Leder i Holbæk Amts Venstreblad
20. februar 2010 Landets borgmestre kender om nogen til virkeligheden ude i kommunerne. De beskæftiger sig med praktiske problemer i den besværlige dagligdag. Derfor er borgmestrene også tit mindre ideologisk anlagte end deres partifæller på Christiansborg. Det er svært at være alt for principfast, hvis man bliver mødt med den ubarmhjertige virkelighed.
Det så vi et eksempel på i den forløbne uge, hvor Socialdemokraternes Jan Trøjborg, der udover at være borgmester i Horsens også er kommende formand for Kommunernes Landsforening, fik talt ud. Han synes det er en rigtig dårlig ide, regeringen har fået, når den kræver nulvækst i kommunerne.
Nulvækst betyder nemlig i praksis besparelser. For udgifterne i kommunerne stiger, og når budgettet er låst, så skal man skære i den kommunale service for at holde et nul.
Trøjborg vil hellere se på de meget dyre velfærdsordninger - for eksempel efterlønnen - end han vil kaste sig ud i generelle og helt ubarmhjertige besparelser. Altså hellere strukturreformer end passive besparelser.
Trøjborg bakkes op af flere andre S-borgmestre, mens hans partifæller på Christiansborg har for travlt med at prøve at fiske stemmer til at beskæftige sig med den virkelige verden.
Venstre og de konservative, og i særdeleshed finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), gør sig skyldige i samme forbrydelse, men bare værre.
Det er en meget kortsigtet og uholdbar tilgang til både økonomi og kommunal service at kræve besparelser på de kommunale budgetter uden at turde iværksætte reformer af dagpenge og efterløn.
Man kan groft sagt sige, at valget i dag står mellem enten reformer, eller velfærdstab. I dag vælger Venstre og de konservative så handlingslammelsen, og dermed velfærdstabet.
Kommunerne vil blive tvunget ud i barberinger af budgetterne, og vi vil høre historier om ældre der ikke kommer i bad, skoler der ikke bliver renoveret, og så videre og så videre. Der skal derfor lyde en anerkendelse til de dele af socialdemokraternes kommunale bagland, der har set realiteterne i øjnene og vurderet, at efterlønnen ikke er værd at ofre mere af den almindelige kommunale service for.
Det står klarere og klarere at man burde fremrykke efterlønsforliget, så vilkårene for at få efterløn meget hurtigt forandres.
Det vil være en fornuftig ide også at sætte prisen for at være i betragtning til efterløn, op.
Imidlertid er der intet der tyder på, at regeringen tør.
Om godt en uge løftes sløret for regeringens kriseplaner for at bringe de ødelæggende offentlige underskud ned, så de i det mindste ikke er dårligere end EU’s minimumsgrænse.
Formentlig vil pakken alene fokusere på besparelser og ikke på reformer.
Borgmestrene tør mere end regeringen.
Regeringen, derimod, tør mindre end fremtiden kræver.
rhp