Rasmus Pedersen

Rasmus Pedersen

Teknofil

Antal relationer 56
Anbefalet af 1
Medlem

Hvem tjener på GMO?

05-01-2008 17:58:56 - 4 kommentarer

[Et indlæg fra den anden blog. So sue me :)]

 

Man skal ikke diskutere genmodificerede organismer (GMO) længe, før et besynderligt argument mod dem begynder at optræde: ”GMO kommer kun Monsanto o.l. til gode” eller ”det er bare fordi de multinationale firmaer vil tjene penge” osv. Det er der selvfølgelig en banal sandhed i; hele pointen med firmaer er at de skal tjene penge. Det gælder alt fra de største monopolistiske multinationale til den mindste økologiske landmand – alle tjener penge. Det kan man selvfølgelig vende sig imod, men så er man efter min mening uden for pædagogisk rækkevidde.

Så er der mere kød på den modererede form af argumentet, nemlig at det kun er Monsanto m.fl. der tjener penge på de genmodificerede planter. Dette argument strider imidlertid mod det faktum, at de genmodificerede plantefrøs markedsandele stiger i hele verden, på trods af at de er dyrere end konventionelle frø. Dette kan i princippet have tre mulige forklaringer:

1. Farmerne bliver tvunget til at købe de dyre frø.
2. Farmerne bliver snydt til at købe de dyre frø.
3. Farmerne køber de dyre frø fordi de bedre kan lide dem.

Den første forklaring kan muligvis have noget på sig i egne, hvor firmaerne har opnået monopoler. Dette er naturligvis problematisk, men gælder under ingen omstændigheder for den vestlige verden, hvor der er masser af plads til fri konkurrence. I min erfaring er landmænd desuden om noget udstyret med økonomisk sans, og de er næppe så smaskforelskede i frøfirmaerne, at de vil sætte deres egen økonomi over styr for deres skyld. Så det kan ikke forklare, hvorfor landmænd over hele verden går over til GMO’er.

Den anden forklaring forudsætter, at landmændene ikke interesserer sig for deres produkters kvalitet. Hvis frøfirmaerne snyder landmændene ville vi dels se, at disse skifter væk fra GMO’er igen, dels lægger sag an. Det er ikke noget man ser meget til, og dette er derfor en dårlig forklaring.

Så er der nærmest kun den tredje forklaring tilbage: at landmændene køber genmodificerede frø fordi de er en bedre forretning, ved enten at give et højere udbytte eller reducere omkostningerne (eller en kombination). Heraf følger, at ikke blot frøfirmaerne, men også landmanden tjener på GMO’erne.

Fair nok, men kan man beklage at GMO’erne ikke kommer forbrugerne til gode? Naturligvis ikke. Landmænd indgår også i konkurrence med hinanden, hvilket presser priserne nedad. Det er måske ikke så dårligt i en tid, hvor madpriserne stiger kraftigt, ikke mindst takket være biobrændsler.

Men burde det ikke være en relativt smal sag at undersøge, hvordan værdifordelingen i virkeligheden er? Naturligvis, og det har man også gjort. En undersøgelse af produktionen af genmodificeret majs, sukkerroe og raps i en række europæiske lande sammenlignede værditilvæksten i upstream (udviklere og producenter af frø) og downstream (landmænd og forbrugere), og der var en klar fordeling – upstream tog ca. 1/3 af værditilvæksten, mens landmænd og forbrugere tog 2/3, og denne fordeling ses over hele verden.

Så hvem tjener på GMO? Det gør vi alle sammen. Sådan er kapitalismen.

(Set i AgBioView Newsletter)

Kommentarer
Sebastian Behrle
Medlem

Sebastian Behrle , Ind-og-snart-Ud-igen-vandrer , 06-02-2008 22:13:39

Videnskabet er ikke objektivt, bare se på diskussionerne om klimaforandring eller GMO. AgBioView er et forum, som har det selverklærede mål at fremme bioteknologi. Dermed er det for mig lige så troværdig som et partiblad...

 

Derudover er det vel svært at afvise at GMO lige som andre tekniske innovationer er noget, som samfundet i det mindste kortfristet tjener på. Men af gode grunde undlader undersøgelsen at indrage langfristede konsekvenser, som vi simpelthen ikke kender.

 

Og så er jo ikke alt målbart i kroner og ører. Men det har du heller ikke påstået...

 


Rasmus Pedersen
Medlem

Rasmus Pedersen , Teknofil , 06-02-2008 22:39:47

Selvfølgelig er ikke al videnskab objektiv, men noget af det kommer tættere på end andet. Og AgBioWorld er på mange måder et partisk modstykke til f.eks. Greenpeace eller NOAH. Men læg mærke til, at den nævnte undersøgelse ikke er trykt i deres nyhedsbrev, der er kun en henvisning til den. I stedet er den trykt i EuroChoices, som efter alt at dømme er et helt almindeligt peer reviewed videnskabeligt tidsskrift.

 

Hvad angår de langfristede konsekvenser, synes jeg at det er en letkøbt indvending. I sagens natur kan man ikke spå om fremtiden, og det gælder for alt, hvad vi gør. Kan vi f.eks. helt afvise, at en satsning på vedvarende energi kan få uoverskuelige og forfærdelige konsekvenser en gang i fremtiden? Er det en god grund til at holde sig fra vedvarende energi? Nej, det er en grund til at foretage en sober risikovurdering fra sag til sag, og basere vores skepsis på identificerede problemer.

 

Mht. kroner og ører: det kan vi hurtigt blive enige om - vi må bare ikke glemme, at nogle ting kan og bør behandles økonomisk.


Sebastian Behrle
Medlem

Sebastian Behrle , Ind-og-snart-Ud-igen-vandrer , 13-02-2008 18:37:19

Enig, Rasmus.

 

Og netop dér er der vel en stor forskel imellem genmanipulation og vedvarende energi.

Indgreb i selve arvemassen kan få store og IRREVERSIBLE konsekvenser. Derfor ville jeg personligt hælde til forsigtighed. Ikke alt hvad der KAN lade sig gøre, SKAL også gøres. Vores liv bliver næppe bedre pga GMO, men det kan blive meget ringere, hvis der er noget der går galt! 

Brug af vindkraft, bioenergi eller jordvarme derimod kan reguleres, hvis/når negative konsekvenser skulle vise sig.

(Hvad for nogle konsekvenser af brugen af vedvarende energi tænker du på forresten?)


Rasmus Pedersen
Medlem

Rasmus Pedersen , Teknofil , 28-03-2008 15:27:43

Hej Sebastian

 

Havde lige glemt vores diskussion :)

 

Jeg synes, at du overdriver konsekvenserne af "indgreb i arvemassen". Avlsarbejde har eksisteret lige så længe som landbruget selv, og handler netop om sådanne indgreb. Den klare konklusion er, at det at manipulere gener ikke fører til noget farligt, højst fejlslagne planter, der i stedet kasseres. Det skal selvfølgelig foregå med omtanke, men det gør det jo også -

 

Bliver vores liv bedre med GMO? Det er svært at sige, men det er helt sikkert, at klimaforandringer, befolkningstilvækst og energiafgrøder vil lægge pres på vores evne til at producere mad nok til en overkommelig pris. Hvis GMO kan hjælpe med at holde fødevarepriserne i ro, ville det egentlig ikke være så skidt - ikke mindst for de fattige iblandt os.

 

(Hvilke konsekvenser ved brug af VE? Det understreger bare min pointe. Det er ikke nok at henvise til uoverskuelige og ukendte konsekvenser)


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Der er ingen personer på denne liste endnu.