Kenneth Mortensen , Viborg Byråd, landinspektør. , 30-06-2008 23:05:44

Udgangspunkt:

1. Jeg tror, at VKO sidder ret så hårdt på magten. Fogh og Kjærsgaard er meget dygtige til det der med at fremmane frygt for andre kulturer og skattespøgelser, når opositionen markerer sig.

2. Opositionen har ingen der har påtaget sig lederrollen.

Den umiddelbare konklusion er noget dyster. Lige så snart opositionen træder lidt frem, kastes tørklædet og skatteskruen på bordet og VKO flertallet er intakt.

Magten ligger hos den der tager magten. Ingen får den foræret. Margrethe er den bedste leder i opositionslederrollen og hun skal sætte sig på den plads. Hverken Helle TS og Villy S matcher hende.

På et eller andet tidspunkt går det op for flertallet, at VKO er en ulykke for Danmark, også er det vigtigt at R  sidder på opositionslederstolen og har sat dagsordenen forinden.  Jeg tror, det handler om at opositionen sammen formulerer en ny politik, som IKKE er det enten-eller, som Fogh så gerne vil have alt sat op til. Så må S + R ... og F hver især sluge en kamel eller to.

Opositionen er nødt til at vise, at de kan levere et alternativ.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 01-07-2008 12:15:53

Kennet

Det lyder og er rigtigt. Problemet er at Fogh stjæler overskrifterne (vores ideer) og fylder et nyt indhold i, ved nedsættelse af de verser kommissioner.

Vi er nød til at gøre Fogh utroværdig først og det kan bedst gøres med udenrigspolitikken.

Det mest sandsynlige er at Obarma, bliver præsident i USA. det vil give et stemnings skift i verden, en mere radikal linje med forhandling, og ikke dem eller os. Fogh vil som en af Bush medskyldige, blive lagt på is af Obarma.

Samtidig er de manglende positive resultaterne, af Foght økonomiske politik ved at blive tydeliggjort, de bliver ikke kønnere af, at vi er på vej til nedgangstider.

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 02-07-2008 04:20:19

Som jeg ser det har vi 3 reelle muligheder:

1. Vi gør som sidst, holder valgkamp hver for sig og men anbefaler den røde blok. Regeringsgrundlaget skal så laves efter valget.

2. Vi udarbejder en fælles valgkampstrategi med S og SF som skal udgøre et "troværdigt alternativ" og danner grundlaget for et regeringsgrundlag.

3. Vi beslutter at støtte den statsminister der giver mest radikal politik for stemmerne og fører valgkampen på hvad vi vil når vi kommer i regering -uanset med hvem.

Alle mulighederne har styrker og svagheder, men jeg synes de bør overvejes.

1. Giver stor frihed til at profilere os selv og det vi står for, dog er endemålet defineret på forhånd hvilket også er en form for lås. Desværre lader denne mulighed også VK0 drive en kile ind mellem oppositionspartierne. Alle uenigheder kan udnyttes til at skabe usikkerhed om den fremtidige politik. Alle sving-"borgerlige" bliver også skræmt af tanken om SF som støtteparti eller (uhhh) regeringsparti. Ved at lænke os til den røde lejer kan vi komme til at gå ned med skibet.

2. "Together we are strong, divided we fall" En fælles front vil være stærk i en valgkamp, men også problematisk, mange kompromiser vil tvære radikal politik ud og føre til en endnu højere grad af præsidentvalgkamp end der er idag. Denne mulighed vil også drive alle "borgerlige" dele af vores vælgere lige i armene på VK0.

3. Ved at binde os fri fra rød og blå/sort blok har vi frihed til at gå til valgkamp uden at kunne sættes i bås. Intet er givet andet end at den nye regering vil føre radikal politik (det meste af tiden). Vi kan tiltrække vælgere fra både højer og venstre.
Bagsiden af medaljen er at at vil tiltrække angreb fra begge sider af salen. I lyset af Fogs mediemaskine og Villys skærmtække kan det blive rimelig svært.

What to do...?

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 02-07-2008 15:16:48

Min analyse er at DRV og S gjorde det rigtige i sidste valgkamp ved at gå sammen og levere et fælles valgudspil. Problemet var at det skete for sent, og derfor ikke fik bundfældet sig hos vælgerne. Desuden virkede det utroværdigt at DRV tilsyneladende skiftede strategi midt i det hele.

Det er derfor vigtigt at der ikke sker flere skift i strategien. DRV skal derfor fastholde at vi går til valg på en SR-regering.

Derudover skal der komme et fælles udspil i god tid inden valget, så det ikke igen bliver i sidste øjeblik.

Dette betyder naturligvis ikke at vi ikke må have egne meninger og mærkesager - Men glem alt om at antyde muligheden af at kunne pege på en venstremand. Det kræver som minimum nogle år med en S-regering og en helt anden V-ledelse og retorik. Eller at K frigør sig fra V og O (Men den bold ligger hos dem - ikke os).