Jens Christiansen, tidligere partisekretær for Socialdemokraterne, har skrevet en bog om strategi, kampagne og valgkamp som hedder "Hvem vinder valget?".
Jeg købte den på udgivelsesdagen, og har nu læst den. Hermed følger en højst subjektiv anmeldelse af den.
Umiddelbart synes jeg, det var en interessant bog. Man kommer lidt ind under overfladen på socialdemokratiets indre liv. Især synes jeg det var interessant at læse hans vurderinger omkring "kampen om den blå socialdemokrat" (5. kapitel - side 105-122)
I ovennævnte kapitel var der også et lille afsnit, som jeg bare bliver nødt til at citere: "Det er heller ikke en fejl, at Det Radikale Venstre ikke er nævnt som et midterparti. Værdipolitisk og på en række andre områder er De Radikale tættere på SF end på Socialdemokraterne, og dette virker bestemt ikke tiltalende på de blå socialdemokratiske vælgere. Tværtimod, de hader De Radikale af et godt hjerte." (side 108)
Det er også interessant at læse hans analyse af betydningen af at have et budskab, som leveres til de politiske forbrugere over tid. Forfatteren tog selvkritik over måden "skatteloftet" blev lanceret omtrent samtidig som statsministeren udskrev valg i 2005 - "skatteloftet", som så var blevet lanceret sammen med RV, blev diffust og svært at kommunikere til vælgerne.
På side 112 har han en liste over "de vigtigste politiske sager", som vil indgå i en standard top-of-mind undersøgelse af potensielle vælgere:
- ældreområdet
- flygtninge, indvandrere og integration (en stram politik)
- sundhedsvæsenet
& etc.
Interessant er det, at temaer som "fremtidssikret kundskabsøkonomi" eller in english "the knowledge economy" i så lille grad er med i listen. Vi mangler koncepterne, ordsprogene, slogans der fænger. Jeg kommer i tanke om en anden bog, der udkom i disse dage: "Asien buldrer" - - og jeg synes generelt, at vi i Danmark er alt for visionsløse.
Selvfølgelig bliver De Radikale anklaget for at være caffe-latte-folk og over-intellektuelle, hvis vi taler om kundskabsøkonomi og de nye udfordringer. Men jern- og metal industri og arbejder-nostalgi, DET forstår folk at forholde sig til.
Det var også interessant at læse, hvor gennemprofessionaliseret, socialdemokratiets kampagner er. Og hvor professionaliseret de bør være, ifølge forfatteren.
Jeg synes, bogen var interessant, og giver den 4 ud af 6 stjerner. En svaghed er, at den ikke rigtigt går dybt nok i analysen af betydningen af - for eksempel - e-kampagner. Jens Christiansen nævner selvfølgelig youtube og Howard Dean-kampagnen, (side 211), og skriver "Det store mantra nu i det amerikanske primærvalg er de virale kampagner og specielt at slå igennem på You Tube. Samtlige kandidater laver derfor præsentationsvideoer og kampagner, der er specielt net-egnede". Og han afslutter afsnittet med: "Det samlede resultat er, at internetkampagnerne nu er endnu mere spontane, rodede, anarkistiske og spændende. Det amerikanske primærvalg og præsidentvalget i 2008 bliver for alvor en test på, hvorvidt kampagnerne på nettet slår igennem i forhold til vælgernes stemmeafgivning". Jeg er helt enig, og vil i denne anledning give en link til techpresident.com, hvor de følger de forskellige præsidentkandidaters e-kampagner.
Alt i alt synes jeg Jens Christiansens bog var en god indføring i kampagner og valgkampstrategi. Jeg lærte en del ting selv, især når det kommer til timing og brugen af andre aktører i valgkampen. For eksempel er der på side 162 et billede af en annonce som de vurderede at være "for negativ". Hvad gjorde de så? "Derfor betalte vi DSU, så de kunne indrykke annoncer i de landsdækkende aviser". Wow.
Har du læst bogen? Hvad er din vurdering af den?