Faglighed og det hele menneske

28-04-2008 09:41:49 - 7 kommentarer

Hvad er faglighed? Hvorfor er det vigtigt, og hvordan forholder faglighed sig til folkeskolens øvrige mål?

I uddannelsesudvalget og i radikale kredse generelt har vi drøftet faglighed som begreb. Inspireret af den debat har jeg haft nedenstående indlæg i Information d. 26. april.

Faglighed og det hele menneske

I skoledebatten står en skarp skillelinje mellem faglighed og ’det hele menneske’. Enten er man for mere faglighed, eller også vil man have fokus på at uddanne til demokrati, kreativitet og selvstændighed. Øget faglighed ses som det hele menneskes modsætning. Men er faglighed ikke forudsætningen for demokrati, kreativitet og dannelse?

Som fortaler for øget faglighed i folkeskolen mødes jeg ofte med en påstand om, at det vil gå udover skolens mål om det ’hele menneske’. At vægte faglighed ses som en kold markeds-tænkning, der underkender individets og samfundets andre behov. Påstanden kommer særligt, hvis man – som jeg – gerne vil vide, om en given uddannelse rent faktisk bibringer eleverne det intenderede. Måles faglighed går det angiveligt ud over det, der ikke kan måles; demokrati, kreativitet, selvstændighed.

Præmissen for uenigheden er heldigvis misforstået. Faglighed og demokrati går hånd i hånd. Uden matematiske kundskaber reduceres demokratiet til evnen at tælle til 90. Stærke læse- og skrivefærdigheder er forskellen mellem ”jeg vil ha’ …” og ”jeg syntes alt taget i betragtning at …”. Hvis demokrati også er stærke borgere, der kan forholde sig kritisk til sig selv, hinanden og ikke mindst til magthavere, så forudsætter det stærk faglighed. Samlet giver en stærk faglig ballast os evnen til at være kritiske og konstruktive. Uden fagligheden ender demokratiet i egoisme og populisme. Og uden faglighed er vi nemme ofre for vores egen forfængelighed og dumhed og andres manipulation. Det er groft sagt ikke nok at lære om demokratiets metode, uden samtidig at have forudsætningerne for demokratiets sjæl; kritisk sans.

Som med demokrati er stærk faglighed også forudsætningen for kreativitet og selvstændighed. Kreativitet opstår ikke i et vakuum. Boksen skal være der, før man kan tænke ud af den. Selvstændighed opstår, når vi har styrken til at sætte os selv fri af traditioner og fordomme.

Vores folkeskole giver de fleste børn en fantastisk start på livet. Desværre får for mange alligevel for lidt ud af skolen. Den manglende faglighed overlader dem til passivitet i et samfund, hvor alle døre er åbne, men hvor nøglen er faglighed og selvstændighed. 20 procent af alle unge svigtes og lukkes ude af det demokratiske fællesskab. De lukkes ude af en økonomi, der i stigende grad forudsætter kreativitet. De fratages muligheden for selv at tage ejerskab over deres eget liv. Reel stillingtagen er mere end formelle rettigheder. Det er et selvstændigt valg, der kun kan ske med stærke faglige redskaber i rygsækken.

For samfundets middel og top er den falske modsætning mellem faglighed og ’det hele menneske’ mest en teoretisk debat. For alt for mange unge mennesker betyder det, at den negative sociale arvs cirkel fortsat ikke er brudt. For dem betyder det alt.

Kommentarer

Int.

Steffen Lyckegaard , Tømrer , 28-04-2008 15:20:13

Stærke læse- og skrivefærdigheder er forskellen mellem ”jeg vil ha’ …” og ”jeg syntes alt taget i betragtning at …”.

-det var dog en vidunderlig præcis formulering Rune, den fortjener at blive fremhævet.

Såvidt jeg er orienteret, går tankerne om en mere helhedsorienteret skole med moderne idealer omkring autoritet og opdragelse tilbage til folkeskolereformen i '76 - ret mig endelig hvis jeg tager fejl;-)

Hvorom alting er, så er de mennesker der er ved roret idag for en stor dels vedkommende et resultat af den kurs der stadig forfølges i folkeskolen idag, og ser man på den måde denne aldersgruppe ( der indbefatter mig selv) agerer på, er det jo hverken veludviklet samfundssind eller evnen til at forholde sig kritisk/analytisk og træffe velinformerede valg der gør sig mest bemærket. Altså har den helhedsorienterede model i en vis udstrækning spillet fallit - sådan lidt firkantet sagt.

Medlem

per digens , Medlem af Odense Radikale Venstre , 28-04-2008 19:08:58

Som sædvanligt, fristes jeg til at mene, har du fået folkeskolenproblematikken galt i halsen Rune H. Hansen.

Du har ret i, at 20 pct. af eleverne ikke opnår den nødvendige faglighed, som er forudsætningen for at få en ungdomsuddannelse. Det er folkeskolens egentlige problem, i modsætning til den finske folkeskole, at de dårligste 20 - 25 klarer sig for dårligt.

Dit svar er, at de svageste bare skal have "noget faglighed" og lidt mindre rundkredspædagogik som din politiske soul-mate Ander Fogh engang kaldte det. Du kender den gruppe elever for dårligt, hvis du tror, at de bare skal sidde på deres røv, tage notater og høre læreren forelæse. Motivation er en helt afgørende faktor, hvis den svageste gruppe elever skal have en chance.
Tværtimod, skal vi i skolen eksperimentere med andre undervisningsformer, have specialpædagogiske indput i klassen, lave andre klasse- og holddannelser, have flere og bedre praktikforløb og frem for alt er det nødvendigt, at forpligtelsen til at gennemføre en egentlig undervisningsdifferentiering efterleves. Vi skal skabe en folkeskole, der tør være sig selv, tør stole på den pædagogiske faglighed, en resurse der er så rigelig, blandt fokeskolens lærere. En udviklingsorienteret folkeskole er midlet til at samle de svageste op. Og det kræver - også økonomiske - resurser i en pædagogisk forsømt folkeskole.

Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 28-04-2008 21:38:36

Faglighed er målet, midlet må stå frit.

Kære Per. Jeg skriver intet sted noget som helst om pædagogiske metoder. Dem forventer jeg at kompente lærer, skoler og kommuner vælger ud fra deres viden om, hvad der virker og ikke virker. Min pointe er, at faglighed er skolens primære mål, og at faglighed ikke er en modsætning til skolens øvrige mål. Tværtimod forstærker fagligheden i min optik demokratisk sans, kreativitet og selvstndighed.

Det politiske krav må gælde målet, hvordan vi følger op på målopfyldelsen samt hvilke ressourcer, der skal være tilstede. Indholdet derimod er ikke en politisk men en faglig beslutning. Og det bør politikere holde næsen fra.

Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 29-04-2008 00:52:45

Det er rigtigt at der ikke er nogen modsætning mellem tankegangen om "det hele menneske" og faglighed. Men dette skyldes at fokus på evnen til at "lære at lære" og stort fokus på elevernes selværd og samfundsmæssige forståelse, gør dem bedre i stand til og mere åbne for at tilegne sig ny viden.

Hvis man derimod forfægter det synspunkt at faglighed er en forudsætning for demokratisk sans, kreativitet og selvstændighed har man vendt om på årsag og virkning.

En snæver fokus på "paratvidens-faglighed", og testbare færdigheder som den borgerlige regering præsterer, er til gengæld den direkte vej til fordummelse.

Det er derfor helt centralt, at det radikale venstre står som opponent til de der mener, at "grisene bliver federe af at blive vejet igen og igen".

Det er muligt at vores uenighed primært går ud på, hvad faglighed er. Jeg kan ikke tilslutte mig en færdigheds-, eller paratvidens- faglighed, der f.eks. bygger på vigtigheden af snævre målbare kompetencer som regning og stavning (hvilket naturligvis ikke betyder at disse evner ikke er vigtige)

Udfra en sådan fagligheds definition, må jeg på det skarpeste modsætte mig, at fagligheden skulle være folkeskolens vigtigste formål.

Definerer vi derimod faglighed som evnen til at være åben overfor nye opgaver, turde sige sin egen mening, og være selvstændigt tænkende og kreativ, samt god til at tilegne sig ny viden, kan vi måske komme nærmere en enighed - Det er desværre bare ikke et sådant faglighedsbegreb, der er mest i spil for tiden.

For at komme videre med diskussionen er det imidlertid vigtigt, at vi bliver enige om, hvad vi mener med begrebet faglighed.

Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 29-04-2008 00:59:05

Faglighed er i øvrigt ikke en forudsætning for kreativitet - Små børn er nogle af de mest kreative mennesker der findes - så det er dybest set noget ævl. "ud af boksen" kræver måske ifølge de grammatiske regler en boks, men dette viser jo bare at en snæver faglig spændetrøje netop er dræbende for kreativitet, der kommer af evnen til selv at finde løsninger i stedet for at få dem påduttet af andre. Allerede Rossau indså (Emile), at denne evne netop fremelskes ved at lade barnet selv stille spørgsmålene og finde løsningerne, fremfor at begge dele defineres af læreren.

Medlem

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 29-04-2008 01:08:55

Det er tilgengæld rigtigt at man ikke bliver demokrat i at blive undervist i demokratisk metode (og at det derfor heller ikke hjælper ret meget at kunne "tælle til 90").

Demokrati er noget der læres gennem udøvelsen af det, gennem en stadig deltagelse i demokratiske processer (f.eks. i klassen), fremfor gennem faglig indlæring - Også her kommer en snæver kvantificerbar faglighedsdefinition til kort - Heller ikke demokrati og kritisk sans er noget der kan vejes og testes. Det er derfor noget af det der nedprioriteres når "faglig" testning opprioriteres.

At demokrati kræver faglighed er derfor en dybt problematisk påstand. Det danske demokrati skabtes af bønderkarle i andelsbevægelsen - ikke af de nationalliberale universitetsprofessorer - Heller ikke selvom sidstnævnte skrev grundloven.

Faglighed i form af selvstændig tænkning og ønske om at tilegne sig ny viden, forudsætter til gengæld en inkluderende, demokratisk funderet indlæring.

Int.

Steffen Lyckegaard , Tømrer , 29-04-2008 15:28:00

Hvis man derimod forfægter det synspunkt at faglighed er en forudsætning for demokratisk sans, kreativitet og selvstændighed har man vendt om på årsag og virkning.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Faglighed er en forudsætning for at komme i situationer hvor man kan bringe sin menneskelighed i spil - og dén lærer man i frikvarterne og efter skole, i familiens og vennernes skød.

Derudover forstår jeg ikke folk straks tænker på den sorte skole når ordet "faglighed" bringes i spil; undervisningsmetoder forbedres og udvikles som alle andre discipliner, og bare fordi man erkender det som primær målsætning at eleverne skal kunne læse, skrive og regne behøves det på ingen måde at være terperi hvor læreren står og slår takten med pegepinden.

Faglighed i form af selvstændig tænkning og ønske om at tilegne sig ny viden, forudsætter til gengæld en inkluderende, demokratisk funderet indlæring.

Det er jeg for såvidt enig i - problemstillingen er jo ikke sort/hvid - men ganske som man også gradvist giver børn mere ansvar og frihed i takt med at de modnes, har ovenstående også primært relevans for de to store klasser og ungdomsuddannelserne.

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind

Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind

Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Om indlægget