Søren Højlund Carlsen

Søren Højlund Carlsen

Redaktør, Radikal Politik og næstformand, ÅRV

Antal relationer 55
Anbefalet af 4
Medlem

Så stopper du Karen

02-09-2008 19:15:27 - 5 kommentarer

Som en, der sætter det kommunale selvstyre højt synes jeg, at vores regering oftere og oftere er leveringsdygtige i bizarre udmeldinger, der truer med at give kvælningsfornemmelser og sågar en gang imellem kvalme. Tag nu bare den seneste melding fra velfærdsminister Karen Jespersen (V),  som nu  ligefrem truer det kommunale selvstyre. Se blot, hvad hun i dag siger til flere medier: ”Det er ikke regeringens skyld, at der er problemer med skimmelsvamp og utætte vinduer rundt om i landets kommuner - det er kommunernes eget problem..."

Jeg ved det godt, det virker helt ”kafkask”, men det sagde hun! Chefen for det ministerium, der de seneste tre måneder flere gange sagt nej til at lade kommunerne bruge flere penge til modernisering af skoler og daginstitutioner, kritiserer nu kommunerne for IKKE at gøre noget. Den selvsamme minister, der har afvist renoveringsansøgninger fra kommuner på over en halv milliard kroner TRUER nu kommunerne på deres eksistens. Jamen, det er jo det glade vanvid.

Karen Jespersens udmeldinger er mildest talt rystende og desværre nok et meget godt eksempel på, hvordan vores regering ser på det kommunale selvstyre.

Kommentarer
Jan  Tækkemand
Medlem

Jan Tækkemand , Fmd. Radikale Venstre i Vejle , 02-09-2008 19:23:30

Ja den regering er det glade vanvid.

 

For mig er en meget vigtig ting, der hører med til kommunalt selvstyre, retten til at udskrive skat, og frit bruge de midler der inddrives.

 

 

 


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 02-09-2008 20:05:40

Men hun har da været large i nogen sager, og givet dispentation til et Vandkulturhus i Herning.

Så kan eleverne jo først få undervisning i regnvejr og bagefter opleve kulturen i det våde element - så der er da en vis sammenhæng i hendes linie.

Regeringen sejler godt nok rundt i deres centraliseringspolitik i kampen for indførelse af minimalstaten.


Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 02-09-2008 20:06:44

Kommissær-Karen slår til igen. Centralist af Guds nåde og svoren fjende af det kommunale selvstyre. Villig forvalter af en asocial politik og uden forståelse for de reelle problemer. Tambourmajor i de kortsigtede løsningers vagtparade. Men sådan ER Venstre anno 2008. Desværre.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 02-09-2008 21:15:27

Der er et l0ft på kumunernes samlede inversteringer på 15 milierder i år, det er ca 75 mil pr kummune, om jeg har regnet rigtig, en dråde i havet, der ikke engang er nok til al. veligeholdelse.


Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 05-09-2008 11:21:03

Det er loftet for kommunerne der er problemmet, også regeningens uvilje  til at lade kommunerne bruge af de penge som de har på kontoen.

Noget som jeg har tænkt på hvorfor har man ikke en opsparingskonto til vedligeholdelse i de forskellige kommuner af de skoler og kommunale bygninger ? Eller hvorfor bliver de brugt til noget andet ?


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Søren har tagget med:

karen , jespersen , kommuner , selvstyre

Side 1 af 2
Jan  Tækkemand
Medlem
Jan Tækkemand Fmd. Radikale Venstre i Vejle
Per Jensen
Medlem
Per Jensen Kvalitetschef, Formand kommuneforeningen og byrådsmedlem Halsnæs kommune
Peter Gløde
Medlem
Peter Gløde Medlem i Næstvedkredsen
Jan  Brøns
Medlem
Jan Brøns Formand i Ballerup DRV
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem
Carsten Hallqvist Jensen Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem.