Kære alle,
Tak for de mange kommentarer og reaktioner oven på min kronik i Berlingske Tidende forleden. Mange synspunkter er luftet. Nogle er enige. Andre er uenige. En del er uenige i timingen. Nogle i formen. Men under alle omstændigheder tak for reaktionerne.
Den debat, jeg prøver at rejse, handler om hvilken retning Det Radikale Venstre og Danmark skal udvikle sig i. Det sidste er naturligvis det mest spændende, men for os er det jo sjovest, hvis også Det Radikale Venstre har indflydelse på samfundsudviklingen. Det er nok en overdrivelse at påstå, at det har været sådan siden november 2001. Bevares, selvfølgelig er vi med hist og her, og selvfølgelig skal vi ikke være med for en hver pris. Men sandheden er uomgængelig, vi har været uden for indflydelse i umanerligt lang tid. Ja, vel historisk lang tid, når man tænker nærmere efter.
Og nu vi er ved historien, så fik vi partiets næststørste mandattab nogensinde ved valget i 2007. Shit happens, kan man sige, og jeg vil gerne understrege, at det vigtigste for mig er, at partiet lærer af de fejl, vi måtte have begået. Personsnak er ikke vigtig.
Men jeg mener, at vores gruppeledelse begik TO store fejl i valgkampen.
1. Vi entrerede valgkampen med at skifte holdning i forhold til 24-årsreglen og tilknytningskravet for at blive regeringsmodne. Lige meget hvad man måtte mene om de to regler og det strategiske i at være mindre bastant, var det et noget våget tidspunkt. Dårlig timing?
2. Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen var enige om, at vi skulle have en SR-regering, men at vi godt kunne arbejde sammen med de borgerlige, hvis der IKKE var flertal for en SR-regering, og vi kunne skabe et flertal uden om Dansk Folkeparti. RV gik til valg på en regering, der var uafhængig af Dansk Folkeparti. Eller rettere; Det gjorde vi sådan cirka i halvdelen af valgkampen. Derefter valgte gruppeformanden at lukke for den såkaldte kattelem. Mindre end 14 dage efter at Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen havde vedtaget netop denne strategi. Mindre end to uger før et folketingsvalg. Dårlig timing?
Jeg håber bestemt ikke, at vi skal opleve et lignende forløb under næste valgkamp. Det, tror jeg, vil koste dyrt. Det er bare ærgerligt, at vi ikke har kunnet diskutere det. Det kan vi nu – også selvom det så er på baggrund af min dårlige timing…
Men det var såmænd slet ikke den dårlige timing, der var hovedpointen i min kronik. Hovedpointen er tværtimod, at vi er nødt til at få bedre overensstemmelse mellem de radikale værdier og den politik vi fremfører. Hvis vi kender vore værdier godt, slipper vi også for at flip-floppe i de konkrete spørgsmål.
Jeg mener, at den borgerlige humanisme har trænge kår. Den kan Det Radikale Venstre styrke, hvis vi tør! Men det kræver en erkendelse af, at vi efterhånden står lige langt fra S og VK i udlændingepolitikken, så vi atter kan blive et værdistærkt midterparti. Og det kræver, at vi har øjnene stift rettet mod indflydelse og politiske resultater– og ikke mod regeringstaburetterne.
Til sidst vil jeg gerne sige tak for de rigtigt mange dejlige mails, som jeg har modtaget de seneste dage. Det varmer. Og jeg vil også sige tak for kritikken, for uden den var der jo ingen diskussion. Jeg har gjort mig meget umage med at svare alle, der har mailet, sendt besked via facebook eller sendt en SMS. Jeg har valgt at skrive et samlet svar her på radikale.net, fordi det næsten vil være for uoverskueligt at svare i hver enkel tråd.
Jeg har skrevet min kronik nu, fordi det kan give debat på det første landsmøde efter valget. Det er selvfølgeligt rigtigt ærgerligt, at jeg ikke selv kan være til stede, men det er ikke min person, der er det vigtige. Det er debatten, der er vigtig.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll