Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 26-11-2007 17:13:05

Du har fat i en stor og komliceret problemstilling. I princippet er idéen om en skrotningsordning fin. Men hvad sker der bagefter? Enten står grunden tom = en fortsat gradvis affolkning af de ramte landsbyer. Eller også skal der bygges et nyt hus. Men er der nogen der vil det - med dårlige udsigter til at kunne hente pengene hjem ved et senere salg?

Vi er nødt til at tage fat i den bagvedliggende strukturudfordring: Hvordan skaber vi et arbejdsmarked i landdistrikterne, der er attraktivt nok til at tiltrække beboere nok til at opretholde kultur-, handels,- og idrætsliv nok til at skabe en positiv spiral? Interesant nok findes der enkeltstående eksempler på velfungerende landsbysamfund, hvor tingene fungerer - og husene ikke forfalder, også i udkantsområderne.

Endelig er der en kulturhistrisk vinkel. Ofte vil det være mere attraktivt at siokre en ordentlig vedligeholdelse end nedrinvning og nybyggeri. Især i bevaringsværdige landsbyer. Desværre ved jeg af erfaring, at vi ikke rigtig har noget at tilbyde - hvorfor borgere i bevaringsværdige landsbyer ofte modsætter sig bevarende lokalplaner.

Carsten Markussen , bestyrelsesmedlem RV Herning, 1. suppl BR Herning, økologikonsulent , 26-11-2007 20:56:40

Der er da mange udfordringer i det her Poul Erik, men vi skal passe på ikke at blive for pessimistiske.
Derimod skal vi arbejde for at understøtte de gode kræfter og særpræg der findes alle steder. Vi skal bruge landdistiktsmidlerne klogt og gerne få tilført flere midler.
Vi skal understøtte mulighederne for at komme rudnt på landet uden egen bil, vi skal understøtte de lokale skoler og daginstitutioner, så der er mødesteder og service, også for unge og nytilflyttere.
Og så skal der naturligvis være gode muligheder for at bygge nye huse.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 26-11-2007 23:17:50

Hej med Jer!

Jeg er meget glad for, at Poul-Erik tager dette emne op. Jeg betragter emnet som en lille del af et meget større politik-område, der er inderligt forsømt i dansk politik, nemlig landdistriktspolitikken. Jeg er medlem af landsforbundets Økonomi- og Erhvervsudvalg, og jeg kan oplyse, at dette emne ligger os meget på sinde. I april afholder vi et heldagsmøde, der stort set kun er tilegnet landdistriktspolitikken.
Helt overordnet er min personlige holdning den, at der er brug for, at forskingsindsatsen på dette område intensiveres mhp. at øge den organiske vækst i landdistrikterne. Måske bør der nedsættes en landdistriktskommission?

Carsten Markussen , bestyrelsesmedlem RV Herning, 1. suppl BR Herning, økologikonsulent , 27-11-2007 07:49:31

Godt initiativ fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, det møde kunne jeg godt tænke mig at deltage i.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 27-11-2007 08:29:13

Hej Carsten
Mødet er 19. april og det er åbent for alle. Der er jo lidt tid endnu, men man tilmelder sig bare til mig på linda@ka-net.dk (når vi nærmer os) eller inde under events, hvor jeg har oprettet mødet :-)
Et stykke tid før mødet kaster jeg et indlæg ud i debatten her, hvor jeg beder om ideer, forslag og kommentare til emnet. Det samler jeg så sammen og præsenterer på mødet (dette indlæg vil ganske givet også blive refereret), så vi har noget at arbejde ud fra.

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 27-11-2007 10:42:07

Vestjyske boligejere får kun halvt så meget ud af at istandsætte deres huse som københavnere forud for et salg. Det er konklusionen i en undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden EDC, citeret i jyllandsposten i dag. Med de udsigter er der ikke noget at sige til at huse ikke bliver vedligeholdt, forfalder om må kondemners til sidst.

Det understreger behovet for at se på om vi kan gøre noget særligt for husejere i udkantsområder - bedre muligheder for belåning, ilskud eller andet, så vi kan bevare husene før det bliver nødvendigt med skrotningspræmier.

Martin Gregersen , Cand. polit , 27-11-2007 13:27:08

Sidstnævnte kan jo også skyldes at folk i hovedstaden er parate til at betale mere for istandsatte huse/lejligheder, så de selv bliver fri. Der er nok forholdsmæssigt flere håndværkere som selv kan sætte i stand i yderområder end i det centrale København...

Det er m.a.o. ikke ensbetydende med at husene forfalder i bl.a. Vestjylland.

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 27-11-2007 13:33:01

Jeg har nu svært ved at se at det skulle forringe fortjenesten hvis man selv sætter i stand (med mindre man laver noget klamp :-)). Tværtimod - hvis kvaliteten er i orden burde det jo give en bedre fortjeneste. Nu tager undersøgelsen ikke højde for omkostningen ved istandsættelse (hvilket er en svaghed) men ser alene på hvad en istandsættelse betyder for salgsprisen.

Og så synes jeg du skulle tage et smut til vestjylland eller nordjylland og køre igennem nogle af de små landsbyer. Kontrasten til Nordsjælland er altså slående.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 27-11-2007 13:33:42

Martin, lige meget hvordan man end vender eller drejer sagen, så er det en kendsgerning, at landets ydre landdistrikter i fysisk forstand forfalder.

Tag dig en tur til det nordlige Odsherred og få syn for sagn.

Martin Gregersen , Cand. polit , 27-11-2007 15:16:42

Enig med jer begge i det fysiske forfald. Men er bare tvivlende overfor at den eneste årsag er, at folk i hovedstaden er villige til at betale det dobelte for istandsættelsen iflg. EDCs undersøgelse. Betalingsvilligheden skyldes nok en del andre forhold som løn, etc. i yderområderne. For København har jo også oplevet forfaldne lejligheder, som følge af lave indkomster. For mig at se er løsningen: Sanering, som det er set i bl.a. brokvartererne i de større byer.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 27-11-2007 16:27:24

Martin, du har ret.

Derfor er det også vigtigt at forstå, at dette kun en flig af landdistrikternes problem. Eller problem-kompleks, skulle man måske nærmere sige.

Henriette Spandet Jensen , "ø-antropolog", landdistriktskonsulent, lokal og radikal ildsjæl , 28-11-2007 16:00:52

Sikke noget... Der er vist meget brug for det annoncerede møde!

Jeg kan her til ovennævnte bemærke, at der allerede er erfaringer med at kondemnere huse i landdistrikterne. Ravnsborg Kommune på Nordvestlolland introducerede denne politik allerede tilbage i midten af 90'erne og med tvivlsomme resultater. Kommunens image led skade og blev kendt som et sted hvor man rev huse ned for at forhindre flere bistandsklienter og narkomaner i at flytte til. Borgmesteren fremstod i øvrigt som pegende fingre af 'øjenbæerne', som de forfaldne huse blev kaldt...
Der har vel over tid hele tiden været huse under forfald i udkantsområderne og man skal passe på med at tro, at nedrivning af huse er en metode til at sikre landsbysamfundenes overlevelse.

I opgaven "Befolkningsudviklingen i Ravnsborg Kommune - udvikling eller afvikling?" ved Danmarks Forvaltningshøjskole skriver Steen Frantzen, Ravnsborg Kommune om befolkningstilbagegangen på trods af en bosætningsstrategi for tre vestlollandske landkommuner: "For Ravnsborgs vedkommende er det umiddelbart svært at se hvordan man skulle kunne forøge indbyggertallet ved at rive huse ned!...(...)...Der er dog god mening i at nedrive den dårligste del af boligmassen, det skal bare følges op af tilsvarende nybyggeri".

Og nybyggeri har der ud over ældreboliger ikke været meget af i den nu fortidige Ravnsborg Kommune. Lolland Kommune har i samarbejde med RealDania gang i at gentage 'succesen' med kondemnering i projektet MULIGHEDERNES LAND. Samtidig er flere af de kommunale havne i forfald og det hele virker ærlig talt lidt kortsigtet og uansvarligt, så længe man fra kommunale side ikke har 'fejet for egen dør'. Argumenterne for kondemneringspolitikken er hentet i en simpel fremskrivning af befolkningstallet, som end ikke medregner en mulig tilflytning og en idé om at man blot ved at pudse landsbyernes facader kan gøre dem attraktive at bosætte sig i. Det virkede ikke i Ravnsborg...

Sidst men ikke mindst vil jeg understrege, at jeg personligt ville opleve det som lidt af en katastrofe, hvis landets landdistrikter alle fremstod med friserede facader á la Nordsjællands...

Landdistrikterne er et problem-kompleks... Men der er også en mangfoldighed af muligheder sådan set fra et landspolitisk perspektiv. Hvad med at folk der boede laangt ude på landet fik et arbejdsmarkedstillæg mod nu at betale det samme arbejdsmarkedsbidrag som folk i landets centre og det nuværende (og ikke særligt 'miljørigtige') kørselsfradrag? Alle os med de ny videns og internetbaserede erhverv med hjemmekontorer har ingen fradragsmuligheder i det nuværende skattesystem og serviceniveauet er mildest talt usammenligneligt med det der findes i landets centre - selv om vi betaler det samme i statsskat som alle andre...

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 20-01-2008 08:18:45

Man kan som bekendt trække hesten til truget - men ikke tvinge den til at drikke.

Problemet er, som Karsten Kristoffersen siger, et reelt strukturproblem, og løsninger, der ikke griber fat om denne "nældens rod", vil aldrig blive andet end kompenserende lappeløsninger. Vi kan godt øge transportfradraget, men det er miljøbelastende, at tusindevis af mennesker pendler hver dag.

Vi skal have virksomheder og deres medarbejdere til at residere så tæt på hinanden som overhovedet muligt, og det handler på bundlinien om to ting: Er den nødvendige infrastrutur til stede (veje, broer, busser og tog), og befolkningens og erhvervslivets holdninger.

Det første er vel aldrig optimalt, men faktisk har Danmark en velfungerende infrastruktur både transport- og kommunikationsmæssigt. Det er ikke infrastrukturen, der udvirker en geografisk skævvridning af landet, men først og fremmest vores egen idé om, at byer/storbyer er særligt attraktive.

Mine egne børn har valgt hhv. København og Odense, dels fordi erhvervslivet lægger de attraktive jobs i storbyerne, dels fordi de selv finder byen særligt attraktiv med caféliv o.s.v.
De samtidig sunde, fanatiske ikke-rygere, der er meget bevidste om, at deres stakkels børn ikke udsættes for passiv rygning, men gerne må udsættes for osen og partikelforureningen i storbyen, når det nu er vigtigt for forældrene at bo der.....tsk, tsk. Argumentets kraft er stor - ønsker og bekvemmelighed større...
Og DET er et holdningsspørgsmål.

Kan vi så regulere os frem til en anden udvikling med politiske tiltag? - Måske - jeg er ikke skråsikker.
Vi kan jo belønne virksomheder, der flytter/etablerer sig i landdistrikterne, og jo mere "udkant", jo større belønning. Det har været forsøgt i mange kommuner med billige byggegrunde - men det har målt på resultater ikke været tilstrækkeligt. Vi må altså have fundet ud af, hvad der får erhvervslivet til at flytte på landet og samtidig finde ud af, hvorledes vi sikrer, at de så også kan få den nødvendige arbejdskraft, altså at medarbejderne vil flytte med.
Gør vi det ikke, ender vi med 5-10 storbyer, de nødvendige landbrugsarealer med døde småbyer spredt ind mellem markerne, en række små sovebyer uden om storbyerne og kystområderne som sommerhus- og hotelområder. Et dødkedeligt "funktionsopdelt" land, der lige så godt kunne have været gravet 100 mtr. ned under jorden.