Rasmus Helveg  Petersen

Rasmus Helveg Petersen

Folketingskandidat, Holbæk-kredsen

Antal relationer 31
Anbefalet af 0
Medlem

Så må man jo vælge

09-08-2008 17:28:21 - 1 kommentar Leder i Holbæk Amts Venstreblad, 22.07.08

Morten Østergaard, den radikale næstformand, udstiller problemerne i oppositionen i et interview med Politiken søndag. På den ene side har de radikale et ønske om en ny politik på ikke mindst udlændingeområdet. På den anden side har de radikale et ønske om et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne, når Foghs VKO-konstellation på et tidspunkt har mistet pusten. De radikale tabte sidste valg – blev halveret – på en strategi der handlede om at sætte hensynet til Socialdemokraterne over egne politiske ønsker. Efter den strategi var ændringer i 24-årsreglen ikke længere noget hovedkrav. Margrethe Vestager lagde sig så tæt på Socialdemokraterne, som hun kunne. Det kostede på den selvstændige profil, og alle proteststemmerne fra 2005-valget, som Jelved så dygtigt høstede, gik i stedet til Villy Søvndal og SF. Nu er pendulet så så småt ved at svinge den anden vej, og Østergaard fortæller Politiken, at de radikale ikke igen i en valgkamp vil lægge udlændingeområdet dødt. Det er et område kan give stemmer til de radikale, siger han. Så langt, så godt. Men fortsættelsen er, at Østergaard vil overbevise Socialdemokraterne om det samme. En ny udlændingepolitik skal være et varemærke for en SR-regering. De to partier skal i fællesskab have en forandrings-dagsorden på området. Her er kæden hoppet af for Morten Østergaard, der helt tydeligt gerne vil blæse og have mel i munden på samme tid. Hvis han vil forhandle udlændinge-politik med socialdemokraterne, skal det ikke ske igennem sommerinterviews i aviserne. Det viser også Socialdemokraternes øjeblikkelige svar i Politiken: nej tak, S er tilfreds med udlændingepolitikken som den er. S har mange strammere og udlændingeskeptikere både i vælgerskaren og i partiorganisationen, og de kan ikke som parti gå samme vej som de radikale. I dén situation må de radikale jo vælge. De radikale skal ikke gå til valg som en del af en SR-konstellation, hvis det betyder at ingen af partierne kan melde rent ud om, hvilken politik de ønsker ført. Det vil i øvrigt også være vand på Foghs mølle – det vil være let at udstille en splittet SR-front. Det oplagte vil være at de radikale går til valg i en fri position, parate til at samarbejde hvor indflydelsen er. Væk fra blokpolitikken, også til den røde side, og parat til det brede samarbejde. Samtidig ville det være befriende, hvis de radikale ville fremlægge en samlet, realistisk og fremsynet udlændingepolitik, og gerne en politik der også kan danne basis for et kommende samarbejde hen over midten i dansk politik. rhp

Kommentarer
Laura Mosut  Nyegaard
Medlem

Laura Mosut Nyegaard , psykolog , 21-08-2008 18:14:48

Vel talt! Efter min mening rammer du hovedet på sømmet. Hvis vi står frit kan det også være vi kan plædere for en socialliberal politik hele vejen rundt.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Rune Heiberg Hansen
Medlem
Rune Heiberg Hansen Folketingskandidat i Hovedstaden