København i selvsving
18-06-2008 15:51:39
-
5 kommentarer
Radikale.net er de sidste 24 timer blevet oversvømmet af næsten enslydende indlæg, der alle anbefaler Sofie Carsten Nielsen som spidskandidat til EP-valget.
Umiddelbart kunne man måske tro, at den pludselige interesse for EP-valget skyldtes gårsdagens kandidathøring i Lyngby, hvor de tre spidskandidater for første gang debatterede EU med hinanden.
Men faktisk var der kun én (1!) af de mange indlægsskribenter, der var mødt frem for at høre debatten i Lyngby.
Det kan altså ikke være kandidaternes præsentation, holdninger eller argumentation, der har foranlediget den pludselige interesse for EP-valget blandt hovedstadens radikale.
Debatten må derfor handle om noget andet. Jeg fristes til at spørge: hvad er det, jeg er gået glip af? Jeg troede, Copenhagen Consensus var noget med Bjørn Lomborg…