nu at bruge en kliché.

 

Jeg mener dog, at tillidsreformen og tillid til regeringen er to helt forskellige ting. Tillidsreformen handler om at vise tillid til offentligt ansatte og give dem ansvar for deres eget arbejde - og dermed er det en mistillidserklæring til regeringens politik med dens regler, bureaukrati og topstyring. Også selvom ministrene selv er offentligt ansatte...


Nina Teilmann Larsen
Medlem

Nina Teilmann Larsen , Gymnasieelev , 09-02-2008 16:50:53

Jeg tror ikke helt jeg kan gennemskue adskillelsen mellem fornuft og følelser i politik. Jeg føler at RV taler til mine følelser. Ikke til min frygt eller mit had nej, men til min omsorgsfølelse og retfærdighedsfølelse.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Tina Fischer
Medlem
Tina Fischer Folketingskandidat i Gladsaxekredsen
Lotfi Bahri
Int.
Lotfi Bahri Selvstændig
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden
Søren Ellebæk Laursen
Medlem
Søren Ellebæk Laursen Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?!