Jeg er særdeles aktiv i radikal politik og brænder for kulturlivet, især poesien og moderne dans, men også erhvervs- og velfærdspolitik. Jeg har været selvstændig erhvervsdrivende siden 2000, hvor jeg i dag arbejder med kommunikation for virksomheder; alt lige fra identitet og strategi til websider og visitkort.
Jeg er god mod dyr, børn og legesyge sjæle. Ond mod intolerante, forurenere og racister. Flink det meste af tiden. Har siden 2006 boet i et fantastisk bofællesskab udenfor Århus med får, høns, Volvo og vovhund, hvor jeg deler et istandsat høloft sammen med min søde kone, der arbejder på biblioteker inden for Kultur og Borgerservice i Århus.
Jeg er oprindelig fra Kolding og Fredericia, men føler mig mentalt som verdensborger med Århusdialekt.
Medlem af hovedbestyrelsen (HB).
Medlem af udvalget for kultur, ret og integration (KRI).
Medlem af kredsbestyrelsen for Region Midtjylland og Østjyllands Storkreds.
Medlem af forretningsudvalget Østjyllands Storkreds.
Formand for Århus Radikale Vælgerforening.