Istandsættelse af skolerne

02-09-2008 11:14:39 - 1 kommentar

Faktisk er der tre anledninger til dette indlæg:

• Jeg deltager ikke i den almindelige udskældning af S og SFs ønske om at føre en mere ekspansiv finanspolitik (jeg er så godt nok uenig i detaljen om hvor pengene skal bruges) .
• Kaare R. Skou (den gode Radikale) var i TV2-nyhederne her til morgen, hvor han gav udtryk for at vælgerne ved sidste valg havde taget stilling til fordel for rødvin og fladskærme - imod investeringer i istandsættelse af skolerne. Mao. danskerne får som fortjent.
• Karen Jespersen udtaler til DRs radioavis kl. 8.00, at: Der er nogle - øh – store frihedsgrader for den enkelte kommune til hvordan de vil bruge deres penge. Så hvis man er utilfreds med det, så må man gå til kommunalbestyrelsen og ellers må vi jo afskaffe det kommunale selvstyre.

Tre grunde der tilsyneladende peger i lidt forskellig retning. Den sidste hører nok mest til i afdelingen for kongelig humor.

Mit anliggende er en bekymring for, at vi er på vej til at fastlægge finanspolitikken i lyset af nogle konjunkturer og nogle økonomiske vilkår, der er under hastig forandring. Beskæftigelsen er fortsat abnormt højt og antallet at personer i den erhvervsaktive alder er på vej ned. Vi står derfor i en meget vanskelig situation. Hvornår er det rette tidspunkt nået, hvor vi kan lempe på finanspolitikken, så vi kan komme i gang med at indfri, de mange løfter som AFR-regeringen selv har stillet i udsigt? Lige nu er det umuligt. Beskæftigelsessituationen forbyder det. Men udsigten til et omsving tyder på, at vi står i en ganske anden situation om blot et halv år.

Mit bud er som antydet, at vi skal forsøge at afbøde en forventelig dramatisk nedtur i bl.a. efterspørgslen og dermed beskæftigelsen gennem offentlige investeringer. Investeringer, der først skal indfases i takt med at beskæftigelsen tillader det. At fortsætte med et kvælertag på de offentlige investeringer i kommunerne er at planlægge baglæns. Det er ikke lønstigninger eller lavere skat, vi har brug for, men istandsættelser af nedslidte skoler og en forbedret infrastruktur. Kunsten er at tilrettelægge finanspolitikken, så den ikke springer rammerne for en stabil økonomisk politik.

Det skulle jo ikke være helt umuligt. Vi har netop set hvordan regeringen, ganske vist med omvendt fortegn, midt i et finansår har været i stand til at forhandle sig til en aftale med KL om en dobbeltstraf af kommuner, der investerer ud over den aftalte ramme. Uanset bevæggrund, så demonstrerer det, at det er muligt at regulere aktivitetsniveauet hen over året.

Hvis ikke vi skal gøre noget effektivt ved de nedslidte skole i en periode, hvor pengene er der, hvornår skal vi så gøre det?!