Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 12-10-2008 13:03:04

@Peter

Godt spørgsmål.

Jeg er lægmand på (også) dette område. Men, som jeg umiddelbart husker det, så var det fordi Det Radikale Venstre, der dengang var tungen på vægtskålen i Folketinget, fik gennemtrumfet, at sagen skulle undersøges nærmere. Og så rullede snebolden.

Hvem kan hjælpe? Var det ikke under Schlüters VKR-regering?

I Rønn Hornbech-gate holder Dansk Folkeparti imidlertid hånden over de tidligere ministre. Og derfor stopper sagen der.

Det er i hvert fald mit bud.

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 12-10-2008 13:12:57

Der kræves, at der er politisk flertal (90 mandater) for at der kan nedsættes en dommerundersøgelse af sagen. DVS. sige, at forløbet er underlagt folketingets medlemmers samvittighed og velsignelse, og her indgår jo nok nogle taktiske/strategiske politiske overvejelser.

Men der er jo også grænser for, hvad en regering/regeringschef kan holde til i offentlighedens lys - så Fogh's lyst til en europæisk toppost forstærkes nok dag for dag - for at slippe væk fra kviksandet.

Den klogeste har åbenbart været Bendt Bendtsen, der frivilligt overgav al magt til Skrappe Lene, for at slippe ud af moradset med 7 års forfejlet politisk eksperiment uden at skulle stå til ansvar.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 12-10-2008 13:26:20

@Carsten

Tror du, at der reelt ville kunne nedsættes en dommerundersøgelse? Grunden til, at jeg spørger er, at jeg mindes, at "dommerstanden" til sidst gjorde indsigelser mod alle de dommerundersøgelser, der fandt sted i 80'erne. For det første brokkede de sig over, at de ikke havde tid til det. Og dernæst følte de sig indfedtet i de interne Christiansborg-trakasserier således, at de var i fare for, at deres integritet blev kompromiteret. 

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 12-10-2008 14:18:32

Som jeg husker sagen, har I alle +/- ret. Den politiske situation var genske rigtig anderledes dengang - eller den blev det, da Svend Auken blev gået som statsministerkandidat. Det medførte, at DRV blev rede til at vælte regeringen. Den bedste til at kommentere på det, ville være Marianne Jelved.

En anden forskel er muligvis, hvor meget ministeren har været fedtet ind i den ulovlige administration. I Ninn Hansens tilfælde var det vistnok en hel del, mens det endnu er usikkert, hvad der foreligger af konkret instruks fra diverse integrationsministres side i den aktuelle sag. Endelig er det også rigtigt, at dommerstanden har hævet en pegefinger mod at blive misbrugt i egentlige politiske opgør.

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 12-10-2008 15:08:14

Der er vel to afgørende forskelle ift. Tamilsagen:

1) Der er ikke flertal i Folketinget for hverken at sætte en dommerundersøgelse i gang eller at starte en rigsretssag. (Et ganske godt eksempel på hvor ringe vores grundlov er; et herskende flertal kan meget effektivt beskytte sig selv).

2) Lovbruddet er nok lige knapt så klart. Erik Ninn-Hansen gav direkte ordrer om at bryde borgernes rettigheder. I det her tilfælde ser det - foreløbig - ud som om man "kun" har undladt at oplyse om rettighederne.

Det er muligt at der ligger en rygende pistol et sted, dvs. en direkte ordre til embedsmændene om ikke at oplyse borgerne om deres fulde rettigheder. Men hvis der gør, virker det meget usandsynligt at vi skulle høre om ordren uden at der vedtages en undersøgelse af én eller anden art.

Ole Brandt , Cand. Polit. , 12-10-2008 18:50:49

Tamilsagen begyndte da et flertal i Folketinget udenom regeringen vedtog. en lov som Erik Ninn ikke ville efterleve. Dvs en tilsidesættelse af den lovgivende magt fra den udøvende magt. Ombudsmanden gik ind i sagen men måtte stoppe da retsudvalget med Grethe Fenger Møller i spidsen stillede Erik Ninn et spørgsmål angående sagen om Tamilerne endda via fax!! Sagen gik i stå og medierne glemte alt om sagen. Men en dag kom faxen frem og det viste sig at den var sendt fra Erik Ninn's ministerkontor med GFM's underskrift. Sagen begyndte påny da faxen ikke var sendt fra retsudvalgets fax. Her var beviset på at ombudsmanden på et forkert grundlag måtte stoppe sagen. Sagen udviklede sig og vi kender udfaldet.

Den nuværende sag er blevet ordnet af embedsmand der dengang var ansat i ministeriet og nu ved bedre hvordan man undgår den slags fejltagelser. Jeg kalder det Tamil 2 sagen men der mangler stadig en fax, email ect. som kan bevise en sammenhæng som inddrager AFR. Svaret er - de er blevet klogere af Tamil 1 sagen. Den rygende pistol er ikke fundet endnu.

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 12-10-2008 20:07:54

@ Ole:

Der eksisterer adskillige sager, hvor administrationen klemmes af den politiske ledelse til at omgå - eller direkte overtræde - eksisterende regler. Rønn-Hornbech og Ninn Hansen er blot to af de mere markante. I Rønn-Hornbechs tilfælde føler jeg mig overbevist om, at statsministeriet har trukket heftigt i trådene af hensyn til samarbejdet med DF. Det er så ikke første gang, at statsministeren har gennemtrumfet sin egen politik hen over hovedet på den ansvarlige minister. Det kan lade sig gøre, så længe regeringen har flertal til at nedstemme kritik - og nedstemme yderligere efterforskning af uregelmæssighederne.