Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 19-01-2008 08:07:17

Jeg ved ikke, hvor mange lande ud over USA og evt. Israel, der begår "statsanerkendte" mord på politikere i andre lande. Jeg vil gætte på, at der ikke er andre i den vestlige verden - men det er måske naivt. Så må jeg nøjes med at håbe på det....

At USA gør det, og har gjort det i hvert siden 1945, er velkendt og veldokumenteret, og det vel også årsagen til, at dette "demokratiske" land ønsker krigsforbrydere dømt for deres handlinger ved internationale krigsforbryderdomstole, mens de samtidig fastholder, at ingen amerikansk statsborger skal kunne indklages for en sådan domstol. Det er så latterligt og hyklereisk, så det er dybt beskæmmende, at dansk udenrigspolitik ikke automatisk medfører en kraftig kritik af dette forhold. Netop fordi vi støtter USA og er en loyal alliancepartner. Og efter min opfattelse også skal være det. - Men det må så netop også give os retten til at fremføre en sådan kritik, idet vi siger til USA: Sig mig, hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er - i.e.: det er politisk belastende for os at være ven med et land, der mener sig berettiget til at sætte sig ud over de internationale retsregler, de selv har travlt med at gennemføre for alle andre. - Herunder selvfølgelig ikke mindst Guantanamo som den værste og mest iøjnefaldende pestbyld. Havde den lejr været etableret af Saddam Husssein på de samme politiske og juridiske betingelser, ville USA ikke have tøvet et sekund med at kalde den både en krigsforbrydelse og en grov overtrædelse af menneskerettighederne.

Det er efter min opfattelse både i orden og ønskeligt, at landene/det internationale samfund "blander sig" i andre landes politik især på menneskerettighedsområdet, men det skal selvsagt som hovedregel ske inden for klart afstukne og internationalt accepterede rammer.
På den anden side viste Kosovo i 90'erne, at der åbenbart stadig kan være behov for, at et enkelt land som USA beslutter sig for, at "nok er nok", fordi særinteresser i FN blokerer for en indgriben med folkemord til følge. DEN vilje og DET mod skal USA have stor ros for, og EU bør sidde skamfuldt tilbage med meget store, meget røde ører.
Jeg er ikke godt inde i tyrkiske forhold, men ikke mindst grundet det kurdiske problem og det ind imellem anspændte forhold mellem sekulære og mindre sekulære muslimske fraktioner, er det vist mere end speget med sikkerhed at finde ud af med sikkerhed, hvem der forsøger at likvidere hvem og hvorfor. Området (incl. hele mellemøsten) har bl.a. også tradition for f.eks. at likvidere mindre betydende egne ledere for på een gang at slippe af med uønskede politiske konkurrenter og samtidig beskylde modparten for mordet.