Peter Martinus Sauer

Peter Martinus Sauer

Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom

Antal relationer 15
Anbefalet af 1
Medlem

Måske vi skulle opgive danskheden til fordel for Danmark

09-05-2008 12:26:59 - 19 kommentarer

Hvis vi som radikale er så internationalt orienterede, hvorfor bliver vi så ved med at tale om danskhed? Jeg kan godt se, at hvis der fandtes noget fælles, der bandt alle danskere sammen, så kunne det være virkelig rart. Så behøvede vi ikke være i tvivl. Så ville vi med rette kunne sige til alle de mennesker, der også har lyst til at bo i Danmark: Se! Her er vores værdier - dem kan I så lige overveje hvad, I synes om?

 

Men det er just tilfældet, at en sådan danskhed ikke findes. For som med stort set alt, så er det en social konstruktion. Det vil sige, at danskheden kun findes, fordi vi taler om den. Om vi så tog hele Maguritte-ruten rundt (hvordan staves den blomst? - retskrivningsreform nu!) med en flæskestegssandwich i hånden og Gorm den Gamle som vores rejseledsager, så ville vi ikke kunne observere en eneste dansk ting, hvis ikke det kom ud af munden på os. Hvad kan vi så bruge denne erkendelse til? Lad mig først imødekomme eventuelle skeptikere. Er jeg blot en forfærdelig kulturrelativist, som ikke føler mere for noget end noget andet? Er alt lige godt og dermed ligegyldigt? Nej. Det er der ingen, der mener. Der er i hvert fald ingen, der handler efter det. Jeg mener, at vi skal være meget kritiske over for ideen om danskhed, fordi den forsøger at indkapsle nogle bestemte statiske værdier for Danmark. Det tror jeg udelukker mere, end det inkluderer. For uanset hvordan vi prøver at italesætte danskhed, så er der mange ting, som, mange vil synes, det i hvert fald IKKE er.

 

Så det, vi KAN bruge socialkonstruktivismen (tanken om at der ikke findes noget essentielt, det vil sige noget, som er stadigt og blivende uden om, hvad mennesker har sagt - og dermed konstrueret) til, er som et redskab til at tænke verden på ny. Vi behøver fx ikke abonnere på, at det biologiske køn er udslagsgivende for, hvordan vi agerer. Det samme gælder 'danskhed'. Jeg kan sagtens definere mig selv som dansker. Men det bliver sgu en overordnet definition ala 'en der bor og lever inden for et fællesskab, som bærer navnet Danmark'. Det fællesskab har både ens og forskellige værdier. Individerne i det agerer forskelligt og ens på en gang - det er jo det fascinerende.

 

Så vi som radikale skal hellere sige: Ja, jeg er dansker. Jeg agerer i forhold til de fællesskaber, jeg bevæger mig inden for. Jeg er socialiseret ind i et overordnet fællesskab Danmark, hvor der til stadighed foregår kampe - synlige og usynlige - om at definere hvilke værdier, der skal afspejle samfundet indadtil og udadtil. Men jeg er udmærket klar over, at de værdier, jeg er opdraget til at have, i udgangspunktet ikke er bedre end andres. Sartre sagde: Jeg tænker i mod mig selv. De skal vi som radikale også gøre. Vi skal tænke i mod vores kulturelle og historiske og sociale baggrund, som har præget os og derfra vælge, hvad vil vi tage med. Jeg vil personligt ikke have danskheden med - den siger meget lidt om, hvem jeg er og slet intet om hvilket samfund, jeg sammen med mine radikale medfæller ønsker at bygge.

Kommentarer
Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 09-05-2008 17:03:55

Følgende er min lommefilosoifi, så det er absolut ikke noget almen gældende, når jeg prøver at forholde mig til indlægget. Andre ville nok beskrive det anderledes.

Vi har vel alle en eller anden ønskedrøm om at være noget særlig positivt i forhold tilvores egen definition. Jeg vil gerne være stolt af min familie og min slægt, men at der igennem tiderne har været, lad os sige mindre pæne ting, har jeg det med at overse.

Vi danskere indgår i en "klan", medfører imidlertid også nogle skyggesider, som det er svært at forlige sig med. Vi vil helst fremstå som et FOLK, der alle lever op til vores egen forestilling om at være "ordentlige" mennesker, men eftersom vi dagligt bliver konfronteret med vores egen "klans" fejltrin og derfor ikke kan "overse" det, som vi kan med vores slægt, så kan vi jo altid kalde det udansk og hermed signalere, at disse mennesker ikke tilhører den "klan", som vi betragter os selv som en del af, og vi kan forsøge at sove med god samvittighed. At opføre sig udansk er vel vores måde at tage afstand fra det, som vi helst ikke vil anse for at være dansk, men danskere tror jeg ikke er hverken værre eller bedre end f.eks. de millioner af tyskere, der i 30'erne lod sig forføre af en mand ved navn Hitler.

Jeg er bange for, at hvad der skete i 30'erne og i 40'erne godt kan ske igen, og det tidligere Jugoslavien er nok det bedste eksempel på dette.

Det var mine personlige betragtninger.

 


James Avery
Medlem

James Avery , , 09-05-2008 19:03:27

Men det er just tilfældet, at en sådan danskhed ikke findes. For som med stort set alt, så er det en social konstruktion

Hvis du holder på, at sociale konstruktioner ikke "findes", samtidig med, at du mener stort set alt er en social konstruktion -- ja, så siger du samtidig, at stort set ingenting findes.

 

Har du først taget den rute, at næsten alt er socialt konstrueret, så kan du ikke længere lægge nogen værditildeling i, om noget er socialt konstrueret eller ikke. For så omfatter det socialkonstruerede praktisk talt hele vores eksistens, både det dybe og det overfladiske.

 

Jeg skal ikke udtale mig særligt for eller imod "Danskhed", men vil blot påpege, at dit argument ikke holder: Hvis alt er sprog, kan det altså ikke samtidig være særligt "ufint" at være sprog!

 


charlotte sylvestersen
Int.

charlotte sylvestersen , Charlotte - dansk og italiensk i Milano , 09-05-2008 20:52:20

"Danskhed" kunne med stor fordel i alle sammenhænge erstattes af "menneskelighed" :-)


Rasmus Herlo
Medlem

Rasmus Herlo , fordi velfærd kommer indefra , 09-05-2008 21:30:58

Der erklærer jeg mig til dels enig med Charlotte.

Men det afhænger af, hvad vi ønsker at benytte begreberne til. Hvis vi ønsker at bruge begrebet "danskhed" til at beskrive nogle generaliserende betragtninger om de u/vaner, der præger folk med dansk pas (eller dobbeltpas Charlotte), f.eks for at freemskrive nogle markedsinvesteringer e.l., så er det man leder efter en betegnelse, som dækker "dansk tendens" (ikke nødvendigvis sociale konstrukter, blot statiske betragtninger). Her må folk for min skyld gerne bruge "danskhed", hvis de ikke kan finde noget mere rammende.

Hvis vi derimod prøver at beskrive vores værdibegreber, vores idéer om, hvad der er ret og slet, så er jeg da fuldstændig enig med Peter i, at det er fuldstændigt tåbeligt at tro vi kan finde noget der inkluderer alle danske statsborgere i modsætning udenlændinge. Til gengæld kan vi jo altid, som Charlotte påpeger, udtale os om, hvad vi mener burde gælde for almindelig menneskelighed eller sågar medmenneskelighed.

(lige til Peter; selvom danskhed er et socialt konstrukt, så er opdeling i fysisk køn noget meget konkret, og har med al sandsynlighed rent faktisk stor indflydelse vore reaktionsmønstre og dermed hvordan vi agerer. Blot en tanke)


Mikkel Marqvorsen
Int.

Mikkel Marqvorsen , Medicinalkemistuerende ved Århus Universitet , 09-05-2008 22:48:28

Lad mig bare sige det:

Nej, jeg mener ikke at danskhed er bedre end alt andet. Jeg mener heller ikke at danskhed er en konstant størrelse, nej den ændrer sig hele tiden, ordet plastisk springer i hovedet på mig.

Men JO, jeg mener danskhed FINDES! Den er helt reel.

Nu er det naturligvis lidt våget, sådan at gå ind i en debat med en danskstuderende, her tænker jeg på den overlegenhed de i reglen får sprogligt og meta-tanke-mæssigt (eller noget), men jeg gør det anyway.

Danskhed er ikke en sproglig konstruktion, med mindre alt er sproglige konstruktioner fordi vi sætter ord på dem, og i så fald er det ikke et negativt prædikat, men netop et stempel der verificerer danskhed som noget der faktisk eksisterer.

For mig er danskhed en betegnelse for den kultur der eksisterer i Danmark, og som bliver en del af den "miljøskade" vi kalder for vores identitet.

Derfor er indvandrere og alle andre minoriteter akkurat lige så danske som os andre, fordi de er en del af danskheden.

Som en sidebemærkning kan jeg tilføje at meget af det der er danskhed kan opleves i TV, da medierne i dag i stor grad dikterer vores fokus i dagligdagen. Prøv at lægge mærke til, over måske en uges tid, hvilke emner der dukker op i Nyhederne.

For at slutte hvor jeg startede, så mener jeg ikke det er bedst at være dansk (i betydningen bedre end alt andet), men jeg er glad for at være dansk, fordi det giver mig et tilhørsforhold, og en identitet.

I en globaliseret verden fremmer forskellighed nogle gange fællesskabet ;-)


Mikkel Marqvorsen
Int.

Mikkel Marqvorsen , Medicinalkemistuerende ved Århus Universitet , 09-05-2008 23:03:48

Ovenstående var i øvrigt kun min egen definition. Det står alt sammen for min egen regning :)


Peter Martinus Sauer
Medlem

Peter Martinus Sauer , Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom , 09-05-2008 23:25:15

sikke mange gode kommentarer - ikke mindst fordi så mange gerne vil være med til at definere 'danskheden' eller andre eventuelle mere inkluderende forslag. lige til James, som siger:

 

Har du først taget den rute, at næsten alt er socialt konstrueret, så kan du ikke længere lægge nogen værditildeling i, om noget er socialt konstrueret eller ikke. For så omfatter det socialkonstruerede praktisk talt hele vores eksistens, både det dybe og det overfladiske.

 

Pointen om sociale konstruktioner er, at mange af dem er så dybt indlejret i vores måde at agere på, at vi ikke bemærker det. Sprogligt set så er jeg funktionalist - jeg er interesseret i hvilket 'job' ord gør. 'Danskhed' er konstrueret på en måde, som jeg ikke synes tjener beskrivelsen af os mennesker i en postmoderne verden. Der er diskussioner om hvorvidt, det er muligt at ændre konstruktioner såsom danskhed og køn. Jeg mener det er, men det er ikke uproblematisk. Det bliver meget hurtigt til en udelukkende intellektuel pointe. Hvis det er udgangspunktet for, at der senere kan ske en holdningsændring, så er jeg villig til at prøve.

 

Og nu James - nu kommer jeg så endelig til det: Jeg mener i dén grad, at vi tilskriver værdi til sociale konstruktioner. Jeg gør det også selv, men det skal da ikke stå i vejen for, at vi kan forsøge at ændre de ting, de forestillinger, som vi ikke finder hensigtsmæssige. At det er en lang proces, det er ingen tvivl om. Fx er det efterhånden lykkedes mig IKKE i sig selv at finde dansk med dialektalt præg sjovt sådan, som der ellers er tradition for. Jeg finder det ikke længere sjovt, når Mick Øgendahl tillægger sig en forsøgt falstersk dialekt. Men jeg kunne aldrig drømme om at sige til folk, at de bare skal tale med regionalt præg (det som ofte bliver refereret til som dialekt) alle steder, de kommer. For man eksempelvis skal tages seriøst til en jobsamtale eller en eksamen, så skal man tale rigsdansk - og helst som en 50 årig, i København bosiddende mand af det bedre borgerskab. Så vi skal kende konstruktionerne for at bruge dem bedst, men samtidig må vi meget gerne kritisere dem.


Peter Martinus Sauer
Medlem

Peter Martinus Sauer , Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom , 09-05-2008 23:47:16

Mikkel - du siger (om danskheden)

 

Den er helt reel.

 

Ja - fordi der er mennesker på jorden, der taler om den. Og medierne gør også. Men du kan ikke gå hen til en knopsvane og spørge den om, hvordan den har det med at være nationalfugl. Og om den føler sig truet på sin stilling, fordi ringduen som gruppe har sat sig tungt på det indre København.

 

Og med hensyn til kønnet, så kan man også sagtens - som en af mine medstuderende gjorde det i Weekend-Avisen for nylig - slippe af sted med at kalde det en konstruktion. Thomas' pointe er nemlig, at det biologiske køn ikke er årsag til alle de mange ting, vi siger, det er. Måske til nogle af dem - ja. Men vi kan ikke vide det. Vi kan til gengæld konstatere, at folk er meget optaget af - som tidligere nævnt - at tale om modsætningerne mellem kønnene.

 

Thomas' kritik af mig som erklæret feminist er, at jeg i mit forsøg på at italesætte, at kvinderne bliver behandlet på ringere vilkår end mændene, reproducerer alt det, som, jeg synes, er forkert. Og det tager jeg på mig - her er jeg virkelig splittet, men jeg vælger alligevel at sige, at kvinderne stadig ikke har ligestilling i Danmark. Fordi jeg til trods for mit intellektuelle standpunkt om, at kønnet er en konstruktion, ikke kan sidde overhørig, når en gruppe forfordeles systematisk. Dette er et eksempel på, at det frie valg ikke nødvendigvis rummer noget eksplicit positivt at vælge imellem, men i stedet er valgt et mellem to mindre onder.


Mikkel Marqvorsen
Int.

Mikkel Marqvorsen , Medicinalkemistuerende ved Århus Universitet , 10-05-2008 01:03:03

Danskhed er en følelse man har indeni, så den er uafhængig af spoget for mig. Det med svanen har ikke noget med min definition af danskhed at gøre.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 10-05-2008 10:32:42

Jeg vil ikke gå ind i debatten om destinationer af at være dansk, jeg er det bare.

 

I den tråd hvor jeg tidligere har provokeret om danskhed, "var  der en enkelt linie inde på,  det er tilladt Radikale politikere at være morsomme, det kan godt kombineres med saglighed" vores humor er da så dansk, at fremmed ikke forstår den?

Vi er også ærligere end andre folkeslag så jeg i tv, man havde smidt et antal punge ud i forskellige storbyer i hele verden, med et par hundrede kr. i og en adr, det eneste sted alle pungene blev leveret tilbage var i dk.

Nok om det, vi har vores egen danskhed i det radikale, da vi er et delvis produkt af højskole bevægelsen, da det kun er i Dk der er højskoler er der da ikke noget så dansk som R.

Spørgsmålet er ikke hvordan vi definere danskhed ,men om vi kan bruge det politisk til at fylde  et behov hos vælgerne, folk vil tilhøre en flok, Danmark har altid været afhængi af udlandet så det internationale udsyn, er da også Dansk. Vi er et politisk parti ikke historiker.


Rasmus Herlo
Medlem

Rasmus Herlo , fordi velfærd kommer indefra , 10-05-2008 13:03:43

Hvad er det for et behov for danskhed i har?

 

(Mikkel): For mig er danskhed en betegnelse for den kultur der eksisterer i Danmark, og som bliver en del af den "miljøskade" vi kalder for vores identitet.


Ja, man kan godt sige, at eftersom mennesker præges igennem deres opvækst af de ydre faktorer de vokser imellem, så har folk der er vokset op indenfor denne geografiske optegning vi kalder danmark, en forudsætning for nogle fællestræk. Samtidig har de love og traditioner der gør sig gældende i vore skoler og familier selvfølgelig også en mulighed for at sætte lidt aftryk på disse individer (måske endda også hvis de er født i udlandet af forældre, der i sin tid emigrerede fra danmark). Men....

Selvom dette udtryk for "danskhed", som, når det bliver brugt i politisk sammenhæng, kan være et magtfuld redskab at anvende, da identifikationsbehovet tilsyneladende er ret stort for mange vælgere, kan synes nok så reelt og inkluderende, skal man ikke glemme, at idet øjeblik man definere anvender det inkluderende, bliver det samtidigt eksluderende også.

F.eks siger Flemming, at dansk humor ikke forstås i udlandet. Vil det så sige, at hvis jeg får italienere til at grine, er jeg udansk? Ved godt det er sat på spidsen, men jeg synes det er farligt, og dumt, at prøve at konstruere et fælles værdigrundlag og kalde det "dansk".

For det første er det absurd, at påstå, at mennesker der så ikke besidder disse opfattelser, er mindre danske.

For det andet forstår jeg slet ikke hvad formålet skulle være. Er det fordi vi meget gerne vil have nogle egenrådige fællesholdninger som resten af Europa eller Verden, ikke skal/må vedkende sig?

 

Lad os holde os til det som vi rent faktisk kan være med til at præge, nemlig, hvilke værdibegreber der bør inkluderes når vi definere hvad der er "Radikalt" og "uradikalt", lade det blive de værdier vi kæmper for, og så lade fordomme og generaliseringer om danskere og "danskhed" være op til de udlændinge der ser os udefra.


Peter Martinus Sauer
Medlem

Peter Martinus Sauer , Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom , 10-05-2008 21:48:07

ord op rasmus - whitey 4 LEIF!


Mikkel Marqvorsen
Int.

Mikkel Marqvorsen , Medicinalkemistuerende ved Århus Universitet , 12-05-2008 00:45:30

Rasmus

Jeg kan godt lide du fordømmer brugen af ordet danskhed. Især der til sidst hvor du så siger at udlændinge ser "os" udefra. Det er det samme. Jeg giver bare "os" betegnelsen "danskere", men det er den samme (heterogene i øvrigt) gruppe.

Din kommentar, som du selv siger er at sætte tingene på spidsen, er jeg fuldstændig enig i på den måde at den ER at sætte tingene på spidsen! Og hvorfor det? Man kan mistolke alt hvis man vil, men jeg ser ingen grund til det. Det kaldes også i nogle sammenhænge at lægge ord i munden på folk, og det synes jeg ikke er grundlag for en god debat (og på forhånd undskyld, jeg ved godt denne kommentar heller ikke just er det, men lad os lige rense luften og så gå videre).

Jeg forstår ikke hvorfor folk er så bange for forskellighed!?

Og det med humoren er en fejltolkning. Dansk humor er en del af det danske, men da danskerne er en heterogen gruppe er det ikke alle danskere der bruger, eller forstår, den omtalte "danske" humor.

Når nu dette er sagt:

Skal vi indrømme over for hinanden at der her er et punkt hvor vi er UENIGE? Shit happens! lets move on..

Det skal understreges at jeg ikke mener dette som et personligt angreb.

 

Bedste hilsener!


Rasmus Herlo
Medlem

Rasmus Herlo , fordi velfærd kommer indefra , 12-05-2008 18:53:17

Kære Mikkel

Jeg beklager hvis jeg på nogen måde er kommet til at fornærme dig, det har ikke været min hensigt. Mit eksempel med humoren var udelukkende illustrativ og taget med, da den var blevet brugt i en del af den allerede eksisterende debat. Jeg kunne sagtens have brugt andre, og helt klart bedre, eksempler,  som f.eks "danskere er meget lukkede", hvilket jeg tit hører fra udvekslingstuderende, eller "danskere er meget international orienterede", etc..

Jeg håbede dog at folk kunne se ironien i det, og selv tænke princippet ind i andre sammenhænge. At ytre, at jeg ville misfortolke nogens kommentar med vilje, er at lægge mig ord i munden ;-)

Desuden vil jeg lige kommentere din indfaldsvinkel. Jeg fordømmer aldeles ikke danskhed, og selvom jeg så gjorde ville jeg stadig være et fæ af rang, hvis jeg prøvede at fornægte at jeg bor i en nation, hvilket gør mig til dansker (i mit pas), og andre til udlændinge, jeg forstår blot ikke hvad formålet skal være med at konstruere et sådant begreb. Dette er stadig, som før, ment som et åbent spørgsmål, måske du kan hjælpe med at besvare det istedet?

 

Med yderst venlige hilsener og tak for en god saglig debat.

 

PS: Jeg forstår ikke din kommentar; "jeg forstår ikke hvorfor folk er så bange for forskellighed", da det mere lyder som noget jeg ville selv sige. Hvad mener du med den? :-)


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 12-05-2008 19:10:14

Rasmus

 

Kan du så ikke med udgang i forskelligheden finde noget der kan samle Danskerne?

Jeg laged ud med at foreslå nogle moderate, vebale ændringer i vores måde at træde offentlig frem med eks. i danskheden, du har da ret i at det meste af danskheden er en ilusion.

Har radikale da ikke behov for at få nogle nye boller på suppen?

Er jeg den eneste med den fornemmelse.

 


Merete Riisager
Medlem

Merete Riisager , Folketingskandidat i Svendborg-Langeland og Odense Syd , 12-05-2008 20:46:59

Kære Peter

 

Jeg mener, at den med at danskheden ikke findes er ´en af de største blindgyder vi radikale er vadet ind i i nyere tid. Det er en akademisk misforståelse af rang. Hvorfor er vi gået i fælden?

 

A) Fordi vi (mange af os) er akademikere - vi holder af at lege med tanken om, at vi kan lave verden om blot ved at ændre ordenes betydning (det kan vi ikke)

B) Fordi vi oprigtigt ønsker at byde verden indenfor, og mener at en tilbagevisning af danskheden er den bedste måde at gøre det på (det mener jeg ikke, det er)

 

For at dvæle lidt ved B, så oplever jeg tværtimod, at mange unge med indvandrerbaggrund higer efter at være en del af det fællesskab, de kan se, høre og formentlig ligefrem lugte omkring sig.  Men i stedet oplever de en højredrejning, der lukker danskheden for dem og en venstredrejning, der stædigt hævder, at danskheden ikke findes. Jeg vil vove den påstand, at denne knibetang af udelukkelse opleves ret frustrerende.

 

Jeg mener, til forskel for vores politiske modstykke DF, at danskheden er en størrrelse, der konstant forandrer sig og ikke lader sig afgrænse - det gør hele forskellen. Det gør den, i parantes bemærket, ikke til noget, der ikke eksisterer. Danskheden er, som alle andre kulturelle koder, artefakter og betydninger meget virkelig og meget vigtig for mennesker.

 

Hvis du har energi til det, kan du læse en kronik jeg har skrevet om emnet: "Danskhed - det er også os!", der ligger på www.radikale.dk/mereteriisager .

 

Mange hilsner

Merete


Peter Martinus Sauer
Medlem

Peter Martinus Sauer , Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom , 12-05-2008 21:47:29

wow - god kronik. og godt svar. jeg vil dog indskyde to ting:

 

1. eftersom jeg jo bekender mig som social-konstruktivist (men også funktionalist) så finder jeg forståelsen af ord som danskhed HELT CENTRAL. det tror jeg heller ikke, at du (ellers ville du jo nok ikke have skrevet en stor og god kronik om det!) er uenig i. at forklejne debatten om danskheden til et udelukkende akademisk foretagende, det ville i den grad være at undervurdere, hvor begrænsede vi alle er, når vi bruger sproget. men derfor er det også fedt, at du melder dig ind i debatten her og med din kronik.

 

2. nu bliver det lige ret internt for dem, som har læst din kronik. jeg har naturligvis ikke tænkt mig at gå den hele igennem. men jeg vil dog meget gerne vide, hvor jeg skal placeres i den. for jeg hævder, at danskhed er en konstruktion, men det er IKKE det samme som, at jeg siger den ikke findes. jeg siger blot, at man ikke kan iagttage den på samme måde, som man kan observere tyngdekraften.

 

min pointe med debatten om danskhed er også noget personligt for mig. for jeg føler mig ikke repræsenteret ved den. den giver mig ikke noget. den viden, jeg er opdraget med, kan ses som dansk, men den kan også ses som vestlig eller måske endda skandinavisk. og selvom danskheden er åben, som du og Ellen ønsker det, så kan den vel ikke være helt åben? den må vel altid være mere kristen end muslimisk, fordi - som det er min kritik - historien i denne optik dikterer, at noget er mere dansk end andet. og så tror jeg, at man kan mane til åbenhed nok så meget - det lader sig sprogligt ikke gøre, at sige hvad den er uden at sige, hvad den ikke er. omvendt vil jeg på ingen måde opfordre til, at DRV melder sig ud af debatten om danskheden. for den findes jo - ikke fordi H. C. Andersen er noget særligt dansk, men fordi der lever en masse mennesker, der siger, han er det. igen så kunne man sagtens beskrive H. C. Andersen ud fra en masse andet end det, at han levede sit liv i Danmark, og at han talte dansk.

 

men jeg værdsætter virkelig, at du og en masse andre er kritiske over for begrebet, men på en positiv måde. det vil jeg også gerne. jeg anerkender også, at det intellektuelle standpunkt er sårbart, men, synes jeg, også meget brugbart.

 

et par (konstruktive og milde) provokationer på falderebet: hvis man taler dansk med accent, er det så dansk? hvis ja, skal vi så ikke snart have en vejrmand eller vejrdame, der taler dansk med en tyk accent?

 

hvor lang tid tager det, før man kan forstå, hvad danskhed er?

 

ligner danskhed mere svenskhed, end den ligner kurdiskhed?

 

hvis danskhed er dynamisk, er der så noget, det i hvert fald ikke er?

er de klassiske dialekter særligt danske? hvis ja, er multietnolekt det så også? (det sidste er et trick-spørgsmål, som jeg som fagnørd har beskæftiget mig lidt med)


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 12-05-2008 22:06:23

Perer du taler som om danskhed kun er et sprog.

Danskede er det du kender ligesom Svenskehed er det svenskerne kender.

Danskhed er det du vender hjem til

Danskhed er det de kommer fra

Danskhed er det du er

Danskhed er der hvor du føler dig tryg

 

I Danmar er jeg født der har jeg hjemme

derfra min rod derfra fin verden går

du er mit modersmål de er min stemme OSV

 


Merete Riisager
Medlem

Merete Riisager , Folketingskandidat i Svendborg-Langeland og Odense Syd , 12-05-2008 22:28:20

@ Peter

 

Du holder tilsyneladende af at gå ind i det akademiske argument - det gør jeg også. Det er også  vigtig at gå ud igen :-)

 

Du skriver, at danskheden er en konstruktion. Ja, det er den, men den ligger IKKE kun i sproget.

 

Tænk på dengang du tog rygsækken på og drog til Indien, Ghana, Portugal eller...? Da du steg ud af flyet var alt anderledes. Udover sproget var der trafikken, tøjet, duftene, tidspunktet, hvor man indtog sin aftensmad, måden man hilste på, normerne for, hvornår og hvordan man indgik ægteskab osv. Kulturen gennemtrænger alt, den flyder over grænserne og ændrer sig - men den er der, og sætter grænser og giver os muligheder i livet. Vi skal påvirke den, stille krav til den - men vi kan ikke udskrive os af den. Det lader sig hverken akademisk eller praktisk gøre.

 

Ved at tale om danskheden - og stille kritiske spørgsmål til den - nøjagtig som du gør - kan vi påvirke den. Ved at ignorere den forpasser vi muligheden for at ændre nogle rammer i vores samfund, som i den grad påvirker det liv, vi lever.

 

Og nej, danskheden kan ikke være helt åben - og heller ikke helt lukket (heldigvis). Spørg en hvilken-som-helst kulturhistoriker. Kultur viser sig i symboler, sprog, bygninger, samlivsformer - og den holder aldrig op med at udvikle sig.

 

Hvis du ikke føler dig hjemme i det, der omtales som danskhed er det bare om at komme i gang med at påvirke - det er ikke nemt, men alternativet er værre.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Søren Kjær Vestergaard
Int.
Søren Kjær Vestergaard
Steffen Nielsen
Int.
Steffen Nielsen Partipolitisk uafhængig.
Mikkel Marqvorsen
Int.
Mikkel Marqvorsen Medicinalkemistuerende ved Århus Universitet
Rasmus Herlo
Medlem
Rasmus Herlo fordi velfærd kommer indefra
charlotte sylvestersen
Int.
charlotte sylvestersen Charlotte - dansk og italiensk i Milano