Rune Christiansen

Rune Christiansen

Radikal Folketingskandidat i Odense

Antal relationer 44
Anbefalet af 4
Medlem

Landet danskerne glemte

04-03-2008 18:51:32 - 4 kommentarer

Sammen med resten af Det Radkale Venstre har jeg i mange år overvejet, hvordan vi kan afhjælpe nød og elendighed i den tredje verden. Jeg har brugte mange tanker på at finde frem til EU´s rolle, og på at blive enig med andre gode radikale om, at vi i Danmark skal bruge mangle flere penge på ulandsbistand. Fordi vi har et ansvar for andre end os selv, fordi fred og sikkerhed er en menneskeret, og fordi alle børn har ret til et ordentlig liv.- Så langt, så godt!

Men elendigheden trives ikke kun i Afrika. Vold, misbrug, incest, alkoholisme og en al for høj børnedødelighed er hverdag for en gruppe på over 50.000 danskere. Nemlig de medborgere der bor på Grønland. Og de elendige, nedværdigende og rent ud sagt forfærdende forhold for grønlændernes kan ikke affærdiges med, at det er noget der sker for mennesker i fjerne lande, hvis livsvilkår vi ingen kontrol har over. Grønlænderne er danske statsborgere, og statsretsligt er Grønland underlagt det danske folkestyre! Vi har således alle muligheder for at forbedre forholdene for borgerne i landets fattigste del, men vi gør det ikke.

På Grønland har vi derfor en af de højeste selvmordsrater i verden. Langt højere end i Burkina Faso eller Afghanistan. Overdødelighed af alkoholrelaterede sygdomme er også betydelig, og alkoholismen er blot én af en lang række af grønlandske folkesygdomme, i landet der også har nogle af verdens højeste forekomst-rater af sindsyge, skizofrenoi og depression. Over halvdelen af alle grønlandske drenge under 15 år har enten været udsat for eller har deltaget i grove voldsepisoder, og godt hver tredje pige under 15 år på Grønland er blevet sexuelt mishandlet.- Hver tredje!!

Imens vender vi i Syd-Danmark det blinde øje til mishandlingen, børnedødeligheden, usselheden og ulykken. Vi gør det i den bedste mening: Fordi grønlænderne jo har selvstyre, fordi vi ikke vil virke som bedrevidende koloni-herrer og fordi de folkevalgte (omend bundkorrupte) grønlandske politikere gentagende gange har bedt os om at blande os uden om den massive børnemishandling, den enorme overdødelighed, fattigdommen og den pilrådne politiske kultur. Ganske som afrikanske diktatorer rutinemæssigt beder os om at blande os uden om deres ”interne affærer”, men blot levere bistanden (eller bloktilskuddet) til den lokale præsident/landsstyreformand.

Vi ville aldrig acceptere de tilstande vi ser på Grønland noget andet sted i landet. Og vi skal naturligvis heller ikke acceptere dem på Grønland. I stedet skal vi have et lokalt selvstyre der kan beskytte børnene, bekæmpe alkoholismen og levere nogenlunde ordentlig medicinsk behandling. Et lokalt selvstyre, der ikke vedtager love der giver gratis huse til landstingsmedlemmer, og som ikke bevidst forsøger at fastholde grønlandske familier i fattigdom og nød i små nordlige bygder for at ”bevare fangerkulturen”. Det er med andre ord min opfattelse at vi skal reformere det grønlandske hjemmestyre, og at vi skal gøre det nu! 

Det vil bl.a. kræve en helt ny (og meget mere restriktiv) hjemmestyrelov. En lov som kun Dansk Folkeparti er parat til at vedtage, og som Niels Helveg (vores ordfører) forsikrer mig om, at alle ordentlige og fornuftige mennesker helst holder sig langt væk fra. I stedet er det Det Radikale Venstres officielle politik at støtte det bundkorrupte og af nationnalstatsideologi besatte hjemmestyre, i deres utilstrækkelige, men igangværende, bestræbelser på at mindske ulykken og elendigheden. Er det virkelig godt nok??

 

Alternative forslag udbedes....

Kommentarer
Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 05-03-2008 15:23:49

Et eller andet sted er det jo altid fint med provokerende indlæg som dette.  Og at situationen på Grønland ikke er ideel, er svært at komme uden om.

 

Men det er også svært at komme uden om det grundlæggende demokratiske princip at grønlænderne selv vælger deres politikere. Hvis det er dem der er korrupte, så er det grønlændernes eget ansvar at stemme dem ud. Hvis det omvendt er systemet der er korrupt, så kan det muligvis være et syd-dansk ansvar at få kigget på det.

 

Her er jeg lidt skeptisk. Jeg tror såmænd nok at korruption og ansvarsforflygtigelse trives fint i et system hvor pengene dels kommer fra Danmark, dels fra en altdominerende monopolvirksomhed - Royal Greenland. Men hvad er det præcis vi kan gøre ved det hernede sydfra? Vi kan være med til at udvikle selvstyret og gradvist afvikle bloktilskuddet - hvilket grønlænderne jo selv ønsker. Men kan vi reelt være med til at udvikle en mere diversificeret økonomi?

 

Det er et uhyre vanskeligt spørgsmål, og jeg tvivler ærligt talt på at der kommer ret meget godt ud af at forsøge at hjælpe det på vej på så lang afstand; den slags skal helst komme nedefra. Men én ting er i hvert fald sikker: Vi stimulerer ingen form for lokalt initiativ ved at forsøge at dirigere landet fra København, heller ikke når det gælder grønlændernes lyst til at gøre op med korruptionen i egne rækker.


Rune Christiansen
Medlem

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 05-03-2008 15:58:47

Folk på Bornholm vælger også selv deres (lokal)politikere. Men hvis hver tredie bornholmske pige under 15 år blev udsat for seksuelle overgreb ville det ikke vare længe får samfundet som helhed greb ind, og om nødvendigt satte de bornholmske lokalpolitikere på porten. (eller i hvert fald fik gang i at løse problemerne)

 

Det er ikke et angreb på dig, Bo, for det du siger er præcis det som er vores partis officielle holdning. Men ulykken, overdødeligheden, misbruget, volden og den seksuelle udnyttelse må holde op. Det er DANSKE STATSBORGERE vi taler om. Vi har al mulig juridisk og moralsk ret til at blande os i hvad der sker for borgerne i vores nordligste afkrog. Og det er efter min mening simpelthen ikke godt nok at affeje så alvorlige problemer for vores medborgere med at det er deres egen skyld, eller at det er noget de selv må løse lokalt...


Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Hovedbestyrelsen & Forretningsudvalget i Hovedstaden , 05-03-2008 16:05:07

Jeg affejer skam ikke problemerne. De ER reelle, og de ER store. Hvis jeg affejer noget, er det snarere dit forslag til en løsning - eller for at sige det lidt pænere, er jeg bare temmeligt skeptisk! :-)

 

Men det kunne måske hjælpe hvis det blev lidt mere konkret. Det er fint nok at sige at vi skal løse problemerne fra København i stedet for fra Nuuk. Men hvad skal vi egentlig gøre ved dem? Bare at afsætte de grønlandske politikere afskaffer jo ikke "ulykken, overdødeligheden, misbruget, volden og den seksuelle udnyttelse" i sig selv.


Rune Christiansen
Medlem

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 05-03-2008 17:50:12

Hej Bo,

 

Jeg forstår din skepsis, og jeg tror bestemt heller ikke, at der er nogen nem løsning på problemserne,- Så langfra. Vi er blot nødt til atktivt at søge en sådan løsning, i stedet for at stikke hovedet i busken, og overlade det til de uduelige grønlandske lokalpolitikere.

 

Vi kan starte med et kigge på landsstyrets nationalstatsfixering. Deres stærke fokus på at opbygge helt unødvendige, uproduktive og dårlige "nationale" institutioner i stedet for at købe de relevante ydelser uden for landets grænser er udtryk for et enormt ressourcespild. Det såkaldte "grønlandske universitet" uddanner (ifølge min kilde deroppe) langt ringere personel til den grønlandske administration end rigtige universiteter. Og det ville rent faktisk være langt billigere at sende et tilsvarende antal grønlanske studerende på Harvard eller Oxford hver år.

Tilsvarende på en række adminstrative områder, hvor der fra landsstyrets side investeres enorme summer i opbygning af "nationale institutioner". Overflødige mellemled, der ganske simpelthen ikke løser deres opgaver lige så effektivt som den almindelige danske statsadministration kunne gøre det.

 

På samme måde insisterer landsstyret på at fastholde folk i uproduktive, unødvendige og farlige "fanger"-job, der med vold og magt skal bibeholdes for at bevare en særlig kulturform. Et helt amt (og ja, det er det grønland reelt er) kan altså ikke være frilandsmuseum! Og at søge at fastholde folk i små bygder tusindvis af kilometer fra den nærmeste lægehjælp eller civilisation er heller ikke hverken produktivt eller til gavn for de stakkels medmennesker der skal bo i disse civilisatoriske udørke.

 

Endelig er der brug for en koncentreret social- uddannelses og boligpolitisk indsats på Grønland. Der er gode tiltag i gang på disse områder, men uden at være hverken socialrådgiver eller ekspert i socialforskning, så tror jeg en koordineret "Grønlands-plan", der arbejdede målrettet med opkvalificering´og bekæmpelse af sociale problemer ville være på sin plads.

 

Grønland kan og skal være et vælfærdssamfund, på samme måde som resten af Danmark. Lad os for guds skyld diskutere, hvordan vi opnår dette mål, men lad os først blive enige om, at dette mål står over vores eventuelle hensyn til det grønlandske lokaldemokrati.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Rune har tagget med:

grønland , hjemmestyre
Søren Ellebæk Laursen
Medlem
Søren Ellebæk Laursen Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?!
Lotfi Bahri
Int.
Lotfi Bahri Selvstændig