Michael Larsen , Journalist , 26-03-2008 15:42:32

Socialrådgiverne er ikke de eneste, der er ramt af »kontrol«. De arbejdsløse. Skolelærerne. Ja stort set enhver faggruppe og/eller systemer er under kontrol eller pålagt en eller anden form for kontrol eller evauleringskultur.

Og det er svært at være uenig med dig (og andre) i, at det er gået for vidt.

Vi er gået fra medspiller til modspiller. Fra tillid til mistillid. Og det er hverken lønsomt eller lykkeligt. Hverken for medarbejdere, borgere eller skatteprocenten.

Jeg kunne godt tænke mig, at man overvejede hvorfor det er blevet sådan? Jeg synes spørgsmålet er relevant at tage livtag med, inden man kaster sig over løsningerne.

Kontrollen er jo ikke kommet som en tyv om natten. Og for mig er det et åbent spørgsmål, om kontrollen er udtryk for et fælles og samlet menneskesyn hos regeringen. Ligesom jeg er tvivl om, hvorvidt kontrollen er kommet som en (utisigtet) virkning af regeringens politiske projekt? Er kontrolsystemerne i stedet  udtryk for, at vi lever i en tid præget af mistillid til hinanden? Er kontrolsystemerne kommet fordi politikerne er blevet mere følsomme overfor kritik og »grimme« enkeltsager..? Mistilliden/kontrollen som en naturlig følge af individualiseringen af samfundet? Eller er kontrollen kommet, fordi de offentlige systemer simpelthen ikke er professionelle nok?  At god ledelse, best practise-modeller, målstyring, evaluering sjældent eller aldrig har været en fremherskende del af den offentlige kultur.  Er kontrollen kommet fordi den nuværende offentlige system mere eller mindre er brudt sammen med det resultat, at en nuværende offentlige kultur simpelthen ikke er troværdig som medspiller for det politiske system.  Måske som følge af manglende tid og ressourcer - og måske dårlige ledere.

Er det relevant at spørge: Skyldes kontrollen at det offentlige ikke fungerer.  Hvorfor er det så let for politikerne at legitimere og skabe bred konsensus om kontrollen? Skyldes det borgernes (mine/arndres) erfaringer med et system, som ikke fungerer optimalt?

Jeg ved det ikke. Men jeg tror ikke, at man finder det gode løsninger alene ved at give den borgerlig regering hovedansvaret for »mistilids-universet«. Måske skal der tænkes lidt bredere.

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 26-03-2008 17:45:27

Som jeg ser situationen er der mindst to vægtige grunde ti at vi får kontrollen
Borgerne vil have value for money, fordi vi (hvem det så end er) helst ser et markedslignende system og vi skal i den sammenhæng ”reklamere” med at vi følger op og udvikler og er ”ISO” certificerede = har kontrol på alle funktioner.
Derefter er der ingen politikere der en onsdag morgen kl 06.00 tør sige til en interviewer, at det vil jeg ikke svare på, på nuværende tidspunkt, før jeg har undersøgt sagen nærmere, eller det må i tale med Borgmesteren i XX købing om, eller det her er en bagatelsag og vi begraver os selv i bureaukrati hvis vi i alle forhold skal ned og kontrollere detaljen.

Netop en tillidsreform er et af de punkter, der står højt på vores (RV) dagsorden. Derfor må vi blive ved med at formulere vores version, vores perspektiv for en større bæredygtighed og en bedre ressourceudnyttelse også på dette område. "Klare værdier, stærke løsninger".

Søren Kjær Vestergaard , , 26-03-2008 18:03:57

Måske skulle vi lægge ordet "reform" på hylden de næste 10-20 år. Ordet er blevet "overbelastet" både herhjemme og international, og hvad der egentlig betyder "forbedring af bestående forhold", kan i virkeligheden betyde noget ganske andet. Jeg kan huske, at en professor på P1 udtalte, at han fandt det problematiske, at det eneste "fornyende" velfærdskommissionen var kommet frem til var, at danskere skulle være længere på arbejdsmarkedet for at få pension.

Tillid fordrer at vi fortjener den. Her har chefer den afgørende rolle. Vi ved, at det som chefen gør, vil diffundere ned igennem hele systemet. Det er underordnet om det er en statsminister eller en leder på et bosted. Det er lederne som er vores "rollemodeller". Og se, hvad mening er der i at være leder i det kommunale for tiden, når budgetterne er så stramme, at der i princippet ikke er rum til at udøve ledelse. De fleste ledere bliver målt på deres evne til at overholde budgetter og i den kommune, hvor jeg selv bor, får ledelsen "bonus" såfremt besparelsesmålene bliver overholdt.

Således vil vores ønske om at forbedre tilliden mellem mennesker i dette land altid starte med at se på "systemerne". Det er af den grund, at jeg gang på gang argumentere for, at vi bør give de mennesker som ved noget "lov" til at ytre sig, uden at de får en sag "på nakken". Mange af de ansatte rundt omkring i kommunerne har en viden om, at systemerne fungere uhensigtsmæssigt, men har ikke mulighed for at "placere" sin viden et meningsfuldt sted. Dermed opstår et beslutningsmæssigt vaccum og handlingslammelse. Det er ikke til gavn for nogen af os.

Peter Jepsen , Cand. comm. , 26-03-2008 22:08:53

Tak for kommentarerne.

Vist er det ikke alene den borgelige regerings skyld. Men tendensen til flere regler og mere kontrol er i mine øjne blevet kraftigt forstærket de seneste 7 år. Måske netop fordi regeringen er afhængig af Dansk Folkeparti, som i høj grad er eksponent for kontrolpolitik - the tougher, the better.

Jeg ville ønske, at flere politikere ikke blot pr. refleks svarer "mere kontrol, strammere krav", når de bliver spurgt kl. 6.00. Undskyld udtrykket, men der er brug for flere "nosser" i den situation - og færre hurtige svar og lette løsninger. Som regel ved de jo ikke, hvordan sagen reelt hænger sammen. Måske kunne der være en forklaring på tingene, som ikke kun rimer på skandale (her har medierne også et ansvar, selvom det heller ikke er deres skyld alene...).

Og alt for sjældent ser man en politiker, der bakker sin offentlige chef op, eller en offentlig chef, der bakker sin medarbejder op. For det handler ledelse jo også om; at bakke de folk op, som man har givet ansvar og vist tillid. Også selvom det ikke er det letteste standpunkt kl. 6.00 en almindelig onsdag morgen...

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 27-03-2008 10:57:43

Lige en eftertanke -

Det er lidt tankevækkende, at der er så stor forskel på anskuelse af ledelsesforholdene i det private erhvervsliv og i det offentlige.

I de private virksomheder lægger men meget vægt på at give den enkelte medarbejder kompetence og selvstændigt ansvar. I de offentlige "Virksomheder" er kontrolsystemerne mere og mere omfattende.

Den gamle traver med at de nok ikke laver noget i det offentlige er måske sværere at få udryddet end man umiddelbart skulle tro. Der har også tidligere været nogle år hvor liberal politik gik ud på at minimere den offentlige sektor, og inplicit derved påstå at de offentlige virksomheder nok er uden nytte. 

Der var også engang hvor den offentlige sektors meget sikre ansættelse var attraktiv - og nu vover jeg mig ud på glatis - at risikovilligheden dermed har været for lille. 

Uden dokumentation  kunne jeg også formode at den offenntlig aktivitet har haft svært ved at af egen dynamisk drift at iværksætte betydelige omrokeringer til tilpasninger.   

Ja formodningerne står i kø - ligesom hos Michael Larsen ovenfor.

Gad vide om nogen - f.eks. CASA - har forsket i disse udsagte eller uudsagte formodninger.