Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:02:05

Hej,

Hvor trykker skolen sådan som I ser det i folkeskolen? Altså i et kommunalpolitisk perspektiv.

* Er det mangel på kvalificerede lærere der er problemet? 

* Hvis vi ikke vil have nationale tests, hvad vil vi så have i stedet?

Dette og lignende emner er det frit op til jer at komme indspil til. Ordet er jeres!

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:06:32

super - så er vi i gang!

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:06:47

Ord herfra.

Vi skal have flere motiverede lærere

Vi skal have mindre administration

Flere forældre der bakker op om skolen

Flere måder at lære på

Mere elev-inddragelse

Kommunalt politisk fokus på folkeskolen / ansvarstagen

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:08:45

Mikkel Sarbo: Flere specialklasser.

Peter Sauer: Flere penge på forebyggelse

Kommunerne skal reagere hurtigere på de svage børn

Mere fysisk aktivitet indlagt alle steder

Mere fokus på og plads til forskellige kompetencer

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:10:27

Hej, RU's Uddannelsesudvalg sidder nu med på debatten! (Morten Schiellerup Bager, Odense)

Absolut - Nu skal vi have en masse problemstillinger på bordet! Vi bør have en gennemgang af de største udfordringer. Jeg tror at vi skal være opmærksomme på to ting i forhold til vores debat i aften:

- Er problemet strukturelt? (dårlige faciliteter = dårlig undervisning?)

- Er problemet mentalitets betonet? (folk er for uinteresserede = dårligt skolevæsen?)

Yderligere skal vi være opmærksomme på hvordan vi griber problemerne an.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:10:51

Hold da op det går stærtk!

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:11:46

Flere penge til efteruddannelse

Lærere skal have kontor på skolen

Større sammenhæng mellem skole og fritid og flere krav til fritids-tilbudet

Bedre udskoling

Generelt skifte synet på tosprogede elever - man skal have længere perspektiv

IT-undervisning skal opprioriteres og inddrages i flere fag! Lærererne skal gå forrest og være kompetente

Bedre mulighed for at lærerne kan trække på specialister (psykologer &etc)

Større fokus på anerkendelse

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:12:58

Læreren er den afgørende person for eleven. Det er svaret i al forskning til dato. Lærerens engagement, faglige overblik og mening med arbejdet som lærer er forudsætning for at skabe ro, elevernes tillid og dermed grundlag for relationerne mellem lærer og elever.

Efter- og videruddannelse af lærerne er kommunalt ansvar. Samling om skolens arbejde og grundlag for at klare arbejdet med høj kvalitet er ledelsens opgave.

Udvikling af tillidsfuldt samarbejde med forældrene er ledelsens og lærernes opgave.

Teamsamarbejde er vigtigt for at trække på samme hammel og for at støtte unge kolleger.

Forsøg f.eks. med undervisningsassistenter som i Finland kan være en god idé i en kommunalvalgkamp.

Men intet kan hamle op med veluddannede lærere. Kæmp for at få dygtige lærere. Den efterlysning vil også styrke skolens og lærernes renommé.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:13:31

@Morten: Du spurgte

- Er problemet strukturelt? (dårlige faciliteter = dårlig undervisning?)

- Er problemet mentalitets betonet? (folk er for uinteresserede = dårligt skolevæsen?)

Vi svarer: Det er klart begge dele. Men det handler rigtigt meget om hvordan man taler til og om hinanden. Kommunikerer med elever &etc.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:14:22

- Mere tillid til at lærerne kan håndtere undervisningen - altså mindre detial -styring!

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:15:09

Jeg tror at du har helt ret i at det er lidt af begge dele, Raymond!

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:15:40

@Marianne Jelved: 

Som et brainstorming-svar på dit indlæg: 

Kommunal opfølging på skolernes ledelse er vigtigt. Stil krav - men også indgå i mere dialog med skolerne. I hvor stor grad føler skolelederne i dag at de får god opbakning fra kommunerne?

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:16:08

Tosprogede børn svigtes i Danamrk sammelignet med andre lande, fx Sverige, men jeg tror ikke det er et valgtema. Kommunerne skal bare gøre noget ved sprogpolitikken. Uden et veludviklet modersmål kan man ikke lære et fremmedsprog.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:18:24

Mangel på diciplin?!  Er det noget der peger i den retning og kan vi gøre noget ved det som er effektivt, dog uden af bringe os tilbage i tiden rent pedægoisk?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:18:55

@Morten Bager: 

Ja, vi er enig i at man skal give lærerne mere tillid. Mindre detail-styring. Men på den anden side er det vigtigt at læreren og skoleledelsen føler at de får mere opbakning fra omverdenen, og også kan lære mere af hinanden.

 - - Og de kommentarer jeg skriver her er referat af vores brainstorming herinde. Vi er nu 6 rundt bordet :)

Vi ser foreløbigt tre hovedområder: 

Fag og fag-indhold

Ledelse / skoleledelse

Lærerne / lærernes kompetenceopbygning

Er dette rigtigt?

Vi går nu videre til næste del af dagsordenen. Vor dagsorden ser du øverst i denne tråd.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:19:01

Modersmål undervisningen skal absolut opprioteres!

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:20:18

Enig i at kommunal opfølgning er afgørende. Alle kommuner bør fastslå, at skolerne i kommunen er i stadig udvikling. Giv ledelsen og lærerne i opgave at formulere de næsyte års udviklingsopgaver på netop deres skole. Eller kommunalpolitikkerne formulerer kommunens skoleudviklingsmål for de kommende år efter dialog med lærerne.

Moderne ledelse må inddrage medarbejderne og vise den tillid, der skel til for at de bliver stolte medarbejdere, der involverer sig i opgaven at undervise bedst muligt.

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:20:53

jeg tror der er rigtig meget politik i det marianne! og gode kampagner også - vi er jo i danmark dårlige til det og politisk lader det til, at det er noget man gør for at være rar mod andre.

det er jo en fejl!

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:24:40

Er enig i Raymons forslag til struktur om

fag og indhold

ledelse og skoleledelse

lærerene og kompetenceopbygning

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:24:54

@Marianne Jelved: 

Vi her i rummet er enig i dit fokus på tosprogede børn. Vi mener dog at det måske er et rigtigt godt valgtema.

Vi går nu videre til næste skridt: 

Vort spørgsmål til jer på radikale.net er: 

Hvilke af disse temaer som er kommet op i vore 20 minutter brainstorming er vigtigst? Hvilke temaer kan vi lave hamrende gode kampagner til? Det er også her vi stiller spørgsmål til hinanden a la "Hvorfor mener I at problembørnene er vigtige?"

Kom også gerne med links til andre tråder herinde eller andre www-links.

Et andet spørgsmål: 

Hvad er det der skal til for at få kompetente lærere der er motiverede?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:25:36

Overordnet skulle vi nok starte med at styrke det kommunaleselvstyre ?

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:26:32

Går kampagneudvalget videre med Raymons forslag?

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 19:26:42

Spørgsmål til radikale.net: Kan skolebestyrelserne inddrages yderligere til at hjælpe lærerne til at de kan gøre deres arbejde så godt som muligt?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:27:16

Altså ikke at det er konkret til debat her, men mange af de problemer vi her til aften vil diskutere bunder i diskutionen om det svækkede kommunale selvstyre..

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:29:25

jeg tror mht til hele den store gruppe af børn, der i kortere eller længere perioder er at betegne som ikke-normaltfungerende, der skal vi tænke i helheder. det nytter ikke noget, at hassan konsekvent bliver omtalt som en ballademager uanset, hvad han bidrager med.

derfor må hele klassen, SFO'en, forældrene, specialundervisningen, skolebestyrelsen, SSP-samarbejdet - ALLE involverede samarbejde om at hassan skal få det bedre.

problembørn har i mange tilfælde ikke lyst til at være - vi skal give dem alle muligheder for at træffe nogle bedre valg.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:30:11

Marianne Jelved: Vi er nu i næste fase hvor vi diskuterer det der er kommet frem i brainstormingen, men ja - de tre hovedfelter (der dog er meget brede) er fokus. Vi vil dog gerne have områderne mere tilspidset. Noget der måske har mere kant.

Marianne: Der er lige kommet en rapport om specialundervisning. Er det et spørgsmål om penge eller vilje for at få bedre specialundervisning i folkeskolen? Der har bl.a. været artikel om specialundervisning i Information fornyligt

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:30:49

Det er klart en væsentlig forudsætning at syrke det kommunale selvstyre. Men man kan gøre meget på skolen uanset den centarle styring, så den centralisering skal ikke blive en undskyldning for at tage skeen i den andsen hånd i kommunen.

Går gerne med til at sætte fokus på sprogpolitikken. Det er dynbt sagligt og nødvendigt - også for integrationen som sådan.

Lærerne bliver kompetente med efetruddannelse, synlig og superviserende ledelse,

og dialog mellem ledelse - også den politiske - og lærerne. Men lærerne er eksperterne i undervisning.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:31:48

SSP-samarbejet har mange steder vist sig at være en støtte for alle, derfor skal det styrkes økonomisk vel?

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:32:04

 Kunne man overveje differentierede klassekvotienter, så kvotienten i belastede områder er 18 elever pr. klasse og i "normale" områder er de nuværende 24? Det vil give mere ro og mere tid til den enkelte elev + det kan virke tillokkende på ressourcestærke forældre i lokalområdet, som ellers måske ville sende deres børn på privatskole?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:32:36

Dette kom ikke rigtigt op under brainstormingen her men vi diskuterer nu skolemad - er det kun en SF-sag eller er det noget vi også med fordel kan sætte fokus på?

Lokal vs. national løsning. Vi diskuterer bl.a. en skolemadsordning i Frederiksberg (privat) der vistnok fungerer meget godt.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:33:47

skolemad har også vist sig at være en god ide...

Marianne Jelved , lærer, cand.pæd, MF , 08-04-2009 19:35:39

Den rapport siger, at specialundervisningen virker i det store og hele. Men alle typer problemer løses i den enkelte kommune.

Man kan også fokusere så  meget på den enlkelte elev (problemelev?), at det is ig selv fastholder eleven i den rolle. Nyere forsknin g viser, at man måske bedre kan fokusere på det, der i skolen opretholder problem-eleven i sin situation i stedet for at man ændrer det, der opretholder elevne i sin rolle.

Skolen og kommunen må tage opgaven på sig. Lad Folketing og ministerium ude af valgkampen.

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 19:36:12

Men skolemad er også rigtig, rigtig dyrt. Hvis det er de socialt udsatte børn, skolemaden især kommer til gode.

Men har de ikke mere brug for fx lektiehjælp, en ekstra lærer i nogen af undervisningstimerne, etc.?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:36:27

Lektiehjælp: Hvad med at sætte lidt krav til forældrene om at være med til at lave lektiehjælp til børnene? Hvorfor skal det absolut være læreren der organiserer det?

Efterlyse lidt mere frivillighed

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:37:11

Marianne: Hvad ville du sætte  mest fokus i den kommende valgkamp i forhold til emnet?

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:40:35

 At indføre betalt mad i folkeskolen vil være meget dyrt. De penge er brugt bedre på at styrke det faglige miljø.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:41:57

Jeg tror martin har ret - men vi skal om ikke andet have støtte til det i en sådan grad at det er tilgængeligt for alle (eller næsten alle)

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:42:26

 Der er mange elever som ikke kan få den fornødne lektiehjælp til f.eks. dansk eller matematik i hjemmet. Frivillig indsats fra forældrene er selvfølgelig altid at foretrække - men det rækker ikke altid.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:42:38

@Marianne:

Mht specialundervisning er vi enig i at man ikke rigtigt skal fastholde dem i deres nuværende rolle, men også møde eleven på helt andre måder end den klassiske moraliserende "Nu larmer Søren igen i timen".

Dette kræver også mere samarbejde mellem læreren og psykologerne

Sociale læringsplaner?

Altså at eleven kommer i andre situationer. Ikke bare er den der får skældud.

Dog: Hvad kræver dette? Er det et resource-spørgsmål? Holdningsspørgsmål? Igen: Begge dele.

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 19:42:50

@Martin det er også den pointe vi prøver at arbejde med.

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:44:52

 En tanke: Der er lige nu stigende arbejdsløshed blandt især unge. Kunne det ikke være et tema til efterårets kommunalvalg at Radikale går ind for at disse unge (og andre interesserede og kvalificerede selvfølgelig) kan bruges som betalt lektiehjælp i eftermiddagstimerne, så kan de supplere deres dagpenge/kontanthjælp den vej igennem?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:45:40

@Martin: Hvorfor rækker frivillig indsats fra forældre ikke?

Altså: Hvad kan vi gøre for at sørge for at Hassan på 10 der er rigtigt dårlig i matematik kan komme ovenpå igen? Hvad kan kommunen gøre? Læreren/skolen? Forældrene?

Dette er dog kun nogle af de temaer vi berørte i brainstormingen. Er der ikke andre områder vi vil belyse mere? Klokken er 19.45 nu og vi går snart videre til næste punkt.

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:46:18

Det er en god ide, men hvordan sikre vi at vi ikke skaber lektiehjælp-baroner, som ikke er kvalificerede?

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 19:46:41

@Martin HA! Jeg har siddet og tænkt samme tanke. Det er en god idé. Jeg kunne godt tænke mig at få det lavet som forsøgsordning. Og ikke bare på ens egen skole, men rundt omkring i kommunen i det hele taget. Det er bedre end at de står i en bager eller McD hele weekenden :)

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:46:56

 @Jacob: Enig med din pointe at der er mere brug for pædagogiske tiltag end skolemad. Alternativt kan man for de svageste elever lave eftermiddags-lektiehjælp/workshops hvor der også er et måltid. Men tror ikke mad er den største udfordring? 

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:48:35

hey martin - du er økonom. kan din ide lade sig gøre sådan lovagtigt?

 for står du?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:48:43

@Martin: Spændende tanke mht brug af unge til lektiehjælp. Men hvad er erfaringerne fra f.eks. Røde Kors hvor man allerede har en lektiehjælpsordning til nogle udsatte børn?

Har man eksempler på kommuner hvor dette har fungeret særdeles godt? Nogle specifikke kommuner hvor vi evt. kunne kontakte X skoleleder?

Brug af SFO til andet end Star Wars og underholdning?

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:51:02

jeg har hørt et rygte om, at de starter meget sent i skolen i FInland, som er en af topscorerne i PISA.

måske skulle vi se på tallene der?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:51:46

Vi kunne også efteruddanne forælder i højere grad så de selv kan deltage i lektiehjælp-processen?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:52:54

PISA-undersøgelserne er også problematiske, idet de hurtigt bliver misvisende - husk det!

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 19:53:58

ja rigtigt morten!

men hvordan vil du uddanne forældrene?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:54:17

Vi har nu et frikvarter hvor vi tar en kop kaffe her, men I må gerne fortsætte. Altså: Ja/Nej - vurdering. Hvad vil vi op-prioritere?

* Lektiehjælp?

* Specialundervisning?

* To-sprogede børn?

* Lærerens hverdag

Martin Gregersen , , 08-04-2009 19:54:42

 Peter: Jeg tænkte også over det lovlige. Umiddelbart vil jeg gætte på at det kræver en ændring i loven at supplere sine dagpenge/kontanthjælp på den måde - og evt. også noget med om man står til rådighed for arb. markedet. Men det er rent gætteri fra min side...

Raymond: JAAAA SFO'en skal også involveres. I de første tre år er der prædagogiske planer der udvikler børnene, men hvad med senere? Er det så ren computerspil, etc.? Umiddelbart tror jeg mange SFO'er tilbyder lektiehjælp - men hvor spændende er det når man kan spille Xbox? Skal der være et større samspil mellem skolen og SFO'en, så det at få fri til at spille Xbox, er en belønning for at man har lavet sine lektier, og ikke altid er bagud?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:55:29

det er der fine eksempler på, det var endda i nyhederne et stykke tid siden. Forældrene får kurser som styrker de emner som deres barn halter i. det foregår på aftenskoler...

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 19:59:38

@Martin eller andre: Kan vi linke til dokumentation/rapporter der handler om SFO / Skole-samarbejde? Links til andre ting der går mere i dybden på dette område?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 19:59:40

Vi har mange jern i ilden pt ... vi kunne i forhold til lektiehjælp have flere fokus områder, på den måde at der er jo den del alternativer .. forælderhjælp er bare en af dem som jeg lige kom i tanke om..

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:02:02

Nu må I gerne svare på følgende: 

* Hvad tænker vælgerne lokalt? Ser de udfordringerne? Eller er det andre ting, som de føler for?

Altså: Som politiker får vi måske meget indblik ved at tale med skoleledere og andre involverede - - men har vælgerne helt andre prioriteringer / syn på hvad problemerne er?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:03:08

Spørgsmål til kandidater derude eller dem, der har været kandidater til lokalvalg: Når I taler med vælgerne om folkeskolen, hvad er det de brænder for?

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:08:00

Helt banalt: At deres børn skal lære at læse, skrive og regne. Lære de basale færdighedder, så de kan komme videre bagefter.

Nogle ønsker også, at børnene lærer de mere blødeting, f.eks. samarbejde, demokrati mm., men det er mest de traditionelle ting, der fokuseres på og som folk er bekymrede for.

Den sidste kategori som jeg har oplevet er også, at folk også ser folkeskolen som et sted, hvor deres børn får venner. F.eks. snakkede jeg med en, der endelig havde besluttet sig for at trække sin datter ud af den lokale folkeskole. Ikke fordi der var 95% ikke-etniske danskere, for undervisningen var faktisk god, men fordi datteren ikke havde nogen veninder. De ikke-etniske danskere ville ikke lege med de etniske danskere og ville ikke komme til børnefødselsdag ect. Så her var det, det sociale element. Men det var nok også fordi, at det faglige var i orden.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:16:38

@Anna Allerslev: Ja, det sociale element er utroligt vigtigt for vælgerne, det ser vi også her rundt bordet. Men så er spørgsmålet: Hvad kan skoleledelsen eller kommunen gøre for måske at bedre forholdene mellem disse ikke-etniske danskere og danskere? Det hjælper jo ikke ligefrem når vælgeren tager sin datter ud af den lokale folkeskole. Har vi nogle gode cases fra specifikke skoler som vi kan bruge for at lære mere af deres erfaringer?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:19:05

Modersmålundervisning - er det noget vælgere taler om?

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:20:18

Jeg hører faktisk ikke andre end politikerne tale om modersmålundervisning. Det gør ikke emnet ligegyldigt, men jeg hører det ikke...

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 20:21:08

forskerne er KÆMPE på det.

resultaterne verden over er nærmest entydige: det virker!

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 20:21:55

måske ville det så være en ide at fortælle vælgerne om vigtigheden af modersmålsundervisning...

Martin Gregersen , , 08-04-2009 20:23:37

 Hvad tænker vælgerne på? For mig som har en søn der skal starte i skole til efteråret handler det helt konkret om flg.:

De faglige rammer (nye bøger, pc'ere, geografikort, fysiklokale faciliteter, biologilokale faciliteter etc.), det sociale (er der koloni, emneuger, mobbepolitik, et godt skole/forældre og forældre/forældre samarbejde) samt de fysiske rammer (plads til alle i skolegården, ordentlige stole (op til 7* 45 minutter nogle dage er lang tid på en dårlig stol...).

Hvilken rolle spiller forældre/kommune så? Skal vi åben for privat sponsorering af f.eks. nye legeredskaber, bøger, stole etc.? Jeg er ikke afvisende overfor idéen - sålænge det ikke på nogen måde for afgørende indflydelse på undervisningen.

Martin Gregersen , , 08-04-2009 20:24:27

 Vigtigheden af modersmålundervisning er vel noget der svinger fra kommune til kommune. 

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:24:36

@Anna: Ok :)

Hvordan er det med vælgerne og deres interesse for mere involvering i skolen? Er der måske mange vælgere, der måske gerne ville være mere involveret, men ikke rigtigt har en god ramme, hvor de kan være med? Eller vil de hellere have, at "det tager skolen sig af"?

Her hos os har vi en hel masse post-it som vi kategoriserer og debatterer over. Opsamler og prioriterer.

Næste punkt er at vi så præsenterer her på tråden vore kampagnetemaer/vinkler mens I så kommer med indspark om vælgere / udfordringer. Er der harmoni mellem vælgernes prioriteringer og de reelle største problemer/udfordringer?

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 20:25:25

Måske er det kun virkelig relevant for indvandrerforældre. Og de har jo ikke særlig godt talerør i pressen. Altså: forældre går op i at deres børn får basale færdigheder - og indvandrerbørn når hurtigere disse resultater gennem modersmålsundervisning.

Det kommer jo ikke de etnisk danske børn til gode (umiddelbart), at deres klassekammerater får modersmålsundervisning. Ved ikke helt om jeg får formuleret mig godt her - kan du/I følge mig?

Martin Gregersen , , 08-04-2009 20:25:27

 Modersmålundervisning er mao. ikke et "hot" emne i Rungsted men her på Nørrebro er det.

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:26:38

I fht. gode eksempler så siger jeg noget nu, som jeg ved at radikale stejler over, og som jeg ikke selv er afklaret med. Jeg håber ikke Marianne bliver alt for sur :-). Men i Århus tester de børnene inden de skal i skole. Dem med sprogproblemer har ikke frit skolevalg. Dvs. det handler om sporgkompetencer og ikke hudfarve, men det rammer selvfølgelig/desværre ikke etniske danskere i samme grad som ikke-etniske danskere. Jeg ved ikke, hvordan det helt præcist foregår i praksis, men resultet har været (overrraskende) godt, og min kærestes mor, der arbjeder med netop at teste børnene, er meget positiv over for politikken....  Det skal så nævnes, at Århus er meget mindre end Kbh, så man tvinger ikke børnene ud på meget lange omveje for at komme i skole, på samme måde som vi ville være nødt til i Kbh.

Jeg ved ikke, hvad jeg selv synes. Jeg mener, at jeg har hørt både Marianne Jelved og Margrethe Vestager sige, at det med at tvinge børn i bestemte skoler er håbløst, fordi børn skal gå i skole i nærheden af deres hjem og fordi der skal urealistisk stor spredning til, hvis det skal have en effekt. Det kan jeg selvfølgelig godt se. Omvendt synes jeg også det er rigtig svært. For hvad skal vi gøre, som du Raymond rigtigt spørger om - hvad skal vi gøre???? Og hvis dette virker i Århus, skulle vi måske prøve i Kbh???? Jeg ved det ikke, men jeg synes det er en frygtelig udvikling, vi ser lige nu med "sorte" og "hvide" skoler.

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 20:28:43

Se vores post-its :)

http://twitpic.com/30dwn

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:29:34

Løst spørgsmål: Hvad bruger en standardlærer sin tid på?

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:31:09

Sikke en debat. Det går pænt stærkt.

Jeg har et andet hjertebarn, som jeg ved deler vandene i partiet: Helhedsskole! Da jeg var RU-næstformand kæmpede jeg ret hårdt for, at partiet skulle tage tanken til sig. En helhedsskole for mig er ikke at børn bare skal gå længere i skole. Helhedsskole er, at lærerne har tid til at undervisningsdif. og tid til den enkelte. Og ikke mindst at skolerne kan komb. leg og læring. Derudover giver det mulighed for at skolerne kan specialisere sig i f.eks. idræt, kunst eller sprog. Hvem ved? Og sidst men ikke mindst kunne man måske fristes til at tænke, at alle børnene fik mad i skolen og en time idræt om dagen??? Jeg synes i hvert fald det er et pilotforsøg eller to værd. Flere end vi har i dag. Så kan vi se på resultaterne. I Tyskland har de enormt gode resultater....

Martin Gregersen , , 08-04-2009 20:32:39

 Anna: Jeg synes idéen er rigtig interessant. Dog skal der være en grænse på hvor langt man skal transporteres. En del af det at gå i skole er også venskaberne man knytter. Og det er alt andet lige sværere når man bor for langt væk fra resten. Men det er værd at undersøge nærmere for København.

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 20:32:48

Anna: det lyder interessant - ved heller ikke helt hvorda njeg har det med det. Men det ser vist ud som om at vi får noget lignende i København i løbet af i år, om så vi kan lide det eller ej.

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:33:11

Packert: Det er mest interessant for indvandrene, men det burde også være det for os andre. Modersmålsundervisning har stor betydning for, hvor gode indvandrene bliver til dansk og andre sporg. Og dermed også mat., historie mm, Og hvis invandrene klarer sig godt, så klarer hele klassen sig meget bedre og på længere sigt handler det også om bål og brand og bander i gaderne... Så jeg er enig i, at det er vores opgave at sørge for, at folk ved, hvor vigtig modersmålsundervisning er.

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:34:10

Ja helt enig Martin. Problemet i Kbh er længderne. Men mon ikke man kan komme ud af det på en eller anden måde. F.eks. begrænse det til højst x antal km. ????

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:34:49

Tre hovedfelter har vi nu: 

Læreren / Skoleledelse / Problembørn

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:37:39

Det "sjove" er, at selvom vi har en stærk profil på folkeskoleområdet (i følge vælgerundersøgelser), så oplever jeg, at der ikke er harmoni mellem, hvad vælgerne bekymrer sig om i fht. folkeksolen, og hvad vi fokuserer på. Det er ikke fordi jeg siger, at vores er fokert rent fagligt og i fht, hvad der er problemet. Det jeg mener er, at vi ikke ser de samme problemer som vælgerne, fordi vi har en meget faglig tilgang. Kan I følge mig?

Pointen er, at vi kan gøre to ting.

1. Vi kan forsøge at ændre dagsordenen.

2. Vi kan fokusere mere på de problemer, som vælgerne oplever og så komme med gode, saglige og nye løsninger der.

Selvfølgelig skal vi begge dele, men ressourcer og alt det der, sætter en naturlig grænse...

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:40:55

Hvad gør vi så nu? Bruger I de tre emner til at lave en kampagne???

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 20:41:51

Det går sgu stærkt...

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:43:49

Dette er ikke endeligt: 

Læreren: 

Tidsforbrug / prioritering af tid

Hjælpe & udviklingsordninger / funktioner

Motivation og prestige

Kompetencer

Skoleledelse: 

Ikke kun inspektørens ansvar, men et kommunalt ansvar.

Krav - explicit + støtte & samarbejde

Forældrebestyrelse kan spille en større rolle

Problembørn

Konstruktive adfærdsmønstre i klassen

Hurtige indsatser

Faseopdeling - indskoling, udskoling

Lektiehjælp - frivillig ordning & SFO

Anerkendelse & rummelighed

Særlige tiltag - supervision, specialundervisning, specialklasser.

Anna Mee Allerslev , Medlem af Borgerrepræsentationen i København , 08-04-2009 20:44:49

Ja :-). Nå jeg glæder mig til at se resultatet. Må hellere komme til bare til obligationsretten nu :-). Ha' en god påske og en god aften!

Jacob Packert , Student i Pressetjenesten , 08-04-2009 20:45:13

Hej Morten,

ja, der er højt tempo - synes også det fysiske møde her i Kødbyen kører med 100 km/t :-)

Anna: Vi har prøvet at samle de tre emner som overskrifter for de ting, vi snakkede om i starten af mødet. De passede bedst som fællesnævnere.

Og nu prøver vi at sætte konkrete budskaber, sætninger, emner til valget under. Og vælger ud efter den kriterie, at det skal kunne stå på en plakat :)

Er i øvrigt med på din betragtning om at sideeffekterne ved modersmålsundervisning er gode, og at folk bør vide, at de er gode. At der ikke skabes parallelsamfund af sprogbarrieren, men at læringen bliver bedre og at det hjælper både socialt og fagligt og at der lettere skabes kammeratskaber i klassen...

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 20:48:23

@Anna: Vi prøver nu (lidt forsinket) at spidse de tre punkter og komme med nogle gode kampagner som er konkrete på et eller andet led. Et eksempel kunne være "Dette bruger læreren sin dag til: ....... . Hvor meget får dit barn at lære af dette?" (altså at kampagnen handler om mere tillid til læreren, mindre bureaukrati)

Vi diskuterer lidt om vi måske har lidt for meget fokus på "problembørnene". Vil de forældre, der ikke ser på deres pode som et problembarn, føle at "vi taler til dem"?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:05:18

Vi har lige haft en pause herinde og går nu til drøftelses-fasen. Altså: chat/idegenerering.

Vi vil gerne komme fra de tre hovedområder med underpunkterne i dem til nogle meget konkrete kampagne-ideer. Vinklinger, kommunikation på store bannere/postkort/websites etc.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:08:57

Hvordan skabes dialog med vælgerne om de valgte emner? Hvilke metoder, rekvisitter ol. Både teknisk og kommunikativt.

Her er altså emnerne med nogle underemner: 

Læreren: 

Tidsforbrug / prioritering af tid

Hjælpe & udviklingsordninger / funktioner

Motivation og prestige

Kompetencer

Hjælp til ekstratiltag - udlandsrejser - kompetencer

Skoleledelse: 

Ikke kun inspektørens ansvar, men et kommunalt ansvar.

Krav - explicit + støtte & samarbejde

Forældrebestyrelse kan spille en større rolle

Problembørn

Konstruktive adfærdsmønstre i klassen

Hurtige indsatser

Faseopdeling - indskoling, udskoling

Lektiehjælp - frivillig ordning & SFO

Anerkendelse & rummelighed

Særlige tiltag - supervision, specialundervisning, specialklasser.

Vi skal udvælge nogle af disse underemner, eller vi tager en anden indfaldsvinkel til for eksempel "læreren". Hvordan får vi igang en dialog med vælgeren om f.eks. skoleledelsen?

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:14:13

Områder: 

Blikfang

Dialogredskab

Oplysning

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:16:34

 Lidt dyrt måske:

To billeder: 

A: En lærer og hendes/hans 5. klasse

B: Samme lærer - "samme elever" nu som voksne med deres foskellige jobs (soldat, sygeplejerske, etc.)

Teksten: Radikale Venstre vil skabe verdens bedste offentlige skole. Det er vores alle sammens fremtid! Læs hvordanpå www.radikale.dk

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:18:24

 Dialog: Voxpop og debat på specialside om Folkeskolen på enten radikale.dk eller radikale.net hvor forældre kan stemme på 1 af 10 emner vi har valgt som de mener er den største udfordring, samt debatere. Emnerne findes allerede i denne tråd...

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 21:22:59

det lyder da ret godt martin! det f'ørste der...

også som viral markedsføring måske?

det andet er også godt. der ville man kunne have nogle videoklip liggende...

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:29:00

 Jep, Peter. Videoklip og viral markedsføring.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:29:50

Er der nogen af disse områder nævnt over der kan illustreres på en stor måde?

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 21:30:57

jeg tror at vi har en god mulighed for at markedføre os på det her område - vi skal bare være aggrasive!

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:32:35

vi diskuterer kage-diagrammer (ide lånt fra Radikal Ungdom) hvor man så kan vælge de 10 områder læreren har tid til i løbet af dagen, og hvor man så ser at der er 25 områder man meget gerne ville have tid til.

for eksempel kan forældre sige at undervisning skal fylde 60% af lærerens tid. måske som en konkurrence. gættekonkurrence. Derefter får de oplyst "facit", som altså er den % læreren i dag bruger på undervisning vs. papirnusseri og afrapportering.

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:33:23

Prøv at uddyb Raymond? Jeg forstår desværre ikke helt spørgsmålet...

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:33:51

 Got it;-)

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:35:45

 Man kunne også vise et "skoleskema" for en lærer. Det kender både elever og forældre. Så kan de se hvordan en uge ser ud for en lærer - og det kunne evt. krydres med et skoleskema for en lærer som det ville se ud hvis Radikale bestemte... 

Mikkel Sarbo , HB-Medlem & Iværksætter , 08-04-2009 21:51:31

I Kødbyen er vi nu med afsæt i dagens drøftelser gået ned i den helt konkrete kampagneudvikling.

Vi takker mange gange for alles deltagelse og engagement og ser frem til at kunne præsentere nogle slagkraftige kampagnemoduler, som vi vil kunne få stor glæde af rundt i hele landet.

Pt. ser det ud til, at vores kræfter herfra samler sig om:

En kampagne, hvor man drøfter og viser, hvad lærerne bruger deres tid på - og hvordan lærere i bedre omfang kan blive understøttet i at kunne få bedre forudsætninger for at gennemføre god undervisning.

En kampagne med fokus på, hvad vælgerne selv kan gøre for at sikre de lokale børn en bedre skole.

Vi lukker ned for radikale.net herfra og opfordrer alle, som kunne tænke sig at være med i det fremtidige arbejde - eller gøre brug af kampagnerne, når de er klar, til at sende mig en mail på: s@rbo.dk eller ringe til mig på 4055 6666

God Påske! :-)

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 08-04-2009 21:53:20

Vi arbejder videre herinde, selvom vi nu nærmer os slutten på aftenens program herinde på radikale.net. Mikkel Sarbo kommer med en afsluttende kommentar herinde, men jeg vil for min egen del takke alle deltagere for at være med på dette radikale.net-eksperiment.

Næste gang vi gør det her skal vi nok sørge for at ikke liige gøre det så tæt op ad en ferie som vi gjorde nu i aften.

Tråden vil dog fortsætte, og I må gerne komme med flere kommentarer og indlæg herinde.

Tak for mig - for nu :)

Morten Schiellerup Bager , Medlem af Uddannelsesudvalget for Radikal Ungdom, Bestyrelsesmedlem for Radikal Ungdom Odense, Gymnasieelev på 2.år på Odense Katedralskole , 08-04-2009 21:55:17

Tak for en meget interessant debat at følge - vi har masser at tage fat på, og det vil vi så bruge den næste tid på :-)

Martin Gregersen , , 08-04-2009 21:57:48

 Lækker måde også at bruge Radikale.net på....

Peter Martinus Sauer , Forhåbentlig kommende formand for Amager Radikale Ungdom - vinder af RUs fodboldturning to år i træk! , 08-04-2009 22:05:22

tak til jer der deltog - det gik sgu fint i forhold til, at det var første gang.

det bliver endnu vildere næste gang :D

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 08-04-2009 23:55:12

@Radikale. - Ribe og Tønder har konkurreret om at være Danmarks mest foreningsrige by i forhold til antal af indbyggere. Esbjerg havde Danmarks bedste skolevæsen i 1950´erne. De tre byer har været seminariebyer i Sydvestdanmark med historiske lærepladser for de lærerstuderende. I dag er de studerende henvist til et projekt i Roskilde.

Søren Kirkegaard sagde, at Hegel sad udenfor sit filosofiske system i en pedelbolig. De projektorienterede fra RUC sidder også udenfor de projekter, de beskriver.

Verner Frandsen , Skovlunde , 10-04-2009 08:30:42

Der er blev skrevet at skolebørn i Sverige og Finland klarede sig bedre end Danske børn , men hvorfor gør de det ?? er det måske fordi de får sund skolemad , for hvor meget kan du lærer på en tom mave ,eller usund kost, for det er typisk  de resursvage forældre og indvandrebørn der får den forkerte kost.

Måske er det her hunden ligger begravet.

Hvad er så prisen for den sunde kost i gode kantiner, alle siger det er for dyrt, men koster det ikke meget mere ikke at give børnene den sunde kost på lang sigt , fedmeproblemet flere sygedage dårligere indlæring kortere liv.

For det er her og nu vi skal tage stilleng til det, vil vi ALDRIG indfører skolemad i Danske skoler,  hvis vi vil måske senere blive det kun dyrere og dyrere for hvert år der går , så det er et  NU ELLER ALDRIG.

Mange problemer kunne også løses hvis drengene startede i skolen et år senere end pigerne???

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 10-04-2009 11:27:17

@V. Frandsen. - På en efterskole lærer elever at spise med kniv og gaffel; det kan elever også lærer i en folkeskole. Skolebørn klarer sig bedre, når lærere bor i skoledistriktet og er til stede i skolen.

De økologiske grøntsager dyrker elever i skolehaver henne ved bedsteforældres kolonihaver. En folkeskole er også en husholdningsskole, hvor skolebørn lærer at lave mad sammen med forældre.

Annette Rolsting , AC'er på Bispebjerg Hospital - med sundhed, psykiatri og arbejdsmarked som kæpheste , 10-04-2009 14:40:31

I Frederikssund-området oplever jeg, at mange borgere, forældre, lokalpolitikere  og lærere værdsætter nærhed og tryghed mere end arbejdsmiljø, trivsel og kompetenceudvikling. Konsekvensen er, at de små samt de nedslidte skoler bibeholdes, fordi mange kræver en skole lige i nærheden. 

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 10-04-2009 17:07:30

@A. Rolsting. - Der skal en landsby til at opdrage et barn og et sogn til at opbygge en tilværelse for en familie og en skole.

En forældreskole er også en musikskole og billedskole, hvorfra talenter kan søge kompetenceudvikling i specialinstitutioner og kulturhuse indenfor kunst og kultur.

Verner Frandsen , Skovlunde , 10-04-2009 22:40:26

Arne

Hvordan kan  skolebørn lærer at spise med kniv og gaffel, hvis de ikke har eget bestik med i skoletasken,  så er der forøvrigt heller ikke plads på skolebordet til en plastiktallerken med  industrimad oven på regnebogen, i de 15 minnutter de har at sluge deres mad i  for sådan er hverdagen for mange skolebørn i dag.  

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 10-04-2009 23:14:16

@V. Frandsen. - Hvis en kantinebestyrer er medlem af Det Radikale Venstre, så lærer elever at spise med kniv og gaffel; De Radikale har været på husholdningsskole.