Jeg sidder her ved computeren med landsmødemappen, hvori jeg har fundet et resolutionsforslag, som til min irritation er indstillet til afvisning af Hovedbestyrelsen. Det drejer sig om forslag K 1, og lyder således:
Økologi med omtanke
Det Radikale Venstre støtter som udgangspunkt de produktionsformer, der skåner miljøet og reducerer CO2-udledningen, herunder også miljøvenlig økologisk fødevareproduktion.
I lyset af den globale fødevarekrise ønsker Det Radikale Venstre imidlertid ikke længere at reducere den samlede europæiske fødevareproduktion, eller på anden måde medvirke til de stigende internationale fødevarepriser.
Den foreslåede statsstøtte til økologisk landbrug, 13 mia. over 13 år, skal derfor primært anvendes til forskning og udvikling af produktionsformer der nedbringer miljøbelastningen ved fødevareproduktionen, uden at mindske selve produktionsevnen.
Begrundelse:
På et tidspunkt hvor FN skønner at omkring 110 mio. mennesker er blevet skubbet ud i sult eller alvorlig fødevaremangel på grund af de stigende priser på basale madvarer, er det simpelthen ikke ansvarlig radikal politik at foreslå, at vi skal reducere vores fødevareforbrug kraftigt, med stigende verdensmarkedspriser til følge.
Dertil kommer, at det ikke bør være selve den økologiske produktionsform, men derimod en mindsket miljøbelastning, en styrket dyrevelfærd og en generelt mere bæredygtig fødevareproduktion, der er kernen i den radikale landbrugs- og fødevarepolitik.
Stillere: Rune Christiansen, Odense, m.fl.
Godt gået, odenseanere! I har min stemme! Men se, hvad Hovedbestyrelsen indvender:
Indstilles til afvisning. Økologisk produktionsform er ikke en hindring for et tilstrækkeligt globalt fødevareudbud, men kan tværtimod muliggøre en bæredygtig udvidelse af det globale landbrugsareal. I EU udgør landbruget allerede en stor andel af det samlede landareal og dyrkningen er meget intensiv. I andre verdensdele, særligt i Sydamerika og Afrika, er der langt større mulighed for en bæredygtig udvidelse af landbrugsproduktionen. Derfor er det mere hensigtsmæssig at stimulere disse nye markeder (f.eks. via bistand og frihandel) end at øge landbrugsproduktionen inden for EU.
Indvendingen er skudt helt forbi. Økologisk landbrug er mindre effektivt, og det i en grad hvor man ligefrem praler med at være ekstensiv. Derfor bruger man i økologisk landbrug ca. 40% mere landbrugsareal til at producere den samme mængde fødevare, og når man gør miljøbelastningen op per kg. produkt, er der ikke rigtig nogen forskel på økologisk og konventionelt landbrug (Weekendavisen 20. juni 2008).
Konsekvensen af dette er, at vi ved at gå over til økologisk landbrug er nødt til at tage mere landbrugsland i anvendelse, uden at miljøfordelene materialiserer sig, og det kommer til at gå ud over vores uberørte natur.
Det tragiske ved situationen er, at økologien har mange gode takter. Det traditionelle landbrug har været skødesløs med omgangen med dyrevelfærd, sprøjtemidler og kunstgødning. Men løsningen er ikke at gå helt over i den anden grøft og afvise alle vores nyttige teknologiske værktøjer. Lad os hellere få en tredje vej, som tager det bedste fra de to traditioner.